13
jul
Seneste opdatering: 15/7-13 kl. 0538
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

G punktet refererer til Ernst Gräfenberg. – Jeg har haft tinnitus på det højre øre i mange år, det er kun naturligt når man har været rocktrommeslager og været til Jimmie Hendrix-koncert. Ude i de store svenske skove betyder det, at jeg må høre lidt radio pr. hovedtelefon, for at overdøve hyleriet i naturens store stilhed.

Der var engang, hvor der var store personligheder i dansk public service. Jeg er ikke klar over, hvor de blev af efter de døde, nu hedder de Georg Metz, Danmarks Göran Greider. De sidder på caféer og pludrer, men der er ingen der tager dem rigtigt alvorligt bortset fra en lille, indforstået sekt. Jeg kan ikke se for mig en dokumentar om Store Kongensgade 40’s moccabolle Georg Metz. Når han dør, får han en messingplade ved siden af Torben Kroghs ved baren på Cafe Blå Time, og folk vil spørge: Hvem var Georg Metz?

De vil endda ikke huske Informations legendariske fotograf, Ernst Nielsen. Det gør jeg. En smøg, en bajer og en Leica M 3, det var før digitaliseringen. Hurtrigt hjem og dyppe celluidstrimlen, sprit-tørre den og ind i en Leitz Focomat. I firserne var fotografier stadig en eksklusiv vare. Dygtige pressefotografer var hverdagskunstnere. Jeg var til jobsamtale hos Politikens billedredaktør Ove Martin da jeg var 20, men han viftede mig af og godt det samme. Han kunne ikke lide mig, og det var fuldstændigt gengældt, en værre bøffel.

Flemming Madsen havde også tinnitus. Desværre er hans tale til kalkunfarmen (vælgerne) eller hans indslag med Jacques Tati ikke at se på You Tube. Indslagene er ikke overgået siden, og det er mange år. Han skrev for årtier siden en kronik om, hvordan han håndterede sin tinnitus. Han stillede en transistorradio på sit natbord og satte den til at sende serbokroatisk på mellembølger, som han ikke forstod et ord af trods store sprogkundskaber. Sådan fik han nattero i sin mere end almindeligt aktive hjerne.

Ude i glesbygden i Sverige er det noget andet, men nu om stunder har vi alle en smartphone med FM radio, og den kunne jeg høre selvom jeg i det store hele bojkotter svenske elektroniske medier – undtagen deres fremragende P 2 klassisk på nettet, der er klasser over DR’s, musikken er bedre og ungkommunisten Lotte Heise er fuldstændigt fraværende, men nu kommer jeg til sagen i den udstrækning, der er én:

sverige, 11.07.2013 4 016

Men når man ligger helt netløs på et loftskammer og skal sove, står den på FM på mobilen. Den kan tage er en 6-7 kanaler, hvor man kan være heldig at de på alle på én gang taler svensk med tung nysvensk accent. Man er svagt irriteret over at være i ur-Sverige og høre halvudenlandsk hele tiden, ikke engang ægte serbokroatisk. Man surfer væk.

Jeg havnede på Utbildningsradion, hvor de spillede Bildningsbyrån – sex – G-punkten – finns den? Det kan måske være nyttigt at vide for nogle, men vil jeg sex-uddannes kl 24. en sommernat, når jeg blot skal have camoufleret en hyletone, er alene og skal sove? Jeg blev hængende en stund. Der var ti-tolv kaglende G-punkter og en enkelt, formodet svensk han-ekspert i dem. Det forblev uvist, om punktet findes. Hør selv, hvis du vil vide det. Er der andre end SR’s statsfeminister og mig, der overhovedet husker Shere Hite? Er det ikke bedst, at sove fra det?

Erotisk er SR’s sexuddannelse af nogenlunde lige så sexet som en dybfrossen poulard, at høre to videnskabmænd m/k og en flok svenske kvinder snakke om deres kønsorganers indretning og deres partneres evne til at betjene dem. Det er den personificerede affortryllelse af enhvers private drøm, afkønnetheden som ideal.

Jeg kan bedst lide mirakler, jeg hader stadig svensk og dansk kønsdebat, – mest svensk – enhver ung svensker er bedre tjent uden den. Lad de gamle messe deres humbug, de er ikke engang hæderlige nok til at fortælle de unge piger, at de risikerer deres liv ved at omgås såkaldte ‘nysvenskere’, en evigt tilbagevendende tragedie, der koster underklassens kvinder livet hver gang. Jeg har set på det i tredive år nu, og de velbjærgede lyver stadig om det, disse forrædere af alt, der kan forrådes.

