2
nov
Seneste opdatering: 2/11-12 kl. 0815
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Hvaf aftalen går ud på i detaljer, kunne man læse her på siden den 18 august: Hamburg skriver kontrakt med islam, Lagändring ska öppna för muslimska helgdagar och permanent islamisk etablering

Svensk sygehus krigsskueplads igen

Der skal nok være dem, der tror at Odense i sommer bliver en enlig svale, men ikke hvis man skal dømme efter Sverige. Der er antallet sygehusoptøjer nu så stort, også i mindre byer som Helsingborg, hvor ‘vagtfolk må gribe ind her dag’, at det ligner rutine. Sikkerhedsvagter, overvågningkameras og visitation af besøgende er allerede dagligdag. Sverige er multikulturens egentlige eksperimentarium i Europa, lær af dem i tide som finnerne, eller lad dine politikere sverigeficere dig og dit lokale et sygehus:

Bråket på Sahlgrenska inleddes på en avdelning. 15-30 personer ska ha varit inblandade när larmet kom in strax efter midnatt.– Upprördhet fanns bland de anställda som ringde in. De beskrev en hotfull stämning, och att personalen ska ha varit utsatt för en väldig stress, säger Stefan Gustavsson, polisens presstalesman. Slagsmål uppstod efter ett tag utanför akuten. Det uppges ha funnits personer med knivar i folksamlingen.

Anledningen till bråket ska vara att en person avlidit på sjukhuset. – Personerna ska ha haft en relation till den avlidne, och bråk har uppstått om vad som ska hända nu. Jag kan inte svara på exakt vad det rör sig om. Det råder sekretess i en stor del av förundersökningen, säger Stefan Gustavsson.Detta är andra gången på relativt kort tid som ett stort bråk uppstår i samband med ett dödsfall på Sahlgrenska. Under sommaren blossade flera gånger våldsamma bråk upp mellan familjemedlemmar efter att en äldre person avlidit.En anhållen efter bråk på Sahlgrenska, Tre greps efter bråk på Sahlgrenska,Large fight at Sahlgrenska

Efter två storbråk på Sahlgrenska kommer säkerheten att skärpas. Övervakningskameror, fler överfallslarm och hårdare gränser mellan besökare och patient kan bli verklighet redan i november.Sahlgrenska skärper säkerheten

Det er som regel noget uklart i medierne, hvad folk egentlig går amok over, men et særnummer af det danske fagblad Sygeplersken giver alligevel nogle ideer om, hvad det kan dreje sig om. En rapport fra 2005, der gav genlyd i pressen dengang: Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005

Massiv kritik. En ny undersøgelse blandt sygeplejersker viser, at ni ud af ti sygeplejersker mener, at patienter med indvandrerbaggrund er en belastning for plejepersonalet. Sprogbarrierer og kulturkløfter er nogle af årsagerne, mener sygeplejerskerne. Andre peger på en forstenet dansk hospitalskultur og rigide normer som årsagen til problemerne.

De er tidsrøvere, ressourcekrævende, aggressive og larmende. De forstår ikke dansk. De reagerer anderledes på smerte. Og de breder deres bedetæpper ud over det hele. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når et stort flertal af de danske sygeplejersker skal beskrive indvandrerpatienter.

Forskellige sygdomsopfattelser gør det svært at pleje indvandrerpatienter. Det får mange sygeplejersker til at efterspørge mere viden indvandrerpatienternes kultur og religion, viser Sygeplejerskens undersøgelse. Indvandrere reagerer anderledes på smerte, oplever sygeplejerskerne ifølge Sygeplejerskens undersøgelse.

Catinét har i samarbejde med Sygeplejersken spurgt 746 sygeplejersker om deres oplevelser af mødet med den etniske patient. Og svarene, som sygeplejerskerne også har haft mulighed for at uddybe skriftligt og anonymt, er meget entydige. Sprogbarrierer, oplevelsen af kønsdiskriminering og forskellig sygdomsopfattelse giver sygeplejerskerne problemer med at pleje patienterne.

Over halvdelen af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, svarer “ja” til, at de inden for det seneste år har haft problemer med at pleje indvandrerpatienter. Det drejer sig især om de sygeplejersker, der har en daglig kontakt. Undersøgelsen peger på de pårørende og den manglende respekt for hospitalets rutiner som nogle af årsagerne til problemerne. De sproglige vanskeligheder fylder også meget. Andre taler om en reel kulturkløft.

