21
dec
Seneste opdatering: 26/11-14 kl. 1837
43 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“En verden uden islam ville være temmelig fredelig”,

siger Sergej Trifkovic i dette klip fra ‘Islam – What the West needs to know’. (som er en af klassikerne, man bør have set.)

Jeg spurgte ham over en kasse Tuborg og 20 Kings i 2009, da vi havde komsammen på min bopæl efter hans foredrag i København, om han kunne sætte nogle tal og procenter på, og han sagde:

“omkring 90 % af konflikterne forsvinde, hvis vi eliminerede alle, der involverer islam på den ene eller begge sider af konflikten.”

Jeg har prøvet at sætte nogle tal på Trifkovic’ påstand: Hvis man anvender The Uppsala Conflict Data Program, der opererer med konflikter der løbende kræver over 1000 liv om året, er der i øjeblikket 11. Af dem involverer 2 ikke islam. Hvis man udvider til mindre konflikter, der ofte har varet i mange årtier, er der 42. Af dem involverer 7 ikke islam, men blandt disse er medtalt uafsluttede, inaktive konflikter som Nordirland og Korea, så i virkeligheden er islams konfliktandel større. (Syrien var lidt i grænselandet, da dette oprindeligt blev skrevet i juni 2012.) List of ongoing military conflicts

Man kan krydstjekke med en anden liste, men procentandelen forskyder sig ikke. Man kan altså sige, at islam er involveret i over 85 % af denne verdens mindre og større blodige konflikter. Muslimer udgør 23% af verdens befolkning, men islam er alligevel verdens suverænt største årsag til blodsudgydelse.

Når man på baggrund af disse tal tillader sig at ytre bekymring på Europas fremtids vegne, er det altså hverken baseret “zenofobi” eller “islamofobi”, men på empiri, facts og erfaringer, som er indhøstet i nutidigt og historisk blod.

Risikoen for at islam udløser blodige konflikter i Europa, er altså langt større, end chancen for at den ikke gør: Vores statistiske chance for et fredeligt samliv med islam vil over tid være foruroligende lille. Islam kan forandre sig, men det henhører endnu i 2013 under politisk ønsketænkning og idyllisering. Vi har netop lige set et stort tysk studie, der godtgør at muslimsk fundamentalisme og konfliktparathed i Europa, er langt mere almindeligt end hidtil antaget.

Man kan sige noget om, hvornår betingelserne er tilstede, men mindre om hvornår krig bryder ud. I Europas grænseland til islam, Balkan, tog det under ti år fra Titos død. Krigsbevidstheden var til stede med det samme i 1980, og krigen kom hurtigt. Jeg var i Kroatien og Slovenien i 1986, og luften var svanger med det ord, ingen turde udtale, for skaber ordene ikke….?

Den svenske officer Anders Lugn mente i 2008, at betingelserne for borgerkrig nu er tilstede i Sverige. Det er jeg ganske enig i. Den kommende svenske borgerkrig er nu i sin latens- eller inkubationstid. Jeg tøvede for 15 år siden med at slutte sådan, men de sidste otte-ti år har jeg ikke været i tvivl om prognosen. Mindre for hvert år der går, hvor jeg ser hvordan svenske ledere agerer og hvordan konfliktniveauet stiger systematisk i landet. Riksdagen er indstillet på konfrontation og på at betvinge virkeligheden.

Sverige skal altså i krig i dette århundrede, og det bliver en oplevelse, der kræver en radikal mentalitetsændring, hvis svensken har tænkt sig at overleve som individ og nation. Men husk at Sverige blot er os andre sat på spidsen af næsten lige så store idioter.

Deres fremmedpolitik sigter på at bringe 2 mio legale svenske våben ud af våbenskabene. Det ville være ikke så lidt af en politisk bedrift at være skyld i. Norske og danske politikere er kun grader mere oplyste og midre hasarderede og rabiate. Vi har lige set hele spektret i Danmark slå kors for sig over at DF ikke ville gøre flere muslimer til statsborgere. At forslaget er forebyggelse af en potentiel ulykke fremfor ren jura, falder på stengrund på Christiansborg. Naturligvis skal vi ikke gøre en kommende konflikt sværere for efterkommerne, end den allerede vil blive.