Hallucinerede jeg alle de dildoer og sprøjte- og klitorisorgasmer? Nej, jeg var tilbage i Sverige, jeg gjorde som man gør, når man genbesøger en gammel kæreste, man har slået op med for længe siden. Man kan drikke kaffe  med hende, men man skal ikke gå i seng med hende, og hvis man ikke kan lade være, skal det kun være i en uge. Jeg faldt i seng med hende – jeg hørte Sveriges Radio, det var kort, men det skete.

Jeg blev tvunget til at gentænke ordet ‘erotik’: Det er det anede, det uvisse, det forbudte og farlige, det kontrollanter vil indfange, men som unddrager sig.

Uden skjul og tabuer, ingen erotik. Henry Miller gik for at en ren pornograf i 40’erne og 50 ‘erne, USA ville ikke udgive ham, Frankrig ville, men hans spredte seksuelle beskrivelser er blot en ensom mands hunger efter kærlighed, en dreng der voksede op i et kærlighedsløst hjem i Brooklyn og beslutter sig for,  at der måtte være mere i livet end den prosaiske virkelighed, der omgav ham – kunst og kærlighed var, hvad han higede efter. Han besøger senere sine forgræmmede forældre, og skriver om det, jeg har glemt hvor.

Henry Miller rejste fra det snerpede USA til det ufornuftige og frivole Frankrig, og fra Paris’ rendestene voksede hans indre verden sig stor, mens han dokumenterede sin rejse med hundredetusinder af ord om parisiske ludere og expatrierede forfattere. Miller var en forsmået romantiker, SR har bortskaffet romantikken af ækvivationen som også Orwell regnede ud: Den er kun til besvær, uberegnelighed, glæde og sorg, den bringer uorden i fornuftens regnskab.

Schopenhauer er giftig og morsom over for sex og kvinder, og der var ikke engang noget der hed SR fra 1788 – 1860. Trods hans forkærlighed for husholdersken, mente han at kønsakten var udspekuleret fornedrende utænkt af skaberen over for et menneske af ånd. Det er måske nok at stramme den, men dagens pseudofrisind trænger til at blive modsagt af nogle sure, gamle mænd og kvinder: Ekstra Bladets pubertære, daglige sex-historier – for slet ikke at tale om Aftonbladets – og, svenske RFSU pædagogers statsstøttede sprøjteorgasmer. Hvilket privillegium at være vokset op dengang, man sex-udannede sig selv ganske gradvist, og ingen med verbalvold rev sløret væk for det anede. Deres frisind er ikke en ‘erotikmesse’ værd.

Måske er  Bildningsbyråns hensigt at komme erotikken til livs, det gør de ganske godt. De har check på underlivsmusklerne, og snart vel også på peristaltikken. Man skal skide rigtigt. Gammeldassen med fire huller til mor og døtrenes praktiske uddannelse, kan ikke være op til dagens erotiske standard. De skal nu ikke udrydde min eros, og nu er jeg desuden hjemme i København efter en dejlig uge hos min gamle kæreste, men hvor ingen officielle organer blander sig i mit sexliv, som heller ikke vedkommer nogen.

Det er dejligt at være hjemme i sin by, selvom gamle kærester også trækker. Det skal ikke overdrives, en gang om året er ved at være tilpas. Tidligere var det nær tyve gange. Med alderen trækker mine børne- og hundevenner nok så meget som hunnerne, men μηδὲν ἄγαν, som oraklet sagde i Delphi – alt med mådehold. Man skal tæt på, men man kan også komme så tæt, at man fortyder det. Blufærdighed er både overkendt og underkendt. At have skam er ikke ubetinget af det onde. Det statslige Sverige er skamløst.

Nu vil jeg nyde hende på passende afstand til et par Norrlands Guld, for hun er en hun, ellers kunne jeg ikke elske hende så længe. Love hurts. Jeg skal ikke forklejne svensk øl, der er lavet på meget bedre vand end dansk, ligesom jeg heller ikke skal forklejne Sverige, selvom det i det daglige måske kan synes sådan.

Sverige er en ‘hun’ på godt og ondt, jeg kvier mig ved at mene, at SR repræsenterer hende på nogen måde, SR er ikke de hunner, jeg selv kender. Jeg er ganske vist ikke noget ekspertvidne, for trods mange oversøiske bekendtskaber i bibelsk forstand, er der ingen svenske iblandt dem. Det er dog ikke deres skyld, jeg ikke er noget sandhedsvidne, og naturen er da også gået sin gang i Sverige uforstyrret af mig.

