15
aug
Seneste opdatering: 16/8-12 kl. 1152
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Røvere efterlyses: Fire unge gik amok i voldsorgie på Hovedbanegården, hvor to mænd blev overfaldet og en skubbet ned på togskinnerne Morten Uhrskov: Medierne er helt principløse i omtalen af indvandrere.

Sverige runder 9.5 mio. indbyggere

Siden 1992 er folkemængden øget med en million:

Befolkningsstatistiken för första halvåret visar på en fortsatt stabil folkökning. Under våren passerade vi 9,5 miljoner och den sista juni uppgick folkmängden i Sverige till 9 514 406 invånare.

Under årets första sex månader invandrade 45 270 personer. Det är något fler jämfört med samma period förra året. Som en följd av oroligheterna i Syrien och Afghanistan har invandringen av medborgare därifrån ökat med nästan 70 procent från respektive land. Antalet födda barn har ökat för varje år under 2000-talet. Undantaget var 2011 då det föddes färre barn än året innan, men detta verkar endast vara en tillfällig nedgång. Under första halvåret 2012 föddes 57 428 barn vilket var 743 fler än föregående år. Antalet avlidna uppgick till 47 467 personer. Befolkningsstatistik, 1:a halvåret 2012: Fler invandrar från Syrien och Afghanistan

»Islam er kun én ting«

Det må man ikke sige for de hjemlige apologeter og islamologer, men over halvdelen af verdens muslimer siger det. Hvem har ret ? Lægen eller patienten? Ny PEW undersøgelse:

According to the Pew survey results, a majority (more than 50%) of Muslims in 32 of 39 countries believes that “There is only one true way to interpret the teachings of my religion.”

Recent results of the Pew Research Center’s Forum on Religion and Public Life multi-year survey of beliefs and practices by the world’s Muslims that were published 8 August 2012 are remarkable in a number of respects. First of all, the broad scope of the project—based on 38,000 face-to-face interviews conducted with Muslims in 39 different countries and territories—ensured a wide range of opinions from a diverse sampling of Muslim communities. The results, however, show a high level of agreement about one of the most debated issues concerning Islam: Whether Muslims believe Islamic teaching is subject to various “interpretations” or only one. As Islamic teaching is derived from the Qur’an, the Sira, and the ahadith (which together are the main sources for Sharia, or Islamic law), in essence this was a question about Muslim beliefs about the fundamentals of their faith.

The highest levels of agreement with that statement were found in places perhaps not expected to score at or above the 75% mark: Bosnia-Herzegovina (in the heart of Europe) and Tajikistan (in Central Asia). Three of the most populous Muslim countries—Indonesia, Malaysia, and Pakistan—all scored above 70% agreement on the oneness of Islamic doctrine, a level of orthodoxy that tracks well with Pakistan’s jihadist image, but may come as a jolt to those who still think that Islam’s East Asian strongholds are somehow more willing to diverge from core Islamic doctrine than their Middle Eastern co-religionists.

In fact, Indonesian Muslims’ 72% level of agreement that there is “only one true way to interpret” Islam places them just a few points behind Egypt and Jordan, with 78% and 76%, respectively. It was the Sub-Saharan African Muslims who posted the strongest display of Sharia adherence, however: All 16 survey countries from Mali and Nigeria in West Africa to Ethiopia, Kenya, Mozambique and Tanzania in the east scored above the 50% mark of agreement on the “one true” interpretation question. Pew Research Institute Releases Telling Survey of World’s Muslims

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • falkeøje

    Vi sukker efter et Gyldent Forår efter græsk mønster
    over hele Europa!!!

    falkeøje

  • falkeøje

    Det er vist Gyldent Daggry, de kalder sig.

    falkeøje

  • JensH

    Ja, Sverige runder 9,5 mio indbyggere grundet indvaandring, men det er ikke nok for for de to regeringspartier Folkpartiet og Kristdemokraterna. Der skal sættes mere turbo på indvandringen, og det skal åbenbart gøres ved at gøre det endnu mere økonomisk attraktivt at søge asyl i Sverige:

    “FP och KD vill se över asylstöd

    Folkpartiet och Kristdemokraterna vill att det ekonomiska stödet till
    människor som söker asyl i Sverige ska ses över, rapporterar SR:s
    Ekoredaktion.

    Grundersättningen, som bl.a ska gå till mediciner, resor, hygienartik-
    lar, mat och kläder men inte bostadshyra har varit densamma sedan 1994
    trots att konsumentpriserna har ökat med 26 procent sedan dess.

    Bakgrunden till FP:s och KD:s förslag är att många asylsökande har svårt
    att klara sig ekonomiskt”

    http://www.svt.se/svttext/web/pages/109.html

    Er der ikke lige en der gider at minde mig om, hvor mange almindelige Svenske pensioniter der lever i hvad der må kaldes fattigdom. Er 700.000 pensionister eller er tallet højere????

