3
jun
Seneste opdatering: 3/6-13 kl. 1727
17 kommentarer - Tryk for at kommentere!

af Tim Pallis

For et moderne øje er Muhammeds karakter i den grad usympatisk. Det lægger man bestemt heller ikke skjul på i islams sunnah-skrifter Siraen og haditherne. Man får et meget negativt indtryk, når man læser om ham i disse tekster. Vi må dog være forsigtige med ikke at fejlfortolke i overensstemmelse med vore dages moralbegreber. Familieetik og moral var ganske anderledes i den arabiske middelalder.

Man kan heller ikke bruge ret meget af vor egen middelalders moralbegreber nu til dags. Det er forøvrigt ikke længere end 225 år siden, at man her i landet huggede kriminelle og politiske fjender i småstykker på skarfottet og hængte dem op på hjul og stejle.

Den nyere islam forskning tyder på, at de islamiske lærde i samarbejde med magthaverne i de første 300 år efter Muhammeds påståede død i 632 konstruerede en virkelighed omkring Muhammed, som var gennemtænkt i mindste detalje. Skønt de biografiske oplysninger ligner et karaktermord, er der slet ikke tale om et sådant, men om en nøje formuleret strategi med vægt på, at Muhammed skulle fremstilles som “profeternes segl” dvs. den allersidste af familien Abrahams ætlinge. Derfor måtte Muhammed hverken have sønner eller adopterede sønner, der overlevede ham. Alle mandlige efterkommere af Abraham kunne nemlig blive profeter. Men i og med at Muhammed er “profeternes segl”, skulle der ikke komme flere profeter efter ham.

De moralsk forkastelige beretninger om Muhammed i de kanoniske skrifter må ses som nødvendige konstruktioner i et teologisk og politisk fremtidssyn, som det kan være vanskeligt at gennemskue. Der er sandsynligvis ikke historisk belæg for noget som helst, der er beskrevet i sunnahen om Muhammed og hans familie. Det er altsammen en biografisk konstruktion til brug for en fremtidig teologisk og politisk magtovertagelse af verden. Alt i de kanoniske tekster handler om at styrke Muhammeds status som både profet og det perfekte menneske til efterlevelse af alle muslimske mænd.

Islams konstruktion har igennem 1400 år vist sig at være endnu mere skarpsindig udtænkt end selv Niccolò Machiavellis (1469-1527) bog Fyrsten, som er en lærebog i hvordan man får magt og beholder den skrupelløst. Det er en nøgtern og ironisk anbefaling af kynisme og en opfordring til hårdhændet behandling af modstandere. Fyrsten er Vestens bud på, hvordan man i et enevældigt politisk system kan fastholde magten i fremtiden. Tokugawa regimets politik overfor de store lensherrer i Japan (1600-1868) er et andet skarpsindigt og effektivt bud på at beholde magten.

Den 13. Februar 2013 udtrykte Det Muslimske Broderskabs åndelige leder i Qatar Yusuf al-Qaradawi (f. 1926) til Al-Jazzeras “Sharia og liv” show, at anvendelsen af dødsstraf for de, der forlader islam, er en nødvendighed, idet han tilføjede: “Hvis man havde afskaffet apostase straffen ville islam ikke eksistere i dag”. Det er et interessant bud på, hvordan man i islams politiske konstruktion bruger en afskrækkende metode for at bevare magten i fremtiden. Der er ikke forskel på religion og politik i sharia islam.

Der er mange andre detaljer i islams konstruktivisme, som jeg kan nævne i flæng uden af komme nærmere ind på de enkelte ting: Halal og Haram; tilladt og forbudt; rent og urent; at kvinden ikke har nogen stemme i samfundet; æresdrab på kvinder; voldtægt, som ikke straffes; drab på homoseksuelle; ingen kunstnerisk frihed; ingen ytringsfrihed; dødsstraf for kritik af Muhammed og islam; enhver fredstraktat udløber før 10 år; intet erobret land i historien opgives; vantro er et angreb på islam; forældre, som dræber deres børn, straffes ikke; osv. osv.

