Og svenskerne, naturligvis. “Mit liv begynder i Sverige” siger Erik Henriques Bing (f.1940) som fortæller om flugten til Sverige og tiden i Stocksund i september-oktober 1943 nu hvor det er 70 år siden danske jøder blev evakueret. Indslaget begynder efter musikken minut 5:10 og samtalen varer en lille time, den går hurtigt for Bing er en fremragende fortæller. Mindestenen på Langelinje er for de 198 danske jøder og 150 kommunister, der blev deporteret til Theresienstadt og Stutthof herfra, men det vi markerer er de 7000 som blev reddet.

Øresundsbroen bades tirsdag aften i lys for at markere 70-års dagen. Der er vel nogle helt aktuelle undertoner idéfolkene bag ved ikke har taget i betragtning, da de hørte ordene ‘jøde’ og ‘Malmø’. En mangel på ironisk sans ?

Antiracisternes bitre pille

Der er diskussioner idag, der er mere underholdende end andre. Man kunne under et kalde dem “venstrefløjen opdager islam” med 35 års forsinkelse. Det er en serie i mange afsnit, og vi er kun ved begyndelsen. Den kunne hedde “Jeg troede vi var venner.” Det første dramatiske højdepunkt kommer, når de røde og grønne muslimske stemmer i større stil begynder at gå til muslimske partier. Venstrefløjens romance vil ikke føre til et holdbart bryllup, de mere kvikke er ved at indse det. Hvorfor det skulle tage en generation, kan bla. skyldes at behovet for at mene noget er større end behovet for at vide noget, og så er der jo lige det psykologiske besvær med at vride på sig. Det tager tid alt sammen og mens de tænkte splittede landet i hvad der pt.se ud som al fremtid og med konsekvenser de lader som om, de kan overskue.

I Sverige ender diskussionen som bekendt altid med, at islam (multikultur) trumfer f.eks feminisme, en ikke ringe bedrift, men under stadig sværere hændervriden. Selv venstreradikale EXPO har ikke helt kunnet undgå emner som islams forhold til jøder og homoseksuelle, selvom de har trukket det ud i mange, mange år. I Norge har Antirasistisk Senter om nogen stået som islams nyttige idioter og stemplet enhver nok så kvalificeret kritik som racisme.

Nogle menneskers metafysiske behov er umådeligt. Charles Krauthammer skrev i 2009 at “The cultural elites went straight from the memorial service for socialism to the altar of the environment.” Han glemte mellemstationen Muhammed, men han havde nok ikke Europa i tankerne. Mon ikke islam kan tilfredsstille venstreeliternes religiøse behov mere end rigeligt og i lang tid? I dag prøver norske ‘antiracister’ i en kronik at redde det af renommeet, som stadig kan reddes.

Islam Net fremmer et hatefullt syn på mange medmennesker som det er et sterkt behov for å konfrontere. Den siste foredragsholderen de har invitert til Norge, Abu Usamah, støtter drap på frafalne og homofile, og fremmer hat mot ikke-muslimer. Etter at Islam Net har blitt nektet tilhold på Universitetet i Oslo og Høgskolen i Oslo, arbeider de nå med å etablere et eget senter for å spre sin svært konservative utgave av islam. Det må ikke bety at de får lov til å leve i sin egen boble.

Islam Net har ikke minst gjort seg bemerket i offentligheten med invitasjon av foredragsholdere med svært problematiske synspunkter. Det vakte berettiget oppmerksomhet da organisasjonen i desember i fjor inviterte Haitham al-Haddad til Høgskolen i Oslo og Akershus. Al-Haddad er en av dommerne ved shariadomstolen i London, og behandles av Islam Net som en betydelig autoritet. Al-Haddad anser blant annet at homofile, frafalne og ekteskapsbrytere bør henrettes ved steining.

Hva gjelder kvinners stilling, har han forsvart konemishandling, og uttrykt at jenter bør gifte seg så tidlig som mulig. 13—14 år er ikke en nedre grense. Som han har uttalt: «det yngre, det bedre». Al-Haddad er en så sentral ideologisk skikkelse for Islam Net at han ble invitert tilbake til Norge for islam Nets «Fredskonferanse» i mars i år. Graverende var det også da Islam Nets leder Fahad Qureshi på Dagsnytt Atten i januar i år, i debatt med SV-leder Audun Lysbakken, valgte å forsvare al-Haddads støtte til steining for moralske forbrytelser. Qureshi medga at han forsto at andre ville oppfatte det som grusomt, men beskrev dette konkret som en del av en vakker helhet. Andre steder har han gitt uttrykk for at muslimer som ikke støtter dødsstraff, er å regne som vantro. Det er svært bekymringsfullt at en så stor organisasjon ytrer så ekstreme standpunkter. Islam Net sprer hat