28
sep
Seneste opdatering: 29/9-13 kl. 2327
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

mærsk majestic 039

Og svenskerne, naturligvis. “Mit liv begynder i Sverige” siger Erik Henriques Bing (f.1940) som fortæller om flugten til Sverige og tiden i Stocksund i september-oktober 1943 nu hvor det er 70 år siden danske jøder blev evakueret. Indslaget begynder efter musikken minut 5:10 og samtalen varer en lille time, den går hurtigt for Bing er en fremragende fortæller. Mindestenen på Langelinje er for de 198 danske jøder og 150 kommunister, der blev deporteret til Theresienstadt og Stutthof herfra, men det vi markerer er de 7000 som blev reddet.

Øresundsbroen bades tirsdag aften i lys for at markere 70-års dagen. Der er vel nogle helt aktuelle undertoner idéfolkene bag ved ikke har taget i betragtning, da de hørte ordene ‘jøde’ og ‘Malmø’. En mangel på ironisk sans ?

Antiracisternes bitre pille

Der er diskussioner idag, der er mere underholdende end andre. Man kunne under et kalde dem “venstrefløjen opdager islam” med 35 års forsinkelse. Det er en serie i mange afsnit, og vi er kun ved begyndelsen. Den kunne hedde “Jeg troede vi var venner.” Det første dramatiske højdepunkt kommer, når de røde og grønne muslimske stemmer i større stil begynder at gå til muslimske partier. Venstrefløjens romance vil ikke føre til et holdbart bryllup, de mere kvikke er ved at indse det. Hvorfor det skulle tage en generation, kan bla. skyldes at behovet for at mene noget er større end behovet for at vide noget, og så er der jo lige det psykologiske besvær med at vride på sig. Det tager tid alt sammen og mens de tænkte splittede landet i hvad der pt.se ud som al fremtid og med konsekvenser de lader som om, de kan overskue.

I Sverige ender diskussionen som bekendt altid med, at islam (multikultur) trumfer f.eks feminisme, en ikke ringe bedrift, men under stadig sværere hændervriden. Selv venstreradikale EXPO har ikke helt kunnet undgå emner som islams forhold til jøder og homoseksuelle, selvom de har trukket det ud i mange, mange år. I Norge har Antirasistisk Senter om nogen stået som islams nyttige idioter og stemplet enhver nok så kvalificeret kritik som racisme.

Nogle menneskers metafysiske behov er umådeligt. Charles Krauthammer skrev i 2009 at “The cultural elites went straight from the memorial service for socialism to the altar of the environment.” Han glemte mellemstationen Muhammed, men han havde nok ikke Europa i tankerne. Mon ikke islam kan tilfredsstille venstreeliternes religiøse behov mere end rigeligt og i lang tid? I dag prøver norske ‘antiracister’ i en kronik at redde det af renommeet, som stadig kan reddes.

Islam Net fremmer et hatefullt syn på mange medmennesker som det er et sterkt behov for å konfrontere. Den siste foredragsholderen de har invitert til Norge, Abu Usamah, støtter drap på frafalne og homofile, og fremmer hat mot ikke-muslimer. Etter at Islam Net har blitt nektet tilhold på Universitetet i Oslo og Høgskolen i Oslo, arbeider de nå med å etablere et eget senter for å spre sin svært konservative utgave av islam. Det må ikke bety at de får lov til å leve i sin egen boble.

Islam Net har ikke minst gjort seg bemerket i offentligheten med invitasjon av foredragsholdere med svært problematiske synspunkter. Det vakte berettiget oppmerksomhet da organisasjonen i desember i fjor inviterte Haitham al-Haddad til Høgskolen i Oslo og Akershus. Al-Haddad er en av dommerne ved shariadomstolen i London, og behandles av Islam Net som en betydelig autoritet. Al-Haddad anser blant annet at homofile, frafalne og ekteskapsbrytere bør henrettes ved steining.