De kan kalde sig socialdemokrater, konservative, liberale, de kan kalde sig jurister, sociologer, journalister, de forråder dine efterkommere under alle omstændigheder i en skala, der er uset i dansk historie. Deres attitude adskiller sig ikke væsentligt fra Samarbejdspolitikernes, bortset fra at disse dog ikke selv havde inviteret nazisterne til landet, gjort dem til statsborgere og givet dem statslig forsørgelse. Nazisterne måtte stjæle og plyndre det, de ville have. Mine forældres generation var rigtig nok regeret af svæklinge, men ikke af landsforræddere. Der var ingen Quisling, der tog over efter 9 april eller efter folkestrejken.

Et oprør imod den reprise af Europas skæbne 1914-1945, kan kun komme nedefra. Via stemmesedlen, eller hvis tidspunktet som jeg personligt frygter er forpasset, gennem geværløbet. Krigen kommer ikke til at skyldes nationalisme, men tværtimod opløsningen af nationerne og ikke mindst som vist – islam og dens koransanktionerede politiske aspirationer og iboende voldelighed..

Det er disse fakta, man kaldes ekstremist for at nævne, i hvad der dårligt kan kaldes god tid. Heldigvis er jeg i en position, hvor jeg ikke kunne være mere ligeglad.

Jeg er ikke medlem af nogen klub, jeg har ingen karriere, nogen kan ødelægge. Jeg er ikke medlem af “Counterjihad”, et begreb som underinformerede journalister som Expo og norske Bjørn Stærk og Simen Sætre opererer med. Hvis de ikke var så uvidende og politiserende, kunne de måske have fået et opklarende interview, for jeg kender glimrende alle de personer og skribenter, som de fabler om mens de sørger for at holde sig inde i varmen hos de eliter, der hiver tæppet væk under deres folk og deres nation.

Men der er ikke nogen ‘counterjihadbevægelse’, der er intellektuelle i hele Vesten, som udfordrer det officielle billede af islam, og det er problemet, de ikke kan komme til rette med med andet end mumlen og shaming, fordi de har investeret så meget i en potentiel katastrofe.

Deres perspektiv er karriere, øjeblikkelig vinding og begrænset viden. De kontraintellektuelles – der som regel er betydeligt mere pålæste – er deres børns liv og fri, ærlig information. “Counterjihadbevægelsen” er et gigantisk løst og porøst græsrodsnetværk af faste og løse forbindelser, af folk der måske aldrig har mødt hinanden andet end på Skype. Det er folkeligt, demokratisk og derfor pr definition ikke ekstremistisk, selvom norske Breivik for en kort tid gav dem et håb om, at det var.

Nævnte Sætre sagde endda til Peder Jensen i forbindelse med portrætbogen, at han ikke vidste noget videre om hans emner, men at han var politisk imod skriverierne alligevel. Det er en sjældent ærlig og for næsten enhver europæisk politiker og journalist fuldstændig typisk replik. “Jeg aner ikke en skid om, det du siger, men jeg tager på det skarpeste afstand fra det.” Det er nordisk uddannelses- intellektualisme anno 2013.

Jeg skriver, hvad jeg ser. Min samvittighed har ikke flere herrer at tjene, mine begrænsninger er kun min viden. Tager jeg fejl, ser jeg skævt, gør det ikke ondt at revidere det. Man kan være ligeglad med mig, men at være ligeglad med at flere og flere ser det samme, er i færd med at tangere en forbrydelse.

Man kan synes, at en forudsigelse af krig er en vidtgående påstand, som jeg dog kalder en sandsynlighedsberegning, men modsat spørge hvorfor det skulle gå anderledes med islam her, end dusinvis af andre steder på kloden og tidpunkter i historien. Det er mere vidtgående og luftigt, så meget desto mere som menneskehedens historiske erfaring er, at krig er et livvilkår på linje med fødsel og død. Freden er undtagelsen.

Desværre er over-Europa ikke det ringeste indstillet på forebyggelse, så det hele på denne blog vil formentlig vise sig at være skrevet i vand, ligesom Churchill skrev i vand i 1935. Hvad der kommer til at ske, står derfor allerede skrevet på væggen, og vi der advarede, vil få skylden når vores anelser bliver virkelighed, men til den tid satser jeg alligevel på at være død, så det vil ikke vedrøre mig.

