6
mar
Seneste opdatering: 6/3-13 kl. 2232
38 kommentarer - Tryk for at kommentere!



Jeg er ikke meget for at blogge om ting, jeg ikke har forstand på, og økonomi er ikke en af dem, men da jeg fik Money Week Magazines artikel og video i indbakken, syntes jeg alligevel det var så interessant, at jeg uploadede videoen. Selv jeg kan forstå dens pædagogiske sprog. Venner der har mere forstand på økonomi, har så småt forberedt mig på dette for over et år siden. Da Weimarrepublikkens hyperinflation tog fart i 1923, var Tysklands gæld på 900 % af BNP. Englands statsgæld er den samme i dag (minut 38). Økonomikyndiges kommentarer modtages med tak. MoneyWeek Magazine: The End of Britain. 06 Mar 2013.

Støvring: Borgerkrigen står for enden af det multikulturelle samfund

Hvis vi mister den nationale loyalitet, risikerer vi at bane vejen for langt værre ideologier. Ind træder barbariet.Det er nemlig afgørende at bevare nationalfølelsen i vores tid. Den nationale loyalitet er ikke så varm som familiens, slægtens, stammens, klanens eller den religiøse menigheds loyalitet. Den er heller ikke lige så kold som forfatningspatriotismen. Den er ”lunken”, og netop derfor passer den så godt til den form for loyalitet, som moderne politiske fællesskaber baserer sig på: retsstatens jurisdiktion.

Den fælles nationalfølelse gør nemlig, at vi kan møde fremmede mennesker med tillid, og at vi har loyalitet over for medborgerne i retsstaten. De varme fællesskaber går under i nepotisme, de kolde kan ikke skabe samhørighed. Ingen kan forenes i den rene bekendelse til forfatningens abstrakte værdier og universelle rettigheder. Det har selv Habermas indset.

Det nationale fællesskab er ikke neutralt; det er tværtimod båret af en bestemt kultur. Også det nationale er partikulært, ikke universelt. Det er et tykt fællesskab, ikke tyndt som forfatningspatriotismens rettighedsfællesskab. Det er et dyds- og pligtfællesskab, men altså ikke så tykt og varmt som det, der baserer sig på afstamning eller religion. I det nationale fællesskab er man samlet om sproget, territoriet, traditionerne, normerne og den historie, der har formet nationen. Det er både noget subjektivt, oplevet, men også noget objektivt bestemt.

Det nationale fællesskab har for tiden stærke konkurrenter, og hvis vi giver plads til dem, risikerer vi at miste den fred og samhørighed, det har taget os adskillige år at opbygge. Konkurrenterne er især multikulturalismen og imperiet.Faren ved multikulturalismen består i, at den opsplitter det nationale fællesskab i en række enklaver, parallelsamfund, hvor borgerne barrikaderer sig bag egne dogmer; de udvikler mistillid til fremmede og har kun loyalitet over for ”stammens” egne medlemmer, dem med samme oprindelse og religion. Vold, konflikt og polarisering bliver resultatet. Balkanisering. Og når man mister sansen for loyalitet over for det omgivende samfund, sænkes tærsklen for, hvad man kan tillade sig. Kriminalitet, bedrageri og had vokser frem. Det ser vi især i det muslimske parallelsamfund – ikke kun i Danmark.

Borgerkrigen står for enden af det multikulturelle samfund. Ikke som en lovmæssighed, men som en stor risiko, hvilket vi kan få bekræftet alene ved at se på historien.

Jeg har skrevet om dette i tidligere indlæg, men det er mig stadig en gåde, hvorfor man ikke lærer af historien og standser det vanvittige sociale og politiske eksperiment, der hedder multikulturalisme. Eksperimentet foregår i stor stil, i hvert fald i Europa og resten af Vesten. Vi har for længst fået parallelsamfund mere eller mindre uden for statens jurisdiktion. Frankrig, England, Belgien, Tyskland og Sverige er langt fremme. Når det nationale går ud, går barbariet ind

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Snaphanen har helt ret. Det er nu, de borgerlige blogge skal skrive advarende poster om verdensøkonomien. Det kan kun gå galt. Helt galt. Borgerlige økonomer har advaret siden 2007 og de skriger højere og højere uden at blive hørt. Vi er faktisk så langt ude, at det ikke kan tilrådes at have hverken gæld eller opsparing. Man gør klogt i at sætte sine penge i noget, der er betalt. Noget fysisk, that is. Man kan eje sin lejlighed og sidde i ro og mag og betragte priserne gå op og ned. Før eller siden genvinder ens bolig en tålelig værdi. Som videoen fortæller: vi lever længere. Du har tid til at vente på anstændige boligpriser, hvis du ellers har i sinde at sælge. Men husk: boligen bør være gældfri under hele nedturen. Kør helt udenom bankerne.

