10
sep
Seneste opdatering: 11/9-13 kl. 1605
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

så er det det ikke. Genpostering. Hvorfor ? Fordi vi skal høre Matthew Fischer igen. Det er hvad der sker, når man…nja, det kan sgu’ være lige meget. Glem det. Jeg er hjemme på landlov.

Nu hørte jeg det igen akkompagnerende i Michael Palins Hammeshøi film. Bachs præludium no.1 fra Das Wohlptemperierte Klavier. Det er måske fortærsket, men ikke den værste vilje kan slide på det, og for mig var det kærlighed ved første møde. Det var i 1967, hvor den er lagt ind som citat i mellemstykket i Procol Harums “Repent Walpurgis” min. 2:28. En omvej til Bach, men ét sted skal nybegynderen hægte sig på Bach.

Organisten Matthew Fisher brugte mange klassiske referencer, blandt andet Vidor. Orkestrets verdensberømte A Whiter Shade of Pale er også båret oppe af Fishers orgel og kærlighed til Bach. Hele sangen er bygget over barokkens vandrende basso continou, men den låner mere fra andre end Bach og fra noget så (da)nutidigt som Percy Sledges “When a man loves a woman.”

Den surreelle tekst har været genstand for utallige (over) fortolkninger, måske handler den om kønsakten i en drøm, men der var ikke en stor musiker i tiden, der ikke var fascineret af den. Det der drog alle fra Beatles til Hendrix var, at de ikke forstod, hvad de hørte, og de forstod ikke, at det var engelske arbejderdrenge fra Croyden, der havde udtænkt det. Det var ikke grader og eksaminer, det var instinkt og følelse for at sætte sig udenfor tiden. Den passede ikke ind nogen steder.

Der er en dejlig version af den her fra London 2003, hvor Matthew Fisher er tilbage i orkestret igen. Han er fuld af referencer, “In an English Country Garden” minut 3:48. Han klokkelignende orgellyd er sangen, Gary Brooker er bare den, der skal aflevere dens anden gåde – teksten.

Måske er Bach og Fisher meget enklere end de er dybe, eller rettere musikalsk fromme på hver deres måde. Das Wohtemperierte Klavier er på en gang komponeret for at unge musikere kunne lære sig at spille en ret enkel musik, samtidigt med, at den blev en af den klassiske musiks mest indflydelsesrige værker i eftertiden. Og Fishers enkle, vandrende bas og rene Hammondlyd, der rejser en katedral der forbinder 1967 med 1600 tallet, er måske bare et basin man skal lade sig synke ned i og acceptere for pålydende.

Den er nummer 57 på listen over alle tiders bedste popmelodier. og får Phil Spectors ekkorum til at lyde prætentiøse. Alle kan høre det, uden at kende hverken ham, Bach eller Vidor. Det indlysende behøver ingen forklaring. Hvis du er i tvivl om, at det er kærlighed, så er det det ikke.

47 år efter lever den stadig i et rum ved siden af tiden, og den aktualiserer min gamle, ugengældte kærlighed til England. Der er noget, som er større end os selv, og noget musik, der er større end dens musikere. Der er tekster, der er større end deres forfattere. Det dragende er, at ingen ‘forstår’ den.

Jeg er 16 år igen og forelsket i tolderens datter på Østerbrogade, inde i gården oppe på 5 sal, hvor vi havde vores kærlighed for os selv. Det forstod jeg heller ikke, naturligvis. Kærligheden er større end vi, der i nådige øjeblikke nyder godt af den.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

16 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
HH
HH
10 years ago

Varmt tack Anonymous och andra för denna verkligt intressanta analys. Jag hade turen att växa upp när Sveriges radio bara hade en kanal. Varje dag kom någonting som hette “Grammofon-timmen”. Där spelades både klassiskt och lättare musik. Varje dag hade en omvänd tonräcka – alltså klassiskt först och lättare sen och nästa dag det omvända. Jag tror att det var det som omedvetet förde mig in i den klassiska musiken. Ett “lärande” utan pekpinnar tills den dag kom då jag började välja själv. Musik är som bra konst – det behövs ingen översättning. Örat och ögat bestämmer själv. Men därmed… Read more »

Anonymous
Anonymous
10 years ago

Den gode Eric Johnson demonstrer guitar teknik
af verdens klasse!
Hvis man lytter godt efter kan man høre, at
temaet er en fuga, som han har tyv stålet fra
Bach! Det tager lang tid, at nå den teknik, som
Johnson behersker! Se også hans “Master class,,
i guitar teknik.

http://www.youtube.com/watch?v=15eu7ar5EKM

HH
HH
10 years ago

Ja, inget slår Bach! Jag läste en gång om en engelsman som med sin fiol strövade omkring i Andalusien. Han stötte på ett samhälle med många gitanos och spelade litet Bach för dem. De lyssnade med stora öron och sa sen med handklappningar: “Ay, det där var verkligen flamenca!” Med gitarren på knäet tog jag mig en gång igenom några av Bach lättare stycken som ett barnbarn spelat på piano. Jag kunde naturligtvis inte spela basstämman, men melodistämman kunde jag dra mig igenom. Det som framförallt slog mig när det gäller denne store mästare är – enkelheten! Bara en väsentlig… Read more »

smølfen
smølfen
10 years ago

Hvor er det dejligt med musik ind i mellem de dårlige (påkrævet) nyheder, er særlig glad for din jj cale post.

odd. s.
odd. s.
10 years ago

Minder mig om ‘gamle dage’.