Konstruktivismen i sine mange former har gjort sit indtog i de fleste humanistiske og “progressive” institutioner overalt i verden. Især social-konstruktivismen har været en yndet “videnskabelig” metode, selvom den mere ligner politisk propaganda. Man kunne fristes til at sige, at social-konstruktivismen har “sejret ad helvede til”.

Selv om det er sund fornuft, at man ikke bryder sig om den ide, at sproglige formuleringer skaber virkeligheden, fordi det omvendte også er sandt, at virkeligheden kan italesættes, så er det med den nyeste islam- og Koran forskning blevet helt klart, at Muhammed og hans religion først blev til virkelighed gennem sproglige formuleringer 60-100 år efter hans påståede død.

Den vigtigste kilde i den nyere Koranforskning er nok Christoph Luxenberg: The Syro-Aramaic Reading of the Koran: A Contribution to the Decoding of the Language of the Koran, Berlin: Verlag Hans Schiler, 2000. Der er flere andre gode kilder, men for at samle disse ting på den bedste måde med alle de vigtige henvisninger, vil jeg anbefale Robert Spencers bog: Did Muhammed Exist? An inquiry into Islams Obscure Origins, Wilmington, Delware 2012.

Med denne velformulere og grundige bog er der nu skabt en banebrydende historisk og social konstruktion uden at gå i kulturmarxisternes fodspor. Islam er ganske enkelt en konstruktion af format, som det er svært at fatte.

Muhammeds liv og gerning er en konstruktion uden sidestykke i verden. Så skulle det da lige være de andre grundlæggere af verdensreligionerne. Der er nemlig heller ikke historisk belæg for meget af det, som teologer og religionshistorikerne har troet på og forsket i til alle tider.

Robert Spencer er en af verdens bedste islamforskere og samtidig nok også den mest betydningsfulde og mest velunderbyggede islamkritiker. Han er direktør af bloggen Jihad Watch, som er et program under David Horowitz Fredom Center. Han er forfatter af 12 bøger og et utal af artikler om Islam på andre blogge som f.eks. Frontpage Magasin og American Thinker.

Hvis moderne politikere og journalister ikke dagligt holder sig skimmende underrettede gennem Jihad Watch, ved de faktisk ikke, hvad der foregår i den islamiske verden. Jihad Watch er uden tvivl den bedste kilde til at forstå, hvad Islam er og er ude på, og hvilke lidelser og problemer den skaber overalt i verden hver eneste dag.

Det tidligste biografiske materiale om profeten Muhammed er Sirat Rasul Allah skrevet af Ibn Ishaq (d. 773) i 760 omkring 125 år efter Muhammeds “historiske” død i 632. Selv muslimske lærde lægger ikke skjul på, at de efterfølgende talløse beskrivelser af Muhammeds liv og gerning i haditherne blev fabrikeret på baggrund af forskellige politiske og teologiske hensyn.

Tres år forløb før de arabiske erobrere og de erobrede overhovedet nævnte noget som helst om personen Muhammed, Koranen eller Islam. Koranen blev sandsynligvis konstrueret på baggrund af noget eksisterende materiale, som indeholdt kristne, monofysitistiske før-islamiske tekster. Klippemoskeen er en af de tidligste vidnesbyrd.

Klippemoskeen, som ligger 200 meter fra Al Aqsa Moskeen på tempelpladsen i Jerusalem, blev bygget mellem 687-692 af Umayyade kaliffen Abd al-Malik ibn Marwan (685-705). Al Aqsa Moskeen blev oprindelig bygget omkring år 715, men er gennem tiderne flere gange blevet ødelagt af jordskælv og bygget op igen. Klippemoskeens placering undgik heldigvis disse ødelæggelser.

