24
aug
Seneste opdatering: 24/8-12 kl. 1938
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af HANS RUSTAD
Dommer Wenche Elizabeth Arntzen kom i begrunnelsen om tilregnelighet til at det psykiaterne Husby/Sørheim kaller vrangforestillinger er utslag av en politisk høyreekstrem subkultur.

Arntzen/dommen ikke bare avviser at forestillingen om at det at Breivik mener han har et ansvar og kall til å bestemme hvem som skal leve og dø er en vrangforestilling, hun/dommerne mener at dette springer ut av en subkultur.

På punkt etter punkt torpederte hun Husby/Sørheims psykiatriske diagnose med at Breiviks forestillinger må forståes på bakgrunn av en høyreekstrem subkultur som har fått spre seg i Europa. Til og med terroren mener retten er en logisk konklusjon på en bestemt tenkemåte. Det er en voldsom anklage, som risikerer å politisere dommen.

Aktorene Inga Bejer Engh og Svein Holden ser betenkte ut. Begrunnelsen dommerne gir, sender nærmest rettssaken i en helt annen retning. Etter hvert som rettssaken skred frem var det Breiviks singularitet som ble tydeligere og tydeligere. Det var ingen forbindelser til noe miljø. En ting er at politiet ikke fant fnugg av bevis på et Knights Templar, men det ble heller ikke dokumentert at Breivik hadde noen utstrakt sosial kontakt, eller var del av noe miljø. Han skrev innlegg på nettet – og her nevner dommen også hans kommentarer på document.no – men som PST har sagt: Breiviks innlegg på nett var moderate. Likevel finner dommerne grunn til å nevne disse innleggene. Det blir dermed nettet og nettdebattene som utgjør Breiviks “miljø”. Det blir en meget spesiell definisjon av “miljø”, som åpner en rekke spørsmål om hvem som definerer “miljø”. Mange vil mene at definisjonen avhenger av politisk ståsted. Arntzen/dommerne virker å ha kjøpt en fremstilling av debatter de kun kjenner fra utsiden. Hvorfor ikke betegne Aftenpostens Debattcentral eller VG-debatt som “miljø”?

Det var forbausende å høre hvor langt dommerne var villig til å gå når det gjaldt å vrake psykiatriske forklaringer til fordel for politiske.Dommen vil foreligge i sin helhet så snart opplesningen er ferdig.

Går lenger enn Aspaas/Tørrissen

Af HANS RUSTAD
Dommen slik Wenche Elizabeth Arntzen leser den fremstår som et oppgjør som går lenger enn selv det andre psykiaterparet, Aspaas og Tørrissen, gjorde.

Selv Breiviks tanker om å DNA-teste den norske befolkning for å finne hvem som var nærmest etterkommer av Harald Hårfagre, og det å velge en ny regent fra Vokterrrådet til Knights Templar, betegnes som utslag av politisk ekstremisme, ikke vrangforestillinger. Dette var blant de eksempler på galskap som aktor Svein Holden nevnte da han på pressekonferansen 29. november la frem Husby og Sørheims rapport.

Spørsmålet som melder seg under opplesningen er: overspiller dommerne, går de for langt i å redusere psykiatri til politikk? Det vil undergrave dommens legitmitet og gjøre det vanskelig for påtalemyndigheten å la være å anke. Dommen fremstår som mer og mer kontroversiell. Under første halvdel kunne det merkes bifall og tilfredshet blant pressefolket, men etterhvert som Arntzen leser opp, synes man å registrere at det er oppstått en viss fallhøyde.

