21
Feb
Seneste opdatering: 22/2-13 kl. 0047
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

SONY DSC

Fotos © Eyvind Dk, talen på svensk her. Indslag fra TV-Avisen, fra minut 10:12.

Først vil gerne takke alle dem, der er mødt op i dag – og ikke mindst de poli­ti­kere og menings­dan­nere, der har talt her til støtte for ret­ten til at ytre sig frit.

I er med til at holde lysene tændt i en i øvrigt mørk tid.

Da jeg fik at vide, at Trykke­fri­heds­sel­ska­bets besty­relse havde beslut­tet at afholde dette arran­ge­ment, var der et par fra samme besty­relse, der rådede mig til at vise mine bløde sider og mere men­nes­ke­lige følel­ser, som de åben­bart mener, at jeg er i besid­delse af.

Lad nu være med at være så hård, som du ple­jer, sagde de.

Og jeg skal da også gerne bekende, at jeg de seneste tre uger har været i fors­kel­lige følel­sers vold.

Først natur­lig­vis chok­ket over, at en mand, som jeg tro­ede var et post­bud, viste sig at være en revolver­mand, der ville skyde mig en kugle for panden.

Der­næst glæ­den over, at så mange poli­tiske ledere utve­ty­digt for­dømte atten­ta­tet. Og at så mange aviser gjorde det.

Dagen efter mord­for­sø­get blev jeg ken­de­lig rørt, da jeg læste leder­ar­tik­lerne i bl.a. Poli­ti­ken og Eks­tra Bladet – i hvert fald begyn­del­sen af lederne, hvor der stod dyre ord om den umis­te­lige ytrings­fri­hed og hvor for­kert det var at slå mig ihjel.

Men jeg fik ikke brug for ret mange kle­enexer til at tørre øjnene. Det viste sig nem­lig, at leder­skri­ben­terne benyt­tede atten­ta­tet til atter at for­tæ­lle deres læsere, hvil­ket usselt og racis­tisk kryb jeg er. Og da jeg var fær­dig med disse og andre skri­ve­rier om min sag, var jeg næs­ten selv ved at hælde til den ansku­else, at det nok ville have været bedst for lan­det og men­neske­he­dens frem­tid, om atten­tat­man­den havde været noget bedre til at ramme.

Så blev jeg både glad og stolt over at se en politi­mand cite­ret for den opfat­telse, at mord­for­sø­get kunne skyl­des jalousi. Man kunne måske fore­stille sig, at den ca. 25-årige drabs­mands kone – eller en af hans koner – har et godt øje til mig, hvil­ket har fået den despe­rate mand til at skyde sin rival.

Næs­ten alle – ven­ner som fjen­der – tror imid­ler­tid, at atten­ta­tet er for­årsa­get af noget jeg har sagt eller skre­vet – og altså er et for­søg på at for­hindre mig i at sige eller skrive mere.

Det er også den opfat­telse jeg selv hæl­der til.

Siden Trykke­fri­heds­sel­ska­bet star­tede i slut­nin­gen af 2004 er vi år ud og år ind ble­vet beskyldt for at være frem­med­f­jendske, racis­tiske, højre­eks­tre­mis­tiske – og slet ikke inter­esse­ret i ytringsfriheden.

Det mor­somme er, at hvis man kik­ker på de mange gæs­ter, vi i årenes løb har invi­te­ret til Køben­havn, så er mindst halv­de­len af det man ple­jer at kalde ”anden etnisk her­komst” – folk fra fors­kel­lige ara­biske lande, Pakis­tan, Indien, Kina, Rus­land osv. – vi har også haft svens­kere på besøg.

Men pres­sen har med få und­ta­gel­ser ikke inter­esse­ret sig en døjt for, hvad der er ble­vet sagt og dis­ku­te­ret på disse møder, hvor enhver har kun­net komme, og hvor ordet har været frit. Ingen fra Dan­marks Radio eller de fine aviser har gidet komme og rap­por­tere om, hvad vore mange inter­es­sante gæs­ter har haft at berette.