    En lille klat sølv- og guldmønter kan også tilrådes. Så langt ude er vi faktisk. Kina, Rusland med flere har i flere år opkøbt guld. Intenst. I Vesten snik-snakker finansfolk om, hvad der er bedst: “paper currency” eller “gold standard”. Diskussionen er imidlertid overflødig, for store spillere så som Kina og Rusland har bestemt sig. Deres betingelse for at deltage i en rekonstruktion af verdensøkonomien bliver med meget stor sandsynlighed baseret på guldstandard. Ellers vil deres kolo-enorme guldindvestering blive betydeligt mindre værd. De samme lande opkøber også guldminer. Og eksporterer intet af, hvad de finder i minerne i deres egne lande eller i udlandet. De puger guld sammen.

    Helt små guldmønter kan købes for mellem tre og fire tusind kroner. Krügerrand er de mest kendte, men mønter fra andre lande (især tysktalende) sælger mere. I modsætning til smykker er investeringsguld moms- og toldfrit. Investeringssølv er momspligtig med 25 %. Guldmønter burde man have en fem-ti stykker af som nødration. Ikke som papir-guld. Det er ikke nok at have et papir på, at man ejer mønterne. Nej, de skal ligge gemt hjemme i skuffen. For eksempel leasing-systemer betyder, at det samme stykke guld bliver solgt op mod 100 gange. Man deltager ufrivilligt i roulettespillet, selvom du ikke tegner noget form for leasingkontrakt. Papirguld kaldes også virtuelt guld, – den dag det ramler, eksisterer dit guld ikke længere. Get out of paper, med andre ord. Kun fysiske aktiver, som ikke er belånt, men derimod helt og fuldstændigt betalt. Ja, man skulle tro, det var løgn. Prøv at se her, hvad tyskerne gør:

    https://www.youtube.com/watch?v=2Pn2PndVIbU

    Og mainstream-medierne siger ingenting…

  • Hanne65

    Jeg leste denne artikkelen med stor interesse for en tid tilbake. Jeg har også lagt merke til at Tyskland gjerne vil ha alt gullet sitt tilbake.

    http://www.globalresearch.ca/u-s-dollar-collapse-where-is-germanys-gol d/5321894

    • Ja, og det kan de ikke få. Bla. leasing-systemet betyder, at tyskernes guldreserver i USA og England sandsynligvis ikke eksisterer. Det er blevet solgt mellem 40 og 100 gange. Aftalen går ud på, at de kan få 300 ton over 7 år. Og det er kun en brøkdel af, hvad tyskerne har liggende i andre lande. Hvordan de vil få fat i resten, må guderne vide.

      Danmarks guld ligger også i USA og England…

  • Når alle aktier, obligationer og øvrige værdipapirer snart er blevet “crap”, kan man selvfølgelig putte dem i brændeovnen og holde varmen en kort stund, men jeg har et bedre forslag:

    Anskaf en dieselgenerator og køb et stort lager af dieselolie, for når strømmen forsvinder er der ikke meget andet, der fungerer. Dernæst: investér i allehånde overlevelsesudstyr og langtidsholdbare fødevarer – konserves, mel, gryn, fedt, o.s.v. – samt letomsættelige varer med forventet stor efterspørgsel, såsom whisky. Flyt på landet – helst en mindre ø – anskaf noget jord og hold svin, høns og kvæg. Dyrk kartofter, kål, løg, porrer og andre, næringsrige grøntsager.

    Anskaf en båd og lær at fiske. Sørg for at have masser af godt værktøj og lær at bruge det. Etablér vagtværn sammen med naboerne og hold øvelser. Lær kvinder og børn selvforsvar og hold overlevelsesøvelser med dem. Opret et velforsynet nødlazaret med antibiotika og almindeligt, kirurgisk udstyr. Sidst, men ikke mindst, tag jagttegn, bliv medlem af en skydeklub og vær velbevæbnet. – Kort sagt: Rettidig omhu!