Klippemoskeen ligger på tempelbjerget i Jerusalem og er bygget lige oven på det sted, hvor Salomons tempel og det andet Herodes den Stores tempel oprindelig stod. Derfor står den over den klippe og klippehulning, hvor Pagtens Ark måtte have stået i Salomons tempel. Herodes den Stores tempel blev fuldstændig ødelagt, da romerne år 70 evt. ødelagde Jerusalem og udslettede den jødiske kultur.

Klippen, som Klippemoskeen er bygget over, er det såkaldte Morijas bjerg, hvor Abraham (Ibrahim) ifølge 1.Mos. 22,2 skulle ofre sin søn Isak (ifølge Koranen Ismail). Det er også bjerget, hvorfra Muhammed fór til himmels. Klippemoskeen opfattes som et skrin eller en helligdom og er derfor ikke en moské. Al Aqsa Moskeen er derimod en rigtig moské, hvor muslimer kommer til fredagsbøn og hører imamens politisk-religiøse tale.

Inskriptionerne i Klippemoskeen henviser ikke til Muhammed, men til Jesus. Det er dog tydeligt, at de mange inskriptioner formulerer begyndelsen eller afslutningen af islams trosbekendelse shahada eller forskellige omskrivninger af den. Det er bemærkelsesværdigt, at den sidste del af shahada, at Muhammed er Allahs budbringer, ikke forekommer. Egenavnet Muhammed er ikke med i inskriptionerne, men ordet “muhammed”, som også er en ærebetegnelse for Jesus.

Derfor kunne disse tidlige inskriptioner tyde på, at islam står på skuldrene af en kristen monofysitistisk tradition. Det vil sige, at de tidlige arabiske erobrere var kristne monofysitister, som på kaliffen Al-Maliks tid fandt ud af, at de stod sig bedre politisk og kulturelt i fremtiden ved at adskille sig skarpt fra kristendommen og omdefinere deres tro til en ny-religiøs bevægelse ved navn islam.

Kristendommen var alligevel på det tidspunkt blevet til en “polyteisme” i og med sin guddommelige treenighed. Der var ikke længere plads til endnu en kristen monofysitistisk religion. Således blev myten om islams monoteistiske profet Muhammed skabt. Disse ting ser ud til at finde sted i begyndelsen af 700-tallet.

Inskriptionerne som dekorerer det indre af klippemoskeen udtrykker helt klart en kritisk polemik mod den treenige kristendom samtidig med, at den fremhæver Jesus som søn af Maria og en sand profet. Formuleringen la sharika lahu, der betyder “Allah har ingen ledsager” gentages fem gange.

Kristendommen var blevet statsreligion i det romersk-byzantinske imperium fra midten af 300-tallet. Den var på sin sidste doktrinære udvikling mod kristen ortodoksi, da de monofysitistiske araberne erobrede det byzantinske Syrien og Egypten i 634-55.

Det var kaliffen Abd al-Malik, der udskilte en variant af kristen monofysitisme og kaldte den islam. De efterfølgende arabiske ledere udformede nu islam i politisk øjemed. Man skal være klar over, at de arabiske kilder om Muhammed er sene, tendensiøse og ikke underbyggede af arkæologisk eller epigrafisk evidens.

Den nyere koran-forskning har afsløret det kætterske, at Koranen sandsynligvis ikke fra først af er skrevet på arabisk. Der er noget lunkent ved, at Koranen igen og igen insisterer på, at den er skrevet på arabisk. Det påstås altså, at Allah taler arabisk. Det er imidlertid helt tydeligt, at der er ikke-arabiske elementer i Koranen. Disse elementer er jødiske og kristne kilder, som kan bestemmes. Nogle dele findes i det Gamle Testamente, men de fleste er fra den jødisk apokryfe og rabbinniske litteratur f.eks. Mishnah Sanhedin eller Esters Bog Targum.

