3
jan
Seneste opdatering: 3/1-14 kl. 1524
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Exodus – Immigration and Multiculturalism in the 21st Century – by Paul Collier, En Oxford professors analyse af Morten J. Lintrup, civ.ing.

Professionelt er Paul Collier ingen almindelig økonom. Han er professor i Oxford og centerdirektør for studier af afrikanske økonomier. Han har tidligere skrevet to prisvindende bøger fra sit fagområde:

The Bottom Billion om den fattigste milliard mennesker, og problemerne i de lande, de lever i, og The Plundered Planet om hvilke udviklingsstrategier, der er mest effektive. Det er ikke nødvendigvis de politisk foretrukne. ­– Med tanke på Grønland gælder, at internationale koncerners udnyttelse af naturressourcer i lande med små økonomier og uerfarne ledere står i toppen af Colliers liste over, hvor begrænsede støttemidler kan anvendes mest effektivt.

Senest har Paul Collier skrevet bogen Exodus (Penguin, 2013, se slutnote) om indvandring og multikulturalisme i det 21. århundrede. Han er selv et globaliseret menneske, gift med en hollænder, der er opvokset i Italien. Han har en søn, der er født og nationaliseret i USA, og den nærmeste familie tæller også egyptere og irere. Den nye bog er skrevet i Frankrig, og han har boet og arbejdet over store dele af verden. Bogens emne er han kommet til at interessere sig for ikke som nationalist men som forsker i de fattigste landes problemer. Fx har han set, hvordan de allerfleste haitianere med en uddannelse søger væk fra Haiti, og hvordan denne trafik er med til at fastholde Haiti i politisk kaos og desperat fattigdom.

Collier er opmærksom på, at ikke ethvert spørgsmål, der kan analyseres økonomisk, primært er et økonomisk spørgsmål. Denne overbevisning er han gradvis kommet frem til, og bogen rummer væsentlige eksempler på forfejlede analyser af indvandringsspørgsmål med afsæt i et snævert økonomisk fokus. Derfor inddrager Collier filosofi og kulturkritik i sine analyser. Det magter han heldigvis også, og han går gerne til kilderne, fx Kant. Han reflekterer også over sin egen livsstil og overvejer, om den måske kun er mulig på en baggrund af nationalstater med borgere, hvis primære identifikation er med nationen eller med endnu mere lokale enheder.

Collier ser således ikke nutidens nationer som noget vederstyggeligt. De allerfleste moderne nationer har lært at være fredelige, og deres primære funktion er positiv. De er uden for konkurrence og i særklasse den vigtigste spiller, når det gælder opbygning af social kapital, inddrivelse af skatter og omfordeling mellem borgerne til fordel for ligheden og de svageste i samfundet. Collier ser en sammenhæng mellem tiltagende despekt for nationalstaterne og den aftagende accept af beskatning og omfordeling fra rig til fattig i de fleste udviklede og velstående lande. Collier bemærker også, at

”[…] hvor jeg arbejder – i de multikulturelle samfund i Afrika – er de negative konsekvenser af en svag national identitet fremtrædende.” (p. 5)

Collier er – som det vil fremgå af artiklens sidste, lange citat – selv opmærksom på, at hans analyser kan støde an mod fordomme, som forekommer selv på ekspertniveau. Han har efter betydelige overvejelser alligevel valgt at præsentere sine resultater på bogform nu og give sit svar på, hvad der i de udviklede lande er den rigtige politik på indvandringsområdet. Han gør det i en forhåbning om, at samfundet har nået et punkt,

”[hvor] det er muligt at skelne mellem begreberne, race, fattigdom og kultur.” (p. 21)

Man kan dertil tilføje, at han både selvstændigt råder over de nødvendige analytiske evner, og har nået en alder og en stilling i samfundet, som på samme tid kan styrke hans professionelle integritet og minimere hans professionelle risiko ved at skrive bogen.

