8
aug
Seneste opdatering: 9/8-13 kl. 0228
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Much ado om Akkari, men jeg vil hellere se Abdul Wahid Petersen og de andre aktører fra 2006 interviewet. Mikkel Andersson kræver i dag i Politiken en undskyldning for dens holdning under krisen. Jeg er ligeglad med Politiken, jeg læser den ikke om jeg så får den foræret. Der er en anledning til at tage de måneder dengang for syv år siden op. Jeg vil foruden Abdul Wahid Petersen gerne se Jørgen Bæk Simonsen, Kamal Qureshi og Rune Engelbreth interviewet i stedet for Ahmed Akkari. Seidenfaden har desværre fået forfald, men hans afløser fremturer.

Andersson var ikke tilstede i Bella Centret i maj 2006, hvor islamisten og Teheran- klakøren Yvonne Ridleys Islam Channel havde samlet Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen, Anders Gadegaard, Omar Marzouk, Rune Engelbreth. Abul Wahid Petersen, orkestret Outlandish og SF’s Kamal Qureshi med 1000 kønsopdelte islamister fra hele verden, for at bagtale Danmark, tegnerne og Jyllands Posten. Akkari var der ikke. Disse selv i dag uplettede samfundsstøtter, optrådte ved hvad der var at ligne ved et rent nazi-rally, den mest skændige forestilling næst efter et Hitzb ut Tahrir møde, jeg har overværet.

Jeg var der ved et fuldstændigt tilfælde fordi jeg netop var på Amager, og ham jeg skulle besøge ikke var hjemme, og jeg havde et kamera i lommen, ikke særlig godt, ganske vist, men billederne findes endnu. Pressen boykottede i det store hele foretagendet, hvad der tjente den til ære, så mine fotos er tæt ved at være den bedste dækning. Nok er journalister sjældent helte, men lige ved den lejlighed veg de bortset fra Politiken tilbage for at støtte åbenlyse landsforræddere. De kom heller ikke til Islamisk Trossamfunds pressekonference på Hotel Marriott næste dag. Det gjorde jeg.

Glem den lille fisk Akkari og opsøg Abdul Wahid Petersen og disse forræddere og fjender af frie ytringer for en kommentar. Det er dem, Bertel Haarder skal tale med. Hver generation har sine værnemagere, denne naturligvis også. Akkari er den mindst interessante af dem, de mere interessante er rigeligt dokumenteret. Vil pressen følge dem op her syv år efter? Det skal man ikke forvente.

Bella-130506-3

Billede 660

muhammed

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Iznogut

    Satanisten Rune Larsen i hans rette element – all smiles.

  • Morani ya Simba

    For mig illustrerer denne nye Akkari ”sag” at der er mange, inkl. fra Dansk Folkeparti, der ikke forstår hvor dyb vores konflikt med islamisme (og måske den muslimske civilisation??) er. At være klar til at tage ham ind i det gode selskab er uretfærdigt mod de muslimer der gik stille med dørerne men havde sympati for Danmarks insisteren på ytringsfrihed, og uretfærdigt mod alle dem der, som ”mørkemænd” fortalte de ”frelste” at de var ved at ”frelse” ytringsfriheden ihjel. Akkari skabte sig bogstavlig talt et navn på Muhammedkrisen og nu hvor folk ved hvem han er, vil han skifte hold, så at sige. Det er ikke en smart opskrift at lære narcissistiske muslimer at blive prominente på: Først sig noget uhyrligt så du bliver eksponeret og folk husker dit navn. Hold lidt lav profil og kom ud og sig ”beklager, jeg tog fejl.” Og så er du en ”kendis..””

    Og viljen til at glemme hans handlinger viser for mig at folk stadig ikke forstår at politiske skænderier blandt danskere og rigtige, hadefulde konflikter mellem uforenelige verdenssyn og civilisationer, er to helt forskellige ting. Det første kan afsluttes med en ”fredsøl”, over fx. uenigheder om skattepolitik, dagpenge eller andre ”praktiske” spørgsmål hvor man er uenige mere end ”fjender.” Det er noget andet at slutte fred med fjender og folk forstår ikke at Akkari gennem sin opførsel ikke var en der var ”uenig” i dansk ytringsfrihed. Han var en del af fjenden under Muhammedkrisen og det er noget helt andet. Man skal ikke blande ”legim modstander” (fx. en socialdemokrat hvis man er venstremand) og en ”fjende” sammen. Det er to meget forskellige ting. Akkari kan måske gøre sig nyttig for os men det er ikke oplagt hvordan efter at hele verden har kunne læse hans holdningsskift.

    Og hvis folk synes det er ”for hårdt” eller ”krigsretorik” tror jeg de har brug for at se et par halshugningsvideor og mindes om planerne for at halshugge JPs redaktion. Islamister er ligeså sindsyge og ligeså farlige som nazister. De vil læse hurtig tilgivelse som “dekadent svaghed” og dermed gøre et blodigt opgør mere sandsynligt og formodenligt mere blodigt.