Det kristne folkeeventur “Syvsoverne fra Efesos” blev til suraen “Hulen” i Koranen. Det handler om 7 hyrder, der ikke vil give afkald på deres kristne tro. Som straf murede den romerske kejser Decius (249-51) dem inde i en hule. 300 år efter vågnede de op og troede, at de kun havde sovet en enkelt nat. Dette tema er blevet brugt af en fundamentalistisk gruppe i Egypten ved navn Takfir wa Hijra, som var forløber for Al-Qaeda. Det drejer sig om at være “sovende celler” altså om udvandring, ubemærket forberedelse og forstillelse.

De historiske, arkæologiske og epigrifiske godbidder, som man hæfter sig ved i den nyere Muhammed- og Koran-forskning kan ikke bevise, at Muhammed ikke er en historisk person, men de antyder alligevel en helt anden historie, end den vi er blevet fortalt af de islamiske lærde gennem tiderne.

Muhammeds dødsår 632 bliver først omtalt 100 år efter hans påståede død. En ukendt kristen kilde omtaler ganske vist en arabisk profet bevæbnet med et sværd omkring 635. De tidligste beretninger fra de folk, som araberne erobrede i midten af 600-tallet, omtaler hverken Muhammed eller Koranen eller islam som arabernes religion. Araberne kaldes ismaelitter, saracenere, muhajirun eller hagarianere, men aldrig muslimer.

De arabiske erobreres mønter og inskriptioner nævner ikke islam eller Koranen de første 60 år. Ordet Muhammed er ikke kun et egenavn, men også en betegnelse for noget ærefuldt. På de mønter det forekommer er det ledsaget af et kors. På en palæstinensisk mønt fra omkring år 640-650 står “muhammed”, men figuren på mønten holder et kors. En anden mønt fra omkring 670 afbilder Umayade kaliffen Muawiya (661-680), der holder et kors med en halvmåne på toppen. I året 685 præger regenten over Arabien, Iraq og Persien Abdullah ibn Az-Zubair mønter, som erklærer, at Muhammed er Allahs profet. I 696 kommer så de første mønter, som ikke længere har en afbilding af herskeren, men derimod islams trosbekendelse shahada. Man begynder at høre om Muhammed som islams profet og islam i 690erne under kaliffen Abd al-Malik (685-705). Mønter og inskriptioner præges nu med den islamiske trosbekendelse.

Det arbiske alfabet, som Koranen er skrevet i, eksisterede ikke i det tidlige 600-tallet. I 690erne bliver arabisk det skrevne sprog i det arabiske imperium og erstatter hermed syrisk-aramæisk og græsk, som tidligere var både skrift og talesprog overalt. Det syrisk-aramæiske sprog er en dialekt af det aramæiske sprog. Jesus talte aramæisk, som alle andre jøder.

Koranen blev ikke, som de islamiske historikere fortæller, samlet og distribueret af kaliffen Utman (644-656). Hverken arabere, kristne eller jøder i området nævner Koranen før tidligt i 700-tallet. Det hævdes i en hadith, at kaliffen Abd al-Malik samlede Koranen. Flere hadither rapporterer nu, at det var Hajjaj ibn Yusuf, der var guvernør i Iraq under Abd al-Malik, som samlede, standardiserede og udgav Koranen.

Han tilføjede også de meget vigtige diakritiske tegn i teksten, som gør læseren i stand til at skelne mellem forskellige arabiske konsonanter og dermed få mening i teksten. Derpå tilintetgjorde han flere forskellige andre afvigende eksemplarer af teksten. Han distribuerede derefter sin udgave af Koranen til de arabiske provinser. Recitation af Koranen stammer også fra denne tid. Disse oplysninger stammer fra en senere hadith, så det er måske ikke så mærkeligt, at den kristne forfatter Johannes af Damascus i året 730 skriver ret så detaljeret om den islamiske teologi og om suraerne, men ikke nævner Koranen ved navn. Noget kunne tyde på, at Koranen endnu ikke eksisterede på den tid.