Det skulle de virkeligt skyldige også gøre. “Vel død er hele sagen”, siger Ambrosius Stub. Dø derfor mens du stadig har ridderkors og står i kraks blå bog, alt andet vil være synd for de efterladte. Genpostering, revideret fra 14.6.2012 “En verden uden islam ville være temmelig fredelig”

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

43 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] har gennem tusindvis af eksempler gennem årene, men også ved statistisk empiri, argumenteret for, at islams massetilstedeværelse i Europa vil lede til krig før eller senere, […]

trackback

[…] vi ser nu. Af journalistikken kaldet ‘meningsløs vold’, skønt de alle er led i Sveriges kommende borgerkrig, og således ikke mangler mening overhovedet i herrefolkets forståelse af erobret […]

trackback

[…] via Snaphanen. […]

trackback

[…] via Snaphanen. […]

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Mange frelste, selvgode og virkelighedsfjerne sosser kommer til at bide dybt i de sure æbler i fremtiden 😀 DF og deres meningsfæller – herunder masser af hårdt prøvede (forhenværende) S-vælgere – havde naturligvis helt ret lige fra starten. Det var S selv, der i forsøget på konstant at lefle for de “elitære” radigale verdensfrelsere og gloriepudsere for at sikre sig deres støtte var kommet stadigt mere uden kontakt med virkelighedens verden på dette område, og som endda gang på gang optrådte arrogant, bedrevidende og konstant tillod sig at tale groft ned til deres egne “kulturberigede” vælgere og endog totalt ignorerede… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Omstridt Nyrup-kommentar om DF er aldrig blevet glemt [ Fint! 😀 ] http://politiken.dk/indland/politik/ECE2165861/omstridt-nyrup-kommentar-om-df-er-aldrig-blevet-glemt/ Politik 21. dec. 2013 KL. 21.49 Sabrina Uldbæk Skjødt Ekspert: DF har været den største forandringsmotor for Socialdemokratiet. [!] [ Det er bare langt fra nok, for mindst halvdelen af S er jo stadig helt uden kontakt med virkelighedens verden, og de fleste ledende socialdemokrater nægter stadig aldeles at indse omfanget af de enorme skader, som især deres lallende naivitet, dybe uvidenhed, endeløse selvgodhed på især jævne danskeres bekostning, deres helt uforståelige passivitet og deres totale ansvarsløshed på det betændte udlændingeområde allerede har påført det engang så… Read more »

Hans Und
Hans Und
10 years ago
Reply to  Bjovulf

Socialdemokraterne har fra engang først i 70erne via Socialist International været involveret i, at skabe det helvede som indvandring fra muhammedanske lande udgør. Folk som Henning Gjellrod, ErikBoel, Poul Nielson, Bent Hansen (oprindeligt VS medlem) har været tæt involveret. Hertil kommer så den famøse “klokkeklare” aftale, hvor i det blev lovet saudi, at man fremover ville agere pro islamisk, f.eks. ved at fjerne ting fra skolebøger som efter saudisk opfattelse diskrediterede islam. Poul Nielson gød efterfølgende olie på de oprørte vande ved, at påpege, at aftalen var indgået med DONG og ikke staten, hvorfor det ikke betød noget. Imidlertid så… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  Hans Und

Har man egentlig nogensinde set noget til, hvad den der famøse “klokkeklare aftale” af Paul Nilsson fra tiden omkring den første oliekrise i midten af 70’erne egentlig indeholder af vanvittige knæfald for saudierne? fx. “Kulturel udveksling”? “Omskrivning” af danske skolebøger til mere islam. og arabervenlige formuleringer? “Fri” indvandring af muslimer i et vist omfang – til trods for alle tegn på en kraftig opbremsning i økonomien, en begyndende arbejdsløshed (!), en kraftigt stigende modvilje blandt den danske befolkning og et demokratisk vedtaget indvandrerstop (!), der så overhovedet ikke blev overholdt i praksis? Bliver indholdet af den slags dokumenter og “hemmelige”… Read more »

Hans Und
Hans Und
10 years ago
Reply to  Bjovulf

Lidt af sløret løftes her: “Sådan sagde han, da han som minister skulle redegøre for, om der var en skjult dagsorden bag en betydningsfuld aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark. Dels drejede opstandelsen sig om en transportklausul, som ingen større betydning havde, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet; dels om en ‘miskreditklausul’, som i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik. Altså at Danmark i denne aftale ikke forpligtede sig til at forholde sig udelukkende positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed. Den dag i dag kan man på nettet læse blogs,… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  Bjovulf