    • Mindre kan vel gøre det. 😆 Men lidt ekstra konservesdåser og pulversuppe skader nok ikke. Mel og tørgær. Pejsebrænde. Huset her har 20 breve tørgær. Kun lidt ekstra hvedemel. Ellers ingen andre kriseforanstaltninger overhovedet, – heller ikke financielt. Men man burde. Et par mønter dukker nok op som reserve. Eller burde erhverves. :mrgreen: I hvert fald. Selvom jeg joker med det, mener jeg det seriøst.

    • Polka Charlie

      Helt enig.

  • Her er MoneyWeeks YouTube-kanal – der er ikke så meget på den: https://www.youtube.com/user/MoneyWeekVideos/videos?view=0

  • Svend Andersen

    En anden ligeså dyster gennemgang af den kommende krise, som top-økonomer har døbt “The Bail-out Bubble” – bl.a. med nogle af verdens mest klarsynede økonomers analyse af den amerikanske “Housing Bubble” som medførte krakkene for Fannie Mae, Freddie Mac (real estate brokers), AIG og Lehmann Brothers i 2008:

    Den næste globale financielle krise bliver 10 gange værre end 2008 – se OVERDOSE: The Next Financial Crisis

    For de som ønsker at få reelle informationer om den økonomiske udvikling, bl.a. i de kriseramte Euro-lande, læs bloggen ZeroHedge

  • Polka Charlie

    “MoneyWeek” – få tre udgaver gratis… Nu skal man altid være lidt forsigtig med den slags ‘gode’ tilbud med en disclaimer med småt i bunden af siden.

    Det gode råd er: man slå (næsten) aldrig markedet. Hvis du er ‘klogere’ end alle andre eller ’ser noget’ som ingen andre ser, så sov lige på det een nat eller to. Hvilket betyder, at man enten tjener lidt mindre eller undgår at tabe en formue. Regen nr. 1 er som bekendt, at man ikke skal tabe (for mange) penge.

    Når det så er sagt, så er jeg egentlig ikke uenig i konklusionerne i den lille reklamefilm. Problemet er blot timingen for hvornår man skal træde ud af markedet.

    I USA er det blevet ganske populært blandt ‘preppers’ og ’survivalists’, at forberede sig på økonomiskkollaps, WROL (without rule of law), naturkatastrofer eller terrorangreb.

    På youtube findes en lang række, ulamindeligt gode og anbefalelsesværdige kanaler om emnet og hvordan man forbereder sig og overlever de ovenfor omtalte situationer:

    Wranglerstar:
    http://www.youtube.com/user/wranglerstar/videos?view=0
    – byggeri mv.

    Maineprepper:
    http://www.youtube.com/user/MAINEPREPPER/videos?view=0
    – politik, byggeri, våbenlære, sikkerhed, havearbejde mv.

    Southernprepper1:
    http://www.youtube.com/user/southernprepper1/videos?view=0
    – alt…

    Engineer775:
    http://www.youtube.com/user/engineer775/videos?view=0
    – byggeri, teknik mv.

    – og mange. mange flere…

  • Utlandssvensk

    “Weimarrepublikkens hyperinflation tog fart i 1923, var Tysklands gæld på 900 % af BNP. Englands statsgæld er den samme i dag (minut 38)”

    Det samma gäller även Sverige:

    http://cornucopia.cornubot.se/2013/02/sverige-900-av-bnp-i-skulder.htm l

    • tak for det, jeg tænkte netop på at slå den svenske statsskuld op

  • Olav

    Jeg hørte i et radioprogram (for litt siden) en økonom hevde at både USA og GB aldri vil betale sin gjeld til fulle.
    Gjennom at deres valuta kommer til å synke drastisk i verdi, vil andre land få kun deler igjen av utestående.
    Det ble sagt at minskning av verdi på dollar og pund vil bli realitet, både gjennom passivitet og aktivitet (med hensikt).
    Detaljene omkring dette husker jeg ikke..

    • Euroen er død, siger Lars Seier Christensen. Saxo Bank trækker sig fra Europa og fyrer medarbejdere. Og den Bank er ellers en ganske sund virksomhed. Det er hele Vesten, der går ned. Kun USA har en dark horse: fracking. Det er tvivlsomt, om amerikanerne selv forstår værdien af det aktiv, de har der og det er tvivlsomt, om de kan nå det. Men deres naturgas kunne måske gøre forskellen, hvis de strammer sig an. Men de har Obama imod sig…

  • Beklager, Steen, men det tal for UKs statsgæld er alt for højt. Her en sen aften kan jeg hurtigt kun finde disse 2009-tal:

    “Samlet offentlig gæld i procent af BNP ultimo 2009 i EU lande

    •Offentlig gæld Italien 116%
    •Offentlig gæld Grækenland 115,1%
    •Offentlig gæld Belgien 96,2%
    •Offentlig gæld Ungarn 78,4%
    •Offentlig gæld Frankrig 78.1%
    •Offentlig gæld Portugal 76,1%
    •Offentlig gæld Tyskland 73,4%
    •Offentlig gæld Malta 68,6%
    •Offentlig gæld England 68,2%
    •Offentlig gæld Østrig 67,5%
    •Offentlig gæld Irland 65,5%
    •Offentlig gæld Holland 60,8%
    •Offentlig gæld Cypern 58%
    •Offentlig gæld Spanien 53,2%
    •Offentlig gæld Polen 50,9%
    •Offentlig gæld Finland 43,8%
    •Offentlig gæld Sverige 41,9%
    •Offentlig gæld Danmark 41,4%
    •Offentlig gæld Letland 36,7%
    •Offentlig gæld Slovenien 35,4%
    •Offentlig gæld Slovakiet 35,4%
    •Offentlig gæld Tjekkiet 35,3%
    •Offentlig gæld Litauen 29,5%
    •Offentlig gæld Rumænien 23,9%
    •Offentlig gæld Bulgarien 14,7%
    •Offentlig gæld Luxembourg 14,5%
    •Offentlig gæld Estland 7,2%
    Det er værd at bemærke at et land som Tyskland, der i år 2010 klarer sig pænt med høj økonomisk vækstrate, bærer rundt på en temmelig stor statsgæld på niveau med Portugal målt i % af BNP.

    Se også: Konkurrenceevne i EU lande i 2010

    Kilde: Danmarks Statistik

    ——————————————————————————–
    Share on printShare on facebookShare on emailShare on favoritesMore Sharing ServicesPubliceret nov 03 2010, 01:39 af Sean Dahl
    Emner: Fakta om Portugal, Portugal, Frankrig, EU”

    Vist har UK problemer, men deres statsgæld kan umuligt være 900 % af BNP i dag.

    Kommentarerne ovenfor om guldmønter osv er heller ikke holdbare, efter min beskedne mening. Det eneste værdifulde er et godt produktionsapparat.

    • Du har ikke set videoen, kan vi fastslå. Og du kan heller ikke have fulgt med på de borgerlige blogge, der skriver om økonomi. Det, du kommer med der, er lavet på baggrund af landenes forskønnede, officielle tal.

    • @ Gunnar: se hvad der indgår i beregningen fra minut 4:00 til minut 5:25

    • De tal er – som du selv skriver, Gunnar – offentlig gæld. Banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, kreditforeninger og al anden, privat gæld er ikke medregnet. Medregnes disse gældsposter skal det nok passe, at UK-gælden er 900% af BNP. Mon ikke Danmarks så er noget lignende?

      • JensH

        “offentlig gæld. Banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber, kreditforeninger og al anden, privat gæld er ikke medregnet”

        Læg så oveni de “forpligtelser” de vestlige velfærdsstater har i de kommende år mht. forsørgelse af stadigt flere borgere. I eksemeplvis USA vil de offentlige udgifter udgifter til pensioner og sundhedsforsikringer til pensionister stige eksplosivt “så langt øjet rækker”.

    • Magnus A

      Har sett liknande siffror för nationers utlandsskuld (men nya siffror grovt ca 50% högre för flera länder). skule tro att i klippet interna bostadslån och kanske annat räknas in. Vet i så fall inte om den är den bästa att redovisa. Naturligtvis är poäng att skapa alarm (så man klickar på länken och tidningen tjänar pengar). Grekland och PIIGS-ländernas kris har förstås med dessa länders oförmåga att matcha finanspolitik med vad euron kräver och effekter av euron där Sydeuropa förlorar men Tyskland går hyfsat.

      För oss utanför euron är väl tillräckligt låga skatter och en fri ekonomi (som har förmåga att ta till vara på människor och växa ekonomin) viktigast, samtidigt som staten har ekonomin under kontroll och inte låter statsskuld öka. En eurokrasch som startar när länder i södra Europa lämnar valutan lär få “seismologiska effekter”!