Hvis en af os fra TFS deri­mod er kom­met for skade at frem­sætte blot en enkelt ube­tænk­som bemærkning, har de været over os som høge. Der kan man se, hvilke umen­nes­ker vi er, og hvor­dan vores egent­lige for­mål er at ind­føre et fascis­tisk tyranni med lynch­nin­ger og gaskamre, og hvad der ellers hører til.

I Poli­ti­ken er jeg ble­vet kaldt vane­for­bry­der, og avi­sens nuvæ­rende kul­tur­re­dak­tør for­langte for et par år siden i hol­landsk fjern­syn, at for­kerte menin­ger – dvs. de menin­ger, der ikke deles af Poli­ti­ken – skulle for­by­des, og at hun i øvrigt gerne så mig straf­fet, hvil­ket anklage­myn­dig­he­den da også efter bedste evne og med stor energi har forsøgt.

I dette land kan man uden mindste risiko stå frem og sige, at der natur­lig­vis vil blive ind­ført sha­ria med alt hvad det inde­bæ­rer af bar­ba­riske straffe og under­tryk­kelse. Man kan uden at nogen krum­mer et hår på ens hoved udtale, at utug­tige kvin­der natur­lig­vis skal have kas­tet sten i hovedet, ind­til de dør, og at mus­li­mer, der ven­der islam ryg­gen, selv­føl­ge­lig skal slås ihjel.

Hvis man deri­mod siger eller skri­ver, at det altså er, hvad islam går ud på, så kan man regne med racisme­be­skyld­nin­ger, straffe­sa­ger og – som vi nu kan se – mordforsøg.

Dem, der udslyn­ger racisme­be­skyld­nin­ger mod andre men­nes­ker og for­lan­ger, at de skal fra­ta­ges ytrings­fri­he­den og have deres menin­ger for­budt, må føle sig meget sikre. De kan slet ikke fore­stille sig, at det en dag kan komme der­til, at det er deres menin­ger, der skal for­by­des, at det er dem der bli­ver truk­ket i ret­ten – og Gud for­byde det – at det er dem, der en dag åbner døren for et post­bud, der viser sig at være morder.

Fra Trykke­fri­heds­sel­ska­bet har de intet at frygte, for vi til enhver til for­svare også mod­stan­de­res ytringsfrihed.

Men når vi alle­rede står i en situa­tion, hvor mord og mord­trus­ler er ble­vet mid­ler i den poli­tiske kamp – og det viser jo den skæbne, der har ramt Pia Kjærs­gaard, Naser Kha­der, Kurt Wes­tergaard og nu mig – hvor­dan kan man så være så sik­ker på, at vol­den altid gå i en bestemt retning?

Hvor­dan kan man vide, at de klok­ker, der i dag rin­ger for de onde, ikke en dag vil ringe for dem, der opfat­ter sig som de gode?

Der­for siger jeg: Var det ikke bedre at begynde at lytte til, hvad folk fak­tisk prø­ver at sige, i ste­det for at hænge dem ud som fred­løse, som man kan behandle efter forgodtbefindende?

Kunne det ikke tæn­kes, at dem, der de seneste år har adva­ret mod masse­ind­vand­rin­gen af men­nes­ker, der ikke kan eller ikke vil inte­gre­res i vores sam­fund, fak­tisk nærer en dyb bekym­ring for, hvor­dan det skal gå med Dan­mark og med vores børn?

Kunne det ikke tæn­kes, at dem, der adva­rer mod den tru­ende isla­mi­se­ring, fak­tisk er bange for isla­mi­se­rin­gen, fordi de har set, hvor­dan er gået over­alt, hvor islam er trængt frem?

