Lige så frisk, originalt, underdrejet inderligt og sofistikeret, som da jeg hørte det for første gang i 1991 og i dag var det længe siden sidst, men det er uberørt årenes gang. Ikke ét nummer falder igennem, ikke én falsk tone i hendes blanding af uskyld, længsel og modenhed, hun havde som 29-årig. “She makes us proud to be Canadians” skriver en i kommentaren. Patsy Cline var flammen, der tændte hende på college. Duetten med Roy Obison i 1989 gjorde hende kendt, men efter Ingénue var hun sangernes sanger. Ingénue af k.d. lang og Ben Mink. Hele albummet var her, men er fjernet de. 26.3. – Constant Craving resten af dagen, Kathryn Dawn Lang. Kathryn hed forresten også den hun, der først spillede CD’ en for mig. Nu mødes de i eftertiden lige her i disse 39 minutter.
Farvel til sagligheden
Af Torben S. Hansen
Søndag aften d. 23. marts bragte DR-tv anden akt af komedien om Martin Krasnik, som blev interviewet af Poul E. Skammelsen.Krasnik fortalte, at indholdet i “deadline” er en duel, “ein Streitgespräch” – altså underholdning.
Der er dog en grænser for forlystelsen, og den havde Hedegaard overskredet, fik seerne at vide. Krasnik blev nemlig krænket på vegne af sin religion, som dikterer ubetinget beundring for og tilbedelse den ædle vilde.
Hedegaards brøde var at afstå fra at mene noget om præsident Barak Hussein Obama. Som bekendt mener onde, højredrejede mennesker, at det ikke er bevist, at den caffelatte-farvede, irsk-kenyanske Obama er født i USA.
Den slags må hvide mennesker ikke mene eller sige. På Vesterbro en neger gik, og Enhedslisten brast i gråd. Afrikanere og arabere er nemlig omvandrende ikoner. De vidner om den onde, hvide mands misgerninger i kolonialismens og Jim Crows tid, og de må aldrig modsiges eller omtales uden respekt. At forbande og forsage de hvide er et vigtigt ritual i Vestens neurotiske religion.
Hverken første eller anden akt af Krasniks “deadline” bragte reel information om den islamiske trussel eller om ytringsfrihedens trange kår i en verden, hvor journalisterne med stolthed kalder sig den “fjerde statsmagt”. Men seerne fik et indblik i den ideologi, der driver medierne – og i Krasniks tilfælde medfører åndelig formørkelse i pjat og virkelighedstab. (Se eventuelt Sørine Gotfredsen DR 2-interview viser, hvordan journalist kan falde ud af rollen og Krasniks egentlige ærend.)
Krall:
http://www.youtube.com/watch?v=5KzjcpvZIjs
@ Steen.
Du må lige høre min ven Jens Winther
far til pianisten min Carl Winther.
Jens gik desværre bort for nogle år
siden han blev kun 50 år.
Lyt til denne smukke komposition af Jens Winther.
http://www.youtube.com/watch?v=G5wHse-h0vU
UPS!
http://www.youtube.com/watch?v=pgQQ7k30Ti4
Nå ja, så var der lige denne her:
http://www.youtube.com/watch?v=FQOLh7B-HUI
Normalt er jeg meget enig med Hans Rustad på document.no, (som Snaphanen her linker til).
Men hvordan i alverden kan han nå frem til den konklusion at:
”Derfor skal Skammelsens intervju med Krasnik sees som en stor seier for en fair journalistikk.”
og senere at det er et ”sunnhetstegn at Danmarks Radio ble tvunget til retrett.”
WHAT?????
Ja, enig, underlig konklusion af en der ofte er klar og objektiv. Set herfra.
Fairness i journalistikken har i denne forbindelse navnlig noget at gøre med at give Hedegaard tid og rum i studiet, synes jeg. En mere objektiv orientering med større overblik over de præsenterede emners omfang og tagne standpunkter kunne da opstå. Hævder jeg.
Jamen dog, den gode “sten,,
nu bliver du dyb (…).
Miles – siger et sted – uden pauser – ingen musik!
Undrforstået – lyt til stilheden.
O.K. du ved at jeg elsker Miles.
