4
dec
Seneste opdatering: 5/12-12 kl. 1710
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Sagt och skrivet om Mikael Jalvings Absolut Sverige

”Jag har varit i offentligheten i tjugo år och har intervjuats av hundratals journalister, men jag har aldrig mått så illa som under denna intervju”.- Nalin Pekgul (intervjuvad i boken), ordförande för socialdemokratiska kvinnoförbundet

”Och så har ni författare som Mikael Jalving, som driver tesen att…Suzanne Brøgger avbryter genom att röra pekfingret i en cirkel vid pannan samtidigt som hon ser medlidsam ut. Vi talar inte mer om Mikael Jalving”. – Andreas Ekström i intervju med den danska författere Suzanne Brøgger på Bokmessan i Göteborg i 2012 i Sydsvenskan

”Framför allt är Mikael Jalvings egen trovärdighet i yttrandefrihetsfrågor lika med noll efter att ha minglat med nazister (…) Sverige är inte immunt mot den danska bacillen, men vi har en långtgående tradition av tolerans som fortfarande skyddar oss mot de farligaste idéströmningarna. Den traditionen måste vi vakta som hökar.” – Lederskribent Lisa Bjurwald i Dagens Nyheter

”Något är ruttet i Sverige” – Henrik Jensen i Kristeligt Dagblad

Jalving er selv ude om det. “Jeg kan kun skrive onde bøger”, sagde han i Malmø sidste januar.Jeg ved ikke, hvorfor bogen har skiftet navn i oversættelsen af “Absolut Sverige, En rejse i tavshedens rige” til “Absolut Sverige, Ett land i forändring,” det er jo ikke en variation af meningen, det betyder noget helt forskelligt, men man kan jo meditere over det. Nu kan bogen i al fald efter mange genvordigheder købes på svensk her. Det må være meningen med at være en bog. Roland Huntfords berømte Sverigesbog bog “The New Totalitarians” (1975) havde også store vanskeligheder med at komme på svensk. Den kom uden videre på dansk: “Fagre nye Sverige, demokrati eller demokratur?” og kan fås antikvarisk for 50-100 kroner. (*Simon Spies)

“Overvåg smudset”

I Sverige fortsætter den selvudnævnte nydelighed med sin verbalhygiejne, det stiller heller ikke så store krav til evner og mod, som at diskutere politik og kultur. Den socialdemokratiske møgspreder, Aftonbladet, kan ikke lide internetblogs af anden observans, eller rettere, de kan ikke lide partier, der gør indhug i socialdemokratiske vælgere. Hvem skal overvåge smudsavisen Aftonbladet? Ikke jeg, jeg ser den kun ved et uheld. Kulturredaktøren, kommunisten Åsa Linderborg er regredieret til ren infantilitet:

Bara den som besökt nån av järnrörssajterna – Avpixlat, Fria Tider, Nationell idag, Nationell nu, Nordfront med flera – förstår hur det piskas mot muslimer, judar, somalier och romer. Det skrivs saker där som förmodligen inte är förenligt med svensk lagstiftning om hets och missaktning mot folkgrupp.Ska vi låta det pågå? Vi på Aftonbladet Kultur tycker inte det, och därför granskar vi under december högerextremisternas nättidningar. Hur ser lagstiftningen egentligen ut och hur fungerar den i praktiken?

I måndags startade vi en blogg där vi gav exempel hämtade från järnrörssajterna, uttalanden som jurister sen fick kommentera. Den bloggen har vi tvingats ta ner eftersom vi med den kan misstänkas för just det vi vill motverka – hets mot folkgrupp. Det är inte första gången som juridiken försätter journalistiken i ett moment 22.Granskningen fortsätter för vi har en lag. Järnrörssajternas hets mot folkgrupper får inte fortsätta, Aftonbladet tvingades stänga sin hatblogg

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PK

    Åh ja, Suzanne Brøgger ved sandelig godt hvem der har gak i låget.
    Denne dame forfatter skrev engang i 90-erne( tror jeg det var), “at
    danskerne ikke burde have deres eget land”.
    Har aldrig forstået hvad vi danskere har gjort hende.
    P.S. Da censur-krisen kom, også kaldet muhammedkrisen, så var der mange forfattere,
    som skrev imod ytringsfrihed.
    Det var en stor hjælp til mig. Boede i en dejlig lys 2 værelses lejlighed,læs: Ikke så meget plads, men
    så røg de forfattere ud, som kæmpede for islam.
    Så der kom der noget godt ud af censur-krisen.

  • Allan Hansen

    DEN KRITISKE TÆNKNING.

    Fra socialpsykologiene ved vi en del om, hvordan mennesker danner deres
    opfattelser og holdninger, og hvordan de kan påvirkes. En af de faktorer, der
    er af afgørende betydning,er, at vi gennem opvækst får for midlet vores
    opfattelser og holdninger af vores forælder (sociale og kulturel arv), skoler
    osv. ,, dvs. autoriteter, vi har tillid til. De holdninger og overbevisninger, vi
    danner tidligt, kan være meget svære at ændre sener i livet.