Breivik declared war on humanity. And he won

At the start of his trial I wrote a piece in which said I wished the police had simply shot him while they had the chance. Nothing that’s happened in the months that have followed have caused me to re-evaluate that view. It’s all worked out as his he hoped. From the moment he stepped foot on Utoya island and began tightening his grip on the trigger of his rifle, to the moment his the sentence was read out, everything has gone according to plan. In fact it probably exceeded his expectations; Breivik believed he would be killed during his “assault”. But instead he lived to have his day in court, and read out in person sections of his 1,518 page manifesto of hate. When the prison term was handed out the court room camera focused on Breivik. There was no remorse, or fear, or even anger. Just a quiet smile of satisfaction. Anders Behring Breivik declared war on humanity. And he won. Dan Hodges: Anders Breivik’s sordid victory is complete (Breivik modtog sin dom med et smil.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Wenche Elizabeth Arntzen gjorde hvad hun havde fået besked på. Det er selvfølgelig en politisk dom. Breivik bryder med samtlige konventioner og sætter det norske samfund på den anden ende. Derfor er det heller ikke nok, kun at straffe ham. Alle, som bare tilnærmelsesvis kan tænkes at stille spørgsmålstegn ved de vedtagne konventioner, skal straffes. Det er i virkeligheden endt med, at blive et sammenkog af alt det manden opponerede imod. Men det finder de først ud af senere, når den værste hævntørst har lagt sig.

    Men det norske samfund er traumatiseret i en grad, så debatten omkring alt dette lader vente på sig en rum tid. Lige nu handler det om, at han skal følges konstant, have en dårlig celle og aldrig komme ud igen. Fair nok, men… alt dette bryder også med deres egne konventioner og derfor kan han simpelthen ikke straffes hårdt nok.

    Gad vide hvordan han selv synes det har gået?…

    Mit gæt er – sikkert lidt kynisk sagt – helt efter hensigten. Derfor gider han heller ikke anke sagen, for det ville, trods alt, være en alt for banal afslutning på det hele… Tænker han sikkert…

    • Jeg er enig i, at dommen er mere politisk og mindre lægelig, end den burde være. Vidnerne Gule og Gardell med flere kan være godt tilfredse.

      Hvad angår Breiviks afsporede psyke, så sad to meriterede psykiatere på DR i minutterne inden dommen, og var stadig uenige om Breiviks diagnose. De var enige om, at han var tidligt skadet og svært karakterafvigende. (Han skulle være seksuelt misbrugt, men af hvem ?)

      Peter Kramp – der har lang retspsykiatrisk erfaring – fastholder at Breivik udviser talrige tegn på sindssyge, selvom han er nogenlunde højt fungerende. I dommen kunne man dog høre mange eksempler på, hvor dårligt socialt fungerende han var hjemme hos moderen i årene op til terrorhandlingen.

      Jeg skal afholde mig fra at blande mig i specialist diskussionen. Breivik ER svær. Jeg tilslutter mig Telegraph: Han burde være skudt for et år siden, men i mangel af det beklager jeg stadig, at Norge ikke kan skyde ham nu. Når man overdriver sin humanitet, bliver man ikke bedre og bedre, men blot tossegod. Breivik er den inkarnerede djævel, og ingen i verden ville savne ham.

  • “At the start of his trial I wrote a piece in which said I wished the police had simply shot him while they had the chance.”

    Det instämmer jag till fullo i. Det gjorde NYPD idag när en dåre öppnade eld vid Empire State Building. Varför ska denna morbida gangster hållas vid liv i tre norska fängelseceller, varifrån han har rätt att med fängelsets skrivare som verktyg, skicka sina “politiska manifest” världen runt, i avsikt att skapa en krets av internationella beundrare?

    Hans slutord idag tycker jag räcker som motivering för en hårdare regim, när han bad om ursäkt för att han inte “hade dödat fler”. Är inte den mannen galen vet jag inte vad galenskap är. Varför slutade dramat med att polisen grep honom levande? Det är svårt att förstå. Inte har rättegången givit några som helst svar på några som helst frågor. Kanske behöver de överlevande hans leende ansikte för att kunna gå vidare och lämna mardrömmen bakom sig? Hade de inte haft bättre möjlighet till det om de vetat att han var död och aldrig mer kunde ställa till det han en gång redan gjort?

