Brian Lilley sits down with former US Ambassador to the UN John Bolton for an exclusive interview on the consequences of a second Obama term.

Nederlagets helte

Jeg bor ikke så langt fra Rosenborg Slot. Christian IV byggede det, han boede der helst og han døde der i vinterstuen 1648. Jeg kommer der ikke så tit, som jeg burde, men jeg ser blandt turisterne københavnere med en hengivenhed, der næsten minder mig om de gamle, sortklædte romerske damer, jeg har mødt ved Augustus alter for Pax Romana, Ara Pacis, til trods for at Christian Firtals bedrifter hverken var fred i århundreder eller velstand, men snarere krig, tilsætning og ruin.

Han byggede, drak og horede og fik treogtyve børn med koner og elskerinder, drog os inde i krige og til slut til freden ved Brømsebro, hvor den danske dominans i Norden ophørte, og alligevel elsker vi ham. Måske fordi han er nederlagets helt, som er vores eget selvbilledes sidste tilflugt i lommeformat. Vi der ikke byggede byer.

Jeg var der i går og tog nogle fotos: Hans skrivebord, vinterstuen hvor han boede og døde i 1648 og riddersalen på anden sal, som er lystslottets paraderum, der minder os om hvor store vi var, og hvor små vi nu er. Vi er så små, at vi må puste os op (Anders Fogh) eller lade os invadere af fjendtligsindede folkestammer (lands-luskefisene Thorning, Nyrop, Helweg, Jelved, Vestager, Søvndal, Gammeltoft Hansen og Enhedskommunisterne), og uddelegere vores sidste magt til Bryssel for at flagellere os selv.

Halvér antallet af Foketingsmedlemmer, når de alligevel ikke vil magte mere en 40 % af fordums magt, som sukker-tobaks og -fedtskat. Så er der alligevel mere format over at satse på at drikke som en svamp, tabe det halve land, bygge nogle vidunderlige huse og byer og få 23 børn. Vi har ikke set noget, der bare dufter af det siden Per Hækkerup døde i 1979 for bare artige, akademiske vinkelskrivere, og der er ingen andre der gider høre på dem, end dem der får penge for det. Renæssance-mennesker kommer ikke frem i verden længere. Personligt sprang jeg hele sidste valgkamp over, og gik hen og stemte på dem, jeg har stemt på i elleve år. Er de andre mere flittige, behøver vi slet ikke noget folketing mere, så sandt som folket også er ved at blive en konstruktion.

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge og Glückstadt i Holsten. Byerne var anlagt efter renæssancetidens idealer: gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlod han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der var indrettet som observatorium og udført i røde og gule mursten, (oldenborgernes egne farver), Nyboder, Proviantgården, Tøjhuset og Kongens Bryghus. Desuden lod han Frederiksborg Slot ved Hillerød ombygge til et smukt renæssanceslot. Dermed blev Christian 4. utvivlsomt den største bygherre i Norden. Christian 4.(klik fotos f. helskærm)

Indvandrerkvinder aborterer pigefostre i Sverige

Danske kvinder vælger at rejse til udlandet for at få foretaget abort, hvis de er utilfredse med barnets køn. Og abortturismen finder sted fra Danmark hvert år, bekræfter flere kilder over for DR.Det er nemlig muligt at få barnets køn at vide ved en scanning efter 14. uge i Danmark. Er man utilfreds med kønnet, kan man uden yderligere forklaring få foretaget en abort i Sverige indtil den 18. graviditetsuge. Danske kvinder rejser til Sverige som abort-turister

‘Danske’ og ‘danske’. Hvis man et øjeblik kan se bort fra det modbydelige i at myrde sunde fostre, fordi de har det forkerte køn, så er det slående at man i feminismens hellige hjemland medvirker til at abortere pigefostre fra indvandrerkvinder i Norge og Danmark, der intimideres af deres mænd til at føde drengebørn. Det er hykleriets svenske apoteose. For selvom medierne og lægerne af natur er diskrete – alternativt løgnagtige, – er det ikke nogen hemmelighed, hvem det hovedsageligt drejer sig om. Sundhedsmyndighederne kunne minutiøst registrere, hvem der aborterer sunde pigefostre efter 14. uge med tynde undskyldninger hvis de ville, men det vil de åbenbart helst ikke:

Jeg er ikke i tvivl om, at der blandt visse kulturer er et meget stort pres på kvinden for, at hun skal føde en dreng. Den kønssortering er danske klinikker med til at legitimere ved at oplyse barnets køn allerede i 14. uge, siger lægen Vibeke Manniche.

Jeg husker to år tilbage, når nu journalistfaget kvier sig ved det:

Rogne og jordmor Sara Kahsay sier at praksisen nok er vanligere blant kulturer der det er spesielt viktig å få guttebabyer. Kahsay sier det ikke er uvanlig for henne å få telefoner fra kvinner som svært tidlig vil vite kjønnet på barnet de bærer på. Tar jenteabort i Sverige, Norske kvinner tar jenteabort i Sverige

Det Radikale Venstre mener, at “abortturisme er forfærdeligt”. Forfærdeligheden kan de diskutere indenfor deres egen, sluttede kreds af madammer m/k. De blev jo født allesammen, men i dagens mere oplyste tid kunne de være forebygget af deres egen fosterdiagnostik.