Det nederste foto viser Nyhavn 67. PĂ„ anden sal ved gadespejlet boede H.C.Andersen, det var det sted, han boede lĂŠngst, selvom han sjĂŠldent var hjemme. Man ser en mindeplade til venstre for porten Det har ogsĂ„ interesse af andre grunde, her boede Thomasine Heiberg (Gyllembourg) – en af Danmarks fĂžrste kvindelige forfattere med salgssucces – der blev gift med P.A.Heiberg, der blev landsforvist til Paris for at have fornĂŠrmet enevĂŠlden og det engelske kongehus. Han fik 24 timer til at forlade landet i 1799. Godfred Hartman har skrevet bogen Et hus i Nyhavn. Et kĂžbenhavnsk miljĂž gennem 300 Ă„r om huset op til vore dage.
StadslĂŠgen Johan Buntzen (1728-1807), far til forfatterinden Thomasine Gyllembourg (se nedenfor) og dermed svigerfar til P. A. Heiberg (1758-1841), boede her fra 1780erne og frem til sin dĂžd i 1807.
Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen; 1773-1856) blev som 17-Ärig i 1790 gift med sin huslÊrer, translatÞren P. A. Heiberg (1758-1841). à ret efter fÞdtes sÞnnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som senere blev forfatter og teaterdirektÞr. Heiberg havde gennem 1790erne udfordret enevÊlden i skrifter og viser, men tÄlmodigheden slap op i 1799, hvor han landsforvistes. Thomasine ville imidlertid ikke med, da hun var blevet forelsket i den svenske baron EhrensvÀrd-Gyllembourg og Êgteskabet med Heiberg blev kort efter oplÞst. Thomasine og baron Gyllembourg blev gift den 17.december 1801.
Som mindepladen viser havde H. C. Andersen (1805-1875) sin bopĂŠl her pĂ„ 2.sal – bortset fra sin rejseaktivitet – fra 1.oktober 1848 til 13.september 1865 hos gĂŠstgiver og skibskaptajn Johannes Anholm (dĂžd 1860), og senere hans enke Joachime Anholm (f. Oppermann; 1812-1886) og dĂžtre. Andersen havde tre vĂŠrelser pĂ„ anden sal, der kostede ham 18 rigsdaler om mĂ„neden og desuden det privilegium, at kunne opsige lejemĂ„let nĂ„r han skulle pĂ„ rejse, samt tillige fĂ„ det igen nĂ„r han returnerede til KĂžbenhavn. Dog opsagde Madam Anholm (som Andersen omtalte hende) lejemĂ„let, da hendes ene sĂžn og en ung mand ved navn Bardenfleth skulle have vĂŠrelserne og Andersen mĂ„tte sĂ„ flytte 13.september 1865. Herfra tog han pĂ„ en mĂ„ned lang rejse i Sverige og lod sine ejendele deponere hos veninden Ida Koch (f. Wulff; 1806-1876).
Inden for voldene, matrikel 34, Sankt AnnĂŠ Ăster Kvarter, Fredet, opfĂžrt 1737 Der er et andet hus ikke sĂ„ langt fra, som kulturhistoriisk interesserede kan passere pĂ„ en byvandring, Constanze Mozarts hus – et stop pĂ„ din musikalske byvandring i KĂžbenhavn
Er der nogen mulighed for, at vi kan fÄ dine smukke billeder i det store format, Steen?
Ved du eller I andre noget om, hvad den store glaskuppel i det fĂžrste billede (skal) bruges til?
Jeg kan ikke huske have set eller hĂžrt om den fĂžr.
Bjovulf – jeg skal genuploade dem i aften efter 23 – det kan godt lade sig gĂžre. *S
PĂ„ forhĂ„nd tak đ
Og den mystiske glaskuppel?
HÞrer under Kulturministeriet via Nordaltlantisk Brygge sÄ vidt jeg kan se:
http://www.bryggen.dk/da/nordatlantens-brygge/information/
http://jyllands-posten.dk/kultur/article3404999.ece
Kubens bue anes pÄ det Þverste billede pÄ Þverst nÊvnte link, til venstre for den samme bygning der ses pÄ Steens billede, billederne er blot taget fra en anden vinkel.
Gratis i Ă„r:
http://www.bryggen.dk/da/skoletjeneste/kosmisk-rum/
Mange tak đ
@ Rune – Ja, nemlig! OgsĂ„ kaldet tandprotese. Vi har det fra tysk, som sĂŠdvanligt. Gebiss, afledt af beiĂen (bide)
Jeg ser at
Skulle de have vÊret 80-90 Är om at nÄ frem til H.C. Andersens mund ?
Gebis?
Ăr det löstĂ€nder?
Vi kan sÄ bytte med denne anekdote om Andersen.
Hans Cristian Andersen var en af de fĂžrste dansker, som
fik gebis. Det var et meget spekulativ gebis – noget med
en fjeder, der skulle hjĂŠlpe ham med at spise.
Ved et hofbal hos kongen kaster den gode Hans
sig ud i en lystig “spjĂŠtbazurka,, med et ungt fruentimmer
hvor han taber gebisset – han fĂ„r dog hurtig overblik over
situationen og fÄr samlet gebisset op og fÄr pust
savemult af.
Et var, at tabe bukserne foran kongen – men gebisset
det var for pinligt.
;.) tak, den kendte jeg ikke. Gebisser er vist ikke sĚalmindelige mere.
Jeg kan huske, da jeg som ung sejlede med Kungsholm til New York i 1965, jeg delte kahyt med to lidt ĂŠldre svensk-amerikanere, der havde vĂŠret en tur i deres gamle land. De parkerede deres gebis i et glas ved kĂžjen hver nat, hvad der vĂŠmmede min ungdommelige fĂžlsomhed noget…
Jeg husker endnu, hvad den ene sagde til mig: “God has told me not to smoke”
Jeg ryger nu stadig min pibe.
@ Steen, tak for et fint lille stykke Danmarks historie.
Lev Vel.