30
okt
Seneste opdatering: 30/10-13 kl. 1655
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er jo en fantastisk bedrift af norske politikere på kun én generation. Er de i skabs-svenskere eller danske folkesocialister? Her er lidt af den lidelse, de har påført deres godtroende landsmænd:

Sturla Nøstvik (36) ante ingen fare før et pistolskjefte ble slått i pannen hans. Det ble starten på et 50 minutter langt helvete som gissel i ranernes vold. Ranerne tror ikke helt på sin egen trussel og instruerer Sturla til å si at ranerne ikke er mørke, men hvite i huden. Selv tipper han de er somaliere.

Der kvinner voldtas ute i oslonatten, der ranes menn i langt større omfang. Bare de siste ti årene er mer enn 4000 personer blitt ranet i Sentrum og Grønland politistasjons område, de fleste unge menn.

Sturla Nøstvik er ransoffer nr. 351 bare på Grønland i år, mens det i samme periode er anmeldt drøyt 50 overfallsvoldtekter i hele Oslo. Politiet oppsøkte Sturla Nøstvik da han var på legevakten til behandling etter ranet. ….Han er blind på venstre øye. Han er derfor glad det ikke gikk verre. Kuttet i pannen er rett over det friske øyet.

De sa at alle har krav på å føle seg trygge, men at de ikke har mulighet til å forhindre ranene. “Vi har tapt byen”, sa de. Så spurte de om jeg kunne gjette hvor mange patruljebiler de hadde ute i sentrumsgatene denne kvelden, sier Nøstvik. Ransoffer nr. 351, Grønland

Dragsdahl: Opgøret fra den kolde krig er ikke slut

I et stort interview med Bent Jensen får man et indblik i, at den netop afsluttede retssag handlede om langt mere end Jørgen Dragsdahls ære, og som prof. Bent Jensen siger, var det dumt af ham at anlægge den, for fokus rettes igen og forstærket på et kapitel, mange helst vil glemme. Selvom den kolde krig er overstået, er det det polititiske bo, der skal deles og trådene fra Dragsdahl fører så langt op i det politiske system, “at PET og Justitsministeriets viste udtalt mangel på samarbejdsvilje” med den kommende bogs forfattere. Danmark havde så vidt vides ingen flagrante landssvigere som socialdemokraten Arne Treholt eller oberst Stig Wenneström, men eftermælet er af stor betydning for alle, ikke mindst for de toneangivende på venstrefløjen under firsernes fodnotepolitik. De vil ligesom besættelsesgenerationen slås for det, til de dør, og når det er sket, får vi måske det hele at vide. Forudsat vi selv lever. Et par pluk:

Efter frifindelsen af professor Bent Jensen i Østre Landsret i fredags kan storværket “Ulve, får og vogtere” om den kolde krig i Danmark omsider udkomme. ” Vi tillader os i værket at anlægge et nationalt perspektiv og taler om ting som landets overlevelse, det danske folkestyre og truslen imod det. Det er usædvanligt,” siger Bent Jensen forud for udgivelsen interview

Dengang [1947-1950 og 1953-55] stod socialdemokraterne last og brast med Nato.” 2o år senere drejer partiets holding sig i en helt anden retning. ” Fra 1970′ erne får den sovjetfinansierede fredsbevægelse indflydelse. Det fremgår tydeligt, da Sovjet opstiller sine SS20-raketter vendt mod Vestens storbyer. Man hører ikke ét pip til protest fra fredsbevægelsen. Men da Nato som modtræk opstiller sine Pershing-raketter, bruser forargelsen op. Man protesterede aldrig over ondets rod, men altid over svarene på Østblokkens initiativer. Det svarer til venstrefløjens holdning i dag til truslen fra islam: Vesten bør uafbrudt være dem, der skal neje og bøje sig.” Bent Jensen og hans medarbejdere betoner i det nye værk, at de ikke har fundet noget, der giver anledning til mistanke om, at de mest sovjetvenlige socialdemokrater handlede som agenter.

” De var bare naive. Naive fusentaster med Lasse Budtz i spidsen, for det drejede sig jo om nationens sikkerhed, og de handlede ufattelig letsindigt. Når venligtsindede amerikanske krigsskibe anløb vore havne, protesterede de ophidset, men de løftede aldrig et øjenbryn over, at sovjetiske krigsskibe hele tiden sejlede gennem vore bælter med atomvåben. Angriber man systematisk Nato og aldrig den militæralliance, der helt objektivt truede os, så gør man sig selv til del af truslen.” Bent Jensen forudser, at yngre læsere vil undre sig over oplysningerne om, hvad datidens SF mente og gjorde.

