Man skulle have været diplomat
Dan Turell skrev engang Jeg skulle have været taxachauffør. Jeg gav ham engang på Andy’s Bar nøglerne til min taxi udenfor, men dels var han for fuld og dels tvivler jeg på, han havde kørekort. Jeg burde have været diplomat, hvis jeg kunne udtrykke mig lidt mere diplomatisk, og hvis jeg som Talleyrand kunne opfatte sproget som midlet til at skjule mine tanker. Kvinderne er smukke, pengene er rigelige og man har ikke noget rigtigt at foretage sig. Den ideelle leddiggang, bistandsklienter på business-class.
En Østeuropæisk ambassade, som jeg ikke skal specificere nærmere, havde inviteret mig på Københavns Rådhus til KUKS INTERNATIONAL GALA FESTIVAL OF NATIONAL FARE. At æde og drikke sig gennem 31 nationale køkkener, kræver sin mand, men jeg har altid været meget multikuturel hvad angår mad og kvinder. Jeg satte mig ned og nød mest de russiske med pirogger og 6 cl vodka, og så nød jeg de russiske piger, der sang og dansede, skotske sækkepiber og balinesiske dansere. Det er noget andet end at komme på Rådhuset for at sætte sit kryds. Man møder også folk, man ikke skal skrive om og hvis fotos bliver i arkivet. (klik fotos for helskærm.)
Condell är Condell, och klockren som vanligt. Bara synd att han fegade ur att kommentera den senaste tidens turer kring EDL. Tycker att det hade behövts.
Ang. Pat Condell.
Er det bare mig, eller har han mistet sin gennemslagskraft?
Jeg hører hans ord og jeg forstår meningen, men jeg synes IKKE at han formår at levere sit budskab på “rigtig Condell’sk”!
O.K. han er jo heller ikke helt ung længere, meeen…
Bedre held næste gang, Pat!
Han er vel bare ved at være lidt træt over, at skulle leverer det samme budskab igen og igen, uden at se den store forandring. Specielt i England…
Forandringen er der i stor stil, også England, men det er bare den forkerte vej det går.
Jeg synes det er en af hans bedste videoer overhovedet!
Godt at se ham tumle med anti-racismens bizarre paradokser og hykleriske selvmodsigelser. Han gør det langt bedre end de fleste.
Han er inde og rører ved noget af det mest mørke og betændte stof, som udgør kernen i det multikulturelle projekt. Stof vi er nødt til at nærme os i forståelse, hvis vi vil ud af det groteske tyranni, der holder hos fanget og tvinger os til at afskaffe os selv i en højere race-“retfærdigheds” navn.