Abbasid dynastiet erstattede Umayyad dynastiet år 750, og hovedstaden i det arabiske imperium blev Bagdad år 762. Under Abbasiderne begyndte det biografiske materiale om Muhammed at opstå først og fremmest i Ibn Ishaqs Muhammed biografi Sirat Rasul Allah fra omkring 760 og senere i haditherne.

Det er nu let at forstå, at Abbasiderne i de følgende år kritiserer Umayyaderne for ugudelighed, umoralsk levned og dårlig styring af imperiet, for det er jo Abbasiderne, som skaber og konstruerer Muhammed myten, Koranen og Sunnaen. De har nok vidst, at Umayyadernes politiske filosofi hvilede på en før-islamisk monofysitistisk tro, og det kunne de ikke bruge til noget, for Muhammed myten og Al-hijra år 622 (flugten til Medina), som de konstruerede, skulle være islams centralnervesystem. Der var styrke i at vise omverden, at islam var mindst 125 år ældre end den egentlig var.

Dette biografiske materiale placerer Muhammed i et område af Arabien Mekka og Medina, som slet ikke har været kendte centre for handel eller pilgrimsrejser på den tid ifølge moderne historikere. Der findes ikke noget biografisk værk om Muhammed, som ikke på en eller anden måde er i overensstemmelse med ibn Ishaq. Hvis ibn Ishaq på den anden side ikke er en historisk verificerbar kilde, findes der ingen sådan overhovedet. Hvis ibn Ishaq er fiction er der ingen historisk sandhed om Muhammed. Den hollandske islamforsker Johannes J. G. Jansen skriver: “At bevise eksistensen er undertiden vanskeligt, men at bevise ikke-eksistensen er simpelthen umuligt.”

Der er heller ingen arkæologske spor, som bekræfter den traditionelle fortælling om Muhammed og den tidlige islam. Det man har er fortællinger og genfortællinger. De oprindelige arabere før Muhammeds tid var heller ikke polyteistiske hedninge eller animister, som de biografiske fortællinger hævder – de var monoteister eller monofysitister.

Der er nogle meget store perspektiver i den nyere Muhammed- og Koranforskning. Det drejer sig om den historiske dokumentation for Muhammeds eksistens, som viser sig at være så tvivlsom, at det nok snarere drejer sig om en Muhammed myte og om samlingen og distributionen af Koranen på et andet tidspunkt end den islamiske kronologi fortæller os.

Det er selvfølgelig hovedsagelig nyere vesterlandste akademikeres historiske analyser, som fører an i denne forskning. Ingen muslimske lærde tør bevæge sig ind på disse områder uden at blive betragtet som frafaldne og hjemfaldne til dødsstraf. Den betydelige tyske Koran forsker Christoph Luxenberg har valgt at bruge et pseudonym som navn i denne forskning for ikke at udsætte sig for resten af livet at skulle leve under politiets beskyttelse. Det er farligt at forske i sandhed og virkelighed og dyrt for samfundet, som egentlig slet ikke bryder sig om at have udgifter i forbindelse med disse såkaldte “bigotte” og “højreekstremistiske” forskere.

Grunden til at jeg i dette essay har beskæftiget mig med denne forskning er, at den faktisk har konsekvenser for en umulig eller mulig reform af islam. Der er ikke mange realistiske islamforskere og islamkritikere i denne verden, som tror på, at det er muligt at reformere islam. Det er begrundet i, at Koranen er et uskabt værk, som befinder sig et sted i himlen og er formidlet til den sidste profet via ærkeenglen Gabriel. Koranen er derfor ikke et menneskabt værk, men Allah ønske om, hvordan mennesker skal leve, og hvem de skal holde nede eller udslettes. Koranen kan derfor ikke reformeres.

Nu kommer der så en forskning, som stærkere end nogensinde kan påvise, at Koranen er et menneskeværk, som er samlet og distribueret på et langt senere tidspunkt end de islamiske historikere påstår. Muhammed-biografierne er konstrueret til lejligheden, som er arabernes erobringer og udviklingen af deres imperium. Det er ingen nyhed i verdenshistorien, at en magtfuld elite skaber en religiøs og kulturel legitimitet for at kunne bevare og udvikle sin magt og sine besiddelser.