      Länder i östra Europa tycks ha lägre utlandsskuld, och har ju även relativt låg invandring. Men också låga födelsetal och minskande i synnerhet arbetande befolkning. Alltid är det nåt…

  • Ole Burde

    Forskellen mellem de to talsæt kommer fra UK’s enorme finansindustri ( det eneste der er tilbage af imperiet) . Det er meget svært at forudsige om en extrastor finansindustri i krisetid er et problem i sig selv , eller måske nærmere en del af en løsning . Det kommer muligvis anpå kvaliteten af ledelsen i finansindustrien , og måske specielt på om denne ledelse stadig har en smule nationalsindethed tilbage .
    Den tilsyneladende exponentiele vækst i den ”offentlige gæld” har nok lidt at gøre med de ny muligheder for automatiske internet finansmanipulationer af selv små og mellemstore investeringer . Banker og andre institutiner er blevet tvinget til at deponere store sikkerhedsbeløb for at kunne opretholde den vilde globale karusel af pengetransaktioner , men de tjener jo alligevel godt ved det også i fremmed valuta .

  • Det er en meget farlig film, som helst ikke må komme ud til et alt for bredt publikum.

    Sagen er nemlig den, at de forskellige lande ikke engang formår at indæmme branden, men alene forsøger at skærme opstændighederne for os. Hvis vi så hvad der rent faktisk er under opsejling, ville alene panikken, få markedet til at bryde sammen lige nu.

    Hele vores system har været bundet op på kreditværdighed. Folk med kreditværdighed har kunne låne penge af banker, som har haft kreditværdighed, som har kunne låne penge af lande med kreditværdighed, som nu forsøger at holde renten kunstigt nede for at kunne opretholde deres kreditværdighed, for at kunne låne. Det er jo ikke raketvidenskab det her.

    Vi står med ryggen til en kæmpe-sunami, og bliver bedt op ikke at vende os om.

  • Hallo! Jorden kalder!

    Findes der en planet derude der kan låne os nogle penge – for vi har ikke flere…

    I skal nok få dem tilbage ( hø,hø )…

    Når velfærds-demokratierne braser sammen, går de i krig. Så er retfærdighed et begreb vi ikke længere har råd til, at operere med!

  • Børge

    Jeg har skrevet om disse ting, forårsaget af vestens rablende velfærdsgalskab, i årevis, så jeg har forberedt mig. For tiden investerer jeg hver øre, jeg har til overs, i brændsel. Mine to olietanke er helt fyldte, og til efteråret kommer der en ekstra tank ind. Der er netop kørt 6 paller træbriketter ind i stalden, og der kommer flere til.

  • PK

    Det multikulturelle samfund, og dens opbygning, kan være godt for økonomien.
    Bare se på Blair og vores egen Fru Ritt Bjerregård.

    En dag, så jeg på TV en professor foran universitet i København sige ,
    at de fremmede på kontanthjælp godt kunne få pengene, FOR
    de står jo til rådighed for arbejdsmarkedet.
    Stort suk herfra.

  • pk

    Stten, glemte min Navn-E-mail og web…må til at tage mig sammen..PK

  • Selv om det lyder voldsomt, så er det ikke så voldsomt endda, at man skal til at bygge et tårn af konservesdåser og købe et jagtgevær for at forsvare sig mod de desperate sultende masser.

    UK har dog nogle specielle problemer, og gælden er nærmest lodret stigende. Men Japan har og har haft værre problemer, uden at markederne har reageret, som i det græske tilfælde, fordi man kan kunne ikke have tillid til at grækerne var for stolte til at erklære sig fallit, kunne lave spareøvelser uden en revolution, som konsekvens. Og hvis den græske regering så ville hæve skatterne, som løsning, ville ingen tro på, at det var muligt at faktisk indhente de skatter.

    Men et specielt problem, som englænderne har, det er den gavmilde pension, som de offentlige medarbejdere er blevet stillet i udsigt.

    Den endnu ikke finansierede andel af de lovede fremtidige pensionsbetalinger, er isoleret set på ikke mindre end over 3 gange UKs BNP.

    http://www.zerohedge.com/news/2012-11-12/uks-most-disturbing-number-to tal-unfunded-pension-obligations-321-gdp

    Selv om, der kan være tale om, at denne udgift gælder en 30 årig medarbejder i dag, der først går på pension om næsten 40 år, så er der næppe tvivl omkring, at i netop denne tid forlader mange fra den store efterkrigsgeneration arbejdsmarkedet og skal have deres pension her og nu.

    Det spiller angiveligt allerede en stor rolle på netop nuværende udvikling i britiske offentlige gæld, så det er ikke noget, der venter i fremtiden, men noget man allerede mærker her og nu.

