19
sep
Seneste opdatering: 22/5-14 kl. 1732
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lars Hedegaard fylder 70 år i dag. Det bør markeres ud over det sædvanlige. Vi har nemlig at gøre med en usædvanlig mand med et usædvanligt virke. Hvis man vil vide, hvad det vil sige at blive lagt for had af alt, hvad der kan krybe og gå inden for de eliter, der styrer biksen, så skal man undersøge fænomenet Lars Hedegaard.

Jeg ved ikke præcist, hvornår Lars Hedegaard blev opmærksom på, at den førte udlændingepolitik fra 1983 var en kende for munter. Engang i slutningen af 1990´erne er mit bedste bud. I snart 15 år har Lars Hedegaard insisteret på to grundlæggende forhold, som jeg ser det:

a) Der findes det, der er mere sandt end andet. Alt er ikke relativt. Det er fuldt ud muligt, at der findes tankesystemer – i nærværende tilfælde islam og koranen – der er langt mere rædselsfuldt skruet sammen end andre. Uden i øvrigt at ville sammenligne de to skrifter er det vist de færreste, der vil påstå, at man kan læse Mein Kampf og få noget specielt næstekærligt ud af det. Eller læse Enhedslistens principprogram og opdage, at det i virkeligheden er anarko-liberalistisk. Der er faktisk forskel på f.eks. Det Nye Testamente og koranen. Sandsynligheden for at læse drømme om et åndeligt herredømme på jord er faktisk større, hvis man tager koranen til indtægt. Alene for at påpege denne egentlig banale sandhed fortjener Lars Hedegaard tak.

b) Det følger af a), at en massiv muslimsk indvandring til Danmark og europæiske lande er stærkt problematisk. Ikke at alle muslimer – formentlig langt fra – nærer hede drømme om øjeblikkelig indførelse af sharia. Pointen er blot den, at tilstrækkelig mange muslimer i Europa ikke synes at nære noget ønske om at blive en del af deres modtagerlandes bredere kultur. Se på de hurtigt voksende ghettoer, og man vil vide, at det er sandt. Tilføjes skal det for resten – fordi det synes at være gået i glemmebogen – at det siger og skriver aldrig er flertallet, der i praksis bestemmer. Demokrati, oligarki, enevælde, glem det. Demokratiet er fremragende og uovertruffent, når det fungerer – primært på grund af ytringsfriheden – men det er altid de få, der sætter magten og retten. Forskellen handler alene om, hvorvidt de styrende er nogle anløbne personer eller ej. Det bliver derfor ikke med nogen nødvendighed flertallet af muslimer i Europa, der kommer til at sætte dagsordenen i Europa, hvis den muslimske masseindvandring får lov at fortsætte. [..]

“Du har ret, du skal hænges”, hedder et gammelt ord. Skyd på budbringeren er sjældent velanbragt, når man skal karakterisere bl.a. pressens udhængning af Lars Hedegaard………….
Nogen skal gøre det sure arbejde. Nogen skal være hin enkelte, der tager på sig at overbringe de kedelige nyheder. Det har Lars Hedegaard nu gjort i mere end ti år, og for det stykke arbejde skal han hyldes på sin runde dag. Mennesket som flest er en lemming, og så er der de få, der stikker af fra mængden, selv om det er ubekvemt. Han fylder halvfjerds i dag. Morten Uhrskov i Jyllands Posten

Festskriftet kan købes her. Det indeholder bidrag fra blandt andre:

Frem for alt frihed. Med hilsner og bidrag fra bl.a.:

Ayaan Hirsi Ali, Mark Steyn, Bruce Bawer, Sven Ove Gade, Mogens Rukov, Kurt Westergaard, Daniel Pipes, Henrik Gade Jensen, Mikael Jalving, Naser Khader, Roger Scruton, Kasper Støvring, Bent Blüdnikow, Søren Espersen, Wafa Sultan, Hans Hauge, Pia Kjærsgaard, Ibn Warraq, Karen Jespersen, David Gress, Morten Uhrskov Jensen, Lars Vilks, Lone Nørgaard, Søren Krarup, Claes Kastholm Hansen, Phyllis Chesler, Kai Sørlander, Jesper Langballe, Farshad Kholghi, Diana West og Asger Aamund.

Se Uriasposten: ‘Frem for alt frihed – Festskrift til Lars Hedegaard’ er i handlen…

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Lightmann

    Lars Hedegaard er ikke den eneste der kæmper for ytringsfriheden på et internationalt plan – Salman Rushdie udgav en ny bog i går. Så nu er der endnu en grund for visse af den muslimske tro, at føle sig fornærmet. Især når hans bog er en beskrivelse af hans år under jorden. http://www.saxo.com/dk/joseph-anton_salman-rushdie_indbundet_978870211 5192?searchText=salman%20rushdie

    • sandelig nej, han nævner det f.eks. først i talen her fra i sommer. Det er ivørigt trøstende for tanken, at de kunstnere, der har ophidset islam mest, kommer fra venstrefløjen: Westergaard, Rushdie og såvidt vides – Vilks. Charlie Hebdo er også leftist.

      • Maria

        Da jeg var barn, sagde vi, at selvros stinker. Dette skal dog ikke forhindre mig i at nævne, at uden min avis, Danmarks største og liberale, havde Kurt Westergaards tegning næppe set dagens lys og var blevet bragt videre til resten af verden. Som en følge deraf er Morgenavisen Jyllands-Posten i dag en befæstet og bevogtet borg, hvor der førhen var tale om et åbent hus, hvor alle kunne komme og gå.

        I samme avis’ sommerserie om 50 års betydningsfulde bøger nævnede Niels Lillelund, at det ikke er så tit, at borgerlige intellektuelle skriver bøger, for det har de for travlt til. Så sandt så sandt, og folk fra venstrefløjen fortrænger det, hvis de får indblik i, hvor mange fyldte bogreoler, der findes i de borgerlige hjem, hvor høj kvaliteten kan være, og at bøgerne som oftest er blevet læst. Det ekstra morsomme er, at der også tit findes gedigen kunst på væggene, og at kunstnerne adspurgte næsten uden undtagelse bedyrer, at de knokler, så at de næsten ofrer deres liv for at påpege borgerskabets ulidelige tomhed.

        Det ved vi godt, at de siger, og det er da morsomt, at de i den grad interesserer sig for vores ve og vel eller rettere sagt mangel på samme. Vi undrer os bare over, at forargelse i den grad er deres livs eliksir, men det er vel blevet en vane.

        Man skulle ellers tro, at det var problematisk at leve og arbejde for at sælge til nogen, man foragter. Men alt det holder vel snart op, når velfærdssamfundet kollapser pga. venstrefløjens grådighed og stemmer på politikere, der har gjort indvandring til en leg for analfabeter.

  • Skåning

    Jag får instämma i lyckönskningarna. Lars Hedegaard är en riktig hedersman i mina ögon. Inte bara för allt det arbete han har lagt ner för att försvara yttrandefriheten och europeiska länders rätt att vara nationer, men han verkar vara en hedersknyffel personligen. Jag har visserligen bara träffat honom över en pilsner en gång, men det är vad mina instinkter säger mig.

    Tillykke Lars!