Nu går jeg i seng med Norrlands Guld, byen er varm rolig, alt ånder fuldstændig tavshed. Alle er væk. Jeg elsker millionbyen, når de er væk, jeg behøver ikke tænke på noget som helst, svensk P2 hjælper mig til kun at lytte. Når jeg går ned på gaden i solskinnet i morgen, er den tom for mennesker. Gothersgade uden for det nye-gamle Montmartre, Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz, Bud Powell og Oscar Pettiford og jeg hører kun dem og mig og Mozarts Symfoni nr 40 g-moll – og fuck deres højvelbårne G-punkt indtil næste gang. Jeg flanerer i den mennesketomme by så længe. Min by, selv dens endeløse forstæder, hvor jeg føler mig mere fremmed, hjemløs og døden nær end nogen andre steder, har poesi i morgen, hvis Bach ikke er nok i aften.

Om journalisten Flemming Madsen

Der er skrevet mange interessante bøger om Sverige og sex, men denne er en klassikker: Roland Huntford – The New Totalitarians (Brave New Sweden) (1980).pdf. Den kan fås antikvarisk på dansk og norsk.

Sex as the Opiate of the People

“The Swedish National Association for Sexual Education once declared:

‘Our aim is to encourage liberation through sex.’

This pronouncement proved indeed to be one of the cleverest, most successful methods ever used to create acceptance of the policies of the top-down State and lure the populace into a kind of civil docility. In his book The New Totalitarians, Roland Huntford details the insidious manner in which a populace can be duped by the exchange of countless personal, political, and moral freedoms for the illusory right to sexual freedom. He quotes this chilling statement made by Mr. Ingvar Carlson, Sweden’s former minister of education:

‘The state is concerned with mortality from a desire to change society.’

“The key to this formula is that if the welfare State can remove all traditional, sexual morality from the thinking of the people – especially through the education system, which intrudes right into our homes – it can undermine all the less powerful moral precepts that otherwise make the work of the State too difficult.

That’s why, as Huntford reminds us, Aldous Huxley said in Brave New World that ‘as political and economic freedom diminishes, sexual freedom tends compensatingly to increase.’

The architects of statism know that if the sense of privacy, and the historically deep moral feelings associated with romantic love and sex, can be removed from the function of sex, then removing taboos and traditions from other areas of human life will be relatively easy. Once the State invades into the banal, then what is public becomes paramount over what was private. The equation carried in the minds of those – especially the young – who have been through this ‘morals stripping’ process goes like this:

‘If the State was right about something as powerful as sex, it must be right about everything else, too.’

And because planners are threatened by the private role of the family in all this, sexual matters for ‘re-education.’

The tenor or instruction, Huntford writes,

‘is that morality is irrelevant, and that attitudes learned at home are to be discarded.’

Huntford shows how Sweden is one of the first examples in history of established authorities taking sides with the youth of the nation against their own elders. It’s an ideological offensive, with sex education serving as the most damaging missile. This technique is used in Canada and the United States as well, with a scary intensity..

“The objective is to teach that sex is a mere physical need – like eating, or moving one’s bowels, opines another Swedish education official. ‘[I]t’s importance has to be reduced… What we want is that children talk it over and come together rationally…. Early sex is encouraged, if desired, as long as the partners are ‘protected.’

Masturbation is officially encouraged from 13 years onward, ‘with or without the reading of pornography’; marriage and divorce are now by simple contract and makes no difference legally or economically, to a family (Sweden has the lowest marriage and highest ‘couple dissolution’ rate in the Western world);(9) condoms, abortion, and other forms of contraceptives are officially sanctioned and encouraged (even though sexually transmitted diseases and teen pregnancy have risen there in inverse proportion to such programs, as in every other country where the so-called ‘sexual revolution’ has been introduced).(10) In short, regardless of what some may think are good intentions, in their consequences such programs are not about sex or freedom. Rather, they serve as a key weapon in the effort of progressive State to break down traditional morality, privacy, and the family. Once every citizen accepts the illusion of sexual freedom (always in conformity with official State policy and practice, of course), he or she can leave everything else up to the State. ‘Give me orgasm, or give me death’ is the new rallying cry of the liberated citizen.”

(8) Roland Huntford, The New Totalitarians (New York: Stein and Day, 1972), p.326.
(9) David Popenoe, Disturbing the Nest: Family Change and Decline in Modern Societies (New York: Aldine De Gruyter, 1988). p. 173.
(10) Jessica Pegis, Ian Gentles, L.L. de Veber, eds., Sex Education: A Review of the Literature from Canada, the United States, Britain, and Sweden (Toronto: Human Life Research Institute, 1986).”
War Against The Family
by William D. Gairdner

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

2 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Nielsen
Nielsen
10 years ago

Tak for linket til P2 Klassiskt Sveriges Radio. Den er bogmærket :- )

Jacob A
Jacob A
10 years ago

“That’s why, as Huntford reminds us, Aldous Huxley said in Brave New World that ‘as political and economic freedom diminishes, sexual freedom tends compensatingly to increase.’”

Tjah bum bum. Tror jeg ikke helt på. Homoseksualitet var fx strafbart i både Det Tredie Rige og Sovjetunionen.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x