Mange steder i verdenshistorien har det vist sig, at en magtfuld klan skaber et revolutionerende kraft- og krigs-center for først at bemægtige sig det samfund, den var skabt af. De erobrer derpå også de nærliggende samfund. Vi har set det ikke alene i Europa, men også i Indien, Kina og Japan. De nye krigsherrer vil magten, men har ikke enten den forfinede kultur, som det oprindelige samfund havde eller som de erobrede samfund har skabt gennem århundredes udvikling.

De nye magthavere og erobrere må derfor hen ad vejen legitimere deres religiøse og kulturelle ansigt ved at importere eller skabe en ny religiøs og kulturel identitet. Dette skete sandsynligvis også for de arabiske erobrere. De erobrede ikke verden fra Nordafrika til Indien på troen om islam og islams profet Muhammed. Nej! De opfandt og konstruerede Muhammed og hans islam for at kunnne legitemere deres åndelige og universelle ståsted i den situation de befandt sig i efter erobringerne. Det var en situation, hvor det i løbet af 700-tallet så ud til, at de arabiske krigsherrer kunne fortsætte udbygningen af deres imperium.

Hvis dette er tilfældet har vi en situation, som er menneskabt, og det har meget stor betydning for Muhammed og Koranens legitimitet som uskabt institution. Det vil i fremtiden betyde alt for en reformation af legenden om Muhammed, som det perfekte menneske og Koranen som et Guds skabt værk.

I og med den moderne jødiske og kristne forskning er det blevet nogenlunde klart, at der ikke er historisk dokumentation for, at Abraham, Salomon, David eller Jesus er historiske personer. Hvis Muhammed heller ikke er en historisk person, så kan islam ligesom judaismen og kristendommen reformeres.

Det vil sikkert finde sted i løbet af dette århundrede. Måske skal der nogle religionskrige til for at komme dertil, eller det vil gå, som det gik Sovjetuniunen. Det er Vesten, der fører akademisk an i denne udvikling, hvis universiteterne tør. Men det kan også være, at den islamiske ulama hellere vil have et ragnarok end at indrømme, at Koranen er skabt af mennesker for at legitimere deres erobring af verden.

Tim Pallis

Af samme forfatter: Islam og den rationelle fornuft, Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen, Islam og det pæne selskab, Krasnik er en falskmøntner.

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

17 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] samme forfatter: Den politisk-religiøse konstruktion af islam. Islam og den rationelle fornuft, Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen, Islam og det […]

trackback

[…] samme forfatter: Den politisk-religiøse konstruktion af islam, Islam og den rationelle fornuft, Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen, Islam og det […]

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

“For et moderne øje er Muhammeds karakter i den grad usympatisk.”

Lige en hurtig drive-by kommentar for nu: ENIG!!! Det jeg har læst om ham gør ham SÆRDELES uegnet som “moralsk forbillede!!”

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Ligegyldig hvordan Islaam opstod helt tlibage i den tidlige middelalder , så er udformningen af Mohammeds katastrofale Personlighed et udtryk for mandsidealet i den samtidige arabiske klan-dominerede anti-kultur . Hvis Islaam er en trussel mod menneskehedens fremtid , så er det ikke på grund af dens teologiske obygning , men fordi rollemodellen Mohammed har været med til at forevige og forherlige et primitivt mandsideal som forlængst skulle være smidt på historiens og evolutionenes losseplads . I den vesteuropæiske kultur er mandsidealet kolapset eller IMPLODERET i en sådan grad , at det muslimske muhammed-klone ideal praktisk talt står uden konkurence, hvilket… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

Se lige denne video –

Da Muhammed så, at ingen kom til hans nye vantro af egen fri vilje
– da hviskede satan i hans øre ” du skal ikke bede dem om at komme til
islam – du skal tvinge dem til, at underkaste sig islam og blive “Allahs slaver,,.
Siden da har islam udslette mere end 300 millioner samt ca. 200 millioner
slaver. Det er mere end alle andre forbryder organisationer til sammen og det siger jo, alt!
Se dette klip ca. 10 min.

