Det levede liv er byens vigtigste seværdighed er en Politiken kronik af billedhuggeren Morten Stræde fra i går, der handler om byen. Fotografierne er taget tidligt onsdag morgen i tågen fra den allerførste kølighed, der møder varmen. Det nederste er fra igår ved Københavns Domkirke. Alle © Snaphanen, klik for hel størrelse.
[…] jeg ikke skulle gøre nogen indsats for. Måske har jeg taget andre. Der er naturlyrik her og her, men det er noget andet. 9th Armored Division technician with a little French girl on […]
Ååååå, vad vackra bilder!
Skønne omtågede billeder
Gefionspringvandet er flot. Fascinerede mig som barn i 50’erne. At hun havde pløjet Sjælland ud af Sverige på et døgn. Godt gået.
Der skulle altså være en sø i Sverige, som har nogenlunde samme form som Sjælland.
Og den smukke engelske kirke i baggrunden
Hvad er det nu skulpturen hedder??
“Global” et eller andet…?
Ligner noget undsluppet fra en terminator film. Jeg kan lide den, så det er på den fede måde. 😉
Zinkglobal.
Den står nu meget uskyldigt i et hjørne henne ved den gamle Polens Færge, der godt nok nu er proviantering for haute cuisine folk fra nær og fjern. Måske er området blevet mere historisk følsomt, efter at de er rykket ind i lokalerne
Det er rigtigt ja! Tak.
Dit link til bla. JP: “Navnet er Zinkglobal nøglen til fremtiden…”
Nøglen til fortiden er åbenbart smidt væk, det er er derfor vi er tvunget til gentage den igen og igen.
😉
Smukke fotografier af en tom morgenby, især det øverste mystificerede (en miniature ø?), indtil jeg fik det forstørret, – stadig mystisk, men nu forståeligt. Tak for dem.
Mindes mange besøg især i Italien, hvor netop det levede liv (biler, mennesker, tohjulere i alle afskygninger) i bittesmå gyder og på skæve pladser er attraktionen. Organisk, naturligt, umuligt, levet liv, der ikke er kreeret på stadsarkitektens tegnestue.