23
apr
Seneste opdatering: 24/4-13 kl. 1627
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Filippa von Platen, der af og til skriver her på bloggen, på Document og hos Thomas Nydahl, medvirker i Kulturradioens program om identitet – fra minut 25:50. I morgen sendes anden del her: I tiden 2: Förändring. Jeg kan forstå, der var en vis palaver om de nævnte blogs nu skulle kaldes “nationalistiske og stærkt højreorienterede,” eller bare dansk, svensk og norsk.

For mig spiller det nul rolle, men det satte et par tanker igang om sprogforskelle i Norden. Jeg begyndte med at google ‘nationalisme’ på svensk og på dansk: Dansk: Ca. 3.030.000 resultater (0,23 sekunder) – Svensk Ungefär 22 800 000 resultat (0,21 sekunder). Enter er der over syv gange så mange nationalister i Sverige, og/eller også taler vi i forskellige begreber.

Når vi i Danmark taler om nationalister, er det oftest om politiske bevægelser på den anden side af jorden – ikke om danskere. I Sverige er der ifølge sproget mange hjemlige nationalister. I Danmark er en nationalist lig med en chauvinist, i Sverige er det en Sverigedemokrat, Nationaldemokrat eller længere ude. Den sproglige shaming af det nationale er langt mere udbredt i Sverige end i Norge og Danmark. Hvorfor?

Hvis vi nøjes med at regne fra 1945, mener jeg der er der to afgørende grunde til, at ‘fædrelandskærligheden’ eller ‘nationalfølelsen’ har udviklet sig sprogligt forskelligt i Norden: Danmark og Norge var besat af tyskerne, og de var ikke neutrale under den kolde krig. Derfor har den almindelige forklaring, at nationalstaten er skyld i alt ondt, har haft mindre gennemslagskraft i Norge og Danmark. Alle der er voksne ud over en vis alder i Norge og Danmark er vokset op i samfund med en sund, tempereret nationalfølelse. Vi er også vokset op med en grundig kristendomsundervisning. I dag ville man muligvis sige, at den ville have gøre skolebørn til chauvinister og troende kristne, men det viste sig, at den ingen forkyndende virkning havde. Det blev ikke resultatet, det var snarere en vaccine imod nationalismens vrangbillede, chauvinismen, og den virker endnu. Jeg vil hævde, at den har vist sig mere effektiv i Norge og Danmnark, end flere generationers antinationalt præk i Sverige. At Norge producerede en Breivik, og ikke Sverige, er et af historiens mere lunefulde træk, man ikke kunne sandsynlighedsberegne.

Anderledes i Sverige. Internationalismen har spillet en langt større rolle på bekostning af det nationale, derfor ser man, at selv nationalt sindede svenskere benytter sig af internationalisternes sprog om sig selv: “Jeg er nationalist, men jeg er ikke racist,” kan man se skrevet. Ingen dansker eller nordmand, som er rigtig i hovedet, ville skrive sådan om sig selv. Jeg kan gribe mig i at beklage, at nazisterne ikke besatte Sverige, og at landet valgte neutraliteten. Den åndelige vægtløshed er heller ikke i eksistentiel betydning en sund tilstand.

Man ser den samme historisk-politiske forskel slå igennem i anvendelsen af ordet ‘islamofobi’. I Danmark anses det for et propagandaord, som kun benyttes af islamister og en enkelt socialdemokrat ved navn Jensen, i Sverige anvender akademikere det, som om det var videnskabeligt, neutralt beskrivende, og de skammer sig ikke engang.

Blandt andre af disse grunde, må Sveriges Radio kalde mig hvad de lyster, det siger mest om hvor SR nu befinder sig politisk og henviser ‘kun’ til en  kulturforskel, jeg alligevel ingen indflydelse har på. Man kan spørge, hvad der træder i stedet, når man nedbryder nationen kulturelt, mentalt, sprogligt og folkeligt. Et nyt “vi”, som mange skriver om? En ny, større enhed, som jo er EU’s trosbekendelse? Jeg tror ikke på det. Vi ser nu af et Sverige i opløsning, at en tilbagevenden til førnational tribalisme ligger for enden af den vej, et flertal af politikere har betrådt uden at rådføre sig med deres folk.