http://www.radicalislam.org/videos/islam-was-not-me?utm_source=MadMimi&utm_medium=email&utm_content=Jihad+on+Campus&utm_campaign=RI+Newsletter+58&utm_term=58-vid_jpg

T. Snorrason
T. Snorrason
10 years ago
Reply to  Allan Hansen

Sandsynligvis var alle onkel Mo´s metafysiske samtaler ikke med Ærkeenglen Gabriel, men snarere med djævelen, som han jo selv fortæller nu og da “narrede” ham. Da enken, for hvem han var “toy.boy”, døde, ændrer onkel Mo tilsyneladende karakter og bliver et monster, som i ethvert civiliseret samfund hurtigst muligt var blevet ekspederet ud af livet. Men nej, han er det perfekte menneske!!!! indtil personlighedsændringen synes han mere og ikke mindst i begyndelsen af sin “karrierre”, at have været et pænt menneske, men derefter går det løs med voldtægter, småpiger, drab, mord osv. Læger har omkring 1900 diagnosticeret tilfældet onkel Mo… Read more »

pk
pk
10 years ago

Åh jo, hvis I finder Ekstrabladet for i dag . lederen om DF , tørklæder m.m..
De, bladet har intet forstået.
En så overbærende holdning og så nedladende over de umulige fra DF og deres holdning til islam.
Ganske sigende , een vil gerne se den lederskribent om 10 år.

pk
pk
10 years ago

Takker Tim Pallis for et informativt indlæg..Ja én kan takker mange for så mange fine indlæg. Her på snaphanen.

Desværre er det , udi Islamforskningen, her til lands endt med, at islam i Danmark forstås ud fra,
hvad Politikens journalister mener om islam.
Desværre.

T. Snorrason
T. Snorrason
10 years ago

… og meget betegnende, at det i Saudi Arabien er næsten umuligt at få tilladelse til arkæologiske udgravninger uden nøje kontrol. De regerende ved utvivlsomt udmærket, hvad den egentlige baggrund for Koranen og profetmyterne er, og det ville jo være meget ubelejligt, hvis og når der uvægerligt vil dukke diverse beviser op, som strider mod fortællingen. At man i vestlige, sekulære og industrialiserede samfund stadig gider beskæftige sig med “dialog”, forståelse osv med islamer en gåde. I stedet bør man, som i de tidligere, mere religiøst orienterede europæiske samfund, afvise islam totalt, idet der ingen tvivl er om islams indhold… Read more »

Prudentius
10 years ago
Reply to  T. Snorrason

Nemlig, godt skrevet!

Multikulturen er et fuldstændigt hovedløst projekt. Man føre alene politik udfra en umulig og dybt lallet fremtidsvision, og har således fødderne solidt plantet i den blå luft.

Sikke dog en brutal omgang buksevand der er på vej til de multikulturelle. Alle vil hade dem inderligt, både de indfødte befolkninger de har forrådt og de islamiske klienter de har importeret.

Av, av, av…

Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
10 years ago

Tak til Tim for denne redegørelse. Som det siges på udenlandsk: “evidence is proof – proof is evidence”. Og bortset fra mønter er indskriptionerne på Omar-moskeen den ældste skriftlige kilde til islams fremkomst – altså år 692 e. Kr. Det er påfaldende, at hovedbudskabet her er distancering fra kristendommen og jødedommen. Det samme gælder koranens og hadiz-teksternes evindelige understegning af, at araberne var “hedninge” i tiden før den fiktive profet Muhammed. Meget tyder nemlig på, at kristendommen var udbredt over hele den arabiske halvø. Din omtale af guvernør Hajjaj i Iraq er specielt interessant, da han med uhørt brutalitet banker… Read more »