  • Maria

    Så sent som i går aftes bragte Aftenposten en lang artikel om, at de fleste eksperter, avisen havde talt med, mente, at Breivik blev erklæret utilregnelig. Følgende blev fremhævet:

    “Advokat Morten Furuholmen mener det ikke er noen tvil om at Breivik må finnes utilregnelig.
    – For meg er det helt åpenbart at Breivik må erklæres utilregnelig. Dersom Breivik blir erklært tilregnelig, har ikke retten klart å motstå presset fra mediene og bistandsadvokater, sier advokat Morten Furuholmen.

    For det er nå vi får testet rettssikkerheten i Norge, ifølge Furuholmen.

    – Hvis man ikke kan etablere en rimelig tvil når to av de mest erfarne rettspsykiaterne mener at han uten tvil er psykotisk kort tid etter 22. juli, da skjønner jeg ikke hva som skal være nok for å etablere tvil, sier Furuholmen.”

    http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Dette-tror-ekspertene-om-Breiv ik-dommen-6972288.html

    Nu er det bare at vente nogle dage, så vil flovheden begynde at melde sig over denne politiske dom, der ingenlunde sætter punktum for det norske traume. Jeg har blandt andet hæftet mig ved, at det på et tidligt tidspunkt i retssagen fremgik, at dommer Wenche Arentzen kalkulerede med begrebet “højreekstremister”, men i det lange forløb lykkedes hun alligevel ikke med at konkretisere dette begreb, ligesom det må siges at være blevet klargjort, at Breivik var alene om sit forehavende og ikke kan siges at være medlem af noget “miljø” i det hele taget, da han over en årrække tværtimod har isoleret sig og er blevet mere og mere sær og asocial.

    Har dommer Arentzen i det hele taget været habil i denne sag, hvor 22 juli-kommissionen har påvist gennemgående og dybt kritisable brist i politiets arbejde og sikkerhedsberedskabet? Flg. kommentar har jeg fundet på document.no, den er skrevet af en “Steinadler”:

    ” Stortingets Kontrollutvalg for etteretnings-, overvåknings- og sikkerhettjeneste (EOS-utvalget):

    Leder av utvalget siden 1. juli 2011: Eldbjørg Løwer (V), nestleder Venstre

    Medlem siden 6. juni 1996: Svein Grønnern (H), tidl. gen. sekretær Høyre

    Medlem siden 8. juni 2006: Gunhild Øyangen (Ap), tidl. stortingsrepr. og statsråd

    Medlen siden 1. juli 2007: Theo Koritzinsky (SV), tidl. stortingsrepr. og partileder SV

    Medlem siden 7. november 2003: Trygve Harvold, tidl.direktør i stiftelsen Lovdata

    Medlem fra 1. juli 2009: Wenche Elizabeth Arntzen , tingrettsdommer og tidl. advokat

    Det kan være grunn til å merke seg følgende fra utvalgets egen nettside:

    EOS-utvalget ble opprettet av Stortinget i 1996. Bakgrunnen for opprettelsen var omfattende offentlig oppmerksomhet og politisk debatt omkring virksomheten i de hemmelige tjenestene. Debatten førte til nedsettelse av Lundkommisjonen, som i sin rapport fra 1996 konkluderte med at det særlig i 1960- og 70-årene hadde pågått en omfattende ulovlig politisk overvåking fra Politiets overvåkingstjeneste (POT) av personer og organisasjoner som tilhørte den politiske venstresiden i Norge. Den kritiske gjennomgangen som Lundkommisjonen foretok av en periode på ca. 50 år etter krigen samt etableringen av EOS-utvalget, markerte et skille mellom gammel og ny tid hva angår tjenestenes virksomhet og kontrollen med dem.

    […]

    Etter den kalde krigen har tjenestene vært gjennom betydelige omstillinger og har måttet tilpasse seg nye sikkerhetsutfordringer. I dag er det stor grad av ro og konsensus omkring tjenestene, og de fremstår som profesjonelle og rettssikkerhetsorienterte.