    Hele Europa har diverse problemer og identiske problemer med store pensionsforpligtelser. Her i Danmark har lønforhandlerne for det offentlige også pisset i bukserne ved at tilbyde store pensioner, som kompensation for den såkaldte lavere løn til den offentlige medarbejder.

    En lavere løn, som det så ikke engang er lykkes at fastholde, da lønstigningerne i det offentlig gennemsnit har været på 5 procent om året de sidste tre år. Efter at de offentlige medarbejdere slog i lønforhandlingsbordet i for 5-6 år siden.

    Medregner man de offentlige medarbejderes frynsegoder, såsom betalt frokostpause, høje pensionsindbetalinger, så tjener specielt de statsansatte faktisk mere i timen, end de privatansatte gør.

    Vi er med andre ord i færd med at opbygge præcis de samme problemer, som UK, skudt ud i fremtiden. Specielt med indtoget af flere djøffere og andre, der ikke har de værste offentlige pensionsaftaler.

    Men bryder hele lortet sammen af den grund?

    Det tror jeg ikke. For det første kan renten sagtens fortsætte med at være lav i årtier, mens regeringerne finder på den ene spareplan efter den anden. Om nødvendigt kan man trykke flere penge, nej ikke om, når det bliver nødvendigt. Men det bliver aldrig nødvendigt i et omfang, der kommer til at minde om Tyskland efter 1 verdenskrig. Det kommer ikke til at skade verdensøkonomien som sådan, det kommer til at skade dem, der har sparet penge op og har dem stående i passive kontanter. Og det er rigtig usympatisk over for dem, der har sat næring før tæring.

    Og så er der en vigtig forskel på, om man lader ens kurs frit flyde, eller om ens valutakurs er fast fortøjret til en anden valuta:

    Fint forklaret her:

    If there’s one article of faith in Washington (and elsewhere), it’s the idea that the United States might get into a debt crisis if it doesn’t get its fiscal house in order.

    This is not true.

    The reason why it’s not true is because we live in a fiat currency system, where the United States government can create an infinite number of dollars at no cost to meet its obligations. A Treasury bill is a promise that the government will give you US dollars–something that the United States government can produce infinitely and at no cost.

    That’s the reason why interest rates on United States debt have only gone down even as the debt has ballooned. That’s the reason why Great Britain has very low rates on its debt despite having very high debt-to-GDP. That’s the reason why Japan has an astounding debt-to-GDP ratio and still enjoys some of the lowest rates ever. Investors have bet for so long that there would be a run on Japanese debt and have ended up so ruined that in financial circles that trade is called “the Widowmaker”. (Here’s a more detailed analysis by my former colleague Joe Weisenthal at Business Insider.)

    Well, what about Argentina? Argentina had to default on its debt because it had pegged its currency to the US dollar. It wasn’t sovereign with regard to its currency since it had to maintain its currency’s peg. It wasn’t Argentina’s debt that caused it to default, it was its currency peg.

    What about Greece? Same thing. Greece hasn’t used its own currency for ten years. Of course it’s going bankrupt.

    http://www.forbes.com/sites/pascalemmanuelgobry/2012/10/19/no-the-unit ed-states-will-not-go-into-a-debt-crisis-not-now-not-ever/

    Der er en anden dimension, jeg kan ikke lige finde en artikel på, men mener man kaldte det noget i stil med USAs fiscal gun towards China.

    Argumentet går på, at Kina er nødt til at bare acceptere at købe amerikanske statsobligationer. Blandt andet fordi USA er et vigtigt marked, og nedskæringer vil går ud over forbruget, og nedgang i forbruget i USA vil gå ud over Kinas vækst.

    En anden bestanddel af den finansielle pistol er truslen om den seddelpressen. Amerikanerne vil få en bedre konkurrenceevne over for Kina, hvis de devaluerer dollaren ved at lade seddelpressen rulle. Så kineserne foretrækker omend modvilligt, at lade amerikanerne låne flere penge til gode lave renter og er ikke for sjovs skyld den største aftager af amerikanske gældsobligationer.

    Det værste der kan ske i min optik, og det er der stor sandsynlighed for. Det er en langvarig tilstand af zombie-økonomi, som syndebuks(eks)chefen for den Danske Bank, Peter Straarup, kaldte det en gang. Hvor økonomien ikke reelt vokser, hver opgang bliver ophævet af en nedgang.

