7
sep
Seneste opdatering: 7/9-12 kl. 1235
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Dan Ritto

Den socialdemokratiske integrationsminister Karen Hækkerup har uden tvivl haft en glimrende dag. Ved at vende på en tallerken og fake indignerthed, er det lykkedes hende at komme til at fremstå som en principfast forsvarer for demokratiets principper og endda som kritiker af islamisk supremacisme.

Det virkelige spørgsmål er derimod, om ikke Karen Hækkerup i virkeligheden er en hykler.

Det hele begyndte med en konference. En helt almindeligt en af slagsen, men på en ualmindelig dag. En forening der kalder sig Ny-Dansk Ungdomsråd havde indbudt til konference med deltagelse af blandt andre Jacob Scharf fra PET, integrationsministeren – og så altså en prominent islamisk supremacist ved navn Muhammad Tahir ul-Qadri. Sidstnævnte er kendt for at have spillet en ledende rolle i indarbejdelsen af sharialovens bestemmelser i Pakistans lovkompleks – herunder også landets blasfemilovgivning.

Det er netop imamens holdning til shariareglerne og vantros rettigheder i forhold til muslimer, der gør manden for kontroversiel for ministeren.

Det kan umiddelbart være svært at forstå for almindelige mennesker. Ministeren plejer jo ellers ikke at have vanskeligheder ved at omgås modstandere af demokratiet og fortalere for de vestlige retsprincippers afskaffelse. Således omgås ministeren gladelig folk som Abdul Wahid Pedersen og Sherin Khankan. Og hun havde tilsyneladende heller ingen kvaler ved for nylig at deltage i en ramadanmiddag, arrangeret af en ekstremistisk tyrkisk organisation, hvis holdninger i intet væsentligt adskiller sig fra den pakistanske imams.

Hvis man kigger nærmere på sagen, fremgår det da også tydeligt at Karen Hækkerup har et alvorligt troværdighedsproblem. Såvel hende selv som hendes embedsmænd i ministeriet må have vidst i ugevis at den pakistanske imam var programsat til at deltage side om side med ministeren. Alligevel var der ingen reaktion fra ministeriet.

Det var først da den iransk-fødte Jaleh Tavakoli i et blogindlæg i Jyllandsposten fik avisens redaktion til at interessere sig for sagen at der skete noget i ministeriet. Den medieinteresse der fulgte, var hvad der fik ministeren til at trække sin deltagelse i konferencen. Intet andet.

Ministerens hykleri bør være tydeligt for enhver. Hun omgås glad og gerne ekstremistiske muslimer med alternative opfattelser af demokrati og ønsket retspraksis i vort land – så længe de landsdækkende medier ikke interesserer sig for det. Men så snart der kommer offentlig interesse for en sag, træder Karen Hækkerup et skridt tilbage, pudser glorien og lader som om hun er indigneret.

Hende om det. Karen Hækkerup er politiker, og skuespil er en del af det politiske håndværk.

Samtidig efterlader sagen også Ny-Dansk Ungdomsråd med bukserne nede. For stillet overfor valget mellem den ekstremistiske imam og én af Hendes Majestæts ministre, tog det kun Ny-Dansk Ungdomsråd en times tid at bestemme sig for imamen. Så fik vi dén sag sat på plads.

Senest har også Naser Khader været ude med en udtalelse på Facebook, som jeg tillader mig at citere fra:

Og så forstår jeg ikke Nydansk Ungdomsråd! De forbød deres talskvinde i at deltage i en debat (om Balladen i Vollsmose) på radio 24/7 (Skriftestolen) forrige søndag, hvor jeg også deltog. Hun sagde først ja, men meldte afbud 4 timer før debatten, fordi ledelsen i Nydansk Ungdomsråd (ifølge hende) ‘ikke vil sætte foreningen i forbindelse med integration’ – det er ellers en relevant debat for en ny-dansk forening. Men de har åbenbart ikke noget imod at blive forbundet med en hovedarkitekten bag Pakistans blasfemilove?

Så enkelt kan det siges.

Karen Hækkerup er foreløbig sluppet ud af sækken. I denne omgang. Ny-Dansk Ungdomsråd må indstille sig på at offentligheden fremover vil begynde at grave i de holdninger og det verdenssyn, der ligger til grund for foreningens virke. Og intet tyder på at det bliver et kønt syn.

Muhammad Tahir ul-Qadris tale på Hotel Marriott, MP 3 audio, 1 time og syv minutter.
Den hane der galer undervejs, er et sektmedlems mobiltelefon.

(Relateret: Minister nægter at tale med ekstrem muslim, Trods minister-afbud vil borgmester tale, Borgmester Allerslev går imod minister: Rolig nu, Karen. Minister refuses debate with ul-Qadri, Dr Tahir-ul-Qadri to address European Peace Conference on September 9.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nils Svendsen

    Hadde regjeringen hatt prinsipper, hadde de nektet denne hatpredikanten visum…

    • Når jeg er taget med som fotograf på en opgave, kommenterer jeg den normalt ikke. (Jeg kommenterer normalt helst heller ikke mine engne fotografier, eller blot så lidt som muligt.

      Men denne gang kløede det i pennen, for at sige et par ord.