French rabbi, son stabbed in Paris synagogue

Attacker is a 28-year-old Iranian who escaped from a local psychiatric facility. French rabbi and his son were stabbed Tuesday morning at a Paris synagogue in the city’s 9th arrondissement by an Iranian psychiatric hospital fugitive yelling “Allahu akbar.”

Citing a member of the congregation who was attending the morning prayer services during the attack, the French news agency JSSNews reported that the attacker entered the Paris synagogue on la rue Saulnier and injured “Rabbi Baroukh” and his son in an assassination attempt. Baroukh and his son, 18, were stabbed in the neck, according to French newspaper Le Monde. The father was lightly injured. According to torahbox.com, the attack took place at the Beth-El synagogue. Neither Baroukh nor his son were in mortal danger, the report said. Times of _Israel

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Anonym

    “Hvis vi nøjes med at regne fra 1945, mener jeg der er der to afgørende grunde til, at ‘fædrelandskærligheden’ eller ‘nationalfølelsen’ har udviklet sig sprogligt forskelligt i Norden: Danmark og Norge var besat af tyskerne, og de var ikke neutrale under den kolde krig. Derfor har den almindelige forklaring, at nationalstaten er skyld i alt ondt, har haft mindre gennemslagskraft i Norge og Danmark.”

    Det er et godt spørgsmål hvorfor de tre skandinaviske “svaner” er så forskellige. Personligt ville jeg umiddelbart sige at Norge er det mest åbenlyst patriotiske og det tror jeg kan hænge sammen med lidt indre usikkerhed og “lillebrorskompleks”. Det har kun været selvstændigt fra Sverige i godt 100 år og før det var det de facto en dansk landsdel næsten siden vikingetiden, selvom det officielt var i ligeværdig “union” med Danmark. Men mere analytisk kommer jeg til at tænke på Schweiz når jeg leder efter en “kontrol case”, altså en der var udsat for den samme situation som man prøver at undersøge for. Og der synes jeg ikke pengene passer. Schweiz var også neutral under den kolde krig og det har nok også sammenhæng med at de, ligesom svenskerne, ikke blev invaderet af Tyskland. Altså fulgte Sverige og Schweiz den samme kurs efter krigen der havde virket for dem under krigen mens Norge, Danmark (og fx. Holland, et andet land der var “traditionelt” neutralt efter Napoleonskrigene og hvor lidt venlighed og eftergivenhed hist og her havde virket overfor Wilhelm II og overfor de allierede, i WWI). Men de var så kommet på andre tanker af Hitler’s invasion so besluttede at binde deres sikkerhed til de engelsk-talende stormagter der havde befriet dem fra Hitler. Så Sverige og Schweiz på den ene side og Danmark, Norge og Holland på den anden, fulgte den politik som deres respektive erfaringer under anden verdenskrig ligesom lagde op til rent pragmatisk.

    Men der synes jeg så også ligheden mellem Sverige og Schweiz hører op fordi Schweiz pardoksalt nok virker langt mere både patriotisk og pragmatisk end Sverige. Schweiz synes at sige ”verden må gøre som de vil men vores lille alpefæstning skal blandes udenom store ideer og projekter som NATO, kampen mod kommunisme og EU. Og samtidig opretholder Schweiz formodenligt det mest slagkraftige militær af nogen vestlige stat i 2-20 million indbygger klassen fraregnet Israel. Sverige har gjort det præcis modsatte (i påsken måtte danske F-16 fly på vingerne da russerne testede svensk luftberedskab mens der (vist) ingen svensk reaktion var.)

