Mike Bloomfield (1943 â 1981) der kom fra en velstĂ„ende jĂždisk Chichago familie, var 60 ernes helt store stilskabende superguitarist med rĂždder i Chichagoblues og John Coltrane. Han stod fadder til Eric Clapton, Jeff Beck og mange andre. Han hev bluesen ud af 30 og 40 ‘erne og plantede den fornyet fra 1962 midt i tressernes mainstream med inslag af indiske ragas og jazz, ikke som kompromis-pop som senere en kommerciel flĂždebolle som Gary Moore.
Ingen over og ingen ved siden af ham, indtil den dag i 1967, da han selv overvÊrede Hendrix pÄ Montery festivalen og hÞrte en ny helt ny stil og lyd. Bloomfield spillede med Paul Butterfield Blues Band, deres East West var en af de fÞrste plader, jeg kÞbte. akkompagnerede Bob Dylan pÄ Newport Folk Festival in 1965, da Dylan blev elektrisk, han spillede med pÄ Highway 61 Revisited, Dylan ville fastansÊtte ham, han var den stÞrste i USA, men Bloomfield ville hellere vÊre nummer et hos Paul Butterfield end en akkompagnerende nummer to hos Dylan.
Alberts Shuffle ovenfor er fra Supersession med Al Kooper i 1968. De jammer blot mens bÄndoptageren kÞrer first take, det er 44 Är gammelt og det stÄr fuldstÊndigt dugfrisk i dag og stang sensuelt. Da der er gÄet et dÞgns tid, forsvandt Bloomfield sporlÞst og viste sig ikke mere. Han led af sÞvnlÞshed, og pladens anden side mÄ gÞres fÊrdige med Stephen Stills. Den er mere forglemmelig. Vil man vide mere om hans korte, intense liv er filmen The Michael Bloomfield Story et must. Hele Supersession pÄ You Tube.
LĂŠngslen efter friheden
En ven gennem ti Ă„r er fra Liverpool, og der skulle gĂ„ alle de Ă„r, inden jeg en passant pĂ„ en biltur for en mĂ„ned siden spurgte ham, om han muligvis havde vĂŠret pĂ„ The Cavern og hĂžre The Beatles. “Jeg gik en klasse over John Lennon, og jeg gik pĂ„ Art School med ham bagefter.”
Jeg tog en dyb indÄnding. Det kan ikke passe, hvorfor har du aldrig fortalt det? FortÊl! Lad mig lave et interview. DesvÊrre, han ville gerne fortÊlle anekdokter nok, til at overbevise mig fuldstÊndigt om, at han ikke tog gas pÄ mig. PÄ resten af turen fortalte han om Lennons tante Mimi og onkel George, om hans nÊrsynethed, hans fÞrste guitar, hans mÄde at klÊde sig, John Winston Lennon efter Churchill og detaljer man kun kan vide, nÄr man har vÊret drenge sammen, men han ville han under ingen og private omstÊndigheder sige noget offentligt deres barndom og ungdom. Jeg tiggede noget lÊngere end normalt om et interview, men gav sÄ op da han havde overbevist mig om sine grunde. Ombestemmer han sig, tager jeg en taxi til ham med det samme.
Da DR forleden havde sendt How The Beatles Rocked the Kremlin (BBC, 2009), sendte jeg ham den. Enhver der var sÄ heldig at blive teenager sammen med The Beatles i Vesten, husker det med taknemmelighed, sÄ gik det ogsÄ over i et normalt leje, men at den forbudte dyrkelse af The Beatles havde disse proportioner i sÄ lang tid i Sovjet, havde jeg ikke den fjerneste anelse om. Dokumentaren begynder med nogle bemÊrkninger om The Beatles betydning for unge i Sovjet, der kan lyde noget overdrevne, men nÄr man har set den fÊrdig, er man klar over, at de ikke er helt hentet ud af luften. SÄ stÊrk var frihedstrangen i en totalitÊrt regime, i den grad blev et orkester fra Liverpool et symbol pÄ alt det en ung bag JerntÊppet mÄtte savne.
