16
okt
Seneste opdatering: 17/10-13 kl. 1614
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

16.10.2013 03916.10.2013 05116.10.2013 033

klik f. helskærm

16.10.2013 06216.10.2013 03716.10.2013 04416.10.2013 04216.10.2013 05316.10.2013 018

Efterårsdag

Din tid kom, Herre. Sommeren var stor.
Så kast din skygge over våre solur,
og slipp din høstvind løs på denne jord.

Befal den siste frukt å te sin rødme,
og la den få to sydligere dager.
La alt stå fullbragt når din ånde jager
i druens tunge vin den siste sødme.

Den som er hjemløs nu, vil aldri bygge,
Men varig føle hvor forlatt han lever.
Han våker, leser, skriver lange brever
og vandrer i alléen med sin skygge,
urolig, uten mål, blant blad som svever.

–André Bjerkes gjendiktning

– Rainer Maria Rilke fra tysk Herbsttag

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Nils

    Mon dieu!, Rilke på engelsk! Mon ikke det findes på dansk? Tak for skønne billeder.

    Herr: es ist Zeit. Der Sommer war sehr groß.
    Leg deinen Schatten auf die Sonnenuhren,
    und auf den Fluren laß die Winde los.

    Befiehl den letzten Früchten voll zu sein;
    gib ihnen noch zwei südlichere Tage,
    dränge sie zur Vollendung hin und jage
    die letzte Süße in den schweren Wein.

    Wer jetzt kein Haus hat, baut sich keines mehr.
    Wer jetzt allein ist, wird es lange bleiben,
    wird wachen, lesen, lange Briefe schreiben
    und wird in den Alleen hin und her
    unruhig wandern, wenn die Blätter treiben.

    • tak, jeg kunne ikke finde det, og ville sandelig ikke oversætte selv.

  • Ørjan

    Høstdag 

    Din tid kom, Herre. Sommeren var stor. 
    Så kast din skygge over våre solur, 
    og slipp din høstvind løs på denne jord. 

    Befal den siste frukt å te sin rødme, 
    og la den få to sydligere dager. 
    La alt stå fullbragt når din ånde jager 
    i druens tunge vin den siste sødme. 

    Den som er hjemløs nu, vil aldri bygge, 
    Men varig føle hvor forlatt han lever. 
    Han våker, leser, skriver lange brever 
    og vandrer i alléen med sin skygge,
    urolig, uten mål, blant blad som svever. 

    –André Bjerkes gjendiktning

  • Nils

    Nu uden rim

    Efterårsdag

    Herre: Det er tid. Sommeren var stor.
    Kast dine skygger på solurene,
    og slip blæsten løs over landet.

    Befal de sidste frugter at modne
    giv dem endnu et par sydlige dage,
    tving dem til fuldendelse og jag
    den sidste sødme i den tunge vin.

    Den, der nu intet hus har, bygger ikke noget.
    Den, der nu er alene, vil være det længe,
    vil våge, læse, skrive lange breve,
    og vandre uroligt om i alleerne,
    hid og did når bladene fyger.

    Tusind tak, så skifter jeg det engelske ud. Hvor fandt du det, og hvem har gendigtet? *S

    • Nils

      Det er jo bare en tekst jeg selv har henkastet, så jeg synes da du også skal vise den tyske tekst.

  • Robin Shadowes

    Hösten är min favoritårstid. Inte för varmt men inte heller för kallt, utom möjligtvis på gränsen till vintern. Men även dom olika färgerna är oerhört fascinerande. Så mitt bidrag blir Strawbs och deras vackra och känslosamma Autumn från 1974. Bör kanske även tillägga att videon har ett vackert bildspel på hösttemat. 🙂

    http://youtu.be/sGHKbm6252M

  • kurt Rosenstrøm

    Mit første digt. Måske lidt svulstigt.

    Herre: Nu er det tid til forandringens vind.
    Lad mørket drage hen hvor det altid ender.
    Lad solen igen skinne over det danske folk
    og lad kun arvingerne fra Harald, Gorm og Grundtvig
    trade græsset ned i et evigt minde om en svunden tid.
    Vær ikke bange for at krave det umulige, selv om du er
    alene med de ord, som tidens uslinge kræver for en dommer.
    Tag blot det land tilbage som tilhører dig, og glæd dig over du ikke er alene.
    Og når stormen presser dine tanker i mismod over, at solen stadig
    gemmer sig bag tunge skyer, så tænk på Elenoras trange tid,
    og mind dig selv om, at retfærdighedens time altid kommer som et høg.
    Ingen lever evigt men selv om sandheden blot er et fnug i den evighed
    du aldrig ser, har du for evigt betrådt ærens mark og ingen kan tilsmudse dit minde.

  • ÅBENBART

    Jeg måtte gerne elske
    Jeg måtte gerne hade
    Jeg måtte gerne mene
    Jeg måtte gerne tale
    Verden omkring mig var tryg og god
    Ja, her i Danmark var godt at bo

    Jeg måtte ikke elske
    Jeg måtte ikke hade
    Jeg måtte ikke mene
    Jeg måtte ikke tale
    Jeg så et land dele sig i to
    Og stille mistede jeg min tro

    Jeg ville gerne elske
    Jeg ville gerne hade
    Jeg ville gerne mene
    Jeg ville gerne tale
    Jeg ville bare gerne være god
    Nu vil jeg bare gerne falde til ro

    • Hø, hø…

      Ret patetisk – men digtning kan nu være ganske sjovt…

      • kurt Rosenstrøm

        Ja udmærket Peter vi må øve os.

  • HH

    Så vackert! Rilke, visst. Men har inte den fantastiska Inger Christensen – jag hade gärna givit henne Nobel-priset i litteratur! – skrivit någonting i sammanhanget?. Själv tar jag gärna Erik Axel Karlfeldt ur “Hösthorn”:

    Nu glesnar skogen och druvors glöd
    slår upp som ett höstligt bål.
    Den långa åsen står kopparröd,
    och himlen är blänkande stål.

    Bara en vers. Men kom ihåg att det är långt upp i norr!