Som allerede nævnt har Collier fundet det nødvendigt at inddrage andre fagområder end økonomi for at gennemføre sin analyse. Hans overblik går dog begge veje, og han er også opmærksom på, at den økonomiske videnskab for ikke længe siden, i 2011, har bidraget med en teori for det økonomiske rationale ved tabuer og fordomme:

”Deres formål er at beskytte en identitetsfølelse ved at skærme mennesker mod indtryk, der kunne udfordre den.” (p. 14)

Personligt har Collier selv en særlig baggrund. Han er 3. generationsindvandrer efter en farfar, der emigrerede fra Tyskland til Bradford, England før 1. verdenskrig. Dér stiftede han en familie, fik seks børn og stablede en forretning på benene. Men lynet ramte, da 1. verdenskrig brød ud. Som tysker blev farfaderen interneret. Derfor måtte Paul Colliers far overtage driften af familiens forretning, da han var bare 12 år!

Faderen fik derfor aldrig en uddannelse. I 1928 ramte depressionen, og senere fulgte 2. verdenskrig. Det meste af faderens liv var en kamp for at klare dagen og vejen. Sit eget liv fik han ikke lejlighed til at prioritere og udvikle. Alligevel blev han aldrig bitter eller vendte sig mod det engelske samfund, som gav ham så vanskelig en tilværelse, tværtimod. Det var faderen, som skiftede familiens tyske navn, Hellenschmidt, ud med det ’Collier’, som sønnen voksede op med.

Paul Collier skriver, hvordan arbejdet med bogen har givet ham et nyt syn på hans far og en stor respekt for faderens positive og konstruktive måde at forvalte sit liv med de begrænsede muligheder, der blev ham til del. Paul Collier noterer også forskellen til de indvandrere, der senere er flokkedes til Bradford, som i dag er et af de mest indvandrertunge steder i England.

På farfaderens tid var Bradford i rivende økonomisk udvikling og indvandrere kom for at få del i mulighederne. I dag er Bradford et nedslidt sted med få muligheder. Alligevel kommer der flere og flere indvandrere. Men nutidens indvandrere kommer i vidt omfang for at få del i velfærdsydelserne i samfundet, – et samfund hvis udfordringer, de ikke tager kampen op med, og hvis bærende værdier, de ikke kommer til at identificere sig med.

På den baggrund – og ud fra sit omfattende kendskab til den nyeste forskning – er et af Colliers centrale budskaber, at kultur er betydningsfuld. Det kan fx forekomme, at en migrant umiddelbart kan tjene det 10-dobbelte i et modtagerland, af hvad hun kunne i sit oprindelsesland. Ved en omtrentlig økonomisk overvejelse modtager enhver arbejder cirka værdien af sin arbejdskraft i løn. Den store forskel må derfor primært tilskrives forskelle i samfundsstrukturerne. Collier konkluderer:

”Migranter flygter grundlæggende fra lande med dysfunktionelle samfundsmodeller. [..H] vis en anstændig levestandard er noget værdifuldt, så er alle kulturer ikke lige [gode].” (p. 34-35)

Collier formulerer en simpel og kvalitativ men økonomisk stringent arbejdsmodel for forholdet mellem størrelsen af et indvandrersamfund i et bedrestillet modtagerland og omfanget af den fortsatte indvandring.

Et af resultaterne er, at jo mere modtagerlandet støtter indvandrernes medbragte kultur, jo mindre indvandring er bæredygtig på længere sigt. Modellen fører endog også til et originalt og overraskende resultat, der ikke tidligere har været beskrevet videnskabeligt:

”Den fortsatte indvandring vil være større, jo større den kulturelle afstand er mellem oprindelseslandet og modtagerlandet” [når alle andre forudsætninger er ens.] (p. 91)

På den baggrund er Collier på længere sigt bekymret for sammenhængskraften i modtagerlandene, når multikultur er idealet:

”En vis, begrænset migration er sandsynligvis fordelagtig for samfundet, hvorimod vedvarende migration på et højere niveau risikerer betydelige følgeomkostninger.” (p. 63)

Rent økonomisk når Collier frem til at

”langsigtet er enhver økonomisk effekt [ved indvandringen] ubetydelig. Den eneste klare langtidsvirkning er mindre plads og færre åbne arealer pr indbygger.” (p. 123)

