Religion er ikke ét fedt

»Når religion i den offentlige debat, bliver gjort til et ’stridens æble’, er det falsk varebetegnelse: De jødiske, muslimske og kristne hellige tekster proklamerer alle den troendes ansvar for både at elske sin nabo og yde omsorg for ham eller hende. At argumentere for det modsatte er at gå imod både Torahen, Bibelen og Koranens ord, og at gøre det med en af de hellige tekster i hånden, er direkte misrepræsentation.« Citat slut.

Det er et tankevækkende udsagn, som de tre prædikanter Gadegaard, Lexner og Baig her kommer med i en kronik (Berlingske 16. december).Hele tre verdensreligioner bliver slået sammen og gjort til ét fedt her tæt op mod den kristne jul. Hvorfor?

Er det misrepræsentation, hvis islam nævnes i forbindelse med angrebet på World Trade Center? Skønt alle 21 unge mænd var af saudiarabisk oprindelse og inspireret af Koranen? Det var misrepræsentation, da den uheldige øksemorder ikke fik slået Kurt Westergaard ihjel, eller da det fummelfingrede postbud ikke fik ram på Lars Hedegaard, skønt begge gerningsmænd, uafhængig af hinanden, må man formode, var inspireret af sharia?

Det, vi skal forstå, ifølge de tre prædikanter, er, at jødedom, kristendom og islam vil det samme, nemlig, at vi skal elske vores næste og være gode ved hinanden. Det forekommer mig for let, for ikke at sige letkøbt, at kalde det misrepræsentation at dømme muslimske terrorister ude. Som om de har fejllæst Koranen. Det er selvfølgelig et godt politisk greb at forsøge at udjævne alle religiøse forskelle, hvis man ønsker at fremme det multikulturelle. Religion er ikke ét fedt Af Olav Lilleør Pastor emeritus