Jeg havde en færdig kommentar inde i hovedet til DR’s chikanering af befolkningen nytårsaften, den skrev sig selv, og når den gør det, gider jeg ikke skrive den ned. Jeg vil glemme det. Det kan ikke undre én, at en imam, der ikke behersker det danske sprog, og ikke har noget at sige, lyder af varm luft og klicheer. Det undrede mig mere at to præster, den ene endda biskop i København, ikke kan holde en tale på ti minutter, som har en bærende ide, en rød tråd og ikke griber til kaskader af tomme, sproglige tønder. Er det det, at man ikke kan fremføre en dårlig sag godt, eller er der mangel på begavelser, der abonnerer på Flemming Pless’ og biskoppens verdensbillede? Det sidste ville næsten være for godt, til at være sandt.

Man måtte, som jeg havde forventet, vente på Bent Melchior – uanset hvad man ellers måtte mene om ham, – for at høre noget, der ikke var fuldstændig sproglig og viljemæssig uformåenhed. Han kan tale over et emne uden manuskript og uden en kliche. Den skabagtige, selvsmagende Lone Hertz, var uden for kategori.

Jeg glæder mig over at jeg ikke har TV eller betaler til chikanerierne, og at jeg aldrig havde set det, hvis ikke en i selskabet var præst. For at det ikke skulle være løgn, var der reportage fra Frelsens Hærs nytårshalløj på DR næste dag. Folkekirken skal kanøfles af DR, ligesom den almindelige dansker skal gøres til grin af deres afskyelige Krysters Kartel. Det er ikke satire, det er højrøvet, deprimerende nihilisme og foragt over for folket, det billige skidt. Jeg bryder mig ikke om DR til daglig, men det er dog sjældent, jeg bare ønsker lortet lukket som lige i disse døgn.

Vi var som sagt til gudtjeneste i Helsingør Domkirke med domprovst Steffen Ravn Jørgensen, og der var andre vitamirige, klart formulerede boller på suppen med dagens tekst fra Lukas 2,21. Ja, der blev bedt for verdens forfulgte kristne, den største af islam forfulgte religion i verden, men det forholder man sig ikke til i det forlorne, Christianshavnske TV teater.

Ved udgangen i Helsingør spillede orglet Recke og Hornemans majestætiske salme Kongernes konge (1848), ovenfor fremført af Livgardens 8 regiment i den smukke Kastels Kirke fra 1704. Salmen bruges også hver gang en dræbt, dansk soldat vender hjem til Danmark som fra den tragiske, hovedløse indsats i Afghanistan igen i dag. Nu har Irak og Afghanistan kostet os 51 unge mænd, det er 35 flere end ved Tysklands invasion den 9 april 1940, det er til at græde over. Afghanistan er ikke én eneste dansk soldats liv værd.

Tavlen er vasket ren, venstrefløjens chicke linselus er raderet fra harddisken. I dag er de fortid. Jeg er tilbage i min håndgribelige verden, den der kan sanses og fotograferes, den kan endda beskrives med ord, men helt åbenbart ikke af dem, der kun er opfyldt af tanker om at lave den om og forbedre på den. (Se evt. DR1: Nytårsgudstjeneste i Christianskirken med imam: “Mangfoldighed anerkendes og forklares i Islam.”)

Malmø: Samfundsopløsende kriminalitet, 2012

Så var 2012 till ända och med det vår årslånga insamling av rapporterande brott i Malmö. Under tolv långa månader har vi så gott vi kunnat samlat alla malmöpolisens händelserapporter och lagt ut dem på bloggen. Vi har begränsat urvalet till sådana brott som skulle göra att livet i en stad av oss upplevs som otryggt. Hit hör våldsbrott som mord, mordförsök, hot, rån, misshandel, egendomsbrott, åldringsbrott, anlagda bränder, vapenbrott etc. Våldet i Malmö. Sammanfattning* för december och helåret 2012

Hvis man går ud fra at ovenstående er Malmø Kommune (godt 300.000 mennesker) og sammenligner med Københavns Kommune (550.000 mennesker) eller Århus Kommune (318,757 mennesker), ser det ud til at Malmø er fra lidt værre til betydeligt værre hvad angår samfundsopløsende og tillidsnedbrydende kriminalitet.

Der er imidlertid vanskeligheder, for der er ikke så mange af kategorierne ovenfor, der sammenfalder helt med Danmarks Statistiks, DS skelner f.eks. mellem indbrud i forretninger, hos private og i fritidshuse og både, og der er mange kategorier, DS slet ikke opererer med, f.eks. “åldringsrån” (røveri af gamle), “väskryckning” (tasketyveri) “smitning” (flugt fra færdselsuheld), og en kategori som “rån” kan man ikke bruge, når det ikke fremgår om det er person- og bank/butiksrøverier eller alle under ét.

Jeg tør ikke drage nogen endelig konklusion. Under alle omstændigheder ser det voldsomt ud for en mindre, europæisk provinsby, og det er helt forståeligt at titusinder af svenskere er udflyttet de sidste to årtier. De massive pengetilførsler kan udskyde Malmøs fallit, men byen kommer ikke til at overleve svenske politikeres langstrakte mordforsøg på den, ligemeget hvor stuesnavset en person man er for at påpege det, og Malmø er kun begyndelsen. Det er helt naturligt, at de skyldige frabeder sig skyld og ansvar, og det rører mig ikke en pind, hvad de mener indtil de også får skylden, for det gør de.