  • Sverige er et fænomen. Deres placering mellem Finland og Norge uden kontakt til kontinentet, samt deres storebror-konpleks overfor deres naboer og mindreværds-kompleks overfor resten af Europa, giver dem en afmagtsfølelse, som de prøver at opveje gennem en længe ønsket befolkningsforøgelse. Derved prøver de at opnå en slags kosmopolitisk placering ala de lande de ser op til, i et Europa som ser måbende til, herunder selvfølgelig Danmark. Sverige ligger hvor de ligger og vil altid blive set på som en granskovs og klippeudørk – nu med arabere – hvis selvbevidsthed desværre kan ligge på et meget lille sted og som derfor skal kompenseres ved en overdreven selvgod verdenshumanisme og anti-nationalisme. Hvis man vil respekteres af andre må man respekterer sig selv. Det gør Sverige ikke. De ville helst være alle de andre. Den elitære følelse ser man også andre steder, men ikke så udbredt som i Sverige. Derfor ligner deres tabloid-aviser dem man ser i Tyskland og England, dog uden at tage fat på noget relevant overhovedet. For sandheden om deres ubetydelige rolle i verdenssamfundet samt deres “smalltown-mentalitet” må endelig ikke komme frem i dagens lys. I Stockholm sidder eliten og drømmer våde drømme om at blive som New York. Den store kosmopolitiske og eksotiske smeltedigel. Men sådan bliver Stockholm aldrig og Sverige kan importerer hele Nordafrika uden nogensinde at fatte, at det eneste de har gjort er at ødelægge deres ellers dejlige land…

  • Pingback: Mere en halvdelen i 32 ud af 38 muslimske lande mener, at der kun er én måde at fortolke koranen på | Kulturkløften()

  • Maria

    Steen, en farverig dame fylder i dag rundt på Drakabygget.

    • Maria: Tak, jeg så fødselsagsomtalen i JP går og sendte den til min rejsekammerat fra…………

      Ladonia og Drakabygget, 28 agust 2011

      Nu venter jeg en af dagene en artikel til mine fotos om vores fælles besøg hos Jens Jørgen Thorsens enke og man må sige, de sørgelige rester af Thorsens forladte hus. 14 år alene med naturen, det går stærkt når den tager over.

      *******************

      70 ÅR I MORGEN: Drakabyggets dronning

      I første omgang var mødet med situationisten Jørgen Nash et regulært gadebekendtskab.Han, Jens Jørgen Thorsen og Mette Arre i 1963 var nemlig ved at udsmykke et plankeværk på Strøget i København, da lynet slog ned i Lis Zwick, som tilfældigt passerede stedet. Det var i øvrigt samme år, hun debuterede solo som maler og grafiker på Balderup Slot ved Arild i Sverige.

      Hurtigt indgik Lis Zwick og Jørgen Nash såvel ægteskab som kunstnerisk fællesskab, og hun flyttede til hans domicil – Drakabygget – i Skåne i 1967. På fritidens værksted ved Hallandsåsen blev hun snart en vigtig del af et internationalt hold af forskellige og skiftende kunstneriske gemytter, og efterhånden var det hende, der administrerede kollektivet med en mild, men sikker hånd.

      Formsproget er farverigt og fabulerende, som ikke skjuler slægtskabet med Cobra-gruppen, hvor svogeren Asger Jorn var en udfarende kraft. Lis Zwick har haft adskillige separatudstillinger og udnævntes i 1995 til Årets Grafiker i Sverige. Hovedparten af hæderen er tildelt i broderlandet, men også hjemlandets kunstfond har ydet hende legater. Lis Zwick, maler, Drakabygget, Örkelljunga, Sverige.

  • Emeritus

    Europæeren, Per Nyholms drøm om et forenet Europa, den dagdrøm, hvor man som han kan lege, at man skiftevis er østriger i Wien, franskmand i Paris og italiener i Rom, men under ingen omstændigheder dansker i København – herunder dansker på Nørrebro og slet ikke dansker i provinsen. Og hvorfor ikke være dansker i et lille land med budgetdisciplin? Nej, for vi er pr. definition en frastødende, provinsielt tænkende udkantssituation, han som fuldblods-europæer ikke kunne drømme om at befinde sig i. Han har rystet vort støv af sine fødder. Han er skabt til højere mål. Per Nyholms EUROPA.