    Der skal spares, foreksempel i England, for at betale pensioner osv. Der skal fyres offentlige ansatte i Danmark, for man får næppe den offentlige stand til at gå ned i løn. Der er grænser for, hvor meget blod, man kan sparke ud af dem som ligger ned her i samfundet, så selv djøffernes tur kommer. Det er så som så med solidariteten, når man kan satse på at være de 90 procent, der beholder den gode hyre, og ikke være blandt de 10 procent, der må bytte den ud med 2 korte år på dagpenge.
    Usikkerheden omkring sikkerheden i ens job blandt både private og offentlige ansatte, samt de konkrete nedgange i førsørgelsesgrundlag, vil naturligvis føre til nølende forbrug, hvilket igen vil føre til virksomheder, der får det svært og sender folk på gaden med gråt papir i hånden, hvilket igen fører til at det offentlige kæmper mere med budgettet, og må spare og låne.

    Det bliver næppe sjovt og forbrugsfestligt, men omvendt bliver det heller ikke den undergang og det kollaps, som MoneyWeek, Zerohedge osv. gerne profeterer.

    Salamibesparelser kan regeringer lave i årtier, nogle gange hugger man tykke stykker af, andre gange skærer man flere små skiver på en gang. Vi har faktisk været på den kurs siden Anker Jørgensen her. Sverige siden begyndelse af halvfemserne. Det fortsætter i for sig som hidtil, blot med den forskel, at besparelserne nu er tvunget til at være mere radikale – som regeringspartneren. Men ikke så radikale, at man skærer 10-20 procent af de offentlige udgifter væk på et år, fordi så er man bange for konsekvenserne for forbrug og beskæftigelse, og at det nødvendiggør et stort spareblodbad det følgende år igen.

    Jeg er af den holdning, at det er bedre at rense luften her og nu, ved at få det offentlige medarbejdere ned i løn eller fyre dem – Jo højere lønposten, jo større skal bidraget være – ikke bare i kraft af at 2 procent af en 1.000.000 kr. giver mere end 2 procent af 100.000. kr. De højstlønnede offentlige medarbejdere har fået endnu højere lønstigninger i procent på det seneste. Derfor, må de også afstå større procenter.
    Også ved at skære i toppen af sociale overførsler, altså loft over ydelserne, frem for at puge blod ud af dem, der i forvejen ikke har så meget og udvælge en bestemt gruppe. At kontanthjælpen og SU er høj sammenlignet med andre lande, vorherre til hest, koster et værelse på 12 kvm. 3000 kr. om måneden i andre lande? Koster fødevarer noget nær det de koster i Danmark i andre lande?
    Kommer prisen på fødevarer og bolig automatisk til at gå ned fordi et mindretal får mindre i lommen? Nope kun hvis flertallet får mindre.

    Sverige, som man ynder at sammenligne med er latterlig billig med hensyn til bolig og fødevarer i forhold til Danmark.

  • Nej, hr. Universalgeni, jeg havde ikke set videoen. Jeg læste Steens tekst og så en alvorlig misforståelse, som jeg rettede, da jeg mener, at vi alle har en interesse i at opretholde Snaphanens niveau.

    Nu har jeg så set hele videoen, og mindst halvdelen er en endeløs opfordring til at undgå en kommende katastrofe ved at abonnere på Money Week – gentages mindst 10 gange.

    De famøse 900% opstår ved at addere statsgæld, privat gæld og sågar offentlige pensionsforpligtelser. Hvis man gør det, skal man også medtage aktivsiden: Folks huse, og statens fremtidige skatteindtægter, osv. Det hele giver ikke megen mening – men formålet er også at oppiske en stemning, så de kan få solgt nogle blade, og nogle guldmønter.

    Der er dog naturligvis en del sandhed også: UKs statsunderskud er vokset helt uholdbart de seneste ca. 10 år, men den nuværende regering har dog taget drastiske skridt til at reducere det.

    Sammenligningen med Grækenland er ikke helt relevant: Grækenland klamrer sig til sit Euro-medlemsskab, der medfører, at de har en for deres formåen overvurderet valuta, hvilket – oveni gældskrisen – medfører endnu mere recession og arbejdsløshed. Nogenlunde den politik førte UK i 1920’erne, da Churchill som finansminister klamrede sig, og pundet, til guldstandarden, med recession til resultat. I dag er pundet flydende, så UK undgår forhåbentlig lige den del af ulykkerne.

