Jacob Levinsen i fin form:

”Nå, kære børn – hvor stor er fællesmængden mellem en pornografisk bestseller, en arbejdssky evighedsstudent, en akademisk konference i København og religiøse optøjer i Mellemøsten? Faktisk meget større, end man skulle tro, og formentlig også meget større, end de fleste direkte involverede selv er klar over.

For nu at begynde sidst og værst, så er der nok en gang barbariske demonstrationer i Ægypten og Libyen, endda med adskillige dødsofre. Troende folk er denne gang forargede over en amerikansk produceret film, der hævdes at håne profeten Muhammed. […]

Hvilket så også skal være opfordringen herfra til alle de mere overskudsagtige og knap så letantændelige af jer: vær ligeglade. Forargelse er grundlæggende et svaghedstegn, og selv om den er utiltalende at se på og kan være stærkt fatal at komme i klemme i, dør den som anden indebrændthed som regel hurtigt af iltmangel.

Omvendt er det også derfor, den hele tiden blusser op igen – slet og ret fordi dem, der har forargelse behov, konstant skal have nye emner at trække vejret gennem. Det må godt nok være anstrengende, men det er selvfølgelig også en måde at holde liv i sine illusioner på.

Til gengæld kan man, hvis man tør, komme rigtig langt med bare at lade andre folk være i fred, og kun lange håndmadder og droneangreb og landtropper ud, hvis de intolerante og forargede selv bliver voldelige og invaderende. Eller som det så poetisk udtrykkes i ”Folk og røvere i Kardemomme By”: for øvrigt kan man gøre, som man vil.”

http://blogs.jp.dk/levinsenlive/2012/09/12/forargelsens-ufrie-marked/

- – -

Problemet med HUT er de frø, de når at så i mellemtiden, og som de sikkert selv er forblændede nok til at tro, de kan kontrollere. Det kan de ikke. Nogen vil agere på det de siger før eller senere. Når den skade er sket, bliver foreningen forbudt, hvad der i praksis ikke vil betyde ret meget for Danmarks sikkerhed for fanatikere. Der kan kun én ting hjælpe, og enhver kan gætte hvad det er: Fjern farlige personer fra landet. Det vil desværre ikke ske præventivt. Nogen vil komme til skade.

Vi har en instinktiv stopklods der forhindrer os i tage andre mennesker alt for hårdt på ordet. En fremavlet social-altruistisk mekanisme, som forebygger at mange hverdagssituationer udvikler sig til vold, men hvis utvivlsomme bagside er at vi med noget længere mellemrum lander i drabelige konflikter, netop fordi vi nægtede at tage folk på ordet.

Det arabiske forår begynder at tegne et meget tydeligt billede af dem og os. Når Syrien er faldet, rejser ummaen sig lige så stille og gør enhver muslim bekendt med, hvad han/hun skal mene. Og så bliver det altså svært for venstrefløjen at fremskaffe flere moderate.

Jakob Holt,….Stor smilende spankulere han rundt, da han tror at han er blandt frænder.
Det er nogle gange, en surrealistisk oplevelse, at se sen- 60`erne`s anti-amerikanisme, i levende live, det er nærmest en gerontologiske happening.

Denne følelse har sikkert altid overlevet i små beskyttede lommer på venstrefløjen, i Enhedslisten, og hos SF. Men når nu nogle af den islamiske HitlerJugend er ude og protestere, er det altid fedt at stå og råbe i deres flok. Det ville faktisk ikke undre mig om han konverterede til islam, for det er jo nærmest det sidste tilflugts sted for anti-amerikanismen. Man må håbe, at han får noget Fi..e af Sherin Khankan, eller hvem det nu er han roder rundt med. Sjældent har en mand opnået så stor berømmelse på så lidt arbejde som bogen “Amerikanske billeder”, pladen er jo kørt i samme rille for manden i 40 år. Er jeg den eneste der syntes at det nærmest tråkrummende pinligt?

At gamle socialister, der ikke kan finde mening med livet efter den kolde krig, og ingen(eller kun få) gider at høre på deres at ideologiske opgylp ender med, at så skulder ved skulder med de mest regressive og voldelige kræfter verden har kendt, er nærmest ironisk. Socialisterne ville jo være det første som blev hængt.

Jeg cyklede selv forbi hysteriet på Dag Hammarskjölds Allé omkring kl. 15.15 – 15.30, da der var pænt mange ca. 500 – 700, og samtidigt så jeg mange gående på vej mod selve taler pladsen. Men jeg stoppede ikke op, da jeg bliver så træt i hoved af al den råben om “allahu akbar”. Med de blafrende sorte og hvide dødsfaner fra det muslimske broderskab, i den klare efterårs luft, kommer man yderst tæt på selv, at tænke Brevik tanker. Og når nu tåber som Margrete Vestager udfolder sin intellektuelle kraft, og ytrer ønsket om Tyrkiets optagelse i EU, er der bare ingen ende på dumheden og naivitet hos vore politikere.
mvh.
Historyman