Video, hele konferencen. Del 2.

Politiken-segmentet fornægter masseindvandringens problemer

Når tingene spidser til, bliver de ofte meget klare. Det gælder også og ikke mindst begrebet ytringsfrihed. I al almindelighed og når der holdes grundlovstaler, er alle for. Når spørgsmålet bliver konkret, er der ganske mange, der tager forbehold: Sådan var det jo heller ikke ment. Der er ytringsfrihed for mig og mine venner, der mener som jeg, og som forstår at veje deres ord, men for de andre …

Attentatforsøget på Lars Hedegaard er en sådan klargørende begivenhed. Lige efter forsikrede alle om deres afsky og afstandtagen fra drabsforsøget. Det er jo en ganske gratis omgang. Men hurtigt vendte det, og forbeholdene er siden blevet opmarcheret. Ikke nok med det – infamiteterne har haft kronede dage – ikke mindst i Dagbladet Politiken.[..]

Det viser sig, at Hedegaards dødssynd er, at han har skadet regeringen og især Socialdemokratiet. Og til gengæld gavnet Dansk Folkeparti. Den slumrende udlændingesag lurer nemlig lige under overfladen, selv om undersøgelser viser, at danskerne ikke er racister. Hvad den dybere sammenhæng med det sidste udsagn er, er uklart. Kan man ikke interessere sig for de store problemer, masseindvandringen har skabt, hvis man ikke er racist?

Det fælles træk ved disse kommentarer – og såmænd også de professionelle politikeres – er, at substansen i sagen er ganske og aldeles fraværende. Eller rettere: Den fornægtes. Ingen af dem, der slynger disse infame og injurierende påstande ud i luften, har seriøst forsøgt at læse, hvad Hedegaard skriver i sine bøger og sobre artikler. Alle fortrænger de kæmpeproblemer, som Danmark og Europa står midti som følge af masseindvandringen fra muslimske stater.

Men disse ubehagelige ting i den virkelige verden taler man ikke om i de bedre kredse. For så ville man blive nødt til at beskæftige sig med noget substantielt i stedet for infamiteter og mediespin.Hvordan man er i stand til at fortrænge den foruroligende udvikling, der finder sted i alle europæiske storbyer med de stærkt voksende parallelsamfund og sharia-beherskede zoner, er en gåde. Men hvis man afviser al information herom som vrøvl fra hadefulde og patetiske fjolser, kan man nok endnu i nogen tid bilde sig ind, at alt er i den skønneste orden, og her går det godt, fru kammerherreinde. Bent Jensen: Politiken-segmentet fornægter masseindvandringens problemer