    Så jeg tror personligt at Sverige’s problem er et moralsk storebror-kompleks. Hvilket andet land m under 10 millioner indbyggere kunne finde på at omtale sig selv som en ”moralsk supermagt??” Og hvad i alverden er en ”moralsk supermagt??” Hvornår har Sverige befriet koncentrationslejre (UK, USA, Canada) eller før det jaget slave-skibe fordi det var ”det rigtige at gøre) (UK i 19. århundrede). Jeg tror Sverige’s problem var en ego-rus over at have undgået besættelse, været (meget værdsat) flugt-helle for danske jøder, modstandsfolk og allierede flybesætninger under krigen og siden nogle (meget imponerende, ingen tvivl om det) succeerer indenfor pop-kultur (ABBA) og industri/erhverv (Volvo, Saab, Tetrapak, Ikea) i efterkrigstiden. Desværre fik eliten i et reelt imponerende og foretagsomt land ”ego overdosis” og selvovervuderede styrken i deres egen kultur og, mindre sympatisk, fik travlt med at forsøge at virke moralsk bedre end særligt USA (fx. under Vietnamkrigen. Uanset USAs mange fejl der var det meget uretfærdigt at Palme sammenlignede USAs bombeangreb mod et stædigt, trodsigt, svigefuldt og aggressivt Nordvietnam med Holocaust.)

  • Morani ya Simba

    “Hvis vi nøjes med at regne fra 1945, mener jeg der er der to afgørende grunde til, at ‘fædrelandskærligheden’ eller ‘nationalfølelsen’ har udviklet sig sprogligt forskelligt i Norden: Danmark og Norge var besat af tyskerne, og de var ikke neutrale under den kolde krig. Derfor har den almindelige forklaring, at nationalstaten er skyld i alt ondt, har haft mindre gennemslagskraft i Norge og Danmark.”

    Det er et godt spørgsmål hvorfor de tre skandinaviske “svaner” er så forskellige. Personligt ville jeg umiddelbart sige at Norge er det mest åbenlyst patriotiske og det tror jeg kan hænge sammen med lidt indre usikkerhed og “lillebrorskompleks”. Det har kun været selvstændigt fra Sverige i godt 100 år og før det var det de facto en dansk landsdel næsten siden vikingetiden, selvom det officielt var i ligeværdig “union” med Danmark.

    Men mere analytisk kommer jeg til at tænke på Schweiz når jeg leder efter en “kontrol case”, altså en der var udsat for den samme situation som man prøver at undersøge for. Og der synes jeg ikke pengene passer. Schweiz var også neutral under den kolde krig og det har nok også sammenhæng med at de, ligesom svenskerne, ikke blev invaderet af Tyskland. Altså fulgte Sverige og Schweiz den samme kurs efter krigen der havde virket for dem under krigen mens Norge, Danmark (og fx. Holland, et andet land der var “traditionelt” neutralt efter Napoleonskrigene og hvor lidt venlighed og eftergivenhed hist og her havde virket overfor Wilhelm II og overfor de allierede, i WWI). Men de var så kommet på andre tanker af Hitler’s invasion so besluttede at binde deres sikkerhed til de engelsk-talende stormagter der havde befriet dem fra Hitler. Så Sverige og Schweiz på den ene side og Danmark, Norge og Holland på den anden, fulgte den politik som deres respektive erfaringer under anden verdenskrig ligesom lagde op til rent pragmatisk.

    Men der synes jeg så også ligheden mellem Sverige og Schweiz hører op fordi Schweiz pardoksalt nok virker langt mere både patriotisk og pragmatisk end Sverige. Schweiz synes at sige ”verden må gøre som de vil men vores lille alpefæstning skal blandes udenom store ideer og projekter som NATO, kampen mod kommunisme og EU. Og samtidig opretholder Schweiz formodenligt det mest slagkraftige militær af nogen vestlige stat i 2-20 million indbygger klassen fraregnet Israel. Sverige har gjort det præcis modsatte (i påsken måtte danske F-16 fly på vingerne da russerne testede svensk luftberedskab mens der (vist) ingen svensk reaktion var.)