“Jeg må jo indrømme, at jeg bliver frustreret, når jeg skal yde – for mig – så utrolig meget ekstra tid på en udenlandsk familie med et – for personalet – mindre problem, fordi det viser sig, vi ikke forstod hinanden. Kulturforskelle gør også, at nogle udlændinge føler, de er høflige, når de undlader at fortælle, at de ikke har forstået information, aftaler m.m.,” skriver en af sygeplejerskerne i det spørgeskema, som de har haft mulighed for at udfylde anonymt og sende tilbage til analysebureauet.

Undersøgelsen blandt sygeplejerskerne peger på, at det ofte viser sig, at indvandrerpatienter ikke forstår en diagnose eller vigtige detaljer i behandlingen pga. sprogproblemer – på trods af, som en sygeplejerske skriver, at hun kan se, at de har opholdt sig i Danmark i 15-25 år.

Boks: Fakta fra undersøgelsen

61 pct. af de 746 sygeplejersker, som medvirkede i Sygeplejerskens undersøgelse, har inden for det sidste år haft problemer med at pleje patienter med indvandrerbaggrund. Blandt dem, der har daglig kontakt med indvandrerpatienter, er tallet 81 pct. 91 pct. skriver, at årsagen er sproglige problemer. 48 pct. siger, at årsagen er forskellige sygdomsopfattelse. 40 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke følger eller respekterer hospitalets rutiner. 36 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ikke følger givne råd og vejledning i forbindelse med pleje og behandling. 28 pct. af sygeplejerskerne har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter har urealistiske forventninger til behandlingens effekt.20 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter kræver mere behandling, end der tilbydes.14 pct. har oplevet, at indvandrerpatienter oftere end danske patienter ønsker længere indlæggelse.

. En sygeplejerske skriver:

“Patienten og de pårørende ønskede djævleuddrivelse af præst/vismand. Og der var pårørende, som ønskede at tage vare på plejen under indlæggelse.”

Flere gør desuden opmærksom på, at indvandrerpatienter ofte lader være med at følge sundhedspersonalets anvisninger, men opsøger læger i hjemlandet.

“De har mistillid til det danske system. I stedet konsulterer de læger i hjemlandet, som giver andre diagnoser og udskriver anden medicin,” forklarer en af sygeplejerskerne.

Også i dagligdagen hober de mere konkrete problemer sig op.

En sygeplejerske skriver:

“En mandlig patient, som talte dansk, lavede afføring på gulvet, hvorefter han forlod det, så vi kunne gøre rent. Han mente, det var vores problem, når vi ikke kunne skaffe ham et “hul i jorden”-toilet.”

En anden skriver:

“Etniske patienter – især lidt ældre – reagerer voldsomt på smerter. De unge forlanger straks behandling af deres pårørende, altså her og nu uanset ventetid. Kan de ikke straks blive undersøgt og behandlet, bliver vi ofte kaldt racister. Det er meget ubehageligt, når man forsøger at behandle patienterne ligeværdigt.”

I de uddybende kommentarer til undersøgelsen siger mange af sygeplejerskerne desuden, at et andet stort problem er, at indvandrerpatienter opfører sig kønsdiskriminerende og nedværdigende over for dem.

Generelt skal plejepersonalet ifølge undersøgelsen tage flere hensyn til indvandrerpatienter end til danske patienter. Der skal ofte serveres anderledes mad, tages hensyn til bønner, og de mange pårørende fylder og larmer i afdelingen, lyder det fra sygeplejerskerne.

“Når pårørende lægger et bedetæppe på gulvet, kan det være svært at pleje patienten, f.eks. når bedetæppet bliver lagt meget nær respirator og pumper,” skriver en sygeplejerske.

Andre er tydeligvis irriterede på indvandrerpatienter generelt:

“En vis gruppe mener, alt kan tillades. De tømmer f.eks. køleskabet for sodavand og kommer på alle tider af døgnet, en hel stime, 8-10 personer.”

En anden skriver:

“De behandler én som tyende. Når de ikke møder op til behandling. Når de møder stærkt forsinket op og alligevel vil have behandling før patienten, der møder til aftalt tid.”

Flere peger på, at indvandrerpatienter er en svær balancegang for sygeplejerskerne, som kan være nødt til at skære igennem og kræve, at patienterne indordner sig under reglerne. Omvendt er mange bange for at blive anklaget for at være racister.

“Det er som at sætte sig i en bikube. Man skal træde varsomt, ellers stikker man sig. Man kan så nemt sige eller gøre noget forkert. På den anden side er jeg også et menneske, der bor og arbejder her. Og der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i – også når jeg er på job. Så med årene er jeg nok blevet lidt mere: Sådan gør vi altså her, færdig. Om I så kan lide det eller ej.”

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?