Ja, for et arbejdsmarked, der enten ikke er der,
eller med en total mangel på kundskaber eller med
kundskaber, der ikke er brug for, og en total mangel
på tilpasningsevne og -vilje, hvor man tror, at det
er værtslandets og de urene, vantro værters opgave
at tilpasse sig ens religiøse normer og tilbagestående
klankulturer.

Det er nok ikke helt tilfældigt, at du fandt omtale på netop det site.

Jeg har forresten også holdt mig udenfor omskæringsdebatten indtil nu og synes ikke, at jeg har mere at tilføje undtagen et dybfølt ønske om aldrig at høre et dyt mere om andres religion. Det bliver med garanti ikke opfyldt. Vi er tilbage til tiden før den Westfalske fred, og religionskrige er under optrapning i alle afskygninger. Racismekortet er i Europa et barn af holocaustkortet, som jeg heller ikke gider at høre mere om, så længe marxismens forbrydelser end ikke er nået frem til undervisningen i den danske folkeskole og desuden er begyndt at gå hånd i hånd med marxistisk peptalk lyrik. Som barn fik jeg et livslangt chok over at se billeder fra tyske koncentrationslejre, men jeg agter ikke at dyrke det chok og bidrage til at sætte europæisk kultur over styr af lutter sympati med Mellemøstens ældgamle skikke og fejder.

acute, high-pitched, loud, malodorous, penetrating, piercing, piping, putrid, rancid, rank*, reeking, sharp, shrill, shrilly, smelly, soprano, strident, treble

Ja, siger jeg , der findes mange familier fra udlandet , som får over 200.000 kr om året.
Vi må have råd til det.
Mon vor stakkels land klarer denne form for “Indlandshjælp”?

I mine fiotografier er Uwe dog påklædt.

Jeg er også vældig træt af religion, opvokset helt uden, som jeg er. Omskræringssagen har jeg holdt mig fra. Det er nu rigtigt som KWH skriver, at uden islam, var den ikke ‘noget issue.’ En eller to håndfuld jødiske drenge er blevet omskråret gennem årene – men nu er det flere tusinde med 65 komplikationer gennem de sidste tre år. Nu stiller sagen sig anderledes.

OT: Uwe er ikke knyttet til Sappho og TFS mere.

Stockholm, jeg stødte lige på denne:

Some 400 leftists try to attack anti-Islam demonstration in Stockholm with bottles, fireworks; 10 arrested

Dette er endnu en bekræftelse af, hvad jeg skrev forleden om, at counter jihad bevægelsen har store problemer med kommunikationen, fordi en stor del af dens koncept består i hån mod de etablerede medier. Og som man råber i ørkenen får man som bekendt svar.

Nuvel, nogle få af os har forsøgt at sætte os ind i, hvad der foregår og at lodde, hvor vi selv står. Min fornuftige indre jyde siger, at nu skal jeg bare læne mig roligt tilbage og lade “psykoerne”, de nuværende og tidligere marxister især tage de første sammenstød, for de vil så gerne være helte og redde os andre, og al den acting out har modparten fortjent og meget mere til.

Derefter er springet kort til overvejelser over, om det er derfor jeg føler lettelse over, at Dannebrog ikke var involveret ved talerstolen i Stockholm, og ja, det tror jeg. Men det er immervæk forvirrende, eftersom jeg selv har skrevet antiislamistiske debatindlæg og ikke kan siges at være uenig i det, jeg har hørt fra samme talerstol, hvilket ganske vist kun er få ord.

Der er imidlertid noget, der knirker fælt, det er flere steder, og jeg spørger mig selv, om vi i øjeblikket oplever, at bl.a.nogle velbeslåede amerikanske jøder finansierer nogle af de mest kortluntede repræsentanter for den europæiske arbejderklasse, bruger dem som rambuk for egne interesser og garnerer det hele med politiske slagord, der ikke er dækkende for hele konceptet? Kan en hedspore som Tommy Robinson mon overse, hvad han er gået med til?

Jeg kan ikke og har skrevet et andet sted, at jeg har på fornemmelsen, at vi er nået til en fase, hvor vi i endnu højere grad er ved at få Mellemøstens mest blodige problematikker på skødet og dermed bliver taget som gidsler og klemt mellem flere negle, der efterhånden ligner klør. Jeg tænker også med voksende forståelse på den lettelse, som englænderne oplevede, da de ikke mere havde ansvaret for protektoratet Palæstina. Hvis man har læst ”Halvmåne og hagekors : Det Tredje Rige, araberne og Palæstina” af Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers, forstår man hvorfor. Når jøder og arabere bekriger hinanden, gælder alle kneb, og de er mere opfindsomme end briterne, der ellers har haft ord for at være særdeles hårde i filten.

Det forvirrer mig, at EDL demonstrerede i Stockholm på samme tidspunkt, som de homofile opførte deres sædvanlige offershow, og hvorfor skulle Uwe Max Jensen med tætte bånd til Trykkefrihedsselskabet samme dag endnu engang belemre os med et nøgenbillede og en udlægning, som journalisten med rette fandt pervers? Det skrev jeg om i går i mit indlæg “Nøgentrivialitet”. Samme Jensen som document.no samler penge ind til og nogen påstår er kunstner.

Noget af det, som jeg tror, at vi skal være opmærksomme på, er også sammenfaldet med debatten om omskæring af drengebørn, og at entreprenante ordsnedkere pludselig mener det modsatte af, hvad de mener, når det drejer sig om pigebørn. I sin kronik ”Islamkritik ved en korsvej” (JP 1/8 2012) påstår Katrine Winkel Holm ligefrem, at det er islam ”der skaber så megen berettiget animositet, at det kan få folk til at gå
ind for et forbud, der vil tage livet af jødedommen”. Mon dog, jødedommen forekommer mig at være ualmindelig livskraftig.