    Så jeg tror personligt at Sverige’s problem er et moralsk storebror-kompleks. Hvilket andet land m under 10 millioner indbyggere kunne finde på at omtale sig selv som en ”moralsk supermagt??” Og hvad i alverden er en ”moralsk supermagt??” Hvornår har Sverige befriet koncentrationslejre (UK, USA, Canada) eller før det jaget slave-skibe fordi det var ”det rigtige at gøre) (UK i 19. århundrede). Jeg tror Sverige’s problem var en ego-rus over at have undgået besættelse, været (meget værdsat) flugt-helle for danske jøder, modstandsfolk og allierede flybesætninger under krigen og siden nogle (meget imponerende, ingen tvivl om det) succeerer indenfor pop-kultur (ABBA) og industri/erhverv (Volvo, Saab, Tetrapak, Ikea) i efterkrigstiden. Desværre fik eliten i et reelt imponerende og foretagsomt land ”ego overdosis” og selvovervuderede styrken i deres egen kultur og, mindre sympatisk, fik travlt med at forsøge at virke moralsk bedre end særligt USA (fx. under Vietnamkrigen. Uanset USAs mange fejl der var det meget uretfærdigt at Palme sammenlignede USAs bombeangreb mod et stædigt, trodsigt, svigefuldt og aggressivt Nordvietnam med Holocaust.)

    P.S. Beklager til norske og svenske læsere hvis ovenstående virker “arrogant.” Jeg forsøger at beskrive mit indtryk, ikke at udstille svenske eller norske fejl. Fx. kunne jeg bestemt ønske mig at dansk mentalitet nogle gange var ligeså “modigt” i fx. erhverslivet som den svenske mentalitet der har muliggjort fx. Volvo og Saab.

    • Erling

      Sverige og Schweiz har det tilfælles, at deres lande strategisk set er komplet værdiløse. Ingen krigsherre med respekt for sig selv ville gide ofre een eneste division på dem.

      Nogle lande er bare født heldige.

  • Ja, det hører med – et moralsk storebror-kompleks – og rækker længere tilbage i historien, ligesom det tæller med, at landet ikke har været i krig i 250 år. Det er en lang historie på få linjer.

    Norge er både Sverige og Danmark, både 17 maj tjulahopsa og en masse internationalister der lyder som svenskere. Deres Høyre er mindre nationale end danske konservative.

    Schweiz er lidt af et mirakel, hvordan har det kunnet lade sig gøre i over 500 år, et land som en mindst fire lande ? Jeg ved mere om Fondue au fromage og skiløb end om Schweiz’ historie, desværre.

    • PisseNisse i Hökarängen

      Njae..199 år räcker faktiskt (och det var mot Danmark). Går man några år längre tillbaks i historien, till rysskriget, så lever minnet ännu i Stockholms skärgård om ryssarnas bränder, mord, våldtäkter och plundring. Vi lite äldre riktiga män har dessutom alla gjort värnplikt, vilket vad jag förstår att bara en bråkdel av danska män gjort?

    • Morani ya Simba

      Steen, Norge både Sverige og Danmark giver god mening, også i lyset af at man nogle gange har fornemmet at den svenske elite har erklæret Norge for den åndelige “slagmark” mellem “dansk racisme” og “svensk tolerance” og anklaget Norge for at få “danske tilstande”.

      Pissenisse, ja var Sverige ikke med på Englands side under Napoleonskrigene mens Danmark jo gik med franskmændene efter det engelske angreb på flåden og København? Det var vel sådan I fik Norge? Jeg var for nylig forbi nationalmuseet i København da jeg havde et par timer at slå ihjel under en rejse og så der en bog om “Blodbadet i Stockholm.” Da jeg bladrede lidt i den kunne jeg faktisk bedre forstå hvorfor Sverige var så “uretfærdig og aggressiv” mod Danmark senere i det 17. århundrede under Karl Gustav. Der må have været et utroligt had til Danmark i den svenske adel dengang og det havde jeg aldrig tænkt over før.

      Iøvrigt, var Schweiz ikke også indblandet i Napoleonskrigene? Jeg synes at have læst at de endte med at omfatte samtlige europæiske stater på den ene eller anden (ofte begge til forskellige tider). (Nu bliver det helt OT men jeg har aldrig helt kunnet beslutte mig for hvad jeg skulle mene om Napoleon. Min store helt Winston Churchill var meget fascineret af ham og man må give “Franskmændenes Kejser” at ankomsten af franske tropper ofte var befriende for forfulgte mindretal og at de stater han invaderede og ommøblerede politisk, ikke ligefrem var små demokratier men gamle forstokkede autokratier; begge dele i diamentral modsætning til Hitler. Omvendt blev han selv mere og mere diktatorisk så det var nok godt at englænderne (og russerne) vandt til sidst. Men sammenligning m Hitler er ligeså moralsk urimelig som den er strategisk oplagt).

