5
aug
Seneste opdatering: 6/8-13 kl. 1931
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg ved ikke, hvor folk der stadig dyrker filmkunsten går hen, hvis de ikke bor i nærheden af nogle små københavnske biografer, Filmmuseet som jeg foretrækker at kalde det, – fordi jeg har kendt det siden det lå i en lejlighed på Østergade og var verdens mindste biograf – eller et bibliotek, der modsat TV sætter en ære i i ikke at have alt for mange dårlige film på lager. Der må vokse hele generationer op, som aldrig har hørt navnene Kubrick, Kurosawa, Tarkovskij eller Fellini. Jeg lånte den nyrestaurerede filmatiserede version fra 1964 af Jean Anouilhs skuespil fra 1959 med Richard Burton, Peter O’ Toole og John Gielgud.

Hende der klippede filmen fortæller, at selv om hun kendte den ud og ind, var hun nødt til at se den færdig hvis hun blot så de ti første minutter. Det er det sublime kammerspil mellem Peter O’Toole og Richard Burton, der klæber én til skærmen, to af det tyvende århundredes største engelske skuespillere. O’Toole er Henry II og Burton Thomas Becket, der bliver ærkebiskop af Canterbury og senere myrdet og helgenkåret.

Knut Hamsun siges at have foragtet skuespillere, og ikke kun af jalousi over for Maries job. Der er noget pinagtigt over at bruge livet på at spille nogle andre, når man møder dem privat kan man komme i tvivl om, hvorvidt de nu spiller sig selv. Den affekterede attitude til livet lurer altid, men når det foregår i supereliten som her, er der ingen pinagtighed forbundet med det.

Burton har så mange strenge at spille på, en dybde, en smerte og et overskud, der gør at han ikke bare brænder igennem som den sarkastiske, sadistiske professor i Viginia Wollf, men også som den ædle Becket. Man kan glemme det, fordi han også havde så mange dårlige filmroller, men se hans teaterroller. Andre maskuline ikoner som Sean Connery og Cary Grant falder igennem som endimensionale flødeboller sammenlignet. Det har noget med hans baggrund at gøre, tror jeg. Han fortælller om den her til Dick Cavett i 1980.

Han blev født som det yngste af 13 børn af en minearbejder og en barpige i Wales under navnet Richard Walter Jenkins, han mor døde kort efter som 45 årig men hans lærer i underskolen, Philip Burton, introducerede ham til Shakespeare og opfordrede ham til at spille. Af taknemmelighed tog han senere hans efternavn.

Han røg mellem 60 og 100 cigaretter om dagen og drak som en svamp, men det mærkes ikke på ham i 1964. Han var gennemprofessionel også de dage han havde tømmermænd, som i scenen mellem ham og O’Toole på stranden til hest. O’Toole fortæller her i 2011 om deres “coalminers night out” under indspilningen.

Der er ikke meget udvendig action at komme efter, alt det elektriske forgår mellem de to genier. (Mens man er ved O’Toole, se også en samtale på et højt plan: Orson Welles and Peter O’Toole on Hamlet, BBC 1963) En kommentator på You Tube skriver om Becket:

How can a film, a slice of early history performed by two of stage & screens finest British actors be dated? If they could film this today, the look of it, the feel of it and the language would be the same. There would only be one difference…we could no longer enjoy the extraordinarily fine cast this version gave us…in either primary or supporting roles. The only date this bears is 1964 and it will go down in the annals of film as one of the finest ever crafted and on location!.

»Jag blir rädd för min egen hemstad«

Det skjuts i Tynnered, Partille, Angered, Johanneberg och Brämaregården. Jag är rädd för att dagen ska komma då jag inte längre vågar kliva utanför min egen ytterdörr. Vad är det för monster vårt älskade Göteborg håller på att förvandlas till?