Hva gjelder kvinners stilling, har han forsvart konemishandling, og uttrykt at jenter bør gifte seg så tidlig som mulig. 13—14 år er ikke en nedre grense. Som han har uttalt: «det yngre, det bedre». Al-Haddad er en så sentral ideologisk skikkelse for Islam Net at han ble invitert tilbake til Norge for islam Nets «Fredskonferanse» i mars i år. Graverende var det også da Islam Nets leder Fahad Qureshi på Dagsnytt Atten i januar i år, i debatt med SV-leder Audun Lysbakken, valgte å forsvare al-Haddads støtte til steining for moralske forbrytelser. Qureshi medga at han forsto at andre ville oppfatte det som grusomt, men beskrev dette konkret som en del av en vakker helhet. Andre steder har han gitt uttrykk for at muslimer som ikke støtter dødsstraff, er å regne som vantro. Det er svært bekymringsfullt at en så stor organisasjon ytrer så ekstreme standpunkter. Islam Net sprer hat

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Santor

    Vi skal naturligvis klappe af deres indrømmelser men samtidigt skal de selv have lov til at fjerne den brækklat de har efterladt og i sidste ende straffes for deres efterladenhed.

    Det går ikke at vi selv er efterladne når pointene skal gøres op.

    • Santor

      Det er måske lige på sin plads at fortælle at min kommentar var til “Antiracisternes bitre pille”.

    • Marit

      Antirasistisk senter i Norge, med muslimen Shoaib Sultan som “ekstremisme-ekspert”, er et underbruk av Islamsk Råd Norge (IRN), hvor Sultan var generalsekretær i 2007-2010. Muslimer kan IKKE være rasister. Det er det bare hvite, kristne som kan. Å “kritisere IslamNet nå, er taqyya og spill for galleriet.
      Jeg tror ingenting på ham, før han konfronterer rasismen og diskrimineringen i islam.

  • Victor

    ” 150 kommunister, der blev deporteret til Theresienstadt”.

    ?????

    WTF!

    Den historie har jeg aldrig hørt…

    • Stutthof, se link

  • Victor

    Stutthof kender jeg udmærket – kendte både folk, der var der og andre, der var i Terezin. Lad være med at blande de to lejre sammen.

  • Skåning

    Här måste jag invända. Har inte sett filmen som länkas till ännu, angående räddningsaktionen av de danska judarna. Självklart ska danskarna tackas, men även den skånska fiskeflottan (främst från Malmö) som mötte upp mitt i sundet och tog lika stora risker, för att aktionen överhuvudtaget skulle vara möjlig. Detta är fullständigt okänt i Sverige, utom för de inblandade som ännu lever, och för en liten intresserad skara.

    • @ Skåning: det er bare en radioudsendelse – du kan høre den mens du laver mad. Erik Bing takker Sverige rigeligt undervejs, ingen tvivl om det.

