13
jul
Seneste opdatering: 13/7-13 kl. 1331
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Kai Sørlander

En replik til Kasper Støvrings Amerikansk professor forsvarer relativismen.

sorlander.kaiFindes der moralske principper, som er universelt gyldige, eller findes der ikke sådanne principper? På sin blog på Berlingske (den 4. juli 2013) præsenterer Kasper Støvring en amerikansk filosof, Jesse Prinz, som argumenterer for det sidste, og som derfor hævder en kulturrelativistisk position, der indebærer, at vor dybeste moralske forpligtelse er kulturelt begrænset. Da dette spørgsmål er helt centralt for forståelsen af vor situation i verden, er der grund til at se nærmere på, om Jesse Prinz’ argumentation holder.

Jesse Prinz udelukker selve muligheden for at begrunde en objektiv og universelt gyldig etisk fordring, som er forpligtende for alle personer uanset etnicitet, religion, køn og andre partikulære forhold. Og det gør han – ifølge Støvring – ved at tilbagevise tre forskellige bud på, hvorledes man kunne tænke sig at begrunde en sådan fordring. Tre forskellige bud på, hvor universaliteten i en sådan fordring skulle komme fra. Det ene er fra religionen – fra Guds bud; det andet er fra den menneskelige natur – fra evolutionsbiologien; og det tredje er fra rationelle principper – eller begrebslogiske deduktioner. Og så tilbageviser han i tur og følge, hvert af disse forsøg på at begrunde en objektiv moral.

Da jeg er fuldstændig enig i, at man ikke kan begrunde et universelt forpligtende etisk princip på religion, og at man heller ikke kan begrunde det på evolutionsbiologi (menneskets natur), så går jeg direkte til det centrale spørgsmål: Giver Jesse Prinz en gyldig – og universelt forpligtende – begrundelse for, at det er umuligt rent begrebslogisk at begrunde et universelt, rationelt forpligtende etisk princip? Hvorledes begrunder Jesse Prinz – ifølge Støvring – at det er umuligt? Der er to hovedpunkter i Jesse Prinz’ argumentation.

For det første hævder han, at rationaliteten er et neutralt instrument i forhold til at vurdere menneskelige handlinger. Men er det rigtigt? Rationaliteten siger, at to plus to er fire. Rationaliteten er altså ikke neutral med hensyn til, om man hævder eller benægter den påstand. Og det at hævde eller benægte påstande er også menneskelige handlinger. Så det er ikke korrekt at sige helt generelt, at rationaliteten er et neutralt instrument til at vurdere menneskelige handlinger. Således er rationaliteten heller ikke neutral med hensyn til, om man bøjer sig for Gödels bevis eller ikke, selv om de færreste forstår dette bevis.

Så langt er der altså noget elementært galt i Jesse Prinz’ argumentation, men lad os gå videre til næste punkt, som er det centrale. Her hævder Jesse Prinz, at i bedste fald kan rationaliteten fortælle os, hvilke af vore værdier der er uforenelige, og hvilke handlinger der vil føre til opfyldelsen af vore mål; men rationaliteten kan ikke sige noget om, hvilke af vore uforenelige værdier vi skal opgive, og den kan ikke sige noget tvingende om, hvilke mål vi skal forfølge.

Er dette så korrekt? Det afgørende her er, at vi kan følge mål, og at vi kan lade vor viden indgå i den kausale determination af de mål, som vi følger. Og spørgsmålet er, om rationaliteten så kan sige noget om, hvilke mål vi bør følge. Eller mere præcist: om rationaliteten kan sætte nogle principielle betingelser for, hvilke mål vi bør følge. Jesse Prinz hævder, at rationaliteten sætter én sådan betingelse. Den siger, at vi ikke bør have mål, som er uforenelige, og som derfor står i vejen for hinanden. Men Jesse Prinz hævder i næste omgang, at rationaliteten aldrig kan sige noget tvingende om, hvilke af de uforenelige mål vi bør opgive.