Mange tak 😉

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Steen Mine forældres generation var rigtig nok regeret af svæklinge, men ikke af landsforræddere. Der skete et voldsomt brud med etableret praksis, Clearing-kontoen hvori økonomisk mellemværende fra Tysklands side med Danmark foregik i i stort omfang var reelt en laden underklassen betale for besættelsen. Noget der ikke var forekommet i det omfang uden truslen fra tyskerne, fra besættelsen, med danske politikeres tilladen det forekom. Min formodning… Om det så kan karakteriseres som landsforræderi er vel meget et spørgsmål om hvordan vi definerer landsforræderi, end en konstatering af det i hvert fald var et totalt brud med den etablerede praksis, der… Read more »

Hans Und
Hans Und
10 years ago
Reply to  Peter Buch

“Der skete et voldsomt brud med etableret praksis, Clearing-kontoen hvori økonomisk mellemværende fra Tysklands side med Danmark foregik i i stort omfang var reelt en laden underklassen betale for besættelsen.” Præcis. Og det er også hvad der sker idag omkring muhammedaner-import og uland s hjælp. Den dårligst betalte del af den produktiveklasse, er dem der betaler. Eksempelvis en lærer betaler stort set intet i forhold til en ekspedient. Og på den baggrund kan man så levere en marxistisk analyse, der konkludere, at Enhedslisten/SF og Socaildemokraterne er klasseforræddere, der varetager den snyltendeklasses interesser. De Radigale er i den forbindelse blot småborgere,… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago
Reply to  Hans Und

Spidst formuleret. Der sker en forråelse, en udskiften blandt spidser, en opfattelse af muligheden af at pres og særlige tilgange kan erstatte rigmelige tilgange og overenskomst(-er). Ser vi på Danmarks regeringer http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_regeringer og har meget generelle rubriceringer med i anskuelsen bliver navnlig perioden 30/9 1953 til 2/2 1968 afgørende, det lykkes der at få lagt kursen ind på en beskatningsmodel af små indtægter, der vist er uden sidestykke i dansk historie og stadig videreført også af nominelt borgerlige er en belastning af den brede befolknings økonomiske udfoldelsesmuligheder. Internationalt sammenlignet en begrænsning i udfoldelse for store befolkningsdele. Opsatte forudsætninger fra min… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago

Ny måling: Styrket flertal bag blå blok http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6355092/ny-maling-styrket-flertal-bag-bla-blok/ DF buldrer frem, mens især SF taber vælgere efter Vilhelmsens Zornig-bommert. Julemåneden har været alt andet end hyggelig i regeringslejren. To ministre, Christian Friis Bach (R) og Morten Bødskov (S), har forladt regeringen, SF-formand Annette Vilhelmsen har fået en næse efter samrådet om den million, hun fejlagtigt lovede Zornig-huset, og finansloven er blevet stemplet som en blå finanslov. Rækken af uheldige sager, der har hobet sig op i løbet af måneden, har fået flere vælgere til at fare væk fra den røde blok. Det viser en ny Megafon-måling bragt i Politiken. Den… Read more »

Menig 442
Menig 442
10 years ago

Hvis man i USA’s militær foreslår total krig mod islam, så får man sparket.
Danskeren nr. 4 “Opgør med ondskabens imperium”
http://www.snopes.com/politics/military/dooley.asp

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

Vi er nødt til at standse muslimsk indvandring fuldstændig. Læser (endnu) en bog om anden verdenskrig. Muslimsk indvandring skal standses og muslimer der ikke vil blive europæere må rejse hjem. Ikke mindst for deres egen skyld. Jeg ønsker ikke krig og folkedrab for nogen. Men europæere og muslimer er ved at få opbygget en meget farlig atmosfære af gensidig frygt og had og det kan gå meget galt for alle parter. Bedre at skilles før vi er trukket ind i gensidigt slagteri (men det vil halvhjernerne der styrer samfundet ikke forstå som et forsøg på at forhindre de store tragedier;… Read more »

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Poul Højlund : ”Jeg er ikke bekendt med, at ikke-fundamentalistiske muslimer gør modstand mod fundamentalisterne nogetsteds i verden” …. Der er faktisk en helt kategori af steder hvor de knap-så-fundamentalistiske muslimske regeringer har gjort og i mange tilfælde stadig gør modstand mod fundamentalisterne , nemlig de klasiske arabiske ”militær-diktatur-stater” hvor en nogenlunde sekulær Bad-Guy er istand til at holde samen på hele loppe-circuset , fordi alle er mere bange for HAM end for nogetsomhelst andet . Gadaffi , Sadam Huseyn , Mubarak, og nu den helt splinternye og ukendte Sissi fra Egypten . Hertil skal lægges dem fra den anden… Read more »

Bernt
Bernt
10 years ago
Reply to  Ole Burde

Men så har de ju också muslimska stater in på bara skinnet i söder.

Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
10 years ago

Citat: “Det jeg selv ser som sansynlig er type lavintensive kriger mellom adskilte samfunn, som arter seg i alskens kriminalitet og vold, i former som vi ser konturene av allerede….” Nemlig – lige præcis. Krigen har været i gang i flere år, også før d. 11. september 2001. WTC blev jo også bombet i 1993, og i 1996 blev islamisk terror foretaget i Paris’ metro. I Vesten forbindes ordet “krig” med åbent erklæret konfrontation mellem stater, der aktiverer specielle agenturer til en bestemt situation – og til sidst stiller dem i bero igen. Dette er den s.k. “post-westfalske” krig med… Read more »

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

“Nu er krigsguderne vendt tilbage, og Vestens stærkeste religion er en kult omkring “de ædle vilde”. Dens største profet hed Rousseau, der hånede kulturen og opfordrede til at vende tilbage til naturen.” Rousseau opfattes ofte som modstykke til Hobbes. Har ofte tænkt at det måske er forklaringen på den store forskel på frank og engelsk imperialisme. Selvom Hobbes måske var lidt for pessimistisk så var der en form for realistisk klarsyn I hans holdninger mens Rousseau jo var en verdenfjern og sværmerisk romantiker uden hold I virkeligheden. England gjorde klart en masse gode ting I bade Afrika og Indien. Det… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
10 years ago

@ Morani “Vil selv”-argumentet er sådan set ganske let at kommentere, for det er jo det samme argument, som et flertal fra de mere umodne kulturer altid anvender. – Der er næppe nogen 16-årig, der glad og gerne stiger op på bålet, men der kan være en pointe i, at personen ikke i sit korte liv har vidst bedre, end at være bærer af en kultur, der dyrker denne totale form for slaveri. Det er jo ganske analogt til det vi hører om, at muslimske piger ligeledes “vil selv”. Det er det samme nonsens, med den samme spinkle pointe, at… Read more »

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago
Reply to  Morten - - -

Helt enig. Min tanke var at en ung pige der “frivilligt” vælger at blive tortureret ihjel “fordi det forventes” af hendes kultur, er et offer for en umenneskelig kultur or er ikke kompetent til at træffe det valg på en måde jeg ville acceptere. Ondskab bliver ikke meget værre end at overbevise folk, der intet galt har gjort, om at de “fortjener at dø.”

Poul Højlund
Poul Højlund
10 years ago

Vi overser noget, når vi hele tiden forsikrer os selv om, at kun et fåtal af vore indvandrede muslimer er fundamentalister. Vi overser den terrorpower, som islam bruger til at holde alle muslimer på plads. Jeg er ikke bekendt med, at ikke-fundamentalistiske muslimer gør modstand mod fundamentalisterne nogetsteds i verden, forhåbentlig kan nogen gøre mig klogere på dette? (Afghanistan og Irak undtaget, – men der er vesten jo også rykket ind både militært og især civilt, hvilket sidste mange desværre overser.) Islam er et livsvarigt fængsel, – de mest undertrykte af alle, er muslimerne selv. Først når de trygt kan… Read more »

Breidablikk
Breidablikk
10 years ago
Reply to  steen

Meget godt igjen. Skillet mellom moderat og ekstrem er en figur fra det nåværende innvandringsparadigme, som mener at integrasjonen av de moderate, flertallet, vil gå knirkefritt, og at de ekstreme kan bekjempes og forebygges. Men alt dette beror på ren ønsketenkning. Sannheten er at musliimer i vesten utgjør samlet fungerende paralellsamfunn. Solidariteten står mellom muslimer og med de muslimske hjemland. I en presset situasjon vil de stå sammen, mot Nordmenn, og for muslimer og det internasjonale Kalifatet. Islam er noe unge menn er villige å dø for med våpen i hånd, og dermed ingen uskyldig størrelse eller harmløs privat tro.… Read more »

