19
jan
Seneste opdatering: 20/1-13 kl. 0250
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Der er tre slags arkitektur: Smukke huse, forsøgene på det og det mest almindelige: Dem man tager psykisk skade af. Det er dem, Dalrymple taler om. Hvis ikke mennesker ikke så dem, ikke havde den utrolige evne til at vænnes til hæslighed, ville vores udstrakte forstadslandskaber være ubefolkede. Men man elsker sin hæslige forstad, ligesom man elsker sit mindre kønne barn, ellers ville folk stadig kræve Mærsk’s kitch i Amaliehaven fjernet. Arkitekter og bygherrer har et taknemmeligt job. Efter få år ser vi ikke, det vi ser. (Lyden er ikke helt i top, men det er indholdet. Doktoren er som sædvanligt så morsom, så det kniber for ham selv at holde masken. Fra december 2012.)

»Sammenhængskraft«

Ordet kom ind i dansk debat for omkring ti år siden for at folkeliggøre begrebet social kapital. Når nye ord kommer til, er det tit et krisesymptom som det f.eks. var med “grøn” og “miljø” først i 70 erne. Havet og luften var fuld af skidt, men i dag kan man bade i Københavns Havn. Når der er krig, bliver fred (sproces) et populært ord. Sammenhængskraft kom, fordi vi var i færd med at sætte den til og takket være Thorning regeringen stadig er. Enhver politisk kamp er først og fremmest kampen om sproget. ‘Islamofobi’ viser det, kun Politiken og Ehedslisten opererer med ordet. Og jeg har udviklet mit eget sprog: Enhedskommunisterne.

Tillid er de nordeuropæiske landes vigtigste kapital. I lavtillidslande går en stor del af resourcerne til spilde i indbyrdes friktion og kontrol, derfor er de som regel mislykkede og fattige lande. At ’sammenhængskraft’ ikke er opfundet i svensk debat, til trods for at Sverige om noget er (var) et højtillidsland, viser at landet stadig helt domineres af en værdipolitisk venstredagsorden, også blandt svenske liberalister, mens tilliden støt og roligt siver ud af landet ved indvandring fra lavtillidslande og ikke kan gendannes i overskuelig fremtid, måske aldrig.

Støvring og Uhrskov er centrale figurer i den øgede opmærksomhed på tillid, og deres sproglige kamp er lykkedes over al måde. I dag kan man høre at bearnaisen har ’sammenhængskraft’. Der er ikke nogen god ide, der ikke bliver overdrevet. Man skal kunne tale om det, man er ved at miste. Når en tredjedel af svenske kvinder ikke går ud alene efter mørkets frembrud og elleve procent aldrig, er det måske af overdreven frygt, men tillidssamfundet er kompromitteret i alle tilfælde. Medieeliten og skrivebordsfeministerne (se Bjurwald nedenfor) er naturligvis ophøjet ligeglade. Ordet er hermed foræret til Sverige. Brug det!

Den 27. august 2007 blev Northwood ramt af en tornado, der smadrede så godt som hele byen: private hjem, offentlige ejendomme, brandstationen, skoler, kirker, butikkerne og så videre. Men alligevel var byen genopbygget blot to år efter takket være en enorm mobilisering af kræfter i lokalsamfundet. Det er sammenhængskraft, der virker!

Man kan sammenligne med andre kriseramte byer, med New Orleans, der endnu ikke er genopbygget, eller den syditalienske by L’Aquila, som jeg besøgte i efteråret, der flere år efter det voldsomme jordskælv i 2009 stadig ligner en spøgelsesby. Om sammenhængskraften i Northwood har sociologiprofessor ved University of North Dakota, Curtis Stofferahn, skrevet en artikel i det velansete tidsskrift Community Development. Hvordan kunne genopbygningen lade sig gøre på så kort tid?

Vi ved fra de internationale værdiundersøgelser, at særligt de nordeuropæiske protestantiske lande har stor social kapital, hvorimod f.eks. de sydeuropæiske, katolske lande og områder (bl.a. Syditalien) har en mindre beholdning. Putnams store undersøgelse, og Stofferahns nylige bidrag, viser tilmed, at heterogene, multikulturelle områder klarer sig dårligere, også og måske især i krisetider. Der er ganske enkelt lavere social kapital: Lavere tillid, mindre engagement i fælles anliggender, færre foreninger osv. Man ”hunker down”, kryber ind i sig selv som skildpadden i sit skjold, afskærmer sig fra andre, selv fra naboerne.Der er altså en sammenhæng mellem etnisk og kulturel homogenitet og den høje grad af tillid. At det har stærk betydning i krisetider synes at være temmelig evident. Kasper Støvring: Sammenhængskraft i krisetider

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PFEP

    Detta är något jag under flera år har funderat över,vad händer med ett samhälle där fragmenteras på grund av etnicitet, kultur eller religion?
    Finns det i en kris bara minsta gemensamme nämnare att utöver hjälp till nära och kära, stå bi människor utanför den egna gruppen?
    Det finns ett “kit” i alla samhällen där genom tillit, förtroende och andra band, håller ihop samhället.
    Tillåter ett samhälle, ett land eller en stad, fragmentering av samhällets olika delar, karvar man med ut det kittet där håller ihop olika människors altruism och då vill man under en kris se hur olika grupper sluta sig inåt, vi mot de med allt elände sånt för med sig.
    Jag är varken sociolog eller något annat med etikett, jeg er tømrer, men har genom et långt liv sett hur illa det kan gå när sammanhangskraften i ett samhälle minskar och jag kan utan att ta till överord bara säga; då är det kört på allvar!

