28
okt
Seneste opdatering: 28/10-13 kl. 1901
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jørgen Dragsdahl og hans støttekreds er nu begyndt at omskrive og bortforklare domsresultatet i landsretten. Dommen siger at

Bent Jensen havde faktuelt belæg for at skrive, at PET som institution betragtede Dragsdahl som KGB-agent,

at Dragsdahl drev desinformation i den forstand, i hvilken Bent Jensen havde brugt dette ord,

at Bent Jensen med hjemmel i den tolkning af straffeloven, Menneskerettighedskonventionen tilsiger, havde ret til at bringe disse oplysninger i pressen i kort, populariserende form.

Retten noterer, at der ikke blev ført bevis for, at Dragsdahl faktisk var indflydelsesagent. En sådan bevisførelse var unødvendig, eftersom BJ ikke i de påklagede artikler havde skrevet noget sådant.

Der er således IKKE sandt, når Dragsdahl nu hævder, at Menneskerettighedskonventionen har sat injurielovgivningen ud af kraft og åbner for, at der kan offentliggøres ”falske påstande”. Bevisligt sande injurier har altid kunnet viderebringes, og BJ førte bevis for, at han havde tilstrækkeligt faktuelt belæg i PET’s papirer for det, han skrev, der stod i dem.

Det er således IKKE sandt, når Dragsdahl fortæller, at landsretten fastslår, at det, BJ skrev, var forkert, og at BJ iht. dommen kan ”lyve og svindle”. Det er således IKKE sandt, når Dragsdahl fortæller, at BJ skrev, at Dragsdahl var agent.

Det er IKKE sandt, som Dragsdahl hævder, nemlig at PET aldrig har ført bevis for, at han var indflydelsesagent. Det ved vi intet om. Men man har lov til at gå ud fra, at PET havde belæg for at bruge betegnelsen over for statsministeren, udenrigsministeriet og de udenlandske allierede tjenester, til hvem oplysningen om Dragsdahl som indflydelsesagent blev videregivet. Det vides også, at dette belæg var tre KGB-kilder samt PET’s egne efterforskninger.

Det er IKKE sandt, når Dragsdahl siger, at han har søgt at få alle PET-papirer offentliggjort. Han nægtede f.eks. at medvirke til, at mere end nogle få af telefonaflytningsrapporterne kunne fremlægges i retten.

Det er IKKE sandt, at tre tidligere PET-chefer ikke mente, han var indflydelsesagent. De mente, at det ikke kunne bevises, at Dragsdahl havde gjort sig skyldig i STRAFBARE forhold. Og de kørte under afhøringerne rundt i begreberne på en måde, som altså fik landsretten til at se bort fra deres vidneudsagn. En indflydelsesagent behøver i parentes bemærket ikke gøre noget som helst strafbart.

Det er IKKE sandt, at PET’s efterforskning sluttede med at konkludere, at mistanken imod Dragsdahl for (indflydelses)agentvirksomhed var uberettiget. PET indstillede først overvågningen på det tidspunkt, hvor KGB opdagede, at han var afsløret, hvorefter han ikke mere var brugbar som indflydelsesagent.

Det er IKKE sandt, at det aldrig er bevist, at Dragsdahl skrev efter KGB-inspiration. Det modsatte har landsretten anført flere eksempler på i domskonklusionen.

Det er IKKE sandt, at Dragsdahl fik sit materiale afvist af landsretten. Retten gennemlæste det, han fremlagde, men forkastede altså dets værdi.

Det er IKKE sandt, at BJ ikke har været kildekritisk nok. BJ kom med en omfattende redegørelse for sin kildekritik i retten, som altså anså den for fuldt tilstrækkelig. Professor dr. jur. Ole Hasselbalch – Ekstra Bladets fhv. chefredaktør Bent Falbert skriver i JP kronik i dag (ikke online)

Det er ikke kun professor Bent Jensen og Jyllands-Postens redaktion, som er glade for den dom, som Østre Landsrets 17. afdeling afsagde i fredags. Vi gamle i gårde på Ekstra Bladet er også tilfredse med afgørelsen. Vi har ventet på retfærdigheden i 20 år. I 1992 – året efter Sovjetunionens sammenstyrtning – bragte vi en artikelserie om danskere, som havde bistået KGB på vekslende vis. Blandt de mest fremtrædende var Jørgen Dragsdahl…..socialdemokraten Lasse Budtz og folkesocialisten Gert Petersen. [..]