    Og dog er hans drøm om Europa ved at krakelere. Hans drøm er ved at blive hjemløs under vægten af evidence. Han indrømmer det ikke, selvfølgelig ikke, men han omskriver langt fra Danmark sine bristede illusioner i Pittelkows gamle klumme i JP under overskriften ‘Misere ved Middelhavet’. Her prøver han nemlig for tiden, om han kan være europæer i Spanien, i Russafa-kvarteret syd for Valencias hovedbanegård. Det kan han ikke. Vi andre, Nordeuropa (Danmark?, Tyskland?, Holland?, Sverige?, Finland?, Polen?) må tage affære, så han også kan lege spanier i Valencia. Men hvor mange af os er med i Euroen? Hvem har hidtil taget affære? Hvad skulle vi dog samle Sydeuropa op med, som Tyskland ikke allerede har forsøgt siden indførelsen af den fælles valuta, Euroen? – Den valuta, som efter Hoffmeyers mening braser sammen om senest fem år. Budgetdisciplin foreslår Per, ellers er det ud? Ja, men det skrumper Europa som drøm jo af.

    Er Europa da i virkeligheden kun de europæiske steder, Per Nyholm har vænnet sig til at elske? De steder, hvor budgetdisciplinen holder sammen på det hele?

    Men budgetdisciplin i Sydeuropa kan kun gennemføres effektivt på to måder. At vi enten erklærer krig mod fallenterne i Syd og påtvinger dem vores stil med magt, eller at de selv besinder sig og sætter tæring efter næring – med andre ord indfører budgetdisciplin, som ikke er deres stil.

    Men demokratiske lande bekriger ikke hinanden, og er vi ikke alle europæere? – så den løsning er altså ikke farbar. Hvor længe skal vi da vente på, at sydeuropæerne af sig selv ændrer stil? Og hvor tæt er deres stil egentlig på den stil, vi budgetmæssigt finder i de Nordafrikanske lande? – Eller hvad med indvandringen og arbejdskraftens frie bevægelighed? Hvilken rolle kommer disse fælleseuropæiske goder til at spille for Europa og Per Nyholms europæiske drøm på længere sigt. Hvad med de unge indvandrere, der allerede render rundt i Paris og Amiens og gør tilværelsen usikker? – Hvordan ændrer de den europæiske drøm? Hvor har Per Nyholm overhovedet lyst til at leve som europæer om 50 år, skulle han leve så længe? – Ja, det afhænger nok af, hvad hans drøm består af, og hvad der kan lade sig gøre, men han bliver aldrig hverken østriger eller franskmand af at bo i Wien og Paris – måske alligevel dansker – trods alt inklusive budgetdisciplin, hvis ikke hans drøm forlængst har gjort ham rodløs og fuldstændigt hjemløs.

    Med venlig hilsen

  • Maria

    Ak ja, Emeritus, spring ham over. Det gør jeg, omend jeg holdt længe ud, fordi jeg mener, at jeg også har en vis pligt til at prøve at sætte mig ind i tankegange forskellige fra mine egne. Men, men. Nyholm er låst i krampagtigt og depressivt ordskvalder. Jeg betragter hans klummer som liberale kuriositeter fra JP’s side.

    Det dannede optager Nyholm meget, især at fortælle os andre, hvor udannede vi er (i forhold til ham selv). Nuvel, der hvor jeg kommer fra, er sådan en opførsel særdeles udannet, og hans gemyt er jo påfaldende konfliktsøgende, det var fx særdeles tydeligt i hans replikskifte med Michael Jalving. Selvindsigt er der lidet af. Jeg læste i et interview i JP, at Nyholm betragter sig selv som en slags Grundtvig, der oplærer folket, det er bare til at trække på skuldrene af, og vi er mange, der ofte har taget ham i direkte forkerte oplysninger vedr. historie og kunst. Desværre er Per Nyholms reportage, hvor han (næsten sikkert) mente at overvære “massakren i Jenin”, ikke til at finde i JP’s arkiv. Mit bibliotek kan heller ikke finde den, men jeg ved, at den var der og kan stadig huske noget af teksten.

    Ironisk nok har Nyholm fundet et fristed i Sondrup bakker ved Horsens fjord, hvor fritidshuse sælges meget dyrt. Smukt og fredeligt, ingen farverig mangfoldighed. Et idyllisk dansk landskab præget af store herregårdes historie, romantiske skove, bølgende moræne, oldtidsminder, rigt dyre- og planteliv, god jagt og meget andet, der følger med fortidens velplejede konservatisme og nutidens hårde og stabile arbejde på stedet. Fine golfbaner. Udsigt til Olaf Olsens gård ovre på Alrø. 🙂

    En af de første og mest ivrige fortalere her til lands for EU var historikeren Uffe Østergaard, der tidligere aldrig undlod at nævne, at han i sin ungdom (som betonmarxist) var “på barrikaderne”. Han har – som du sikkert ved – skrevet mangfoldige artikler og også et par bøger, hvor han behandler emnet nationer og patriotisme. For Uffe Østergaard begyndte det folkelige nationale, da bønderkarlene under De slesvigske krige blev sat til at synge fædrelandssange, når de marcherede mod syd. Arbejderne udviklede derimod først nationalfølelse i 1930’erne, mener han. Ingen har i det hele taget som Uffe Østergaard været ude efter at grille de nationale følelser, men på den anden side er der også få her til lands, som har været så optaget af dem, som han har, og jeg har tit spekuleret på, om han selv er klar over grunden til det.