    Derfor tager de fleste reklamer heller sigte på at ændre vores holdninger, men
    på at overbevise os om, at det pågældende produkt netop tilfredsstiller de
    ønsker, vi har i forvejen. De fleste vil gerne spise sundt, og en reklame for en
    ny bruger vil typisk fortælle os, at den består af sunde råvarer.
    Selv om det måske passer helt, ville det være håbløst at fortælle os, at
    vi heller skulle slække lidt på sundheden, fordi der så ville kunne sælges
    flere brugere. Det samme gælder politiske påvirkninger.
    Meget få politiker vil fortælle os, at vi tager fejl, eller ikke kan opnå
    det, vi ønsker. I stedet lægger de vægt på at sige, at det vi alle
    sammen ønsker – et bedre samfund, mere frihed og retfærdighed, mindre
    arbejdsløshed osv. og det får vi netop ved at stemme på deres parti.

    Altså kognitiv dissonans dvs. når vi nu ikke kan få det vi drømmer om
    – må vi nøjes med det vi kan få!

    Den metode, der anvendes for at påvirke os, består i at rette vores opmærksomhed mod bestemte sider af sagen og nedtone andre.
    Hvis vi opfatter budskabet som dækkende, og afsenderen som en troværdig person, lader
    vi os nemt påvirke. En anden type påvirkninger kommer fra de grupper, vi
    bevæger os i. Gruppepåvirkningen kan være være meget stærke, mange eksperimenter har vist, at vores dybe ønske om at tilhøre og være accepteret af en gruppe kan få os til at gøre
    og mene ting, vi aldrig ville mene og gøre i andre sammenhæng.
    Gennem forskellige former for påvirkning danner vi altså de opfattelser
    og holdninger, vi handler ud fra. Nogle af disse opfattelser er sande, respektive ønskelige, andre er det ikke. Vi ønsker imidlertid ikke at være passive ofre for sådanne processer.

    Vi ønsker at have sande opfattelser og at handle rigtigt – eller i det mindste ønsker vi at være i stand til det, når vi selv vil. Hvordan kan vi efterprøve vores opfattelser for at afklare, om de er sande?
    Dette er et klassisk filosofisk spørgsmål, der hat rødder tilbage til antikken.
    Allerede i det antikke Grækenland anstillede man overvejelser over, hvornår en opfattelse kan siges at være velbegrundet?
    Filosoffer som Sokrates (469-399 fvt.) Platon (427-347 fvt.) og Aristoteles (384-322 fvt.)
    var bekymrede over, hvordan demagoger i det spæde demokrati var i stand til at påvirke
    en forsamling ved hjælp af alle mulige kneb og retoriske kunstgreb.
    De mente ikke, det kunne være rigtig, at en god argumentation skulle være den, der
    overbeviser tilhøreren for en hver pris. Den gode argumentation måtte være en, der
    overbeviser i kraft af de rigtige grunde.
    Det vigtige er, at det fremførte synspunkt er sandt og rigtig, ikke at det tilfældigvis er i agitatorens interesse.

    DEN KRITISKE TÆNKNING.

    (et udsagn eller postulat kan enten være sandt eller falsk.
    Det kan dog aldrig være begge dele på samme tid!

    1. Drøft følgende påstand.

    – Vi kan ikke kræve, at en samfundsforsker skal kende til og vurdere alle
    foreliggende synspunkter på et sagområde.
    Verden er så rig på knokurrende samfundteorier, at den opgave forbyder sig selv.
    Ansvaret er størst på det empiriske plan: reglerne for observation og regestring
    må følges, kilder må opgives, indsamlingsmetoder og beskrives, kritik af data må besvares
    etc. etc.

    Når det gælder teorier, og i højere grad når gælder verdensbilleder
    (paradigmer), er den enkelte forsker slet og ret ude af stand til at bære ansvaret
    for en fuldstændig balance. Milton Friedmann kan ikke være monetarist
    og marxist på samme tid.

    2. Drøft følgende påstand og forsøg, at afgøre om det er
    objektivitet eller hermeneutik?

    – Man kan ikke tale om objektivitet ved historiske fænomener, før de er forstået
    i den rette sammenhæng, og det er afhængigt af en af en ret forståelse af sammenhængende
    af totaliteten.
    Sagt på en anden måde: Dersom det enkeltsående historiske fænomen først bliver virkeligt,
    når det bliver sat ind i og forstået i en totalitet, er objektivitet ikke et værdifuldt træk ved et
    udsagn om fænomenet, så længe objektiviteten kun gælder det isolerede udsagn og det isolerede fænomen.
    – Man må sige noget om den sammenhæng, fænomenet forstås ud fra: er fremstillingen af
    totalitet objektiv?
    Objektiviteten af en fremstilling af et delfænomen, som står og falder med objektiviteten
    af fremstilling af totaliteten, fordi forståelsen af delfænomenet afhænger af forståelsen af
    totaliteten.
    Spørgsmålet bliver nu, om man kan tale om objektivitet af fremstilling af totalitet, og
    hvad objektivitet så i givet fald betyder?