På documen.no er blogredaktøren også dybt forarget over modstanden mod omskæring af drengebørn, det har han skrevet flere indlæg om og desuden bragt Katrine Winkel Holms kronik. Begge har efterfølgende fået mange verbale tæsk, faktisk ikke andet, så vidt jeg har set. Og nu er blogredaktøren nord for Skagerrak endt i noget, der i betænkelig grad minder om hysteri, når han skriver:

”Omskjæring av jødiske gutter er en bagatell for europeiske goyim. Det spiller ingen rolle. Likevel hisser man seg opp. Men det vil ha en stor og avgjørende betydning for forholdet mellom Europa og jøder. Likevel later man som det ikke er tilfelle. Og hvis man tar det opp er det for å irrettesette jødene! […]

Tradisjon er ikke kakepynt, ikke ritualer vi kan bestemme innholdet av selv. Jøder har overlevd fordi de er forblitt lojale. Europeerne har mistet seg selv. Derfor er det viktig å forsvare både den jødiske tradisjon og den europeiske. Våre røtter er jødiske.”

Ups, der bliver vi præsenteret for det nedladende hebraiske udtryk for hedninger og ikke-jøder ”goyim”. Det kunne vi godt have undværet, men står os vel ved at indse at vi i dette tilfælde, som når talen er om muslimer, står overfor for mennesker, der hævder at være Guds udvalgte folk, og det må naturligvis få dem til at betragte sig selv som højerestående væsener end ”goyim”.

Det ene af disse oprørte udvalgte folk truer med at udvandre fra bl.a. Danmark og Norge, det andet vil desværre indvandre. Dertil kan jeg kun sige, at jeg ønsker jøder al mulig lykke og fremgang og til hver en tid vil forsvare, at de beholder deres eget land. Men at jeg finder det meget beklageligt, hvis de danske jøder ikke vil være her mere, da de har betydet et værdifuldt supplement til det øvrige danske. De fleste af os har altid betragtet dem som danskere, og det var vel så igen vores fejl, at vi ikke forstod at kende vor underordnede plads. Melchior-familien har da også ved flere lejligheder talt dunder til os og støttet islamiseringen, som den kommer til udtryk fx ved deltagelse i de inderligt forhadte ramadanmiddage på Christiansborg, som er finansieret af en islamisk avis i Tyrkiet. Vi forstår nu, at man mener at have magt til at true os. Aner jeg holocaust-beskyldninger i baggrunden? Det er jo set før og mange, mange gange.

I slutningen af 1700-tallet og i det følgende århundrede fandt der en europæisk liberalisering af jødedommen sted, mange lagde blandt andet klædestilen om og begyndte at gå i europæisk tøj, og det var med til at bringe de protestantiske danskere og danske jøder tættere på hinanden. I det mindste troede vi det. Derfor har jeg svært ved at forstå, hvorfor endnu en jødisk tradition ikke kan lempes en smule, så at spæde drengebørn nøjes med en symbolsk omskæring. Man kan derefter lade det være op til sønnen selv at beslutte sig for en eventuel “fysisk” omskæring, når han er blevet myndig. At han i de mellemliggende år endnu ikke har erhvervet ”seglet”, som den norske blogredaktør bombastisk kalder en synlig omskæring, er vel ikke en afgørende religiøs mangel for resten af livet, og burde et velskabt og sundt spædbarn ikke være fri for at komme under kniven! Det må dog være en menneskeret for børn, skulle man tro, at forældrene ikke tillades at skære i dem af religiøse grunde. Men på den anden side går Krarup-familien jo også ind for, at forældre har revselsesret, så man burde måske ikke undre sig så meget over Katrine Winkel Holms forsvar for omskæring. Af drenge forstås.

I Kristeligt Dagblad skrev en præst forleden, at han oplever, at der stadig findes danskere, som presser på for at få børn døbt hurtigst muligt efter fødselen, da forældrene ellers tror, at deres Gud ikke vil vide af barnet, hvis det dør. Det fik mig til endnu en gang at tænke på en lille sand familiehistorie, som jeg holder meget af.

Da min fætter blev født, syntes min farmor, at det trak ud med barnedåben og bebrejdede sin søn det, hvortil han kort svarede, at hvis Vorherre ikke ville vide af “sådan en bette knejt”, så gav han ikke meget for Vorherre. Emnet var dermed diskuteret til ende på et kort øjeblik, for madame var blevet slået eftertrykkeligt med sine egne våben. Hun var en frisindet grundtvigianer og vidste udmærket, at traditionen ikke er det samme som troen.

Blogredaktøren i Norge må nøjes med at tale for sig selv. De fleste europæeres rødder er ikke jødiske, og at vi kan takke kristendommen for meget, er ikke ensbetydende med, at vi ikke har andre og meget betydningsfulde rødder at støtte os til. Vore soldater bliver velsignet i Afghanistan og andre steder, når de er ude på en større dansk mission, de har en feltpræst fra den danske folkekirke med sig, men de giver ikke deres lejre kristne navne. Deres rødder er norrøne og ikke mellemøstlige, og vis mig den soldat af dansk æt, der ikke har myten om vikingerne i sig! Vores kultur er ikke jødisk, om end vi har meget at være taknemmelige for fra den kant.

Hvor er jeg dog dødtræt af at få rendt andres religion næsen.