” De vil nok spørge: ” De pæne SF’ere?”. Men sådan lå landet. Man skal kun læse, hvad Holger K. Nielsen, der i dag er minister, dengang skrev. SF optrådte arm i arm med DKP og fredsbevægelsen. Det gjorde socialdemokraterne også, men vi betegner dog ikke dem som sikkerhedstrussel. Her herskede nemlig modstand på de indre linjer.” Bent Jensen nævner navne som Knud Heinesen, Robert Pedersen, Erling Olsen og Erling Jensen som profiler i denne modstand.

Fredsbevægelsens kernetropper bestod af unge piger i 20′ erne under uddannelse. Her ledte man forgæves efter arbejdere eller kontordamer. Den jævne dansker var ikke i tvivl. Men i kulturlivet var det en anden sag. Jeg har udvalgt nogle typer herfra i bogen, Erik Knudsen, Klaus Rifbjerg, Ivan Malinowski og andre. Det er rystende, hvad de kunne få sig selv til at skrive. En stor undtagelse var Martin A. Hansen, der beviser, at man ikke behøver være et politisk fjols, fordi man tilhører kultureliten. “En tid med sammenhold og farligt sværmeri,” Kristeligt Dagblad (ikke online)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Emeritus

    O.T.
    Der er flere Snaphaner, som har visse svagheder for kunstneriske udfoldelser. Jeg vil derfor gerne dele et videoklip med jer, før jeg glemmer det. Jeg fandt det på Facebook. Nu håber jeg kun, at transformationen af linket til Snaphanen lykkes.
    Jeg er dog principielt modstander af landsdækkende TV-auditons, især hvis børn er indblandet. Her er der tale om et link til den hollandske udgave. Jeg bryder mig slet ikke om disse indlagte kamerafangster undervejs- psuedo-videoklip af personer, der på forhånd ved, at deres reaktioner minutiøst bliver aflæst i kameralinserne – hele dette forlorne set-up – alligevel er Amiras fremførelse af denne arie intet mindre end ubegribelig. Hvad skal der dog blive af det lille menneske i dette pigebarn med en sådan stemme, en pige, som knap har nået puberteten.

    Talented Little Girl Left the Judges Speechless and Gets a Standing Ovation – Music Video

    Med venlig hilsen

    Dette ? *Steen

  • Emeritus
  • Anonym

    Jeg burde have tilføjet:
    Pigen, Amira Willihagen er ni år gammel,
    Hun synger arien: ‘O mio babbino caro’ fra Giacomo Puccini’s opera ‘Gianni Scicchi’.
    Der er noget helt særligt i stemmens volumen og kvalitet, som man sjældent oplever hos voksne og et næppe anet, men musikalsk meget virkningsfuldt vibrato. Med gode lyttebøffer på, er stemmen umådeligt smuk, klangfuld og indtrængende, fuld af personlighed og sjæl. Jeg har netop hørt en virtuos Julie Andrews synge koleratur i en alder af tolv som en art modstykke. Meget ækvilibristisk imponerende og rent af den unge dame, men slet ikke gyldent og løfterigt som dette. Hvis Amira og stemmen kan tåle karrieren, kan hun efter min mening blive en af århundredets største.

    Med venlig hilsen

    • Helt og aldeles fantastisk!

      Men hvor ville jeg dog gerne have undværet både dommerne og hele dette pop-smarte koncept…

  • emeritus

    Jeg har undret mig over, hvorfor Martin Krasnik i Deadline i vanlig enøjet stil skulle fylde studiet med både offerlammet, Jørgen Dragsdahl, og hvad der mest af alt kom til at ligne supporters, mens JD’s modstander i retten, Bent Jensen ikke var til stede, men måtte nøjes med en stedfortræder, Ole Hasselbalch. Indtryk: dårligt TV. Nu kom så 2. halvleg af historien i går aftes med Bent Jensen og TV-værtinde, Nynne Bjerre Christensen alene i studiet. Sammenligner man Nynnes behandling af Bent Jensen med Martin Krasniks behandling af Lars Hedegaard, er der afgørende forskelle, som alle falder ud til Nynnes fordel. Med hende blev interviewet ikke til en demonstration af hendes likes og dislikes og/eller personlige ideosynkrasier. Hun gik så tæt på professoren, som hun magtede og forivrede sig, men gjorde intet forsøg på at lyve Bent Jensen noget på, hænge ham ud eller forstyrre hans tankegang. Det kom der efter min mening – meningsfuldt godt TV ud af.