Den slutter med optagelser fra Paul MacCartneys koncert pÄ den RÞde Plads i 2003, og det er intet mindre end Messias, der endelig landede pÄ jorden med 40 Ärs forsinkelse. Det er bevÊgende klip, og hvis man ikke bliver bevÊget, kan man glÊde sig over de fuldstÊndigt bedÄrende russiske kvinder. Bare en smagsprÞve pÄ stemningen: PAUL McCARTNEY IN MOSCOW RED SQUARE.BACK IN THE USSR. Jeg hiver The Beatles fÞrste LP ned fra hylden. Det er den amerikanske version Meet the Beatles!, der er lidt anderledes end den engelske, mit livs fÞrste LP.
[…] for Sale, Help! og Rubber Soul, 3. december 1965. Call me old-fashioned. Lad mig minde om min ven, som gik i skole med John Lennon i Liverpool, og senere pĂ„ art-school,  men nĂŠsten som ikke vil tale om ham, fordi han ikke kunne lide ham og ikke vil tale dĂ„rligt om […]
Den side med Stephen Stills er i min verden ikke forglemmelig, den er simpelthen suplim! Efter min mening den bedste!
SĂ„dan spiller man rock guitar! http://www.youtube.com/watch?v=VnqpOFcBiMM Om Eric Johnson: Teknisk set er Eric Johnson en af verdens bedste guitarister pt. Ligesom mig selv kommer Eric Johnson fra en klassisk baggrund. Han begyndte med, at spille klassisk guitar, da han var 10 Ă„r (sĂ„ vidt jeg husker). Jeg begyndte med, at spille klassisk klaver, da jeg var 7 Ă„r. ( det var for kedelig – jeg ville heller spille fodbold og lege med piger). Men sĂ„ kom The Beatles og jeg var solgt ÂŽfrom day one. Efter, at havde plaget livet af min mor og far – fik jeg min fĂžrste… Read more »
SĂ„dan spiller man rock guitar!
http://www.youtube.com/watch?v=VnqpOFcBiMM
Sweet đ
Er det kun mig, der har problemer med at komme ind pÄ Snaphanen fra en alm. mobiltelefon ( altsÄ ikke en smartphone )?
Det er begyndt for nyligt – ca. et par uger siden.
Jeg fĂ„r beskeden: “Fejl – Problem ved lĂŠsning fra server.”
Siger det nogen her noget? đ
Ups, det verkar som samtliga kommentarer har tagits bort, vaporized or whatever.
Kolla vĂ€nligen om det Ă€r nĂ„t galet đ
ja, uheld sket fra fjernbetjening med smartphone – leder efter dem
SĂ DAN !
Hehe Steen, jag Àr ganska misstÀnksam efter att personligt haft dataintrÄng, fÄtt stulit login med vidare och sett alster skrivna i mitt namn; Peer Pedersen, lite överallt.
SÄnt Àr ganska skrÀmmande och oerhörd svÄrt att förfölja bÄda rent lagligt och teknisk, detta hÀnda i 2010 och jag har idag VPN i syfte att stÀmma i bÀcken.
En fÄr tacka för en verkligen god blogg och sÄklart en eloge till alla kunniga skribenter.
Selvtak. Jeg er i sagens natur vĂŠk fra bloggen meget af tiden (hvad folk kan glemme at tĂŠnke pĂ„, nĂ„r deres omhyggelige kommentarer hĂŠnger i spamfiltret) og der er ikke andre end mig, til at betjene den. Men jeg mĂ„ blive bedre til at betjene den pĂ„ den lille telefonskĂŠrm. Jeg er ingen Twitter-vĂ€nster-journalist – men vent til jeg fĂ„r 1.6 mio ligesom kommunistavisen Arbejderbladet med halvt sĂ„ mange lĂŠsere.
