57 lande i en islamisk samarbejdsorganisation vil endnu en gang gøre bespottelse af religion til en international forbrydelse. Det skete også under Muhammed-krisen i Danmark. Organisationens generalsekretær, tyrkiske Ekmeleddin Ihsanoglu, siger ifølge Reuters, at det internationale samfund bør »holde op med at gemme sig bag undskyldninger om ytringsfrihed«. Islamiske lande kræver globalt blasfemiforbud, Muhammed-film udløser uro i 20 lande. Politiet beskytter fransk satireblad, Even Le Monde Commonsensically Supports Charlie-Hebdo.

The editor in chief of the French satirical magazine Charlie Hebdo insists that their publication of Muhammad caricatures was no provocation, but a signal that free speech is alive and well in the country. Come what may, the magazine won’t stop criticizing whatever it wants, he says. But his office remains under police protection. Interview: ‘Charlie Hebdo’ Editor in Chief ‘A Drawing Has Never Killed Anyone’

Redaktøren af Charlie Hebdo, Philippe Val, siger: “Jeg er da udmærket klar over muslimske tabuer, men jeg er ikke muslim, jeg er ateist, og jeg kan ikke se, de gælder mig.” Det forhindrer selvfølgelig ikke Guardian-segmentet i at finde et sted, hvor de kan stikke kniven ind i det ellers venstre-anarkistiske Charlie Hebdo: Charlie Hebdo – more anti-Islamic than anti-clerical. Uha, da, da. Charlie Hebdo følger selvfølgelig bare de principper, de har fulgt siden grundlæggelsen: Karrikér den politiske magt, ligegyldigt hvem der udøver eller gør krav på den. Og mon ikke lige islam gøre mere krav på politisk magt, end de andre religioner, the Guardian gerne vil have angrebet?

Der er altid nogen, der vil bøje sig for totalitarisme, men heldigvis har de som regel været et forvirret, uinformeret mindretal af sjovt nok ofte akademikere. Den folkelige, sunde fornuft findes overvejende i folket. Charlie Hebdos anarkistiske venstrefløj indgyder én et ægte håb for fremtiden.

Europa lærer langsomt, politkerne langsomst af alle, men når læretiden engang er udstået, får politisk islam ikke et ben til jorden på dette kontinent. De kan true og myrde, men de vil være i mindretal, og vi vil bekæmpe dem med de midler, der kræves. Muslimer i Europa må indse det eller emigrere til et sted, der vil tage imod dem. Og de gør klogt i at kalkulere med, at de leger med ilden og at der hele tiden er den risiko, at de kommer til at forlade Europa uden at ville det: Eurabian Nights.

Der er ikke meget, der tyder på, de har forestillet sig den mulighed, skønt den kan befinde sig få terrorhandlinger og parlamentsvalg ude i fremtiden. Sandheden er, at en del ikke forstår os, og at de tager grueligt fejl, når de tror politiker-retorikken er repræsentativ for, hvad Europæere tænker og føler. Vil de have krig, får de den før eller siden, og de taber. Der skal kun én part, til at erklære sådan en. Hvad vi ikke ved i øjeblikket er, om det bliver en demokratisk modstand, eller om demokratiet bliver overhalet højre om af andre kræfter, der ikke skriver blogs eller læser kronikker. Begge dele kan tænkes og også politikere gør klogt i, at være opmærksomme på den risiko. Stik piben ind, mens tid er, muslimer! Med lidt held er der et par årtier til at overveje perspektiverne.

Kareem Amar i CEPOS

Nogen kan synes, videoen på 90 minutter er lidt tung, fordi Kareem taler på arabisk og Naser Khader oversætter, men det er en gribende historie om menneskeligt mod og retsind trods alle odds, der er meget illustrerende for ‘det nye Egypten’, så jeg vil ikke undlade at linke til den:

I 2006 blev den egyptiske studerende Kareem Amer idømt 4 års fængsel for at fornærme islam og den tidligere egyptiske præsident Hosni Mubarak. Kareems brøde bestod i en række blogindlæg, hvor han efter at have oplevet sekterisk vold mod kristne, kraftigt kritiserede islam og egypternes stigende religiøse intolerance. I fængslet blev han truet og udsat for vold, men nægtede at undskylde for sine handlinger. Kareem Amer i CEPOS, video – (Se også Når friheden er vigtigst, Kareem Amer, en bloggers ukuelighed