    Utvalgets erfaring er at det er helt
    nødvendig med klare regler for de hemmelige tjenestene, som et vern mot at hensynet til
    rikets sikkerhet tillegges for stor vekt i det løpende arbeidet, til fortrengsel for rettssikkerhet,
    personvern og demokrati.”

    En lignende debat har vi i Danmark vedr. kontrol af PET, der indtil videre – trods alt – må siges at være betydelig bedre fungerende end det, som 22 juli-kommissionen i Norge har optrevlet, og hvor det har vist sig, at en fraværende sikkerhed gennemgående er reglen.

    Jeg tænker endnu engang på de to psykiatere, der i dag kan læse i aviserne, at de er blevet “fagligt kastreret” og lignende smagløs- og urimeligheder. Selv om dommer Arentzen og de fire meddommere i dag udråbes til helte, er det ikke vanskeligt at angribe dommens syn på psykisk sygdom, for sådan sygdom følger ikke samme logik som juristernes. Derfor synes jeg, at dommen er primitiv, selv om den måske er godt skruet sammen set med nogle juristers øjne og selvfølgelig en ønskedom for det hårdt trængte Arbeiderparti.

    Det forekommer mig, at de to offentlige anklagere har gjort et fremragende stykke arbejde og udvist en større indlevelsesevne end dommer Arentzen og Co. Især hæftede jeg mig ved Svein Holdens udtalelse i proceduren om, at man (i tvivlstilfælde) foretrak at en rask mand kom under psykiatrisk behandling, fremfor at en psykisk syg kom i fængsel (gengivet efter hukommelsen). Det viste en mere human indstilling, end dommens.

    Dommen ankes ikke, det har rigsadvokaten bestemt, og forud for den beslutning bragte Aftenposten en hysterisk artikel om, at rigsadvokaten burde gå pga. sagen. Det var en tidligere redaktør ved Aftenposten, der havde skrevet den. Også det var bondsk, let gennemskueligt og primitivt.

    Til sidst. Til alle de urimeligheder, som psykiaterne Sørheim og Husby har været udsat for, er den mest frapperende vel den, at dommerne finder det kritisabelt, at de har vægtet Breiviks psykiske tilstand og formodede sygdom højere end hans politiske virke. Et virke der vel at mærke ikke er dokumenteret under retssagen. Jeg mener fortsat, at politik blot blev det instrument, Breivik kastede sig over for at forsvare sig mod sine indre dæmoner, og for at få ledet voldsfantasierne ud i et “brugeligt revir”.

    Breiviks optræden i retten i dag burde også have fået mange til at tænke, at manden er splittergal. Hvor når har man sidst set en forbryder tage begejstret og triumferende imod en dom, der meget vel kan vise sig at være for livstid?

    • Høgsbro

      Maria, jeg skrev noget lignende som dig, bare ikke ligeså klart. Tak for et godt indlæg, som jeg fuldt kan tilslutte mig.

      • Maria

        Tak Høgsbro. Så er vi to, der ikke sover.

  • Maria
  • Emeritus

    Jeg er uenig i jeres konklusioner. Det glæder mig meget, at 80 % af nordmændene støtter dommen. Det betragter jeg som et folkeligt sundhedstegn. Jeg tror ikke et øjeblik på, at Anders Breivik er utilregnelig. Han er desværre helt normal. Det er det skrækkeligste ved ham. Han ved præcist, hvad han har gjort, og han vidste, hvad han ville, og der er ingen konflikt i ham, hvad det angår.

    Vi kan nok så meget ønske, at han var blevet skudt, vi kan ønske, at han er bindegal, men det er at flygte fra virkelighedens hårde realiteter. Det betyder ikke, at hverken du eller jeg ville have sjælsstyrke nok til at gennemføre et sådant forehavende, som A.B. har sat sig for, men der er eksempler nok på personer, der er i stand til at gennemføre de mest vanvittige forehavender, når først de har skubbet alle mentale barrierer til side. Selvmordsbombere styres dybest set af andre, men slipper i det mindste for videre tiltale, når de sprænger sig selv i luften på en markedsplads og tager et uspecificeret antal uskyldige mennesker med sig i døden. Det er en meget orientalsk måde at bedrive terror på. Forlad mig, men A.B.’s måde ser for mig helt anderledes kalkuleret og vesterlandsk ud – men terror på en ubegribeligt kølig og velovervejet beregning er det og i mine øjne udført af en skræmmende, velfungerende hjerne, der hele vejen igennem tror på sit projekt og har styr på det meste.