    Tiderne skifter, og den 5. august i år kunne jeg til min stilfærdige og venlige morskab se Uffe Østergaard (der i modsætning til Nyholm kan være meget charmerende) citeret i JP’s Indblik side 11 for flg.:

    “Det er aldrig lykkedes at skabe en europæisk sjæl, som man håbede på. Tværtimod er den form for symbolpolitik, hvor man forsøger at kopiere nationalstaten til europæisk niveau, noget af det, som EU er allermest mislykket med.”

    Samme Østergaard har imidlertid gennem mange år forstået at svæve behageligt på tidsånden. Han var en af de første Jean Gennet professorer her til lands, dvs. uofficielle ambassadører for EU/EF, og han har i det hele taget haft mange hverv, der fordrede politisk korrekthed. I dag er Uffe Østergaard professor på Handelshøjskolen i København, som vi partout skal kalde Copenhagen Business School.

  • Maria

    Rettelse: Jean Monnet professor.

  • Emeritus

    Kære Maria.
    Per Nyholm er trods alt blevet min yndlingsaversion – indrømmet, en fattig erstatning for salig Tøger Seidenfaden, som havde stort format, men desværre ikke er iblandt os mere.

    Sondrup bakker ved Horsens fjord! – Ser man det. Det synes jeg, Per har glemt at fortælle os andre i sine idelige bestræbelser på at nedgøre Danmark og de provinsielle danskere for i stedet at binde os en stor, falsk, europæisk historie på ærmet, som han ikke selv kan leve op til. Lidt længere inde i landet end bakkerne ligger for resten Ålestrup og tidligere Rinds Herred, hvor de Rinds Herreds knaber og en af mine slægtelinier stammer fra. Det var dengang Ålestrup bestod af kun tre bøndergårde.
    Mere forankret i dansk historie og bondekultur kan et fristed der på egnen næsten ikke blive. Jeg tror virkelig på baggrund af din oplysning, at Per, som i modsætning til os er europæisk forankret, og som har vist sig at være en stor snob, vil kunne blive ganske og aldeles skrækkeligt misundelig i det skjulte over at høre, at denne min slægtelinie kan føres helt tilbage til 1490’erne, eftersom hans europæiske forestilling højst rækker tilbage til Kul- og Stålunionen. Med min slægtelinie forholder det sig ikke nær så internationalt, men ganske anderledes provinsielt. Se, det var dengang kong Hans blandt andet bød over Pers fristed og kongen nær havde mistet livet, da han valgte at gå i krig mod Ditmarsken, at min lille, private fortælling historisk set begynder. Formentlig ingen af Pers provinsielle danske rødder kan føres så langt tilbage, al den stund han aldrig har pralet af at være født adelig eller født til nogetsomhelst gods. Jeg er sådan set heller ikke født adelig, men sagen er, at de færreste i dette land kan føre deres slægt længere tilbage i tiden, end kirkebøgerne tillader. Kun de adelige kan i kraft af Adelskalenderen. Kuriøst nok, kan også jeg omend ikke i kraft af Adelskalenderen. I dette tilfælde er det ligefrem sjovt at prale med noget, som jeg er næsten sikker på, at Per ville græmme sig over og anstrenge sig meget med at nedgøre værdien af, hvis det kom ham for øre.

    Men du har ret. Hans politiske tilhørsforhold er ikke værd at ligge søvnløs over – hvis det ikke lige er fordi han er min yndlingsaversion. På den anden side er han jo en skønånd, og det er fint nok. I den forstand har Kastholm med rette taget ham i forsvar. Det er en fornøjelse at læse, så velbevandret du er i mange sager.

    Med venlig hilsen

  • Anders Den Andre

    Jag lägger märke till hur han till vänster ägnar sig åt denna hobby med ena ögat, och samtidigt är sysselsatt med sin mobiltelefon med det andra.

  • Maria

    Kære Emeritus.

    Tak for de pæne ord. Det er pudsigt, at du skriver om Rinds Herreds knaber, for dem har jeg hørt om. En slægtning af mig ejede for nogle hundrede år siden Hessel på de kanter, og jeg har været der. Det kan være meget morsomt at opsøge steder, hvor ens forfædre og -mødre har boet, og af og til finder man noget, som man ikke havde drømt om. Kirkerne er næsten altid et besøg værd, selv de små og uanseelige.

    Med venlig hilsen