      • Pissenisse i Hökarängen

        Morani yS, jag borde kanske inte ha givit mig in på detta ämne då du säkert är mer påläst 🙂

        Men i korthet blev väl Sverige (av Frankrike) tvunget att förklara England krig, det var inget man önskade sig och nog Sveriges mest fredliga krig, ingen skottväxling förekom mellan länderna. Det var tom så att engelska fartyg (inkl krigsfartyg) långa tider fick säker hamn hos fienden Sverige (vissa engelsmän deserterade tom och fick omgående “uppehållstillstånd” dvs accepterades så länge de arbetade och försörjde sig själva) Norge tog vi väl in genom fälttåget 1814.

        Ja, Danmark har varit arvsfienden, det var därför ett mycket omfattande assimileringsprogram (mycket lyckat förutom några skåneseparatister som skriker efter billig dansk öl) var nödvändigt i de nya landskapen 🙂 En liten tröst i sorgen över förlusten av vår östra landshalva till ryssen.

        Men visst inser jag att våra nordiska bröder kan gotta sig i vår prekära ställning just nu. En mycket relevant fråga är om den urgamla statsbildningen Sverige kommer att överleva i sin nuvarande form. Det är som jag ser det ett sorgligt, desillusionerat land och vissa likheter med Sverige 1810-1840 finns. Även om vi än så länge lever på lånad tid, med lånade pengar så kommer räkningen.

        • Morani ya Simba

          “Men visst inser jag att våra nordiska bröder kan gotta sig i vår prekära ställning just nu.”

          Jeg godter mig BESTEMT ikke over Sverige’s situation. Jeg beklager hvis jeg nogle gange er stødende m min lidt bramfrie stil når jeg beskriver Sverige. Men jeg elsker Sverige. Jeg er vild med de store skove med alle de dyr jeg savner i Danmark (elge, bjørne, losser; vi har lige fået ulve i Danmark igen 🙂 ), jeg kan godt lide almindelige svenskere og har endda datet et par flickor. Der er ingen skadefryd fra min side. Jeg ønsker at danskere, fra DF til almindelige mennesker, gør alt vi kan for at hjælpe en fornuftig svensk debat om indvandring på vej. Men det er altid svært at hjælpe udefra. Og vi har også vores egne problemer. Vi er ikke selv “ude at skoven” så at sige.

        • PisseNisse i Hökarängen

          All in good taste, Morani 🙂 Inga problem här, det kan nog finnas befogad skadeglädje också, inte minst mot uppblåsta Danmarksbashare som Sundström, när hennes luftslott rasar. Men som alltid brukar eliten rädda sig och sin cash och vanlig medeklass får notan. Så även denna gång. Utan en svensk strävsamt arbetande och skattebetalande medelklass, inget luftslott. Inga höga tinnar och torn att ropa ut den godkända sanningen ifrån och inga skattebetalare att tukta..bara lite till…lite hårdare

          Jag tycker det är bra att Danmark finns till hands. Danskar har lättare än nästan alla andra av jordens folk att syna den svenska offentliga bluffen, att se igenom det förljugna Sveriges glättiga fasad. I övrigt är det väl bara Reepalu som börjar att göra sig ett namn som internationellt känd antisemit. Han har ju även Israels ögon på sig. I övrigt positionerar sig Sverige fortfarande som “moralisk stormakt” och har tom mage att driva “demokratiprojekt” inom ramen för biståndet och förfasa sig över bristande yttrandefrihet i andra länder. I alla offentliga, utländska sammanhang försöker man hålla bilden uppe av ett fredligt, säkert och demokratiskt Sverige, en saga om ett Sverige utan gruppvåldtäkter, galopperande kriminalitet, politiskt våld och berufsverbot. Och eftersom det är en enorm eftersläpning på landsstereotyper lever fortfarande den bilden kvar på många håll.