Det er ynkeligt egnsteater at høre Dragsdahls desperate udladninger om, at Bent Jensen »lyver og svindler«, som han udtrykte sig fredag aften i Deadline på DR2. Men omsider vandt ytringsfriheden over snæver formalisme. Det har jeg ventet på i 20 år. Ekstra Bladet får ikke sine 125.000 kr. tilbage, og beklagelsen bliver ikke annulleret. Men vi skylder Bent Jensen – som i øvrigt har modtaget bladets Victorpris – tak for forskningsindsatsen og Jyllands-Posten tak for at have vovet et øje ved at lægge papir til. Landsretsdommen er nok det nærmeste, vi kommer retfærdighed.

‘Ny-tyskere’ jager politiet på flugt

Eskalation in Elsassstraße: Straßengang jagt Polizisten (Snaphanens oversættelse)

Arrestationsforsög mislykkedes. Politiet flygter fra et halvthundrede agressive personer. Bekymring for “retsløse områder”

En politimand forfølger en enkelt mistænkt og ser sig pludseligt stå overfor 10-15 personer som håner, truer og forfølger ham. Politimanden flygter og kalder på forstærkning, som dog også må trække sig tilbage – fordi den modsatte side i mellemtiden er blevet til 50-60 agressive personer. En almindelig torsdagsaften i Aachens østkvarter ligner pludseligt en scene fra en hard-core Hollywood film om gadebander i New York. Desuden medfører det dagen efter en heftig diskussion i Aachens politipræsidium.

“Der findes folk som tror, at de befinder sig i et retsløst område.” bekræfter polititalskvinde Sandra Schmitz da Aachener Zeitung spørger til sagen. “Det er en udvikling, som vi ikke kan benægte.”

Det hele begyndte torsdag ved 19-tiden i Elsassstrasse. En politibil kører netop forbi da en eftersøgt 20-årig kommer ud på gaden. En af politifolkene genkender manden, som straks flygter. Betjenten forfølger til fods, men bliver hurtigt selv den jagede; en gruppe paa 10-15 personer optager forfølgelsen  og jager politimanden. “Skide strømer” råber de efter ham “vi fanger dig og smadrer dig”.

Politimanden flygter, kalder forstærkning og flere politibiler kommer til. Den mistænkte, som har været indblandet i flere voldssager og som denne gang er mistænkt for falskmøntneri, er endeligt fundet og politiet vil ikke lade ham forsvinde igen.

Desværre er man igen underlegen: Politifolkene står overfor 50-60 personer – og trækker sig tilbage. “Der findes situationer, i hvilke man først trækker sig tilbage og senere slår til” siger Schmitz. To forhold for forstyrrelse af offentlig orden bliver straks fastslået; mod den 20-årige og mod en 26-årig, som begge er kendte af politiet. De andre indblandede er til videre ikke identificerede. Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere. Hvad der staar tilbage er utrygheden bland borgerne og i politipresidiets korridorer. “Kollegaen så sig i livsfare” siger Schmitz. “Man kan bare forestille sig, at han var snublet under flugten eller havde måttet trække sit tjenestevåben”. (Se også Bürger im Ostviertel: „Wir haben Angst!”)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Apropos bekymringen for “retsløse områder”. (Som vel iøvrigt ikke er “retsløse”, men derimod kontrolleret af konkurrerende myndigheder og retsinstanser, det vil sige islamiske bander og sharia-domstole)

    Hvor er det nu man har set et lignende fænomen? En kamp om kontrol mellem islamiske bander og de etablerede myndigheder??

    Nå, jo: Syrien!

    De europæiske regimer er altså i grundlæggende samme situation som Assad-regimet. Og vil, så sikkert som Amen i kirken eller Takbir i moskeen, over tid opleve en udvikling over præcis det samme mønster, som det syriske.

    Det er endda i høj grad de samme bander der operere i Syrien og i Europa.

