(klik foto f. helskĂŠrm) – Jeg havde vĂŠret til mĂžde i Det JĂždiske Hus bag synagogen med gode venner og gik efter et pit-stop pĂ„ Cafe Halvvejen hjem, da jeg sĂ„ lysene i KĂžbmagergade rundt om Christian d.4′ observatorium, som Tycho Brahe fra Knutstorp var anledningen til. Meget smukt, mĂ„ske er det et kunstvĂŠrk, mĂ„ske nogen ved det? Nu i de mĂžrke nĂŠtter er det en fordel at have et kompaktkamera med blĂŠnde 1.4, sĂ„ man kan fotografere pĂ„ frihĂ„nd i mĂžrke.
Jeg har en ven, der boede oven over Cafe Halvvejen i mange Är, den blev hans halve hjem, sÄ han mÄtte flytte, da han ville beskÊre sit alkoholindtag. Det er selvpÊdagogik at forlade sÄdan en adresse, jeg beundrer. Halvvejen er fra 1789, og navnet er godt, man kommer forsinket hjem og begynder at skrive.
Hvor det jÞdiske hus nu ligger, lÄ tidligere det jÞdiske plejehjem. Her sÄ jeg sidste gang Elias Levin i november 2005, som jeg kendte lidt ligesom hans sÞn Dan, jeg gik i klasse med i gymnasiet. Elias Levin dÞde i januar 2006 som 97-Ärig, og hans ukuelige livsmod gjorde et stÊrkt indtryk pÄ mig.
Han var ‘krankentrĂ€ger” i Theresienstadt i to Ă„r, en nazieufemisme for ligslĂŠber, man kender forbrydere og svindlere pĂ„ deres sprog. Det ville have knĂŠkket de fleste, men ikke ham. Han kom hjem med Bernadottes Hvide Busser og drev i mange Ă„rtier derefter sine forretninger i Ăstre Farimagsgade og NĂžrrevoldgade. Erik Henriques Bing har skrevet den smukke bog En vintersamtale med Elias Levin om ham.
Kvarteret fra Domkirken over FiolstrĂŠde, det litterĂŠre LĂžvstrĂŠde, Krystalgade og til KĂžbmagergade, er mit yndlingomrĂ„de i Middelalderbyen. PĂ„ den anden side af KĂžbmagergade smadrede prosaiske politikere Ă benrĂ„-LandemĂŠrket i begyndelsen af 60’erne med hĂŠsligheder.
Det var huse fra Holbergs tid med bindingsvÊrk og indvendige trapper i gÄrdene, og nok boede der ludere og lommetyve, men bare ti Är efter, ville ingen have fundet pÄ det hÊrvÊrk. Det var under socialdemokraten Urban Hansen, der desvÊrre dÞde i 1986, sÄ vi ikke kan straffe ham efter fortjeneste. Det var ogsÄ i disse gade de russiske jÞder, der kom omkring Är 1900, kom til at bo f.eks. teatermanden Sam Besekow og digteren JÞrgen Gustava Brandt.
De udsatte Borgergade-Adelgade for den samme vandalisme, men sÄ stoppede deres fest ogsÄ, antagelig pÄ grund af lykkelig indtruffet pengemangel. I Sverige havde de desvÊrre for bykernerne masser af penge, som man kan se resultatet af i enhver stÞrre by. Tyske byer dÞde af bomber, svenske af fred og velstand, resultatet ser ud pÄ samme mÄde.
En dansk arkitekt ville gÞre Sergels Torg i Stockholm til et sted, folk ville opholde sig pÄ og ikke bare krydse sÄ hurtigt som muligt, men bÊnke kunne ikke Êndre pÄ et faktum, at folk bare ville vÊk i en fart.
Piet Hein kunne meget, men han kunne ikke skabe en italiensk piazza, spÞrgsmÄlet er, om vi overhovedet kan frembringe pladser folk elsker kunstigt, eller om de kun opstÄr organisk gennem lang tid.
Hein var en kÞlig ingeniÞr og kunne ikke. I Danmark var vi endnu efterkrigsfattige i 1960, og sÄ med mÄben pÄ svenskernes fine tÞj og biler, nÄr vi tog til MalmÞ. I KÞbenhavn kÞrte der ikke Buicks og Volvoer, men fÞrkrigsbiler, hestevogne og Nimbusmotorcykler.
En af mine begavede lĂŠrere, forfatteren JĂžrgen Duus, som jeg sender en venlig tanke ned til Nyhavn, hvor han bor endnu pĂ„ den ‘pĂŠne side de lige numre, som det hed fordi der ingen ludere var pĂ„ den side af havnen (som iĂžvrigt er gravet af svenske krigsfanger), tog os 2. klasser med pĂ„ en byvandring, sĂ„ vi sĂ„ kvartererne inden bulldozerne gjorde dem til historie for evigt pĂ„ sorthvide fotografier. I hukommelsen stĂ„r de der endnu, fordi en skolelĂŠrer ville give en 8-Ă„rige billeder pĂ„ nethinden at tage med til 2013.