Breidablikk
Breidablikk
10 years ago

Takk for et realistisk innlegg. Jeg er av samme oppfatning. Derav også et prinsippielt syn på Islam i våre nordiske land: det kan tillates bare for utlandske borgere med kortvarig visum, og moskeer på utlandske ambassaders territorium. Det at til og med prester og biskoper i dag står med åpne armer for Islam kan raskt vise seg å være den største forbrytelse gjort mot våre land og folk overhodet, bygd på uvitenhet og naivitet. Når det gjelder Frankrike har man et 5 millioner (?) sterkt paralellsamfunn, med sterk solidaritet, delvis autonome territorier og en stor mengde av krigsvåpen, som Kalashnikoff.… Read more »

norge
norge
10 years ago
Reply to  steen

Politikernes manglende handlekraft skyldes nok mer amatørisme og gjerne ondskap, enn uvitenhet. En annen ting jeg stusser over er at ikke et eneste av 30(?) europeiske land har politikere som setter foten ned, viker fra konsensus og f.eks sier opp flyktningkonvensjonen. Det viser graden av politisk konformitet på toppnivå.

Breidablikk
Breidablikk
10 years ago
Reply to  steen

Mange takk for anbefaling og presisering. Skal få lest dette. Vedr. Frankrike og Sverige er det jo interessant å se på omliggende lands – Sveits og Russland – og deres militære strategier og øvelser. Det sveitiske militær gjennomfører jo øvelser med et scenario på angrep fra et Frankrike som er blitt delt i konkurrerende store regioner. Jeg tviler på at de militære gjennomfører slikt hvis det ikke lå seriøs tenkning bak og en sannsynlighetsvurdering av endog de verste scenarioer. Minner også om de russiske øvelser, omfattende, i Østersjøen. Men alt dette har du kanskje skrevet om! Igjen takk for at… Read more »

Ole Burde
Ole Burde
10 years ago

Krig i Europa ? Svaret på dette sørgsmål kan , som det ofte er tilfældet , bedst besvares med et andet spørgsmål : Er det KUN ny-nazister og lignende genstande som kan få sig selv til at gøre MODSTAND ? Hvis det KUN er DET , så bliver der næppe nogen krig af betydning .
Efter at Tommy Robinson har overgivet sig , er det lidt svært se hvor modstanden kan komme fra i den overskuelige fremtid….altså ud over fra ”de lignende genstande” .

Crass Børsting
Crass Børsting
10 years ago

Vel talt, hr. Snaphane.

kurt Rosenstrøm
kurt Rosenstrøm
10 years ago

Hvor er mit indlæg??

kurt Rosenstrøm
kurt Rosenstrøm
10 years ago
Reply to  steen

Sorry: Nej det var i “en verden uden Islam ville være temmelig fredelig” Men med samme billede af verden. Lidt forvirrende.

kurt Rosenstrøm
kurt Rosenstrøm
10 years ago
Reply to  steen

Ja og den forandrer sig ikke. Koranen er simpelthen for “syg”. Man kan selvfølgelig tænke sig en muslimsk Luther, der vil reformere, men ham skal en af Allans soldater hurtig få ram på. Og faktisk tror jeg, at indvandring til Vesten gør dem endnu mere Islam religiøse. Der er kun en ting at gøre, udskift de forræderiske politiker og stop al muslimsk indvandring i Danmark. Men som den trofaste indvandrerpolitiker fra Socialdemokratiet Mette Reissmann udtaler til Politiken – som svar på den store indvandring i 2013 – om Danmark skal gøre noget ved den stigende indvandring. ” Svaret er nej.… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Lav kopi FØR du sender.
-venlig hilsen Peter

kurt Rosenstrøm
kurt Rosenstrøm
10 years ago

Der er noget galt med systemet.

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

Det er der nok, men det er en god forholdsregel at tage kopi selv FØR man sender, alligevel.

PBr
PBr
10 years ago
Reply to  Peter Buch

Rosenstrøm og Buch , i fylder nogen gange op som om dette var jeres private dagligstue , i og med dette er en andens blog kunne i godt tage at udvise lidt selv kontrol , så “fantastiske” er jeres indlæg altså heller ikke….

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago
Reply to  Peter Buch

PBr
Kritiser mig venligst for tilgang, vinkling og argumenter eller handlinger udført, ikke for at kommentere hvor kommentering er mulig på en hjemmeside, der om nogen er for ytringsfrihed.
Jeg har ingen forventninger om mine kommentarer er fantastiske. Jeg synes selv ofte mine kommentarer er relevante ellers sendte jeg dem ikke.

Tak.

43
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x