    At hans projekt aldrig har haft sin gang på jorden skyldes mest af alt, at han har udført det i omvendt rækkefølge. Det kan man virkelig undre sig over, men at det forholder sig sådan bare held i uheld, for dermed stopper projektet af sig selv, før det løber løbsk. På den anden side – får de europæiske myndigheder ikke styr på indvandringen og dens negative konsekvenser, som er motoren, kommer der på et tidspunkt andre som Breivik, der udfører det samme, som han har forsøgt, men i den rigtige rækkefølge, og så kan det tyvende århundrede meget vel komme til at ligne et temmelig uskyldigt forspil til Ragnarok. Man skal jo have levet i det tyvende århundrede for at erkende virkningerne af de ideologisk opgør. Efterspillet i vort århundrede kunne meget vel blive ødelæggende og et fortabt kontinent fuldt af lutter fejlslagne stater.

    Med venlig hilsen

    • Nej, af en nordmand at være er Breivik heldigvis ikke ret normal. Ingen af psykiaterne – hvad enten de mener han er sindssyg, eller som Day Poulsen, at han blot er karakterafviger og narcissist, mener at Breivik er ‘normal’ eller at nogen normal er i stand til at handle så barbarisk og forrykt. Breivik er et særtilfælde af afvigelse og ondskab.

      Jeg skal medgive, at jeg hørte hans afsluttendetale i retten, og jeg var ikke alene om at være overrasket og skræmt over, hvor rationel hans 45 minutters tale trods alt var. (Man kan finde den på You tube, jeg ville ikke blogge en massemorders forsvarstale) – men den er illustrerende, for den minder os om ting, vi ikke har villet tage til os:

      Vi er med rette bekymrede over typer som ham, men alle har forsømt lejligheden til at være bekymret over det delvist helt fornuftige rationale, han faktisk også har. Jeg mener ikke, at vi har lært alt af denne tragedie, som vi burde lære. Vi – det vil sige Norge og domstolen – har ikke turdet indse, at en del af Breiviks ageren faktisk er velbegrundet af en indvandringspolitik, som normale mennesker nøjes at reagere på med ord.

      Jeg frygter, at der vil komme andre mordere, der handler i politisk øjemed, men mod mere forståelige ofre. Akkurat som Olof Palme højst sandsynligt blev myrdet med et klart, rationelt politisk motiv.

      Alligevel: Selvom det skulle gå lige så slemt med islam i Europa, som nogle af os frygter, så vil Breivik aldrig blive en helt blandt andre end marginelle fanatikere. Det kan han godt glemme. For historien er han et udyr til evig tid.