I overensstemmelse hermed afviser han som hovedregel arbejdskraftindvandring i forbindelse med samfundets aldring. Den politik er typisk udtryk for følgagtighed over for erhvervslivet, men

”hvad der er godt for erhvervslivet er ikke nødvendigvis godt for landets borgere.” (p. 127)

Collier fremhæver, at for at modtagerlande kan bevare funktionelle og økonomisk effektive samfundsstrukturer, må indvandrere fralægge sig – og påvirkes til at fraskrive sig – vaner og adfærdsmønstre, som undergraver disse forhold i samfundet. I bogens eneste reference til religion kritiserer han på det grundlag den britiske holdning til det at bære slør – at det må ses som en grundlæggende frihedsrettighed:

”Sløret nedbryder bogstavelig talt den gensidige anseelse og sammenhængskraften i samfundet … men som den franske politik indikerer, behøver friheden til at ødelægge broderskabet i samfundet ikke at anses for en menneskeret.” (p. 108)

Lige så kritisk er Collier over for retten til familiesammenføring, som på sigt fuldstændig undergraver samfundets mulighed for at styre indvandringen. Han redegør for, at denne ret i sin nuværende form betegner en massiv forskelsbehandling og økonomisk overførsel fra de oprindelige befolkninger til indvandrersamfundene.

Argumentationen er på kortform, at statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse repræsenterer en meget stor økonomisk værdi, som samfundet og fællesskabet frit giver til den enkelte borger og ægtefællen, der hentes i udlandet. Behovet for og omfanget af udnyttelsen af denne ret er dog meget forskellig for oprindelige indbyggere og indvandrere. Den eneste grund til, at retten har kunnet etableres, er at den tidligere kun blev benyttet i begrænset omfang. Sådan er det ikke længere, og derfor er den [mere eller mindre] frie ret til familiesammenføring ikke længere bæredygtig.

Lad mig i disse storm- og stormflodstider sammenligne med dækning af vandskader efter oversvømmelse. Det kan forekomme sympatisk at lade samfundet dække skaderne for de skadelidte. Men er det nu også rigtigt til stadighed at begunstige mindretallet bosat i vandlidende områder på bekostning af flertallet bosat på mindre udsatte arealer?

Hvis man politisk vælger således, bliver der intet incitament til at stormflodssikre eller flytte; tværtimod kan tilstrømningen til nemt tilgængelige, men lave, arealer fortsættes i visheden om, at fællesskabet vedvarende understøtter denne livsform, som i et samfundsperspektiv er dysfunktionel og bekostelig. Politisk har man principielt erkendt, at dette ikke er bæredygtigt i forbindelse med stormflodsskader.

I stedet for de nuværende familiesammenføringsregler anbefaler Collier derfor kvoteordninger og lodtrækning på området. Han overvejer omhyggeligt spørgsmålet etisk og moralsk, inden han konkluderer:

”[Den nuværende politik] er generøs, men det er ikke den eneste mulige fremgangsmåde, som er i overensstemmelse med en etisk indstilling.” (p. 166)

Exodus er opdelt i fem dele: En indledende del, der formulerer spørgsmålene, og en afsluttende del med forslag til politisk nytænkning. Derimellem tre dele, som analyserer emnet fra hver sit perspektiv

Modtagerlandene
Migranterne selv
Oprindelseslandene

Gennem det meste af sit forskerliv har Collier studeret økonomien i fattige lande og han har været en drivkraft i fx IMF, Den Internationale Valutafonds nuancering af det internationale samfunds krav til den økonomiske politik i de fattigste lande. Colliers analyser fra migrantperspektivet og ud fra hensynet til de tilbageblevne i de meget fattige lande er derfor også særdeles interessante og originale – om end de af pladshensyn må nedprioriteres på dette sted. Han finder blandt andet:

”Mens migrationen hjælper dem, der bliver tilbage i oprindelseslandet, så ville det hjælpe dem endnu mere, hvis der var mindre af den.” (p. 220)

Til gengæld anbefaler Collier visse betingede lempelser i forhold til illegale indvandrere. Disse skal kunne lade sig registrere og kandidere til fuldt borgerskab uden at behøve at frygte deportation. Som kandidater får de straks alle en borgers pligter, men kun få rettigheder. Modtagerlandet har derefter en reel ret til at styre tildelingen af borgerskaber og eventuelt lade dem vente længe. Tilsvarende skal illegale indvandrere, der undlader at lade sig registrere, uden videre kunne udsendes.

