10
sep
Seneste opdatering: 12/9-12 kl. 1240
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Under overskriften ”När blir jag dansk nog?” jamrer den 24-årige iranske kurder Fadel Juanmiry sig, fordi myndighederne i Danmark ikke vil overtræde loven og give ham statsborgerskab, før alle andre udlændinge kan opnå det. Besynderligt nok klynker han ikke til en dansk avis, men til den skånske Sydsvenskan, måske fordi man dér ikke ulejliger sig med at kontrollere faktuelle fejl (for ikke at bruge et grovere udtryk). Eller måske håber han, at man i Sverige tilbyder ham statsborgerskab. Fint for mig. Vi har importeret rigeligt med klynkere og evigt krænkede til landet i forvejen.

I den svenske avis skriver Juanmiry:

”Reglerna säger att man ska ha bott tio år i landet för att få ansöka om danskt medborgarskap.” I loven om statsborgerskab står imidlertid: ”Hvis du er statsløs eller har flygtningestatus i Danmark, skal du kun have opholdt dig uafbrudt i Danmark i 8 år fra første opholdstilladelse.” (Ellers er det 9 år).

Klynkelisten er lang:

han har ”levt i en 24 år lång identitetskris som statslös.” ”Mina självklara och okränkbara rättigheter, som är grundläggande principer i den danska grundlagen, är urholkade eller berövas mig för att jag har fel bakgrund.” ”Var finns demokratin och rättvisan…?” og skriget: ”När blir jag dansk nog?”

Jeg kender såvel irakiske, tyrkiske som iranske kurdere. Alle med (tidligere) statsborgerskab i de respektive lande. Juanmiry er den første statsløse kurder, jeg har hørt om. Men hvis han hævder, at være statsløs, står det vel til troende. Og så er hans sorger slukt, og han kan holde op med at klynke, da statsløse ved hjælp af alverdens godhedsinstitutioner har krav på statsborgerskab i Vesten, hvad enten de er uvidende, uintegrerbare, ikke-dansktalende, lever af offentlig forsørgelse, promoverer sharia, har en kriminel løbebane eller i det hele taget tilhører den gruppe af personer, uendeligt få danskere ønsker som medborgere.

Når små børn klynker, kan det til tider være svært at hitte rede i den tårevædede ordflom. Således også her: ”jeg har fel bakgrund”. Hvad betyder det? At han kommer udefra? Det plejer folk, der søger dansk statsborgerskab, jo at være.

Juanmiry er gået ind i politik (Det Radikale Venstre), men har stadig ingen anelse om, hvad demokrati er. Han står fuldstændigt uforstående overfor, at loven er, som den er, fordi et flertal i Folketinget har vedtaget den. Vidste han noget om demokrati, ville han næppe føle sig krænket i sine ”självklara och ukränkbare rättigheder”. Han mener altså at have nogle rettigheder, der går på tværs af danskernes rettigheder, og derfor skal loven bøjes og overtrædes til (sær)fordel for ham. Tja, hvorfor ikke?

Og så skal jeg ellers love for, at han sætter trumf på: ”Orättvisa och orimlighet frodas inte bara i Irak och Jordanien, utan rent ut sagt även i Danmark.” Jeg tror, Sydsvenskan har slikket sig om munden ved den bemærkning. Må jeg foreslå en tilbagerejse til et af de lande? Når landene er lige uretfærdige, kan det da synes mærkeligt, at han ønsker at slå sig ned her efter kun 6 år i landet, når han har boet i de andre lande i alt i 18 år. Tilmed ville han i Irak og Jordan være tættere på sin egen kultur.

Eller en anden mulighed står ham åben. Han kan kaste sig grædende om halsen på Zenia Stampe og Anne Mee Allerslev, så skal han nok få en særlov. Det er danmarksafviklingspartiet ekspert i.

Bemærk i øvrigt forskellen i retorikken i de to links. I de Radikales blad en tilsyneladende tilfreds indvandrer. I den svenske avis en indvandrer, der føler sine (sær)rettigheder krænket i Danmark. Tvetunget? Hvorfor mon jeg kommer til at tænke på imam Tahir ul Qadri?

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Jeg forstår så udmærket godt hvorfor alle indfødte beboere i Dar al islam først flygter over hals og hoved og dernæst klynker og hyler deres røv i laser, samt vrider og vender alle muligheder for at få ophold i Vesten.

    Jeg ville gøre præcis det samme hvis jeg var i deres situation.

    Ligeledes kan jeg sagtens forstå de med ophold i guldminen går igang med at indrette sig, kræver af de urene vantro hvad islam befaler, klumper sig sammen med etniske og kulturelle fæller og får ejerfornemmelser for det territorium de har fået udstukket af de indfødte multikulturelle regimer.

    Dog forstår jeg ikke de indfødte europæiske befolkninger der forsat nægter at forsvare det som er deres, og fortsat sætter deres lid til hysterisk dårligt udtænkte utopier, som med torden og lynild modbevises af alle kendte historiske erfaringer, samt den levede dagligdag i efterhånden hele det multikulturelle Vesteuropa!

    Dem forstår jeg vitterligt ikke.