At de er bange for, at vi kan miste den dyre­ba­reste fri­heds­ret vi har, nem­lig ytrings­fri­he­den? Når den er tabt, får vi den sand­syn­lig­vis ald­rig tilbage.

Der­for spør­ger jeg, og der­for vil jeg blive ved med at spørge.

Der­for taler jeg, og der­for vil jeg blive ved med at tale.

Mange tak.

Tale holdt på Chris­ti­ans­borg 21. februar

Fra Document.no

SONY DSCSONY DSCSONY DSC


Peter Buch

Posted: 21 February 2013 - 23:23 - Reply

Ordvalget omkring:
Faktisk nærer dyb bekymring for.., faktisk er bange for…, er bange for.., er vegt og for repeterende, tryghedsafhængigheds-udspringende og dette også set herfra, for snævert beskrivende spektret af baggrunde for holdninger og handlinger hos ytringsfrihedsfortalere.
Ellers godt.

Santor

Posted: 21 February 2013 - 23:38 - Reply

Uvist af hvilken grund var spørgerne yderst tilbageholdende.

Jeg syntes at jeg fornemmede en uudtalt angst der næsten var til at tage og føle på.

Prudentius

Posted: 22 February 2013 - 00:03 - Reply

Flot og sand tale!

Nielsen

Posted: 22 February 2013 - 02:50 - Reply

At appellere til MSM’s lydhørhed, er som at slå i en dyne. Men bliv ved med at sige sandheden, selv om de undertrykker den alt det de kan. Islam ER problemet.

Lightmann

Posted: 22 February 2013 - 06:59 - Reply

Først, ros til TV2News for at sende hele foredraget, den havde jeg ikke set komme.

Dernæst, så synes jeg at den tale som Lisbeth Knudsen holdte, var præcis og klar i formulering. Jeg må tilstå at jeg var en del overrasket over Jesper Petersens tale. At han ovenikøbet gentog sin forhenværendes formands udtalelser om mørkemænd, overraskede mig. Det viser måske at de i SF måske ikke er så navie som jeg troede.

Naser Khaders tale, viste med al tydelighed, hvilke kræfter som dem der åbner munden i et offentlig rum har at slås med. Man kan jo håbe på, at rigtig mange sad derude foran skærmene og så med. Jeg havde følelsen af at Naser var ved at briste i gråd flere gange, som så mange andre i samme situation har de foretaget et valg, de vil ikke holde deres mund når de ser uretfærdigheder. Problemet for dem, er jo at det ikke kun er dem som står for “skud” – det er i højeste grad også deres familier. Men, efter programmet sad jeg med en følelse af at netop havde overværet noget historisk. Den berømte kat, er ude af sækken nu. Alle kan se elefanten i rummet, måske er der snart mange flere der vil tale om den.

    steen

    Posted: 22 February 2013 - 07:25 - Reply

    Det er ikke online ,vel ? (Jeg får en You Tube, men næppe før i morgen)

JensH

Posted: 22 February 2013 - 09:05 - Reply

Lars Hedegaard siger bl.a.:

“I Poli­ti­ken er jeg ble­vet kaldt vane­for­bry­der, og avi­sens nuvæ­rende kul­tur­re­dak­tør for­langte for et par år siden i hol­landsk fjern­syn, at for­kerte menin­ger – dvs. de menin­ger, der ikke deles af Poli­ti­ken – skulle for­by­des, og at hun i øvrigt gerne så mig straf­fet, hvil­ket anklage­myn­dig­he­den da også efter bedste evne og med stor energi har forsøgt”

Jeg formoder, at det er Anita Bay Bundegård han henviser til her, er det korrekt??? I så fald ved jeg godt, at hun har givet udtryk for nogle temmelig ekstreme synspunkter gennem tiden, men denne fra Hollandsk TV har jeg aldrig hørt om. Er der en der ved hvornår disse udtalelser på Hollandsk TV faldt, og er der et eller andet link til dem???

Leave a Comment