Byen er de billeder jeg gÞr mig af den. Den virkelige by er kun en mindre del af det hele, helheden er forestillingen om den, der bundfÊlder sig som erindringen lagrer sig, hvad enten det er Rom, Lissabon, Trieste, Valetta, Beirut, Tanger, Limassol, Paris, New York, Hong Kong, Bangkok eller Berlin. Der er hjem og hjemlÞshed i dem allesammen, som kan genopstÄ uden videre. Man kan tage dertil igen, men jeg vil hellere rejse tilbage i tankerne. Verden er stor, jeg har undersÞgt det. Nu gÞr jeg kun kortere rejser.
[…] En rigtig smuk ide, som jeg fĂžrst kom forbi den 15 december: Stjernehimlen i gaden […]
Uden i Ăžvrigt at forholde mig til teksten…
Hammer godt billede!
Jeg er helt vild med kontrasten i hĂžjre side (lys og bevĂŠgelse) og det mere dunkle i venstre (mĂžrke og stilstand).
Og sÄ i Þvrigt den stÊrke foto kontrast i billedet som helhed.
mvh. Claus
Steen, sĂ„ bjuder du igen pĂ„ en av dessa fina, personliga texter. Den Ă€r vĂ€ldigt fin, inte bara i sin beskrivning av gator, hus och mĂ€nniskor, utan ocksĂ„ i det förhĂ„llningssĂ€tt du formulerar sĂ„ bra pĂ„ slutet: “Byen er de billeder jeg gĂžr mig af den. Den virkelige by, er kun en del af det hele, helheden er forestillingen om den, der bundfĂŠlder sig som erindringen lagrer sig…” SĂ„ tĂ€nker jag ocksĂ„ nĂ€r jag ser tillbaka pĂ„ de magiska stĂ€der jag levt och vandrat i, framför allt Lissabon. NĂ€r hĂ€lsan sĂ€tter stopp för flera vandringar i Bairro Alto eller Alfama,… Read more »
Tak, i lige mÄde, Thomas. Heldigvis har jeg OGSà fotograferet alle de steder, jeg nÊvner. Det er en slags back up til hjernen. Fotos er gode noter, jeg sidder og skriver noget lÊngere til et andet formÄl, og et album med 500 fotos gÞr, at jeg kommer i tanker om ting om emnet, jeg ellers ville have glemt. Det er bedre end skrevne eller dikterede, for de er mere Äbne, nÄr de skal omsÊttes til ord. God helg!
Til Snaphanen, en dejlig beskrivelse af kvarteret, som jeg kendte som “knĂŠgt” i 1950Ă©rne. IsĂŠr kvarteret omkring Ă benrĂ„ og LandemĂŠrket kendte jeg godt, det myldrede med skĂŠve eksistenser, ludere og lommetyve, knejper og marskandisere, og husene passede til omgivelserne, og sĂ„ vĂŠltede man det hele, for at bygge det intetsigende Gutenberghus, en skandale. NĂ„r jeg ser “ildebrandsbilledet” af englĂŠndernes bombardement hvor RundetĂ„rn er afbilledet, tĂŠnker jeg altid pĂ„ den tid. Hele min mĂždrende slĂŠgt har boet i byen siden Christian IV dage, mange i Nyboder, sĂ„ ja, nĂ„r du priser Latinerkvarteret. Man kan i dag have Ăžnsket, at der var… Read more »
MĂŠrkeligt med sĂ„dan et rigt samfund, hvor man kan rive ned og ĂždelĂŠgge, men ikke bygge noget, der er smukt eller bare nogenlunde ĂŠstetisk tilfredsstillende. Ud fra, hvad der kan iagttages, sĂ„ er arkitektur det modsatte af huse. Man kan tage til Rom og se resterne og sige: SĂ„ storslĂ„et, sikke en tid. NĂ„r vores efterkommere engang kigger pĂ„ ruinerne af KĂžbenhavn, kan de konstatere, at det var en grim tid med tilsvarende bygninger. Men nĂ„r man passerer endnu en grim bygning eller en dĂždfunden bymidte med tegn af arkitektens klo, kan man sige til sig selv: Det er grimt,… Read more »
Inte bara Stockholm och Klara, sĂ„ gott som alla stĂ€der i Sverige föll offer för socialdemokratisk stadsplanering under 60- och 70-talen. För att fĂ„ en förestĂ€llning om omfattningen rekommenderar jag dokumentĂ€ren “NĂ€r Domus kom till stan” av Anders Wahlgren. Den finns att se pĂ„ Youtube (uppdelad i 10-minutersavsnitt): http://www.youtube.com/watch?v=JHipmHB0Plo Det Ă€r tragiskt att se vad rikedom i hĂ€nderna pĂ„ mĂ€nniskor utan vördnad för sin egen historia kan Ă„stadkomma av förstörelse i namn av en utopisk framtid. I min födelsestad Ărebro uppfördes nĂ„gra Ă„r efter Domusvaruhuset ett monument som av folkhumorn genast döptes till “Domus familjegrav”. Och medan Domusvaruhusen numera mycket… Read more »
Pladsen omkring RundetĂ„rn og Trinitatis er udvidet, sĂ„ kirken har fĂ„et et âgulvâ at stĂ„ pĂ„ og i selve pladsen er der nedlagt belysning, som skal symbolisere stjernehimlen, og refererer til Tycho Brahes observatorium pĂ„ toppen af RundetĂ„rn.
Fra:
http://www.building-supply.dk/article/view/95793/byfornyelse_klar_til_indvielse#.UoWfhoJ8K8c
steen
@Peter: Tak, det var lige det, jeg ikke kunne finde i gÄr aftes.