Men her overser Jesse Prinz fuldstændigt det helt centrale punkt: at det at være rationel selv er et mål – et mål, som rationaliteten rent logisk ikke kan være neutral med hensyn til. Når dette kommer med, så følger, at rationaliteten kræver af os, at vi ikke sætter os mål, som interfererer med, at vi fortsat kan opretholde vor egen rationalitet. Og da dette – rent rationelt – gælder for enhver mulig person, og da rationaliteten bør være konsistent med sig selv, så kræver rationaliteten også, at ingen person bør sætte sig mål, som er uforenelige med, at nogen person kan opretholde sin respektive rationelle uafhængighed. Det er en formulering af det etiske konsistenskrav, som er en universel, rationel betingelse for, hvilke mål vi som personer bør sætte os. En betingelse, som alene afhænger af, at vi er personer og kan lade vor viden om de sandsynlige konsekvenser af vor handlen indgå i den kausale determination af, hvad vi beslutter os til at gøre. Og det kan derfor bruges som basis for kulturkritik – ganske uanset hvilken kultur der er tale om.

Det er et deprimerende udtryk for svagheden i nutidens vestlige kultur, at en amerikansk professor i filosofi ikke mødes med en kompakt og stringent modsigelse, når han fremfører sin logisk inkonsistente kulturrelativisme, men at han tværtimod hyldes med tilslutning. Det er vestlig kultur, som har svigtet kernen i den arv, der gjorde Europa til hjemsted for den rationelle eftertænksomhed, som var kimen til det videnskabelige gennembrud. For ægte videnskab er universel, ikke kulturrelativistisk. Kvantemekanikken kan ikke forstås kulturrelativistisk.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Bergfast
10 years ago

Vad kunde Ryssland, och för den delen ocksĂĄ övriga Europa, sätta emot kommunism och dess mördande och dödande framfart? Dess diktatur? Dess maktfullkomlighet? Dess rĂĄhet och vulgaritet? Dess brutalitet och människofientlighet i det godas namn och för den goda sakens skull? De som lät sig övertalas att kriga emot dem, de som lät sig dras in i krig, de som försökte motarbeta denna fanatiska farsot som kommunism och dess hotande förstörelse, hjälpte det? Nej, de motsträviga offrades alla pĂĄ kommunismens heliga altare . Som boskap, som kalvar, som getter. Till ingen som helst nytta. Ingen har tackat dem som försökte… Read more »

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Maja-kulturen med dens bestialske mennskeofringer , behøves vi ikke at kunne ”modbevise” som ligeværdig element i den multikulturelle kaosteori , Heldigvis .
Den eksisterer ikke mere , og DET er tilsyneladende den eneste mĂĄde at undgĂĄ at den vil blive jublet over af dem som lider af den multikultirelle hjernevirus .
Er der nogen tvil om at den ville blive forsvaret af de samme tĂĄber som forsvarer Islaam , hvis den stadig havde et parhundrede millioner tilbedere ?

Anonymous
Anonymous
10 years ago

En rettelse: Værdifrihed er en helt anden diskussion og burde ikke af mig være anvendt her. Læs i stedet: …Den, der vil blive i Verden, kan ikke tænke noget mere kontraproduktivt end med udgangspunkt i alle tings lige gyldighed.

Med venlig hilsen

Emeritus
Emeritus
10 years ago

I en verden, hvor alt har lige gyldighed, er alt ligegyldigt. Lige gyldighed er det samme som at hævde, at alt er meningsløst, og det standpunkt kan være nok sĂĄ sandt, men hvem kan bruge en sĂĄdan opfattelse for sig selv eller til noget produktivt for andre? Vi lever og overlever, overhovedet fordi vi kan skelne. Det er vor berettigelse i Verden, og evnen til at skelne fylder os med mening i en verden fuld af forskelle. Denne Verden tvinger os uafbrudt til at tage stilling til disse forskelle og forstĂĄ dem, hvis vi vil blive i Verden. Den, der… Read more »

traveler
traveler
10 years ago

Selvreferencen: ‘Rationaliteten kan ikke være neutral med hensyn rationaliteten selv’ sprænger netop alle de rammer, som ellers intelligente og belæste mennesker hele tiden har sĂĄ travlt med at sætte op. SĂĄ simpelt og sĂĄ universelt. Og ikke ringe, at det er grundlaget for Vestens bidrag til verden siden oplysningstiden eller længere tilbage. Stort tak til Kai Sørlander for at minde os om vores universelle grundsten.

