Den eksemplarisk demokratiske og kosmopolitisk indstillede svenske elite, bor langt mere segregeret i Stockholm, end deres kolleger gør i København. Det skyldes overvejende to ting: For det første er deres hykleriske evner langt mere veludviklede, og for det andet har Millionsprogrammet skabt nogle forstæder, der ligger langt ude af en togbane eller en motorvej, og er perfekte til at holde uønskede elementer i ave. Der overvejende i det sydøstlige og nordvestlige Stockholm, bor bla. indvandrerne og de underprivilligerede svenskere i det Nysvenske klassesamfund. Københavns geografi indbyder ikke til en lignende, skarp adskillelse af folk.

For en gangs skyld laver DN noget journalistik, der er egnet til at få magthaverne til at krumme tæer. Lad det nu ikke blive en vane! Per Wirtén, der interviewes, siger: “Jag tror att om du gör en likadan karta över journalister som jobbar på de stora dagstidningarna i Stockholm så kommer det att se likadant ut eller värre.” Den findes skam, og den er endnu værre: Här borjournalisterna, En rapport om var journalister bor (2007). Det er velgørende at se Wirtén forarges på sine ‘med-progressive’ S formanden Stefan Löfven, der må have meget lave tanker om sine tilhøreres begavelse. De tror ikke ét sekund på, at han ville overveje at slå sig ned i Tensta, nu han mangler lejlighed. Jeg er selvfølgelig af den opfattelse, at samtlige politikere i Sverige bør ‘mångkulturaliseras’ i samme omfang som pensionisten eller den enlige mor i Malmø, Landskrona og Södertälje. Det manglede bare.

Stockholms politiker – i synnerhet de allra mäktigaste – skyggar för stadens invandrartäta låginkomstområden. Exempelvis bor inte ett enda borgerligt borgarråd utanför innerstaden. – En demokratisk skandal, menar författaren Per Wirtén….Så, var bor makten? DN Stockholm tog fram adressuppgifter till samtliga politiker i Stockholms kommunfullmäktige, kommunstyrelsen och borgarrådsberedningen. Den sistnämnda – på kartan markerade med en ifylld prick – har störst makt. I borgarrådsberedningen sitter samtliga borgarråd och oppositionsborgarråd. I grafiken syns det tydligt var stadens politiker väljer att bo och det är sällan utanför tullarna, i synnerhet inte i de förorter som har sämst rykte. Makteliten vill inte bo ute i förorterna

Uventet kunstnerisk solidaritet med Lars Vilks

Samtidsutställningen ”Udda & Jämt” var tänkt att öppna den 30 september. För en dryg vecka sedan meddelade Jamtlis chef Henrik Zipsane att konstnären Lars Vilks portats från utställningen. Orsak: Vilks beslut att delta i en antimuslimsk konferens i New York den elfte september.Nu meddelar Jamtli att man ställer in utställningen.

“Situationen för de kvarvarande blev också speciell då utställningens syfte – att vissa upp framstående konstnärer från olika genrer inom samtidskonsten – ej längre kunde uppfyllas. Därför avstår även de från medverkan i utställningen“, skriver Jamtli i ett pressmeddelande. Jamtlis utställning slopas efter avhoppen, Vilks tackar för stödet

Når man tænker på hele Lars Vilks’ forløb siden juli 2007, hvor især kunstverdenen har været enige om at og isolere og svigte Vilks i hans insisteren på ytringsfrihed, er det en meget uventet og glædelig solidaritetserklæring, et dusin svenske kunstnere kommer med her. Måske markerer denne affære et gearskifte for Vilks Rondellhundsprojekt, der nu kører på sjette år. Censoren Henrik Zipsane, der mener at kønnenes ligestillling og multikultur tilhører “de universelle værdier”, fortryder ikke sit kluntede forsøg og mener i nederlagets stund, at det har været fantastisk reklame for hans udstilling at den må opgive at stille ud. Sådan kan man se på det. Mig minder det om, hvordan socialdemokrater fejrer valgnederlag.

I en længere artikel i går redegør Vilks for forløbet og misforståelserne: Konstvärlden välkomnar terrorister medan jag avvisas. Vilks mener ligesom jeg, at Pamela Geller er “febril”, og han har endda ikke mødt hende endnu, men der medvirker mange udmærkede mennesker i New York om tolv dage, der ingen omtale har fået i Sverige fordi de ikke har tjent til noget i den politiske kamp mod Vilks. Konvertitten Magdi Allam, for eksempel. Drevet mod ham har gennemgående været underlødigt, fordrejende og ukvalificeret, mest personificeret i den berygtede professor, Sahlin-opfindelsen Massaoud Kamali, der har svært ved at holde sig indenfor sine egne, naturlige begrænsninger.

Oveni det glædelige, at kunstnere nu tør støtte Vilks, skal man huske på, at Medelssvensson gennem alle de seks år har omfattet Vilks med sympati og venlighed. Det var når man kom højere op i samfundspyramiden, at det kneb med sympatien og solidariteten. Jeg har fået min tegning af profeten og H.C. Andersen (som jeg måtte købe i sommer efter at have bortauktioneret den anden med tungt hjerte) ind i en smuk sølvramme, hvorfra de drukkent smiler ned til mig fra den nymalede væg. – Aftonbladet Kultur har i dag et stort, interessant interview med Vilks.