Det nederste foto viser Nyhavn 67. På anden sal ved gadespejlet boede H.C.Andersen, det var det sted, han boede længst, selvom han sjældent var hjemme. Man ser en mindeplade til venstre for porten Det har også interesse af andre grunde, her boede Thomasine Heiberg (Gyllembourg) – en af Danmarks første kvindelige forfattere med salgssucces – der blev gift med P.A.Heiberg, der blev landsforvist til Paris for at have fornærmet enevælden og det engelske kongehus. Han fik 24 timer til at forlade landet i 1799. Godfred Hartman har skrevet bogen Et hus i Nyhavn. Et københavnsk miljø gennem 300 år om huset op til vore dage.
Stadslægen Johan Buntzen (1728-1807), far til forfatterinden Thomasine Gyllembourg (se nedenfor) og dermed svigerfar til P. A. Heiberg (1758-1841), boede her fra 1780erne og frem til sin død i 1807.
Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen; 1773-1856) blev som 17-årig i 1790 gift med sin huslærer, translatøren P. A. Heiberg (1758-1841). Året efter fødtes sønnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som senere blev forfatter og teaterdirektør. Heiberg havde gennem 1790erne udfordret enevælden i skrifter og viser, men tålmodigheden slap op i 1799, hvor han landsforvistes. Thomasine ville imidlertid ikke med, da hun var blevet forelsket i den svenske baron Ehrensvärd-Gyllembourg og ægteskabet med Heiberg blev kort efter opløst. Thomasine og baron Gyllembourg blev gift den 17.december 1801.
Som mindepladen viser havde H. C. Andersen (1805-1875) sin bopæl her på 2.sal – bortset fra sin rejseaktivitet – fra 1.oktober 1848 til 13.september 1865 hos gæstgiver og skibskaptajn Johannes Anholm (død 1860), og senere hans enke Joachime Anholm (f. Oppermann; 1812-1886) og døtre. Andersen havde tre værelser på anden sal, der kostede ham 18 rigsdaler om måneden og desuden det privilegium, at kunne opsige lejemålet når han skulle på rejse, samt tillige få det igen når han returnerede til København. Dog opsagde Madam Anholm (som Andersen omtalte hende) lejemålet, da hendes ene søn og en ung mand ved navn Bardenfleth skulle have værelserne og Andersen måtte så flytte 13.september 1865. Herfra tog han på en måned lang rejse i Sverige og lod sine ejendele deponere hos veninden Ida Koch (f. Wulff; 1806-1876).
Inden for voldene, matrikel 34, Sankt Annæ Øster Kvarter, Fredet, opført 1737 Der er et andet hus ikke så langt fra, som kulturhistoriisk interesserede kan passere på en byvandring, Constanze Mozarts hus – et stop på din musikalske byvandring i København
Er der nogen mulighed for, at vi kan få dine smukke billeder i det store format, Steen?
Ved du eller I andre noget om, hvad den store glaskuppel i det første billede (skal) bruges til?
Jeg kan ikke huske have set eller hørt om den før.
Bjovulf – jeg skal genuploade dem i aften efter 23 – det kan godt lade sig gøre. *S
På forhånd tak 😉
Og den mystiske glaskuppel?
Hører under Kulturministeriet via Nordaltlantisk Brygge så vidt jeg kan se:
http://www.bryggen.dk/da/nordatlantens-brygge/information/
http://jyllands-posten.dk/kultur/article3404999.ece
Kubens bue anes på det øverste billede på øverst nævnte link, til venstre for den samme bygning der ses på Steens billede, billederne er blot taget fra en anden vinkel.
Gratis i år:
http://www.bryggen.dk/da/skoletjeneste/kosmisk-rum/
Mange tak 😉
@ Rune – Ja, nemlig! Også kaldet tandprotese. Vi har det fra tysk, som sædvanligt. Gebiss, afledt af beißen (bide)
Jeg ser at
Skulle de have været 80-90 år om at nå frem til H.C. Andersens mund ?
Gebis?
Är det löständer?
Vi kan så bytte med denne anekdote om Andersen.
Hans Cristian Andersen var en af de første dansker, som
fik gebis. Det var et meget spekulativ gebis – noget med
en fjeder, der skulle hjælpe ham med at spise.
Ved et hofbal hos kongen kaster den gode Hans
sig ud i en lystig “spjætbazurka,, med et ungt fruentimmer
hvor han taber gebisset – han får dog hurtig overblik over
situationen og får samlet gebisset op og får pust
savemult af.
Et var, at tabe bukserne foran kongen – men gebisset
det var for pinligt.
;.) tak, den kendte jeg ikke. Gebisser er vist ikke så¨almindelige mere.
Jeg kan huske, da jeg som ung sejlede med Kungsholm til New York i 1965, jeg delte kahyt med to lidt ældre svensk-amerikanere, der havde været en tur i deres gamle land. De parkerede deres gebis i et glas ved køjen hver nat, hvad der væmmede min ungdommelige følsomhed noget…
Jeg husker endnu, hvad den ene sagde til mig: “God has told me not to smoke”
Jeg ryger nu stadig min pibe.
@ Steen, tak for et fint lille stykke Danmarks historie.
Lev Vel.