      • Han er et udyr ja – men er vi egentligt klar over hvad det er vi står over for? Tingene går jo lidt stærkt her for tiden. Det tyvende århundrede havde sine verdenskrige, sine kriser, sine ideologier og sine kulturélle opgør men – nu er vi i gang med noget så vanvittigt abstrakt og fuldstændigt overvældende som globalisering. Ingen aner jo helt præcist hvad dette er for noget. Vi daldrer bare rundt og tænker på, at det er noget med, at handle med kineserne. De fleste af os har på sølle ti år lige fundet ud af, at islam er en af størrelse vi overhovedet aldrig havde troet på eksisterede og stadig ikke fatter en brik af. Nu sidder vi fuldstændig vantro og glor på folk der bliver halshuggede på Youtube, for sådan ser verden åbenbart også ud. Og ungdommen bliver født ind i en verden vi slet ikke kender værdierne i, fordi de skifter hurtigere end nogen kan nå at sige ipad. For knap elleve år siden strøg der lige to fly ind i World Trade Center, som jeg stadig ikke fatter er bare sådan væk, og siden er det gået over stok og sten alle steder. At der dukker et menneske som Anders Behring Breivik om, burde egentligt ikke komme som den helt store overraskelse. For vi er igang med et samfundseksperiment, ingen forstår dybden af. Vi sidder i hver sin lejr og diskuterer den kultur alle altid har taget for givet, fordi nogle af os er bekymrede for den mens andre ikke er. Det er jo egentligt lidt absurd når man tænker over det. Problemet er bare, at vi ikke får tid til at tænke mere. Sket er sket – videre i teksten – EU har talt. Vi ser alle vores lande gå under ude i horisonten, men det hele kører bare videre for fuld skrue. Så mange mærkelige typer vil dukke op og vi vil diskuterer dem, så hurtigt vi kan, inden vi skal videre til de næste. Vi blogger for at prøve at holde lidt trit med tilværelsen og få bare en lille smule perspektiv på, men for andre hopper kæden altså af. Ingen har, om Breivik, sat sig ned og sagt – det var dog en vanvittig ting der lige skete hér. En mand der bomber Oslo centrum og derefter nedslagter 77 unge mennesker i Norge, af alle steder, hvorefter man erfarer, at manden har skrevet et 1000-siders manifest med både tempelriddere og mystiske ordner i. Istedet begynder vi at skændes om hvis skyld det er. Det er fanme et tegn på en syg verden. Tænk lige over det! Sådan noget burde jo få os til at sætte farten ned et øjeblik. Men det kan han da ihvertfald gøre nu.

  • Høgsbro

    Jeg overværede retssagen de par dage hvor de psykiatriske diagnoser blev diskuteret. Som tidligere psykoterapeut med speciale i psykiatri, særlig psykoser, afviste jeg øjeblikkelig den mulighed, idet jeg hellere gik ind for at der var tale om en personlighedsforstyrrelse. Men da jeg så det første hold psykiateres forsvar gik det op for mig at de havde ret. De begrundede sagligt sine vurderinger, og var overbevisende. At der er et psykotisk element i ABB kan der ikke være tvivl om. Jeg bemærkede også Dommer Arntzens måde at forholde sig til ABB på. Han var dømt af hende allerede før retssagen begyndte. Da ABB beskrev den sagkyndiges teoretiseren over hans person, så det udartede sig til en 3. udredning, som karaktermord, var Arntzen meget hurtig ude med en arrogant bemærkning, idet hun lod ham forstå at den opfattelse var han alene med. Arntzen har tydeligvis været opfyldt af “hellig ild”, og har ikke haft svært ved at følge det offentlige pres. Jeg anser hele forestillingen for at have været skandaløs og et kæmpenederlag for en åben retsstat som Norge bryster sig af at være. Dommen er stærkt politisk, og ud fra det citerede nogle steder decideret usaglig, nærmest på b-filmsniveau.

    • XXXXX

      Høgsbro
      Jeg er meget enig i din vurdering omkrig ABB.
      Dommer Arntzen var en skandale, forudindtaget og følelsesladet uprofessionelt!

      Steen
      Du rygsvømmer.
      Du ved bedre end de fleste, at det ikke drejer sig om ABB, eller at se på det lille billede af terror handlingen på Utoya.
      Det er en krig mellem 2 uforenlige kulturer, som for nogens vedkommende allerede er begyndt.

      Du tager skarpt afstand fra ABBs handlinger.

      Syntes du bedre om de billeder, som du selv bragte her på siden af babyer skudt gennem hoved
      Af “frihedskæmpere” i Syrien.
      Det er det vi står overfor.

      Man kan ikke være både for og imod. Og male hele verden lyserød og bare være god.
      Det er en slap og fej radikal holdning.
      Jeg støtter kampen imod islam med alle midler!
      om jeg vil eller ej så vil muslimerne alligevel skærer halsen over på mig og dig.