Da jeg var meget ung i 1975-78 lærte jeg at spillle orgel.

Hold da op hvor var det nemt at spille ‘A Whiter Shade of Pale’ efter at jeg havde terpet Bachs ‘Air’ i 4 måneder! Ja det var den gang, men jeg kan da stadig (nogenlunde) spille efter noder…

Anonymous
Anonymous
10 years ago

Bach – Jazz.
Gode musiker – så det swinger!

http://www.youtube.com/watch?v=hZ9qWpa2rIg

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Det knager en del i fugerne blandt PK-“eliten” I Sverige nu 😉 Det er åbenbart mere vigtigt for salonkommunisten Mikael Wiehe at “slås” for terrormistænkte egypteres menneskerettigheder end for sikkerheden i Sverige og Vesten. Spørgsmålet er jo så bare, om de to halalfætre nogensinde ville være villige til at gøre det samme for MWs rettigheder? Næppe! De troede bare – og sikkert ikke helt uden grund – , at Sverige var et bekvemte “safe house” for Al Queda folk og lignende nmuslimske fanatikere med akut asylbehov, som hader og foragter alt ved vestlige normer, værdier, omgangsformer og love. Myrdede Anna… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Et andet berømt eksempel på lån fra klassisk musik i rock & “pop” 😉

Originalversionen af Paul Simon’s vidunderlige “American Tune” –
med den meget poetiske og tankevækkende tekst.

http://www.youtube.com/watch?v=3LREboaF0iQ

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Tune

Bach Matthew Passion Chorale Settings – O Haupt voll Blut und Wunden
http://www.youtube.com/watch?v=MY-aowxVXfI

Men Bach “lånte” selv det smukke hovedtema her: 😉

Mein G’mueth ist mir verwirret – Hans Leo Hassler ( Tysk med ammerrrikannsk accent 😀 )
http://www.youtube.com/watch?v=bO_ZiRJUStE

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  Bjovulf

En meget smuk version af American Tune med den dygtige Eva Cassidy,
som desværre ikke er iblandt os længere:

http://www.youtube.com/watch?v=yyOSLgMZmp4

Anonymous
Anonymous
10 years ago

Lidt om musik uddannelse. Grundliggende består musik af tre begreber/elementer. A). Det rytmiske. B). Det harmoniske. C). Det melodiske. Disse tre dele, er alle lige vittige for at få musikken til, at fungere rigtig. En god musiker øver disse tre discipliner igennem hele livet – bevidst som ubevidst. Jeg har venner, der er stærke i det rytmiske men til gengæld ikke er så stærke i det melodiske eller omvendt. Men de fleste af mine venner er professionelle musiker og de behersker naturligvis alle tre discipliner. Lad os starte med, at se på det rytmiske: Øv dig i at tælle (klappe)… Read more »

LarsS
LarsS
10 years ago
Reply to  Anonymous

Det var faktisk rigtig interessant at læse om!

Anonymous
Anonymous
10 years ago
Reply to  LarsS

P.S: Øve tid: Brug mindst to timer om dagen gerne tre
eller flere.
Brug også tid til, at spille frit dvs. at lege med tonerne
– at improvisere og eksperimentere med dit instrument
Fx. Flageolet også kaldet overtone etc.etc.
Jeg har i alt beskedenhed skrevet en lille bog “100 opens,, som kort fortalt handler om, hvordan en guitarist kan spille 100 akkorder (også de avancerede) – hvor to, tre eller fire strenge er åben.
Disse akkorder kan tilbyde karreterstisk “sustain,,.
Man bør endvidere udvikle sin slags teknik dvs.
den hånd, der slår akkorden an – her finder man utallige
muligheder,,,,,,,,,,,,

Svend Andersen
Svend Andersen
10 years ago

Matthew Fisher er tilbage i orkestret igen. … Hans klokkelignende orgellyd er sangen, Gary Brooker er bare den, der skal aflevere dens anden gåde – teksten. Steen, dén følsomme bemærkning rammer lige i hjertet, og for mig vækker den minder om en anden sådan “kærlighed ved første møde” – John Coltrane’s My Favorite Things indspillet i London 1961 for Atlantic Records, kun ét take, intet at tilføje eller gøre bedre: http://www.youtube.com/watch?v=qWG2dsXV5HI Også her er det McCoy Tyner’s inciterende blokakkorder på pianoet, som gør stykket til en fantastisk oplevelse. Coltrane’s solo sætter blot Tyner’s eminente piano i relief. Jeg skal ikke… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Version fra DK med fuldt orkester og kor:

Procol Harum A Whiter Shade of Pale, live in Denmark 2006

http://www.youtube.com/watch?v=Qn5K4qZaALI

Version med alle fire vers (!)
http://www.youtube.com/watch?v=PYBqv3NIqho

Bach – Cantata ‘Ich steh’ mit einem Fuss im Grabe’ BWV 156 (1 /2)
http://www.youtube.com/watch?v=tK1oE_aefmY

Bitten-Kirsti Nielsen
Bitten-Kirsti Nielsen
10 years ago

Bachs præludium er bare honning for øregangene. Fint, enkelt og næsten meditativt i sit rolige forløb. Procol Harum kradser mere op i nerverne, synes jeg.

16
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x