  • Thomas A. Fog

    Jyllandsposten har i sektion Newton et stort opsat tema helliget de danske jøders flugt til Sverige – Pro et Contra. Nogle hjalp, andre tog betaling, andre stak og atter andre gjorde ingenting. Hvad er overhovedet interessant i denne unikke sammenhæng, når alt er endevendt og endegyldigt nuanceret og gennemrelativeret? – Intet?
    Eller afhænger sandheden af den virkelighed, man i dag vil dyrke? Eller: ville vi gøre det igen, med den mentalitet vi nu har og de minoriteters indstilling, vi i dag konfronteres med?
    Faktum var dengang, at 7000 jøder slap over Øresund, og at nogen påtog sig risikoen og gjorde et stykke arbejde for at få det til at lykkes. Det kan ikke bortforklares. Nogle fik det til at ske. Alt andet er gustne efterrationaliseringer og Bull-shit. ingen danske aktører kunne heller ane, hvilken risiko for opdagelse, de faktisk løb. Men alle involverede havde en klar mening om, hvad der ville ske med jøderne, hvis de ikke slap over til Sverige. Det er vigtigt at huske. Der var flere led at skulle igennem, før jøderne nåede frem til de skippere, som tog sig betalt for at risikere både skib og arbejdsgrundlag. Heltemod og smålighed har andre siden skændtes om. Der var ikke tid til den slags gustne overlæg dengang – kun tid til, hvad der lod sig gøre og ikke gøre. Uden logistik, var jøderne fx. aldrig nået frem til fiskerbådene.
    Som jeg husker det, var spørgsmål som ‘gode og onde’, ‘helte og skurke’ slet ikke oppe. Problemet var simpelthen at finde frem til dem, der kunne og ville hjælpe og om hurtigst muligt at opbygge sikre kanaler, hvorigennem man kunne sluse jøderne frem til de ventende både og over Øresund til Sverige. Her var bl.a. lægerne effektive, fordi de havde et velfungerende hospitalsvæsen som operationsbase. Stort set alle kom over til Sverige, så indsatsen må siges at have dækket behovet. Ville vi have kunnet klare det dobbelte antal? Sagtens. Da operationen sluttede, var hele organisationen på plads og oppe i fulde omdrejninger. Vi børn troede, at flugtens succes skyldtes et særligt dansk organisationstalent, som tyskerne aldrig fandt ud af, fordi vi danskere i bund og grund var meget snedigere og mere opfindsomme end de tungnemme tyskere. Ingen vidste, at tyskerne i bred forstand lod det ske. Det var aldrig et spørgsmål om at udvise heltemod, men meget mere om opfindsomhed, evne til diskret organisering, almindelig medmenneskelighed, gensidighed, godt naboskab og en enestående mulighed for at komme tyskerne i forkøbet og byde dem trods i en kamp mod tiden.
    Oplever vi en dag igen at skulle tage stilling til de samme spørgsmål, vil en sammenlignelig gensidighed, samhørighed og naboskab som dengang nok være temmeligt afgørende for medmenneskelighedens udstrækning og viljen til igen at hjælpe uden forbehold, når det gælder.
    I tilknytning hertil er det afgørende af hensyn til janteloven, folkekarakteren samt forståelsen af det nationale sammenhold og viljen til at hjælpe mennesker (ikke-etniske danskere) i nød at forstå, at man på Sjælland inden for fjorten dage fik organiseret jøder til Sverige (fordi de var uskyldigt forfulgte), mens man i 1941 ikke følte anledning til at løfte en finger for kommunisterne (skønt de var etniske danskere, men måske meget afgørende blev betragtet som skyldige i deres egen skæbne, fordi de var internationale socialister internerede i Horserød af deres politiske modstandere de nationale socialister – nazisterne). Kommunisterne og nazisterne blev opfattet som to totalitære alen ud af et stykke. Det ideologiske slagsmål måtte de virkelig selv ligge og rode med.
    Sådan forholder det sig nok stadigvæk – at vi, den dag det virkelig brænder på, vil være tilbøjelige til at skelne skarpt til fordel for dem, vi anser for uskyldige fremfor et overdrevent hensyn til en altomfattende medmenneskelighed over for dem, vi ikke mener, vi kan stole på eller som ikke deler vort verdenssyn.
    Der er ingen grund til, at vi bilder os noget ind.

  • Bjovulf

    Nu bliver det så “spændende” at se, om man så også i praksis har tænkt sig at gøre noget ved disse stadigt mere omsiggribende problemer med menneskeretsrytteri og en mennskerettighedskommission og en domstol, der konstant tiltager sig flere og flere beføjelser 😉

    Dramatisk udvikling: Britisk premierminister i opgør med Menneskerettighedskommissionen

    http://denkorteavis.dk/2013/dramatisk-udvikling-britisk-premierministe r-i-opgor-med-menneskerettighedskommissionen/

    30. Sep 2013

    De britiske konservative tog i går hul på en fire dage lang kongres. Men allerede på den første dag kom premierminister David Cameron med to bemærkelsesværdige meldinger i britisk TV.