Det er Collier magtpåliggende, at modtagerlande både har en moralsk ret til og et ansvar for at styre omfanget af indvandringen. Det er uacceptabelt, at skulle ligge under for, hvem der er mest påtrængende og medbringer de ”bedste” fortællinger om, hvorfor de behøver asyl. Derfra når Collier frem til, at nok kan og bør fx Australien eventuelt modtage flere indvandrere, men australierne er dog i deres gode ret til at afvise lykkeriddere, der ankommer på synkefærdige skibe:

”Hvis australierne har ret til at styre indvandringen, så har de også ret til at afkoble redningen af bådflygtninge fra retten til at leve i landet.” (p. 250)

Nær bogens slutning kommer følgende advarsel:

”De fleste, der anser sig selv for progressive, ønsker multikulturalisme kombineret med hurtig indvandring og generøse velfærdsydelser. Men visse kombinationer af politiske valg kan være ikke-bæredygtige. De fleste vælgere har gradvist lært at være skeptiske over for den tiltalende kombination af lavere skatter, et højt udgiftsniveau og økonomisk stabilitet, som politiske fribyttere kan finde på et tilbyde.
[…]

Måske er der en tilsvarende umulig treenighed forbundet med den frie bevægelighed af mennesker. Det kan vise sig ikke-bæredygtigt at kombinere høj indvandring med en multikulturel politik, der begrænser assimilering, samtidig med opretholdelse af generøse velfærdsydelser. Beviserne, der peger mod en sådan uforenelighed er foreløbig spredte, men vær opmærksom på forargede afvisninger; samfundsforskere er ikke fri for fordomsfulde overbevisninger.” (p. 264)

Collier påpeger en interessant lighed mellem de to problemstillinger. Men der er en lige så interessant forskel: I det første tilfælde lærte eliterne efterhånden befolkningen at kunne gennemskue fribytteriet, når det viser sig. – I det andet tilfælde prøver befolkningen at bibringe eliterne en forståelse for det omsiggribende fribytteri på indvandringsområdet.

Paul Colliers nye bog må hilses velkommen som et vægtigt bidrag både til den økonomiske forståelse og den politiske udvikling. Den rummer mange flere nuancer og resultater, end det har været muligt at gengive her, og jeg kan kun anbefale læseren at opsøge den originale tekst, der desværre – endnu – ikke foreligger på dansk.

Paul Collier: Exodus – Immigration and Multiculturalism in the 21st Century, 312 s., Penguin, udg. 3. okt. 2013.

Med forfatterens venlige tilladelse.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Britta Due Andersen
Britta Due Andersen
10 years ago

Til Machiavelli
Nu er det tilsyneladende sådan, at man kun kan gendrive propagandaen for indvandringen med økonomien – uden at blive kaldt racist, derfor er sådanne økonomiske analyser vigtige. For mig er det det kulturelle Danmark for danskerne, vi har RET til at overleve.

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

Det ligner en særdeles spændende bog. Det her “Den fortsatte indvandring vil være større, jo større den kulturelle afstand er mellem oprindelseslandet og modtagerlandet” [når alle andre forudsætninger er ens.] (p. 91)” var særligt interessant fordi det virker, hvis korrekt, som noget der helt fundamentalt vil give ustabilitet eller endda alvorlige sammenstød, inkl. mulig krig. Det er umiddelbart ikke-intuitivt men hvis man mener at kultur har sammenhæng med økonomisk udvikling og at økonomiske muligheder driver migration, kan det nemt give mening. Iøvrigt er hele ideen om at nationalstater ikke skal styre indvandring længere en eksplosivt farlig vildfarelse. Og dem har… Read more »

Machiavelli
Machiavelli
10 years ago

For mig at se prøver han både at blæse og have mel i munden. Indvandring er ikke godt for England, uanset hvor meget man kan fedte forklaringerne ind i økonomiske analyser. Men det er også mest sikkert.

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x