Lev Vel
Ja, nu kom jeg sgu lige til at sidde dér og småpimpe lidt til denne dejlige plade…
Jeg husker tydeligt dette K.D Lang album og ikke mindst tiden hvor det pludseligt, efter slut-80’ernes maskin-pop, sprang ud med kvindelige solister som bl.a. Alanis Morissette, Sam Brown, Tanika Tikaram og Tracy Chapman. Kvinder som selv kunne det hele, og brugte rigtige musikere.
Dejligt lige at være der igen… Skål!
Jag skulle nog säga att snaphanen är Skandinaviens bästa blogg (kvalitativt) och att vi är överens om det mesta… utom musiksmaken. 🙂
det er bare behagelige pauser – når politiken og dens skæve gang om jeg så mig sige kan rende mig. Politik kan ikke fylde mine tanker hver dag, om jeg så fik 60.000 pr. måned i Folketinget. Egentlig vil jeg helst fotografere, jeg lover mig selv det, men så læser jeg noget, der alligevel er interessant, og som ingen andre har lagt mærke til. Og når der er meget af det, forærer jeg det vil venner og kontakter.
Uden pauser går det ikke, men tak alligevel 🙂 Noget du hellere vil høre ?
Hej Steen.
Jeg synes du skal møde min ven Kurt Elling, som
er af dansk oprindelse – der af navnet “Elling.
Lille mand – stor stemme!!
http://www.youtube.com/watch?v=uCdjswQPKbA
Jeg havde den fornøjelse, at møde Kurt, da han
for ca. 5 år siden gav koncert ca. 100 Km. nordfor.
God fornøjelse.
Lev Vel.
‘Memoirs of Kitty from Austria’:
Er ‘caffe latte’ Obama, en slags genopstanden Hitler?
Der er mange ligheder mellem den kenyanske messias og manden med det lille overskægs måde, at forvalte magten på.
http://www.youtube.com/watch?v=JsEedUFfVhU
Jeg elsker den!
Prøv og lyt!
http://www.youtube.com/watch?v=nMO5Ko_77Hk
@ Steen.
Skide gode musiker!!!
Jeff – trommer i verdensklasse.
John on the bas.
Antony guitar af verdensklasse.
Sådan!!!
Hej Steen.
Skøn musik – I LOVE it!
Vi kan så bytte med denne vidunderlige kvinde
som jeg tror du kender – måske?
http://www.youtube.com/watch?v=uEOIgOXO8j4
Pas på, det swinger.
Lev Vel
Ja, hun er også canadier. Elvis Costello er en heldig mand !
En af de dage, ja. Hendes plader – dem jeg kender – lyder ret forskelligt, fra jazz over country til pop. På Ingénue er også tidløsheden i lyden bemærkelsesværdig, forstået på den måde at disse indspilninger nærmest kunne være fra hvornår som helst i de seneste 100 år. Måske kommer en sådan lyd, når man hverken gør ‘det nemme’ eller ‘det svære’, men derimod det rigtige.
Hun henrykte også for nylig med hendes version af “Helpless” ved åbningen af vinter-OL. Den ligger selvfølgelig på YouTube.
jeg vidste ikke at After secondary school, Lang attended Red Deer College, where she became fascinated with the life and music of Patsy Cline and ultimately determined to pursue a career as a professional singer.[7] She formed a Patsy Cline tribute band called the Reclines in 1983, and they recorded a debut album, Friday Dance Promenade Apropos canadiere, jeg så denne fremragende dokumentar forleden. Det er en sjov tanke, at der i dette ærkeamerikanske orkester, kun er en amerikaner, Levon Helm. Resten er canadiere. Kan virkelig anbefales, der er også en tidløshed over musikken. Om tilblivelsen af The Band (album,… Read more »
Ja, Ingénue er nok hendes bedste album, ganske betagende. Selv opdagede jeg det og hende nogle år senere, men det har til gengæld været tæt på mig siden. Og, som du skriver, er alle sangene på niveau.
Jens – jeg kender ikke alt, hun har lavet, hvor hvor mange albums kan man lave, hvor alt klapper og mere end det ? Det må bare have været en af de dage.