England blev multikulturel på baggrund af skyldkomplekser, marxistisk kultur-påvirkning og Labours søgen efter nyt stemmekvæg. Det siger den engelske forfatter Ed West, der er aktuel med bogen The Diversity Illusion. Sappho har mødt ham i hjembyen London.
Illusionen om multikultur hviler på den præmis, at mennesker vil forlade nationer, etniske grupper og religiøse fællesskaber for at tilslutte sig et bredere og mere overordnet fællesskab. Men alt tyder på, at mangfoldighed har den stik modsatte effekt.
Jeg tror ikke længere, vi kan forhindre konflikter, kun begrænse dem. Og i den bestræbelse vil staten bliver mere og mere totalitær og i stadig stigende grad indskrænke vores frihed. Det er paradoksalt nok det stik modsatte af det, de tidligere studenteroprørere havde som mål. De har et enormt ansvar overfor alt det, der er sket, og alt det, der kommer til at ske. Skyld, skræk og marxisme gjorde England multikulturel
Falliterklæringen
Bøsser udkommer i flere støbninger. Der er etablissementets dengse, rigsbøssen Jonas Gardell, hvis daglige racistjagt man kan følge på Twitter, hvis han ikke lige er på TV, og så er der de modige og ærlige, der ikke lægger skjul på hvem der terroriserer bøsser, som f.eks. psykiateren Henrik Day Poulsen, der er kommentator i Berlingske Tidende. Prøv at få dette i en svensk avis, svenske bøsser, der på en gang er hyldet som særligt beskyttet og politisk markedsført gruppe, som dog altid trumfes af islam. De har underkastet sig det faktum, at de kan blive myrdet af fredens religion i Sverige, få maven skåret op af den, det er og bliver deres plageånder, som er ofrene. Der ligger noget ædelt i ordet ‘martyr’, Gardell m.fl. bringer det blytungt ned på jorden igen.
Den tirsdag aften i Vollsmose ændrede alt for mig. En digter på 18 år skulle læse digte op og fik samme politibeskyttelse som Barack Obama. Nu forstår jeg det hele og vil sige tak.Tak til Poul Nyrup Rasmussen for at have lagt grunden til for den udlændingepolitik, der har medført, at så mange danske statsborgere vil slå den muslimske Judas Yahya Hassan ihjel.
Herefter ‘takkes’ Folketinget, de danske medier, Elsebeth Gerner Nielsen, Enhedslisten, Morten Bødskov, S, R, SF og Ø, Anna Mee Allerslev og Trine Pertou Mach,
Tak til den unge indvandrer, der i 2000 ville overfalde mig, fordi jeg havde skriggrønne Versace jeans på og var på vej til den daværende homoklub Pan. Min iranske ven, der er mørk som en sort oliven, reddede mig. Men i stedet fik jeg i 2013 den afklapsning, som jeg fortjener, da jeg og min mand i september på vores bryllupssaften over for Hotel Nimb blev nægtet at blive kørt hjem af en udenlandsk taxachauffør, fordi vi er homoseksuelle. Da jeg tog hans visitkort som bevis for diskrimination, blev jeg overfaldet af fire andre chauffører, der tog visitkortet tilbage og trykkede mit ribben. Jeg kan stadig mærke min velfortjente straf, når jeg trækker vejret.
Tak til de modige unge, der forfulgte Pia Kjærsgaard ind i en bank på Nørrebro. Kællingen har længe trængt til en afklapsning.
Tak til de modige unge, der kaster sten efter Naser Khader og forhindrer Yildiz Akdogan i at uddele valgmateriale på Nørrebro.
Tak til de danske skolelærere, som ignorerede Özlem Cekics råb om hjælp som 12-årig, der ikke måtte komme på lejrskole. Muslimer, der er forrædere, er de værste. De skal holde deres fucking kæft.
Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor Yahya Hassan ikke må læse digte op. Det er mig, Inger Støjberg og alle de andre, der lever i et parallelsamfund og er dårligt integrerede. Vollsmose er det virkelige Danmark. Hvis Leonardo Da Vinci levede i dag, ville han male Den Sidste Nadver med Hassan som Judas. Nå nej. Da Vinci er jo en fucking bøsserøv. Undskyld. Berlingske Tidende