          Men ju närmare man kommer; språkligt, geografiskt och kulturellt, desto svårare att luras (så länge till). Och Danmark ligger nära i alla dessa avseenden. Det medför att många danskar inte går att att lura längre och det är vi förstås tacksamma för! You can fool some of the people some of the time..osv..Applicerbart, här med.

          Vi er ikke selv “ude at skoven” så at sige.

          Exakt. Ni måste hjälpa er själva först. Och ingen annan än svenskarna kan rädda Sverige. Jag brukade säga på exilen att Danmark har en 50/50 chans att styra upp situationen. Sveriges chans att klara de förestående prövningarna på ett någorlunda fredligt sätt och i ett stycke är sämre. Mycket sämre.

    • Marit

      Angående nasjonalisme : Norge har vært under både Danmark og Sverige i tidligere tider. Derfor har feiringen av vår nasjonaldag (17.mai) betydd så mye for oss nordmenn. Men nå er det, etter masseinnvandringen startet, kommet mange tegn fra AP-politikere om at det norske skal nedtones. Vår fhv. utenriksminister, Jonas Gahr Støre (AP), har lansert ideen om “Det Nye Norge” og “Det Nye Vi”.

      Likeledes har han nedsatt en kommisjon som skal utarbeide ” En Ny Nasjonalfølelse.” Som om den kan tegnes på et tegnebrett !
      Denne NYE nasjonalfølelsen skal være ferdig og bli presentert for folket i 2014, da vi feirer 200 år for vår Grunnlov. Jeg må si at jeg alltid har vært fornøyd med den gamle nasjonalfølelsen, og det er heller ikke noe folkekrav om en ny !
      Vi har fått en ung, 28 år gammel kulturminister som er muslim. Hun ble forespurt om hva norsk kultur er. Hennes svar var: pinnekjøtt (av sau) og kålrabistappe. Hun ønsker hijab til politiuniformen samt at hun synes arrangerte ekteskap er helt OK.
      Det skal bli godt å bli kvitt denslags politikere (AP, SV og SP) til høsten.

  • Der er ingen tvivl om at nationalisme har en “dårlig” klang og af mange danskere sættes lig med chauvinisme. Men hvem er det, som har haft definitionsretten på dette begreb? …..

    Ordet er sammensat af nation og -isme. Så hvordan kan man logisk tolke begrebet andet end at det må have noget med nationen at gøre.

    Hvordan blev det defineret i de gode gamle dage:

    “Overdreven yderligtgående nationalfølelse” ifølge :http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0724.html

    Vor Tids Konversations leksikon :”Betegn. for en stærk udpræget national tænkemåde; går denne over til at blive yderliggaaende, kaldes det chauvinisme (s.d.)”

    Kunne være interessant med flere gamle opslagsværkers bud på begrebet.

    Men hvad kalder man så idag den retning, som vil kæmpe for nationens overlevelse, når denne er stærkt truet.

    Hvad kan jeg kalde mig selv ?

  • Svend Andersen

    @Steen, vedr. den forskellige udvikling i de nordiske lande efter krigen:

    Erik Meier Carlsen holdt i 2011 et tankevækkende foredrag om emnet i Trykkefrihedsselskabet, i anledning af Mikael Jalvings bog ‘Absolut Sverige’ – du har et link til det under videoer, men videoen er fjernet ‘af ophavsmæssige årsager’ (??) – er det EMC der har ønsket den fjernet?

    Videoen kan stadig ses her: http://www.youtube.com/watch?v=XueOAfY-ffc – kan varmt anbefales.

    • @Svend Andersen: Tak ! You Tube lukkede den konto, jeg har åbenbart ikke fået ført EMC over på min nye. Jeg skal huske at gøre det.

  • Anonym

    Jeg begyndte med at google ‘nationalisme’ på svensk og på dansk: Dansk: Ca. 3.030.000 resultater (0,23 sekunder) – Svensk Ungefär 22 800 000 resultat (0,21 sekunder).

    Hæhæ…

    Godt googlet.

  • Erling

    Godt googlet.

  • Pingback: billig service volvo malmö | bilerdanmark.com()