Anonymous
Anonymous
10 years ago

….og blandt de regerende i Saudi Arabien er man sikkert fuldt klare over fupnummeret, idet man ikke tillader arkæologiske udgravninger uden særlige tilladelser. Det ville jo være kedeligt, hvis noget ukontrollerbart skulle dukke op og bringe tvivl om Allah og hans rablende profet og sendebud. Islam er ondskabens evangelium, en kult skabt og udviklet for potentielle røvere og røverbaroner. Der er såmænd ingen grund til at gå i “dialog” med kulten, prøve at forstå osv., men alene afvise den og dens udøvere – om for nødent med magt. Det er gjort før omring 1650-1700, hvor Osmannernes militære styrke ikke længere… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

Professor Bertrand Russell (filosof): ”Essensen af Muhammed´s doktrin var vold og begær: at løfte det brutale over den spirituelle del af den menneskelige natur Professor Bertrand Russell (filosof) skriver: ” It was the duty of the faithful to conquer as much of the world as possible for islam …… The Arabs, although they conquered a great part of the world in the name of a new religion, were not very religious race; the motive of their conquests was plunder and wealth rather than religion. It was only in virtue of their lack of fanaticime that a handful of warriors were… Read more »

Jesper J
Jesper J
10 years ago

Koranen er bare en bog der har lagt sig over biblen og gjort Jesus til ingenting, det er som når man poder en plante og en anden kommer frem, islam pisser på biblen. Men vi med vores sunde fornuft er klar over at hvis en gud vil fortælle os noget så gør skaberen det ikke igennem en bog, nej det ligger i vores hjerte og samvittighed. Hvis vi ikke fjerner os for troen, vil vi foresat myrde hinanden, og det er lige det vi gør! hertil skal siges at koranen ( Islam ) er den mest syge og ondskabsfulde tro… Read more »

Prudentius
10 years ago

“I og med den moderne jødiske og kristne forskning er det blevet nogenlunde klart, at der ikke er historisk dokumentation for, at Abraham, Salomon, David eller Jesus er historiske personer.” Mjaaaah, Tim, jeg tror dit “nogenlunde klart” er en meget voldsom overdrivelse. Netop den moderne forskning har reetableret Jesus, som en historisk person ovenpå det 19. og første halvdel af det 20. århundredes mere eksperimenterende omgang med bevismaterialet. Se foreksempel den (hysterisk kristendoms-hadende) amerikanske professor Bart Ehrmans nylige bogtitel “Did Jesus Exist?”, der uden meget slinger i valsen anerkender Jesus, som en historisk person. Problemet med den historiske “Muhammed” er… Read more »

Prudentius
10 years ago
Reply to  Prudentius

“…istedet for at være at en pædofil røverhøvding født i Mekka og død i Medina…”

“…eller deres egne skiftende egne høvdinge-emire…”

Det lyder lidt som en modsætning. Men pointen er at “Muhammed” således har været brugt om både profeter og diverse politiske ledere, der selv proklamerede sig som “udsendinge”. At man var nødt til at sætte et “segl” på, tyder på en hel række af “Muhammeder”, der alle ofte i konkurrence gjorde krav på at anføre de troende.

Den “Muhammed” vi er endt op med er Abbasidernes kreation. The Muhammed to end all Muhammeds!

Hans Und
Hans Und
10 years ago

“De nye magthavere og erobrere må derfor hen ad vejen legitimere deres religiøse og kulturelle ansigt ved at importere eller skabe en ny religiøs og kulturel identitet.”

Ja. Og det forklarere måske meget godt, hvorfor udannede personer som, Helveg, Nyrup, Jelved, Gammeltoft og hvad deres medsammensvorene her og i resten af Vesten ellers hedder, er så islamofile som tilfældet er.

Pga deres mangel på dannelse, er de nød til at gribe i skidtspanden efter et eller andet. Det er så tilfældigvis islam de har trukket.

Mon ikke det viser sig at være en nitte?

17
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x