    Det må da kalde på et tæt samarbejde med de syriske myndigheder om at stoppe disse internationale og tungt bevæbnede kriminelle og forhindre deres terrorisme og stats-undergravende virksomhed??

    Nå, ikke???

    De europiske regeringer hjælper aktivt banderne til at undergrave den syriske stat og forholder sig passivt til deres opbygning af infrastruktur og udbygning af netværk i Europa??

    Det lyder som rent og ufortyndet vanvid!

    Hvilket det selvfølgelig umuligt kan være, da vores politikere jo ikke blot står for menneskerettigheder og global retfærdighed, men også behersker situationen med prøvet professionalisme og visionært overblik.

    Vi kan således roligt nedpakke vores egen snusfornuft, og trygt stole på at være i sikre kompetente hænder.

  • Jesper J

    Politiet skal anholde dem alle sammen, nå de ikke gør det har de tabt. Er de ikke nok må de være flere, hæren kan hjælpe. At stikke af er kujoneri og opgivelse, samt at udsætte forsvarsløse borgere for muslimske angreb.

    Det er nu det skal stoppes, ellers tager vi sagen i egen hånd og forsvarer os selv. Politiets kujoneri er svigt af borgernes sikkerhed. Træk pistolerne og skyd testiklerne af dem, puds hundene på dem, udvis deres familier. Alternativ læg jer ned, overgiv jer, lad dem hærge og plyndre og voldtage jeres piger og kvinder, brænde jeres hjem ned og bruge jeres kvinder som sexlegetøj, for det er det der sker nu og det bliver mere og mere. Giv agt vågn op gå til modangreb nu!

    • Hvad med om vi for helvede bare stemte på nogle ordenlige politikere, som kunne give politiet nogle ordenlige beføjelser og vedtage nogle ordenlige love som dommerne kunne dømme de aber efter!
      Sværere var det sgu ikke – hvis bare folk vågnede op!

      • Morten – – –

        Det gør vi skam også! Vi er bare ikke nok, der mener, at politiet skal tage konfrontationerne, indtil det står lysende klart, at alle er lige for loven. – Hvilket indebærer, at politiet anholder dem, de ikke kan anholde, før de farer ud og anholder dem, de kan anholde. Altså den stik modsatte fremgangsmåde, end i dag.

        Det kræver, som du er inde på, et politisk mandat/diktat – og især kræver det altså, at vi overbeviser lidt flere mennesker om, at den nuværende strategi er kontraproduktiv. Indtil vi når dertil, må vi acceptere at være i mindretal. Og at politiet kører med slukkede lygter i udkanten af kolonierne, fordi lyseblå skjorter bliver jagtet rundt i “ghettoen”.

        – – –

  • VDM

    Det polisen i Aachen ställdes inför var öppen, organiserad, ohörsamhet mot ordningsmakten under våldsamma former, det som i svensk lagstiftning alltid kallats våldsamt upplopp. Om polisen i ett sådant läge viker sig, har man kastat rättstaten under bussen och låter buset vara herre på täppan. Det är allas vår undergång! Skriften är på väggen för oss alla att läsa. Naturligtvis skulle polisen i det läget dragit sina tjänstevapen och efter avgiven varning använt dem mot de våldsverkare som inte drog sig tillbaka. Då hade respekten för rättsstaten och ordningsmakten stått kvar och möjligen några våldsverkare fallit på eget grepp. För deras del är bara att säga: väl bekomme. Det var helt och hållet självvalt.

    Polis och militär har i vårt samhälle ett våldsmonopol för att försvara samhället mot våldsverkare och har alltså inte bara rätt utan en direkt skyldighet att bruka det mått av våld som behövs för att upprätthålla ordningen. Viker de undan på den punkten inträder ett nödläge för medborgarna där de är fria bruka det våld som behövs för att försvara sig själva och sina familjer.

    Polisens ovilja att använda nödvändigt våld i inledningsskedet leder ofrånkomligen i längden till desto mer våld, mer dödande och större lidande. Det är inte bara fegt utan än värre, dumt och ansvarslöst. Dock bör äran här i första hand tillkomma våra politiker som ålagt polisen denna hållning. Ur moralisk synpunkt är dessa mer förkomna än den revolterande mobben.