Torben S. Hansen
Torben S. Hansen
10 years ago

Faktisk flugter argumentationen i din artikel fint med citaterne fra Weber, da du selv skriver “bør”. I øvrigt er kulturrelativisme en forvrøvlet universalistisk ideologi, som bygger pĂĄ den illusion, at alle normer er lige gyldige. Den er et afstumpet resultat af Frankfurternes “kritiske teori”, som reelt gik ud pĂĄ at nedbryde Vestens institutioner og traditioner. Dette kan vi garanteret blive 100 procent enige om. Jeg gentager mit spørgsmĂĄl: Hvorfor leder du efter det endegyldige argument mod totalitære ideologier? Det ses jo gang pĂĄ gang, at netop repræsentanter for disse sataniske bevægelser er aldeles uinteresserede i dialog. Du mener selvfølgelig ikke,… Read more »

Kai Sørlander
Kai Sørlander
10 years ago

Svar til Torben S. Hansen. SpørgsmĂĄlet er, om kulturrelativismen er en gyldig teori. Hvis den er gyldig, sĂĄ har man ingen gyldige argumenter imod totalitarismen i en totalitær kultur. Det kan man kun være ligeglad med, hvis man mener, at der ikke findes anden ret end magtens. Men der skal ogsĂĄ føres politik med fredelige midler – og dĂ©r behøver vi at kunne skelne mellem, hvad der holder rationelt, og hvad der ikke holder rationelt. Dine Weber-citater har ingen vægt i forhold til spørgsmĂĄlet, om kulturrelativismen er en gyldig teori. Det undrer mig, at nogen stadig kan tro, at man… Read more »

Anonymous
Anonymous
10 years ago

Kulturrelativisme fører efter min mening til altings ligegyldighed. Derfor er -ismen kontraproduktiv i sit udgangspunkt og ikke værd at bygge sin tilværelse på.

Med venligt hilsen

Emeritus
Emeritus
10 years ago

Om rationaler. Mogens Camre skriver en udmærket kronik i gĂĄrsdagens JP, der bestemt ikke er baseret pĂĄ et kulturrelativistisk verdenssyn. Temaet er kendt og stemmer nærmest lige sĂĄ dĂĄrligt overens med DF’s gammel-socialdemokratiske politiske profil. Der er fra Camres side tale om et helt andet, kontant og mere nøgternt rationale, som har meget lidt at gøre med vælgerpleje i sommervarmen. Men kronikken fik mig virkelig til at genoverveje rækkevidden af den omfordelingspolitik, som uomtvisteligt har medvirket til at opfylde Grundtvigs ønske om at fĂĄ her til lands har for meget og færre for lidt. I en verden med knaphed pĂĄ… Read more »

falkeøje
falkeøje
10 years ago

Først havde vi Ase Troen.
Den var underholdende og morsom.
SĂĄ fik vi Kristendommen, den var god i musik, digtekunst
og arkitektur.
Nu vil man prakke os Islam pĂĄ, det gider vi ikke.
Til Helvede med et hele, det var bare overtro fra ende til
anden!!!

falkeøje

Torben S. Hansen
Torben S. Hansen
10 years ago

Unge mennesker har det hĂĄrdt. De er blevet groft svigtet af Kais og min generation. De har ikke lært tysk! Men her er et par citater fra Max Weber: Det første har aktualitet, fordi en sværm af Gutmenschen forsøger at benægte, skjule, relativisere eller bagatellisere den ondskab, som skyldes en bestemt religion: “Det lader sig ikke gøre at holde fred med troskæmpere. Man kan kun uskadeliggøre dem”. (Mit Glaubenskämpfern ist kein Frieden zu machen, man kann sie nur unschädlich machen). Og i forlængelse: “En empirisk videnskab sætter ingen i stand til at lære nogen, hvad han bør, men kun hvad… Read more »

Torben S. Hansen
Torben S. Hansen
10 years ago

Kære Kai. Hvad kan dit ræsonnement sĂĄ bruges til? For tiden hærges den halve menneskehed af en morderisk og fordummende ideologi, hvis fortalere henviser til befalinger fra en gud. Er disse ideologer logisk konsistente? Og hvilken forskel gør det, om de ikke er det? Hvad med de to totalitære katastrofer i det 20. ĂĄrhundrede – kommunismen og nazismen? Var det rationelt og logisk konsistent at hhv. gasse jøder og systematisk sulte ukrainske bønder ihjel? Det er en kendsgerning, at nazismen (plus de japanske militarister og Mussolini) blev nedkæmpet med en massiv militær indsats, som blev gennemført pĂĄ grundlag af patriotisme… Read more »

12
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x