  • Anonym

    Dalrymples foredrag er ekstremt interessant. Desværre har vi de samme historier herhjemmefra – hovedvejen gennem Odenses centrum, f.eks., men langfra de samme katastrofer, som han beskriver.

    Hvorfor er de gamle værdier blevet ødelagt? Blind ubegrundet fremskridtstro? Uvidenhed? Grådighed? Selvhad?

    Forhåbentlig er det stoppet nu?

    • Morani ya Simba

      Syddansk Universitet, det gamle Odense Universitet, er faktisk et af mine “ynglingseksempler” på den tankegang Dalrymple taler om. Man behøver ikke bygge et nyt campus som Cambridge hvergang man laver et nyt universitet men jeg fandt det umuligt ikke at tænke at det var lavet bevidst grimt for, i socialdemokratisk ånd, at minde akademikere om at de “ikke er bedre end arbejdere.” Socialdemokratisme, ideologien, er ikke kun “lidt velmenende formynderi.” Der er noget hadsk til individualister, “enere” og “outliers” dybt i socialdemokratismens sjæl. Et universitet bør være et sted hvor der tænkes dybt og stort og som en, vistnok Churchill, engang sagde: “først former vi vores bygninger. Derefter former de os.” Et universitet’s bygningers æstetik betyder noget for det åndelige miljø og jeg tror SDUs bygning kan gøre det sværere at tiltrække internationale topfolk. Kontrasten til Aarhus Universitet’s campus, landet’s flotteste, er ihvertfald slående.

      Iøvrigt enig i din kommentar om Odense centrum.

    • Varmt Konservativ (kr)

      “Hvorfor er de gamle værdier blevet ødelagt? Blind ubegrundet fremskridtstro? Uvidenhed? Grådighed? Selvhad?”

      Ironiskt nog av samma värden som så länge utvecklade samhället i god riktning: Tillit och skuldkänslor. För mycket tillit till personer som utnyttjade den till att försöka förgöra oss och för lätt uppväckta skuldkänslor av fel anledningar.

      Det sammanhängskraftiga samhällets fiender identifierade korrekt vår tillit som vår största svaghet. Vi kunde inte tro att någon av “våra egna” skulle kunna vilja oss något så ont. Intressant nog är det också ett genomgående tema för många “svenskerkrimis”.

    • Peter Buch

      Stikord der muligvis tages op senere eller en anden gang eller aldrig, herfra.
      Det tager fart med skats ekspansion og udbredelse på så mange områder det kan lade sig gøre, masseproduktion, teknik der før var tænkt og blev virkelighed, de store statsapparater, 1. verdenskrigs tab og udgiftsniveau, krakket 1929.
      1880/90/1900ernes velhaveres satsen på den store stat, vælgerskarens talmæssige øgning, rigets bedste mænd afløstes af valgte, der ofte var totalt uden kvalifikationer til andet end at være- de valgte, befolkningens bevægen sig fra land til by, generel og udbredt øget afhænighed af andre, storkapital, lån, internationale konjukturer.

      Manglende ansvarlighed, manglende rettidig omhu, manglende visioner, ensretning, paragrafrytteri,
      elendigheders triumf.

  • Morani ya Simba

    Og for lige at gøre det færdigt. Aarhus Universitet er bestemt ikke verdens flotteste campus (ihvertfald ikke hvis man som jeg har lidt smag for den gotiske stil med mange dingenutter på bygninger a la Cambridge/Yale/Georgetown). Men de gule mursten blev vist nok valgt af økonomiske grunde og er bevis på at “biliigt” ikke behøver være “grimt”. Mange amerikanske universiteter ignorerede at det ikke var “stilen” længere, i det sene 1800 tal eller tidlige 1900 tal, at bygge som da Cambridge blev opført og til de der kalder det “smagløst” ville jeg spørge om de synes SDU eller Panum’s brutalisme er bedre. Originalerne i gamle England er flottere end deres replikater i USA men jeg synes da campi her er endnu flottere end Aarhus Uni og usammenligneligt bedre end SDUs hovedcampus. Der er noget nihilistisk ved at ville gøre ting bevidst grimme.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Collegiate_Gothic_in_North_America