    Her varslede han, at der skal strammes op i forhold til muslimske kvinders mulighed for at være tildækkede i en række offentlige institutioner. Og han tilkendegav, at Storbritannien vil have større national selvstændighed til at udvise udenlandske kriminelle – også selv om det måtte betyde et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [!!!!!]

    Stærkt muslimsk pres for niqab og burka

    Storbritannien har oplevet flere aktuelle sager, hvor islamister har haft held til at gennemtvinge, at muslimske kvinder kan være tildækkede.[!!!]

    Ved Blackfriars Crown Court i London har en 22-årig muslimsk kvinde stik imod sædvane fået tilladelse til at bære niqab (hvor kun øjnene er fri) under en retssag, hvor hun selv er på anklagebænken for at forulempe et vidne.

    På Birmingham Metropolitan College måtte skolens rektor bøje sig for et massivt pres og tillade, at en 17-årig studerende kunne bære niqab. Først forbød rektor hende at gøre det, Men da den 17-årige gik til den lokale presse, og islamister og ventreorienterede truede med massedemonstrationer, bøjede rektor sig. [!!!]

    Samtidig kom det frem, at muslimske skoler skærper deres krav til pigerne påklædning. I debatten har der været omtale af en skole, hvor alle pigerne nu skal bære sort burka og en lang sort frakke, når de færdes udendørs.

    Flere røster fra det politisk korrekte miljø har bakket op om retten til at bære burka og niqab også i offentlige institutioner. Men der har været en bølge af protester, som blandt andet er kommet til udtryk i den voksende støtte til UKIP, som bringer Det Konservative Parti i vanskeligheder. [!!!!!]

    Derfor er Cameron gået ud i et tv-interview med BBC med nye skarpe meldinger.

    • Bjovulf

      Mere her:

      Muslimske særkrav: Kaldte det ”ulækkert”, at hun ikke måtte bære slør for ansigtet i skolen

      27. Sep 2013

      Af Aia Fog

      I 2003 gav Englands daværende premierminister Tony Blair et interview til bladet Vanity Fair. I forbindelse med interviewet bad journalisten på et tidspunkt Blair om at indvie læserne i hans forankring i den kristne tro. Inden Blair kunne nå at svare, brød hans spindoktor, Alistair Campbell, ind i interviewet og sagde: ”I´m sorry, we don´t do God” (”Vi gør os ikke i Gud”).

      Ingen måtte stødes på deres religion [!!!]

      Denne afbrydelse skabte vild debat i England, ikke mindst fordi Blairs spindoktor til overflod havde indviet offentligheden i sin egen kamp mod alkoholisme og mentale sammenbrud – så hvorfor dette latterlige forbud mod at udtale sig om tro? The Telegraph konkluderede blandt andet i en leder, at Tony Blair nok burde stole mere på Vorherre end på Alistair Campbell.

      Men sandheden er, at Campbell blot forsøgte at beskytte Blair, fordi han vurderede, at lige meget, hvad premierministeren ville ytre om sin tro, så ville det fornærme nogen. Og det ønskede man lige så lidt for 10 år siden, som man ønsker det i dag. Religion er simpelthen ikke et legalt tema i engelsk politik.

      Ærkebiskop foreslog sharialovgivning [!!!!!]

      Siden den berømte ”We don´t do God” har situationen udviklet sig:

      Islamistiske terrorister har angrebet busser og tog i London.

      Hjemvendte engelske soldater fra Irak-krigen er blevet mødt med hadefulde islamiske demonstrationer.

      En soldat på orlov er brutalt blevet myrdet med machete på åben gade i London af islamister.

      Og senest sætter man en engelsk kvinde – Den Hvide Enke – i forbindelse med Al-Shabaabs terrorangreb i et indkøbscenter i Nairobi. Hun er nu eftersøgt over hele verden.

      Sideløbende har der i England kørt utallige debatter om, i hvilket omfang man skulle give efter for muslimske særkrav. Den mest markante var i 2008, da ærkebiskop Rowan Willams erklærede, at man ikke kunne komme uden om at indføre visse dele af sharialovgivningen i England.

    • Bjovulf