    Steen, jeg synes, at den video var spild af tid. Der er reelle ulykker nok at interessere sig for. F.eks. UKs niveau for sociale ydelser, og hvem de går til. Og Euroens skadevirkninger – den fastholder hele Sydeuropa i et kvælergreb, og påvirker derved resten af Europa m.fl., og ingen politikere udenfor DF-UKIP-segmentet synes at fatte det. Men flere og flere økonomer åbner nu munden – bl.a. tidligere Nationalbankdirektør Hoffmeyer. Eller Kinas protektionistiske (“merkantilistiske”) handelspolitik, der suger købekraft ud af den vestlige verden, igen med recession til følge.

  • Glemte en vigtig bestanddel i fiscal gun argumentet.

    Det er en reel trussel med en løbende amerikansk seddelpressen, fordi Kina kan ikke følge trop og gøre det samme, altså printe tilsvarende flere penge, fordi landet er plaget af en høj årlig inflation, som den kinesiske regering forsøger at holde nede.
    USA har derimod været tæt på deflation, nemlig at pengene bliver mere værd og har alene af den årsag fingeren klar på knappen til seddelpressen.

  • Nu skal man ikke tage det med guldmønter for mere end det er – det er ikke nogen genial investering, for der er ikke noget afkast. Men: hvis en baby i 1913 fik mønter for en gennemsnitlig månedsløn – nogle få hundrede kroner dengang – og vedkommende så solgte 100 år senere i 2013, ja, så ville vedkommende få udbetalt en gennemsnitlig månedsløn anno 2013. Investeringsguld er med andre ord bare en opbevaringsform – guld kan passe på din købekraft eller dine penge i tider, hvor bankerne ikke kan finde ud af det, guld sikrer feks. imod inflation. Du har stadig en dansk gennemsnits-månedsløn efter 100 år, i 2013-priser vel at mærke. Og i krisetider er guld et alternativ til valuta, – her under den danske krone. I krisetider kan guldværdien stige betragteligt. Dine mønter kan også overleve en regulær pengeombytning, som Danmark ikke har set siden 1945. Men man må formode, at lande i Sydeuropa vil ty til den løsning, når Euroen ramler. De nøjes nok ikke med seddelfornyelser, når de går tilbage til deres oprindelige valuta. Det ville kunne ramme investorer eller mafiaer, der ikke er kommet særligt pænt til deres penge. Sorte penge. Man vil se på, hvilken nationalbank/centralbank, der har udstedt deres Euro. Euro udstedt af den græske nationalbank er betydeligt mindre værd end Euro udstedt af den tyske nationalbank. Det gælder hovedsageligt kun for banker og investorer, – ikke for de almindelige papirsedler, vi andre render rundt med i ferier. Og: har ejeren betalt skat af sin indtægt? Og mere i den dur vil blive tjekket ved en evt. pengeombytning. Almindelige mennesker syd på vil “kun” kunne se en reduktion af købekraft.

    Det bliver en speget affære at forlade den skide Euro, som jeg skønner går helt i opløsning i løbet af et par år. Elektroniske penge kan være svære at spore, der bliver uro på finansmarkederne og larm af forskellig art rundt om i EU. Men ens danske kroner kan altså sikres imod bølgegang på børserne, hvis man har lidt ædelmetal. Jeg synes, jeg burde etablere lidt snusfornuft på husmandsniveau i form af lidt gylden mønt. Jeg skal ikke ud og lege investor, så jeg nøjes med det…

  • Michael Larsen

    Den der økonomihistorie er rablende vanvittig. Det er de samme mennesker der i 4 år har råbt op om forestående hyperinflation. Som én længere oppe er inde på, har de en kreativ måde at udregne gæld på. Man medtager f.eks. fremtidige pensioner, men glemmer at medregne fremtidige skatteindtægter.
    Der er nogle ovenfor der taler om, at det er hvad man skriver på borgerlige økonomiske blogge. Det kræver en uddybning, for det er tankegods fra den østrigske økonomiske skole, som vel at mærke også forkaster Milton Friedman, der var inspirationskilde for Reagan og Thatcher. Ked af at sige det, men det er looniernes indtogsmarch.

  • @ Michael Larsen: Der er allerede blevet linket til ZeroHedge ovenfor, det er en af dem, jeg mener, er værd at følge. Deres blogroll er lidt blandet, men det er en start: http://www.zerohedge.com/

    Jeg er ikke enig med dig i, at pessimisterne er loonier. Jeg mener, de har ret. Verdensøkonomien har aldrig set værre ud…