      Jeg beklager ABBs valgt af bløde mål. Det var et kæmpe selvmål i kampen imod islam.
      vi er alle en del af kampen, om vi vil eller ej.
      Det drejer sig om frihed og fædrelandet Danmark og hele Europas fremtid.

      • Jeg kan ikke se, jeg “rygsvømmer.” Jeg gør netop opmærksom på, at vi ikke har villet have noget at gøre med den del af Breivik, som jeg modstræbende må medgive faktisk er sund fornuft. Derfor risikerer vi andre voldsmænd, der har mere omløb i hovedet, og de vil være skabt af en ført politik, der er blind og døv.

        Du “støtter kampen imod islam med alle midler!” – åbenbart også Breiviks. Jeg er helt uenig.

        ABB mener, vi er i krig, i hans univers er vi allerede i Syriens voldsanarki. Det mener jeg ikke, jeg har ingen ønsker om at komme dertil og jeg mener nok at min realitetsvurdering er ikke så lidt bedre end fanatikeren ABB’s. Og selvom krigen – Gud forbyde det – skulle blive en realitet, ville Breiviks handling stadig uantagelig, hovedløs terror.

        Jeg har i al beskedenhed forsøgt at yde mit bidrag til, at det aldrig kommer dertil, men jeg skal indrømme at det er en bette dråbe i havet, hvis virkning jeg hver dag får grunde til at tvivle på.

        • XXXXX

          Tiden vil vise, hvem der får ret.

          Måske vil lammet og løven græsse fredeligt sammen på den grønne eng?

          Nej se..

          Lammet har stukket hoved ind i løvens mund.

  • Emeritus

    Til fagmanden Høgsbro.

    Vi kan finde alt i generne og den tidlige opvækst, men…
    Der er en tærskel, som det står i ethvert menneskes magt at overskride eller holde sig fra. De allerfleste viger instinktivt og livet igennem tilbage fra visse tanker for ikke at nærme sig den tærskel. Andre gør ikke. Hvad adskiller egentlig Mohamed Atta og Anders Behring Breivik i den henseende? I hvert fald hverken det religiøse, højre- eller venstresnoede afsind. De repræsenterede begge det velbegavede, ekstreme og beslutsomme i gerningsøjeblikket. Var de normale i det øjeblik? Før? Efter? Nogle beskæftiger sig simpelthen med både ekstreme tanker og projekter, i så lang tid, der på et tidspunkt som en retfærdiggørelse må fortsætte en højere sags tjeneste. Forfølger man længe nok sit mål i denne ædle tjeneste, ender det med, at man som en bekræftelse på det, man tror på, nødsages til at overskride den ultimative tærskel, at ofre sig for sagen og handle – koste, hvad det vil. Afvigelsen fra det normale ligger her. I villigheden til at gå ind i en ekstrem tankegang og forfølge den til enden – at blive en del af dens konsekvens, virkeliggørelsen. Man er normal inden, fordi tanker er toldfrie – unormal siden. Derefter kan alle eksperterne bagefter sidde og være bagkloge.

    Med venlig hilsen

    • Høgsbro

      Om han har udviklet en “ideologisk psykose” eller har en endogen psykose er mindre interessant. Men der hvor jeg troede at den første rapport sygeliggjorde politiske holdninger så viste det sig faktsik at være modsat. De så derimod på hans mimik, konsistens i tankegang, kvalitetstræk ved fantasier og den slags typisk psykiatrisk arbejde, og så ikke på de politiske holdninger som noget specielt farligt. Dommerens afvisning af den første rapport er klart udtryk for at de holdninger, som ødelægger for den lyserøde nation Norge, skal ses som “farlige”, som førende til endnu en Breivik.

      • Netop Høgsbro

        Dommen er politisk fordi de holdninger han repræsenterer er farlige. De bryder med de vedtagne konventioner og derfor har man også lagt mere vægt på dem end på forbrydelsen og Breivik selv. Og det er det der er skræmmende.

        Når 90% af nordmændene ikke ser det, har de opdraget dem godt.