    Med venlig hilsn

    • @ Emeritus: Det har du ret i. HUn er dog lovlig vrissen og aggressiv, og det er en dristig strateg at ville have skovlen under Jensen, der har studeret de ting i det meste af et menneskeliv. Hvor længe har Bjerre Christensen studeret dem?

  • Ola Nordmann

    I artikkelen “Oslo politi: “Vi har tabt byen”” så blir det linket til http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Ransoffer-nr-351_-Gronland-670 2489.html#.UnBLG_k2a3j

    koden som står til slutt er en tracking kode. (#.UnBLG_k2a3j ) Når dere deler slike lenker så ta bort koden på slutten, slik at eksempelvis linken blir http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Ransoffer-nr-351_-Gronland-670 2489.html

    Hvis dere bruker AdblockPlus så kan dere filtrere ved å sperre disse adressene :
    http://www.sharethis.com*
    http://www.addthis.com*
    ||sharethis.com^
    ||addthis.com^

  • Kuffarten

    Om man går inn på de røde prikkene, da popper der upp historier fra etniske nordmenn som har fått føle ‘plusserne fra multikulturen’ på egen kropp! Det er skremmende, for karta over Oslo er praktisk tatt helt rød!

    Artikel: ‘Hvor i Oslo føler du deg utrygg?’
    http://www.osloby.no/nyheter/Hvor-i-Oslo-foler-du-deg-utrygg-7111246.h tml#.UnFd7_l7zX4

    http://www.bt.no/nyheter/innenriks/Kvinne-voldtatt-i-Oslo-2878676.html  (her bare en historie om de mange, mange voldtekter av norske jenter i Oslo pr. år)

  • Anonym

    O.T.
    Nu, hvor jeg alligevel har smadret denne post, kan jeg lige så godt fortsætte med en stor visuel lytteoplevelse: J.S. Bach’s Toccata og Fuga udsat for digitalt lyspartitur med dynamisk anslag i real time. Der er tale om en let fulgt dobbelt sanseoplevelse. Har man ikke vidst det før, kan man direkte se, hvorfor så mange musikere vil have Bachs musik med på en øde ø, hvis de skulle være tvunget til at vælge kun én komponist. Både klangfarver, samtidigt arbejdende noder og nodevarigherd er vist. Se og lyt, hvor stor Bach er. En sans er godt, to sanser er dobbelt så godt i tandem. Brug nogle gode lyttebøffer – eller anlægget. For musiklærere er dette et fremragende pædagogisk demonstrationsværktøj:

    http://www.youtube.com/watch?v=ATbMw6X3T40

    Med venlig hilsen

  • Anonym

    Steen. Min opfattelse var fuldstændig identisk med din, men jeg tog mig for en sikkerheds skyld tid til at køre den båndede udsendelse igennem et par gange og studerede hendes mimik og kropssprog og fandt i andet gennemløb ingen fjendtlighed eller personligt ubehag over at have Bent Jensen siddende i studiet. Hun sad over for et uforstyrreligt venligt menneske med stor ro og en helvedes orden oppe i knolden. Det smittede efterhånden af på hendes ansigt og sikkerhed. På et tidspunkt kunne hun i sine papirer ikke længere finde det, hun skulle bruge, og så var løbet sådan set kørt, men det var også tydeligt, at hun længe var besluttet på med sin lidt vrisne facon ikke at skåne ham, men få ham til at kravle ud sin professionalisme, så han kunne komme på glatis og blive personligt angribelig. Men det lykkedes langtfra. Martin Krasnik vil måske kunne, for ham kan enhver formodentlig blive rødglødende rasende på, sådan som han kan té sig i et studie.

    Med venlig hilsen

    NB. Jeg har sendt et meget interessant musikalsk eksperiment fra youtube til tråden her. Jeg håber det på et tidspunkt dukker funktionsdygtigt op.

  • Morani ya Simba

    “Det er jo en fantastisk bedrift af norske politikere på kun én generation.”

    Ja det er faktisk imponerende på en måde. Det er fordi vi er blevet så ufatteligt nosse-løse og “politisk korrekte” at vi er blevet en flok dronter….

    • De norske politikere har vel, i lighed med de svenske – grundet det geografiske udkantsområde – været draget af det kosmopolitiske himmerige nedefra/udefra.

      Men det var den almindelige nordmand, i modsætning til svenskeren, ikke i helt samme grad.

      Så nu er de skiftet ud.

      Så sker det nok også i Sverige om 50 år…

    • Rettelse

      “Så sker det nok også i Sverige om 50 år…”

      Tilden tid er der nok intet Sverige…

  • Pingback: Aftonbladet: Norge er gennemråddent « Snaphanen()