Den tunga, ofta organiserade, brottslighetens grepp om min älskade hemstad är rent ut sagt vidrig. Jag tänker inte presentera några egna lösningar, för sådana har jag inte. Jag är bara arg. Och rädd. Hankins: Jag blir rädd för min egen hemstad

Markus Hankins var kommunist til han var 22, nu er han bare socialist, det der går under fællesbetegnelsen ‘flumvänster’. Men han er også nyhedschef på Gøteborgsposten i en forløjet presse, hvor man ikke kan skrive sandheden, selvom man udmærket kender den. Man skal ikke have ondt af en mand, der har solgt sin åndelige frihed for penge. Overhovedet ikke, han er hyret til at male sig ind i et hjørne af løgn og fortielse, og der kan han for min skyld sidde og være bange for sin egen by og se hvor længe endnu, han har mod til at se sig i spejlet. Prostitution er ikke forbudt i Sverige, kun for køberne, måske man skulle kriminalisere køb af svenske aviser. Ynkelige skvat! (22 skyderier i Gøteborg i år.)

France: A failed state of multiculturalism

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

8 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] skrev om O’Toole i august i år, da jeg havde set »Becket or The Honour of God«. Film legend and Lawrence of Arabia star Peter O’Toole dies at the age of […]

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Steen : Det er muligt at jeg gik genem u-systemet på det værst mulige tidspunkt.( 70-73) .. Alle de yngre lærere var super- cool med træsko og antydede ”forbudte” holdninger som var SÅ avancerede og revolutionære at vi unge rekrutter kun kunne beundre deres evne til at overtage systemet indefra… Altsammen teaterspil , fordi deres holdninger var totalt identiske med det som sivede ned fra u-systemets centrale Olympos… …..Eller måske nærmere MORDOR.bjerg !

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Klassikere : George Elliot har været en vigtig del af min egen personlige kamp for at bekæmpe den politisk korrekte hjernevask som jeg var udsat for bla.a på VIby Amtsgymnasie .
Det tog mindst 20 år .
Mere nøjagtigt kan man måske sige at George Elliot ( og andre ) var en slags modgift som gjorde det muligt at GENVINDE de idealer som jeg havde været på vej til at opbygge selvstændigt som dreng .

Ludvig
Ludvig
10 years ago

Angående: “Jag blir rädd för min egen hemstad” Tack Steen för att du uppmärksammar och tar itu med den svenska ynkryggsjournalistiken. Den är närmast 100-procentig i landets press; att nagla fast utövarna vid deras ynkedom är viktigt. Hankins artikel är symptomatisk, ett exempel bland tusen på ett lamt och halvgråtande malande och malande i avsikt att aldrig komma till kvarn, till vad det är fråga om. Våra fegmesar till journalister skriver spaltmil efter spaltmil av nulliteter, eftersom de för Sverige avgörande frågorna – som du säger – inte får behandlas annat än i lögnens form, när de inte helt förtigs.… Read more »

Varmt Konservativ (kr)
Varmt Konservativ (kr)
10 years ago

Är det inte märkligt hur “ovanliga” “olyckor” blir fler och fler. Lokförare som kör i mer än dubbla hastigheten och accelererar in i kurvor, färjekaptener som vill testa gränser och vattendjup, bussförare som inte bromsar, bilförare som först parkerar vid fotgängarområden, sedan kliver ur och ser sig om – två gånger – för att sedan sätta sig i bilen igen, runda avspärrningar och gasa på för fullt rakt in i folkmassorna. Nu senast hände det i Los Angeles, men samma typ av dåd har tidigare genomförts i Stockholm, Malaga, Holland och på andra platser: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/northamerica/usa/10222435/Italian-woman-on-honeymoon-killed-in-suspected-hit-and-run-on-Venice-Beach.html En sak har de här… Read more »

Jakob T
Jakob T
10 years ago

Jeg kunne godt ønske mig, at medierne (Snaphanen) i højere grad ville undersøge og beskrive den Qatar-financierede stormoske, som snart åbner i Rovsinggade på Nørrebro, og som er beskrevet i Jyllands-posten i dag.
Det er emiren af Qatar, som har financieret den, på samme måde som han financierer det nye islam-centrum i München.
Den samme emir støtter Hamas: http://www.tagesschau.de/ausland/emir-gaza100.html
Emiren er Wahabist.

8
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x