Romney har erklæret sin fulde støtte til sunni-jihadisterne i Syrien, tigger om unødvendige spændinger med russerne, og er vel lige så meget i lommen på olietønden Saudi-Barbarien, som alle amerikanske præsidenter af gode grunde har været det siden anden verdenskrig.

Iran tør man ikke gøre noget ved, givetvis fordi de allerede har et atomarsenal at smide rundt med (den 12. imams velkomstfyrværkeri?), men i særdeleshed fordi de ligger op og ned af førnævnte højt elskede olietønde.

Amerikanerne/den vestlige elite vil fortsætte deres uheldige hånd i Mellemøsten og komme ud af Afghanistan med dybe skrammer stort set ligemeget hvem der er ved roret.

Dertil kommer at den islamiske revival fortsætter med at rulle (som en kæmpe grøn halvmåneformet snebold ) mod sin kulmination, der velsagtens bliver et eller andet ill-fated forsøg på at søsætte et kalifat, og takket være sin tyngde og hastighed ikke længere lader sig standse hverken af Amerika eller nogen andre.