      Sjældent har jeg hørt en mand tale så længe og så agressivt om fred, sameksistens og multikultur, som denne imam, eller hvad han kalder sig. Han talte i 5 stive kvarter i en tiltagende tilstand af ekstase.

      Man skal vel tibage til Hitlers taler i 1938-39 for at høre ordet ‘fred’ nævnt så tit og en sådan hidsighed og et raseri. Jeg skal lægge min MP 3 optagelse ud, så enhver kan høre det med egne ord. De der står igennem så lang tid.

      Talen begynder lavmælt og uhyre langsomt (“Jeg kan ikke tænke så langsomt, dom du taler” (Uffe Ellemann) tænkte jeg), men slutter i et frådende crescendo.

      Det blev også pointeret til hudløshed, alle dem en muslim ikke må slå ihjel. Ja, til sidst fremstod det, at han kun må slå et dyr i hjel i yderste tilfælde af hungersnød. Hvordan det så kan gå til, at islam er involveret i 90 % af denne verdens aktuelle blodigheder, der koster over 1000 menneskeliv om året, er jo en gåde der må skyldes en eller anden graverende regnefejl.

      Og sjældent har jeg hørt så mange åbenlyse løgne om, hvad Koranen siger om fred og krig. De indkaldte jødiske og kristne, danske og norske gidsler i panelet så tiltagende forpinte ud. Jeg håber meget, de havde det, som deres udseende gav det indtryk af.

      Jeg har jo oplevet Hitzb ut Tahrir nogle gange, og jeg vil sige at forskellen på dem og Minhaj al Quran er, at HUT er ærligere i deres retorik, hvilket i sammenhængen er nærmeste befriende.

      Forresten fremgik det af propgandamaterialet, at sektlederen har forfattet 1000 bøger, hvoraf kun de 400 er publicerede. Ikke meget ringere end Den Store Bortgange Leder i Nordkorea.

      Den lille hidsige mandsling skal være borgmester Allerselv og PET chef Scharff særdeles velundt. Allerslev er udenfor pædagogisk rækkevidde, men Scharff får noget at tygge på.

      • Vagn Henning

        Det glæder mig at høre at denne mand stjal halvanden time af Jakob Scharfs liv…

        • Scharf, det er vist først i morgen. Dette var en forsamling af pakistanke sektmedlemmer + enkelte journalister.

        • Vagn Henning

          Øv 🙁

  • Torben Snarup Hansen

    Det engelske ord supremacism hedder på dansk “herrefolksideologi”. Derfor vil det være logisk at betegne Taher ul Qadri, der som bekendt følger Koranes vej, som “herrefolksideolog”. Sprogpleje er altid sundt!

  • Maria

    Karen Hækkeup er en forvirret hykler, der ikke er egnet til den hverv, hun er sat til at forvalte. Det er elleve år siden, at Danmark og især Det radikale venstre blev informeret om Minhaj-bevægelsens ekstremisme og ihærdighed for at inføre et islamisk verdensherredømme. Da var Mona Sheikh godt på vej ind i hovedbestyrelsen, og der var flere minhaj-medlemmer i partiet. Læser Karen Hækkerup ikke aviser, følger hun ikke med i politik?

    Ang. forsøget på at relancere hr. Khader, bliver jeg også meget, meget træt. Det er forfærdeligt hvad der allerede er blevet spildt af tid på den mand. Khader arbejder i dag som rejseleder for Akademisk Rejsebureau, hvor den ene ejers mor og bedsteforældre måtte tilbringe de sidste krigsår i Sverige. Hun er psykiater og har fra tid til anden kunnet opleves som et parallelt netfænomen til Zenia Stampe. Khader skal lede flere forskellige rejser om “palæstinensiske drømme”, og er I forvirrede, så er det nok fordi der også er noget Karen Hækkerupsk over det. Den ene rejse beskrives sådan på bureauets hjemmeside:

    “Palæstinensiske drømme med Naser Khader

    Et sjældent besøg i Palæstina. En af vore største kendere af den arabiske verden, Naser Khader, viser os rundt bag facaden. Med udgangspunkt i det mystiske Jerusalem, hvor 1 kvadratkilometer hellig jord bag den gamle ottomanske bymur fra 1517 huser både Al-Aqsa, Gravkirken og Grædemuren, kommer vi til palmebyen Jeriko ved Det døde Hav og landsbyen Judeida, hvor Nasers store familie på fædrene side stadig bor. I Hebron føres vi af internationale observatører gennem de lukkede gader, hvor kompromisløse bosættere og den palæstinensiske befolkning forsøges holdt adskilt. Også kristendommens vugge, Betlehem med Hyrdernes Mark, lægger vi vejen forbi.”

    Mon ikke de er misundelige på Carsteb Nieburhr instituttet, og hvorfor står det dog så dårligt til med vores kendskab til den arabiske verden, det er jo ikke fordi vi mangler professorer og forskere i emnet?

  • Maria

    Lars Hedegaard bidrog til dansk viden om Minhaj ul-Quran, da han i 2001 havde en artikel i Berlingske Tidende om “Profetens femte kolonne”.

    http://www.b.dk/din-mening/profetens-femte-kolonne

  • Mohammedanism at its finest:

    http://vladtepesblog.com/?p=52580 – VIDEO