Jeg tror godt, jeg tør konstatere som en nøgtern kendsgerning, at grunden til, at der ikke kommer nogen debat om den vestlige højrefløjs tungekysseri med islamister, er – at vi allesammen er så rørende enige om, hvad der fandt sted.

Når Venstrefløjens aktuelle tungekysseri debatteres – så er det fordi den fornægtes.

Men vi har da taget os til hovedet igen og igen over, at USA bevæbnede mujahedinerne, og dermed Bin Laden og hele jihad-bevægelsen. Jeg holdt selv med russerne under den daværende Afghanistan-krig, fordi jeg så Den Kommunistiske Blog som langt den mindste trussel mod vores land og kultur, sammenlignet med islamismen. Og jeg syntes det var VANVID, at amerikanerne styrkede muslimerne afgørende i den krig. Jeg var næsten fortvivlet over deres dumhed og uvidenhed..

Jo, vi ved det godt. Uden diskussion.

- – -

Puha …

- – -

Gør mig en tjeneste….husk det gamle arabiske ordsprog om, at når du peger på nogen med en finger, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig.

Jeg har lige læst “A Mosque in Munich: Nazis, the CIA, and the Rise of the Muslim Brotherhood in the West”, skrevet af Ian Johnson.

http://www.amazon.com/Mosque-Munich-Nazis-Muslim-Brotherhood/dp/B006CD GPSA/ref=sr_1_2?ie=UTF8&qid=1345183604&sr=8-2&keywords=ian+johnson

Bogen kigger på en historie, som de fleste af os kender – samarbejdet mellem vesten og islamisterne, især det muslimske broderskab, under den kolde krig..

( I øvrigt sjovt – det vidste jeg ikke – at man, efter 2. verdenskrig, byggede videre på Hitlers gamle ideer om at alliere sig med og bruge Sovjetunionens muslimske folk som en spydspids mod de røde).

Blandt dem, som kom til München for at deltage i den kolde krig var Said Ramadan, Tariq Ramadans far.

Pointen: At højrefløjen altså også har en rigtigt beskidt historie, når det gælder om at læne sig op at islamisterne..

Jeg undrer mig virkeligt over, at der ikke kommer nogen som helst tilløb til en diskussion af, hvordan USAs og Europas konservative, har en 60-70-årig historie for at tungekysse islamisterne…

Der kan ytres meget om definitoner af magt og omfang, om mål og idealer, hvordan virkeligheden så objektivt som muligt optimalt bør tolkes og hvad man ser som eksempler på det ene og andet, det er vist oplagt for de fleste at masseindvandring overhovedet ikke er løsningen på alle problemer.

Det kan være jeg gør mig skyldig i en naiv tiltro til statens generelle positive potentiale, men jeg må indrømme at jeg ser dens borttæring i kraft og autoritet under presset fra masseinvandringens sociale og økonomisk slagsider, som den totale katastrofe.

At ungdommen kan blive radikaliseret over night, har man ganske rigtigt set før. Og hér står en stor del af vore unge overfor et problem de kun kender alt for godt, da det jo er dem som først og fremmest lever med det. De venstreradikale er i virkeligheden kun en ganske lille flok, som qua deres stædige venstreradikale ophav har fået dét at mobiliserer ind med modermælken. De sidder nu, i kraft af Enhedslisten, med véd magtens bord og glor måbende på alle de forandringer der udebliver. Hvorfor vil de radikale tage vores dagpenge, hvorfor er Thorning så dobbeltmoralsk, hvorfor går SF fuldstændig i opløsning og hvorfor vil EL lægge stemmer til disse forbrydere? Hvorfor er Pia blevet stueren og hvorfor slår araberne hinanden ihjel?

Alt dette kan deres venstreradikale ophav ikke længere svare på. Og sådan vil det bare fortsætte, mens flere og flere vil falde fra i takt med at virkeligheden går op for dem. Da Villy råbte “Skrub ad helvede til!” var han slet ikke klar over hvor mange han, i virkeligheden, talte til. Det finder han såmændt nok ud af når hans egen venstreradikale ungdom finder ud af, hvor meget de er blevet svigtet. Når kapitalen og nationalstaterne er blevet bagbundet af et socialistisk og udemokratisk EU, støttet af både højre og venstre, og derfor ikke kan gøres til hovedfjenden og når velfærdssystemerne begynder at bryde sammen i takt med, at utrygheden i samfundet begynder at brede sig, så tror jeg ikke Defence Leaguerne ser så utiltalende ud længere. Så mon ikke visse politikere skulle begynde at vende skuden – inden de bliver nød til at kridte skoene…

Der synes at være tale om det undertryktes opstigen, en slags freudiansk fejlstavning af ordet, som det “burde” staves!

(Der var engang hvor man havde 3-4 minutter til at rette undslupne brølere, det var en kort men gylden tid)

Det der hovedsagligt forvandler deres projekt til ren syre for økonomisk, social og politisk stabilitet i de stater de har magt over, er at de nægter at skelne mellem “dem” og “os” og via menneskerettighederne har opsagt det nationale fællesskab og folket, tilfordel for et ikke-eksisterende universelt samfund.

Resultatet er et evig indfluks af befolkningsgrupper udefra, hvis krav og behov hele tiden må efterkommes for ikke at bryde med ortodoksien om verdens enhed og menneskehedens lighed og broderskab.

Disse udefrakommendes befolkningers omsiggribende kriminalitet og dysfunktionelle normer kan der ligeledes heller ikke sættes ind overfor, igen fordi det er at bryde med ortodoksien, og fordi disse gruppers stadigt voksende størrelser og dermed voksende magt helt eller delvist har sat statsapparatet skakmat.

Gruppernes voldsparathed og stærke tribale sammenhold er simpelthen for meget for de indfødte myndigheder der igen og igen finder sig selv “outmanned” og meget snart vel sagtens også “outgunned”.

Multikulturalisternes strategi, i mødet med de enorme problemer der er konsekvenserne af deres utopi, er at lade de indfødte befolkninger stadigt mere i stikken. Det er disse befolkninger der fortsat har tillid til det statsapparat multikulturalisterne har kapret og derfor også disse befolkninger, der trods efterhånden ret bitre erfaringer, stadig opretholder den relative orden som multikulturalisterne er afhængige af for at kunne fortsætte deres politik.

(Jeg opfordre på ingen måde til vold eller chikane mod nogen eller noget, blot til at så mange så muligt indser at den multikulturelle statsideologi hele tiden kun vil tage os fra slemt til værre, og det uden ophør i de kommende dage og år. Derfor er det så vigtigt at den multikulturelle stat ophører med at eksistere og multikulturalister uanset farve (rød-blå-rødblå-blårød) konfronteres med de lidelser og den katastrofekurs de er ansvarlige for.)