Jørgen Dragsdahl og hans støttekreds er nu begyndt at omskrive og bortforklare domsresultatet i landsretten. Dommen siger at

Bent Jensen havde faktuelt belæg for at skrive, at PET som institution betragtede Dragsdahl som KGB-agent,

at Dragsdahl drev desinformation i den forstand, i hvilken Bent Jensen havde brugt dette ord,

at Bent Jensen med hjemmel i den tolkning af straffeloven, Menneskerettighedskonventionen tilsiger, havde ret til at bringe disse oplysninger i pressen i kort, populariserende form.

Retten noterer, at der ikke blev ført bevis for, at Dragsdahl faktisk var indflydelsesagent. En sådan bevisførelse var unødvendig, eftersom BJ ikke i de påklagede artikler havde skrevet noget sådant.

Der er således IKKE sandt, når Dragsdahl nu hævder, at Menneskerettighedskonventionen har sat injurielovgivningen ud af kraft og åbner for, at der kan offentliggøres ”falske påstande”. Bevisligt sande injurier har altid kunnet viderebringes, og BJ førte bevis for, at han havde tilstrækkeligt faktuelt belæg i PET’s papirer for det, han skrev, der stod i dem.

Det er således IKKE sandt, når Dragsdahl fortæller, at landsretten fastslår, at det, BJ skrev, var forkert, og at BJ iht. dommen kan ”lyve og svindle”. Det er således IKKE sandt, når Dragsdahl fortæller, at BJ skrev, at Dragsdahl var agent.

Det er IKKE sandt, som Dragsdahl hævder, nemlig at PET aldrig har ført bevis for, at han var indflydelsesagent. Det ved vi intet om. Men man har lov til at gå ud fra, at PET havde belæg for at bruge betegnelsen over for statsministeren, udenrigsministeriet og de udenlandske allierede tjenester, til hvem oplysningen om Dragsdahl som indflydelsesagent blev videregivet. Det vides også, at dette belæg var tre KGB-kilder samt PET’s egne efterforskninger.

Det er IKKE sandt, når Dragsdahl siger, at han har søgt at få alle PET-papirer offentliggjort. Han nægtede f.eks. at medvirke til, at mere end nogle få af telefonaflytningsrapporterne kunne fremlægges i retten.

Det er IKKE sandt, at tre tidligere PET-chefer ikke mente, han var indflydelsesagent. De mente, at det ikke kunne bevises, at Dragsdahl havde gjort sig skyldig i STRAFBARE forhold. Og de kørte under afhøringerne rundt i begreberne på en måde, som altså fik landsretten til at se bort fra deres vidneudsagn. En indflydelsesagent behøver i parentes bemærket ikke gøre noget som helst strafbart.

Det er IKKE sandt, at PET’s efterforskning sluttede med at konkludere, at mistanken imod Dragsdahl for (indflydelses)agentvirksomhed var uberettiget. PET indstillede først overvågningen på det tidspunkt, hvor KGB opdagede, at han var afsløret, hvorefter han ikke mere var brugbar som indflydelsesagent.

Det er IKKE sandt, at det aldrig er bevist, at Dragsdahl skrev efter KGB-inspiration. Det modsatte har landsretten anført flere eksempler på i domskonklusionen.

Det er IKKE sandt, at Dragsdahl fik sit materiale afvist af landsretten. Retten gennemlæste det, han fremlagde, men forkastede altså dets værdi.

Det er IKKE sandt, at BJ ikke har været kildekritisk nok. BJ kom med en omfattende redegørelse for sin kildekritik i retten, som altså anså den for fuldt tilstrækkelig. Professor dr. jur. Ole Hasselbalch – Ekstra Bladets fhv. chefredaktør Bent Falbert skriver i JP kronik i dag (ikke online)

Det er ikke kun professor Bent Jensen og Jyllands-Postens redaktion, som er glade for den dom, som Østre Landsrets 17. afdeling afsagde i fredags. Vi gamle i gårde på Ekstra Bladet er også tilfredse med afgørelsen. Vi har ventet på retfærdigheden i 20 år. I 1992 – året efter Sovjetunionens sammenstyrtning – bragte vi en artikelserie om danskere, som havde bistået KGB på vekslende vis. Blandt de mest fremtrædende var Jørgen Dragsdahl…..socialdemokraten Lasse Budtz og folkesocialisten Gert Petersen. [..]

Det er ynkeligt egnsteater at høre Dragsdahls desperate udladninger om, at Bent Jensen »lyver og svindler«, som han udtrykte sig fredag aften i Deadline på DR2. Men omsider vandt ytringsfriheden over snæver formalisme. Det har jeg ventet på i 20 år. Ekstra Bladet får ikke sine 125.000 kr. tilbage, og beklagelsen bliver ikke annulleret. Men vi skylder Bent Jensen – som i øvrigt har modtaget bladets Victorpris – tak for forskningsindsatsen og Jyllands-Posten tak for at have vovet et øje ved at lægge papir til. Landsretsdommen er nok det nærmeste, vi kommer retfærdighed.

‘Ny-tyskere’ jager politiet på flugt

Eskalation in Elsassstraße: Straßengang jagt Polizisten (Snaphanens oversættelse)

Arrestationsforsög mislykkedes. Politiet flygter fra et halvthundrede agressive personer. Bekymring for “retsløse områder”

En politimand forfølger en enkelt mistænkt og ser sig pludseligt stå overfor 10-15 personer som håner, truer og forfølger ham. Politimanden flygter og kalder på forstærkning, som dog også må trække sig tilbage – fordi den modsatte side i mellemtiden er blevet til 50-60 agressive personer. En almindelig torsdagsaften i Aachens østkvarter ligner pludseligt en scene fra en hard-core Hollywood film om gadebander i New York. Desuden medfører det dagen efter en heftig diskussion i Aachens politipræsidium.

“Der findes folk som tror, at de befinder sig i et retsløst område.” bekræfter polititalskvinde Sandra Schmitz da Aachener Zeitung spørger til sagen. “Det er en udvikling, som vi ikke kan benægte.”

Det hele begyndte torsdag ved 19-tiden i Elsassstrasse. En politibil kører netop forbi da en eftersøgt 20-årig kommer ud på gaden. En af politifolkene genkender manden, som straks flygter. Betjenten forfølger til fods, men bliver hurtigt selv den jagede; en gruppe paa 10-15 personer optager forfølgelsen  og jager politimanden. “Skide strømer” råber de efter ham “vi fanger dig og smadrer dig”.

Politimanden flygter, kalder forstærkning og flere politibiler kommer til. Den mistænkte, som har været indblandet i flere voldssager og som denne gang er mistænkt for falskmøntneri, er endeligt fundet og politiet vil ikke lade ham forsvinde igen.

Desværre er man igen underlegen: Politifolkene står overfor 50-60 personer – og trækker sig tilbage. “Der findes situationer, i hvilke man først trækker sig tilbage og senere slår til” siger Schmitz. To forhold for forstyrrelse af offentlig orden bliver straks fastslået; mod den 20-årige og mod en 26-årig, som begge er kendte af politiet. De andre indblandede er til videre ikke identificerede. Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere. Hvad der staar tilbage er utrygheden bland borgerne og i politipresidiets korridorer. “Kollegaen så sig i livsfare” siger Schmitz. “Man kan bare forestille sig, at han var snublet under flugten eller havde måttet trække sit tjenestevåben”. (Se også Bürger im Ostviertel: „Wir haben Angst!”)