Jag har aversion mot F*ckfacebok och Twitter, kan bÀttre leva med G+ dÄ jag anser jag har mer kontroll överlag.
Sen Ă€r det jo sĂ„ att ovannĂ€mnda förutom G+ verkar vara starkt övervakade av PK (samlingsbenĂ€mning för allt frĂ„n media till myndigheter)…
Jag har sjĂ€lv en sĂ„ kallad “smartphone”, men kommer nog fimpa elĂ€ndet p.g.a. risken att bli komprometterad, det lĂ€r bli till att ladda upp min fina gamla Sonim X1 och leva utan rĂ€dsla att en toalettdykning havererar apparaten , en sk*tbra telefon för en tĂžmrer som jag…
OT men dog noget der vil interessere blogholder.
S’pore: Fra fin karriere pĂ„ uni til taxichauffĂžr.
http://web.archive.org/web/20100104012750/http://taxidiary.blogspot.com/
Er kommet som bog, kommer snart som film.
Hi Steen! Du er rigtig nok tidligt ude med midten af tresserne. Kender du ogsĂ„ “Butterfly Springfield” og “Pearls Before Swine” med Tom Raps. Dem hĂžrer jeg stadig. Tom Raps var musikernes musiker. Det er aldrig overgĂ„et. Jeg befandt mig indtil 67 pĂ„ Thule Air Base. Der var en pladeafdeling i Base Exchange, som havde alle de gode ting i amerikanske udgaver. Hold kĂŠft hvor vi berigede os.
Tim, nej, jeg var i USA det Ă„r East West kom, ellers havde jeg ikke rĂ„d til LP er til danske priser fĂžr flere Ă„r senere. Bloomfields solo pĂ„ det 13 minutter lange titelnummer, blev Ăžjeblikket legendarisk og skabte hans navn. Musikernes musiker. Den mĂ„ jeg hĂžre. Jeg har lige hĂžrt en anden musikernes musiker, Scott Walker, den stĂžrste stemme i rock, de senere Ă„rtier ogsĂ„ den mest avantgardisktiske og syrede, hĂžjt beundret af Bowie, Lou Reed og andre store. Der var en gensidighed Hans seneste Bisch Boch kom den 4 december blev anmeldt helsides i sidste Weekendavis, og den… Read more »
Jag har en del vinyl dÀr Àr inhandlat pÄ Thule Airbase, storebror, Jan Georg, aka George, var nog dÀr samtidigt som du.
Ett par godingar frĂ„n den tiden var med New Riders Of The Purple Sages jag fortfarande lyssnar pĂ„…
Ja vilka minnen frÄn den tiden, Beatles var allt för vÀlkammade, sÄ det blev Stones Dylan och Rhytm&Blues för hela slanten, har 19 skivor med Al Kooper varav en del med Paul Butterfield dÀr alla spelas flitigt, dock har jag digitaliserat rubbet i flac-formatet nu dÄ det inte sliter pÄ vinylen.
Jeg hĂžrte en gang et interview med Paul M pĂ„ BBC. Her fortalte han, at han havde givet sin far, lĂŠnge Ăžnsket, en tur til Sovjetunionen. Det var midt under Beatlemania og gruppen var sĂ„ absolut ikke Ăžnsket i Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker. De eksisterede ikke. Men Pauls far tog altsĂ„ afsted….og checkede altsĂ„ ind pĂ„ hoteller i Leningrad, Odessa og Moskva. Hvert sted skulle han udfylde gĂŠstebogen, hvert sted kiggede portieren efter. McCartney. Liverpool. England… Og sĂ„ kom spĂžrgsmĂ„let: ?. Yup. Det er min dreng. Hvis Sovjet-hotellernes service var kendt for at vĂŠre dĂ„rlig, opdagede Pauls far det aldrig.… Read more »