3
jan
Seneste opdatering: 5/1-14 kl. 0755
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Giv magten til dem der ikke vil have den, for de der higer, vil ikke alle mennesker godt,”

har én sagt, jeg husker ikke hvem. En af dem, der egentlig helst ville være fri for magten, var Jens Otto Krag som blev Danmarks dengang yngste minister i en alder af 33 år i 1947. Han var embedsmand og ville hellere ud af se verden, nu krigen var afsluttet, nedlægge kvinder, skrive romaner og male billeder, men Hedtoft ville have ham som handelsminister. Så sad han sad fast i politik i 25 år. Seks forskellige ministerposter fik han, for hverken han eller socialdemokratiet kunne se bort fra hans talenter. Han blev velfærdsstatens arkitekt og bygherre i samme person.

I baghovedet drømte han om at finde et påskud til at slippe fri for det, men han slap ikke ud i tide. Da han endelig gjorde det, opdagede han, at politik havde taget ham som gidsel og var blevet hele hans liv, og at der ikke var meget tilbage at realisere af ungdommens drømme. Han døde få år efter formodentlig af druk. Det er jo skrækkeligt at tænke på, hvor mange mindre begavelser som bliver hængende i politik hele livet af nogenlunde samme grunde.

For os der husker ham tydeligt, var han den første “TV-statsminister”, den første der måtte indse, at han havde sit væsen imod sig på TV reserveret, stiv og akademisk, som han var. Jeg husker ham ikke smile, før den dag han sagde sit job som statsminister op, og jeg husker vi gjorde grin med hans stivhed som børn. Men han var også sammensat, for han var en festabe og en skørtejæger af Kennedyske dimensioner privat, og så var han en af det 20 århundredes få, store politiske begavelser i Danmark. Krags mange evner lå delvis på et sted, der ikke passede ham, og som han var led og ked af, hvad vi ikke-politikere sagtens kan sætte os ind i. Man vælger i livet, men livet vælger også rundhåndet af én, og der er tider hvor det er svært at afgøre, hvem der er førstevælger.

Det er i korthed, hvad der gør Krags person og skæbne meget interessant, og her er et område hvor Bo Lidegaard taler med stor autoritet, efter som han har skrevet den anerkendte biografi Jens Otto Krag. 1914-1961 og 1962-1978 om ham. Det ville måske ikke være Lidegaard, hvis ikke han også fik sagt noget om “den meget højreorienterede del af modstandsbevægelsen”, skal det være Holger Danske?, men det generer ikke helhedsbilledet. Cordua og Stenos nytårsudsendelse anbefales.

Verdens ældste avis har fødselsdag

Den første udgave af Berlingske Tidende, 3. januar 1749. Avisen hed dengang Kioebenhavnske Danske Posttidender, men kom til at hedde Berlingske Tidende i daglig tale efter grundlæggeren, bogtrykker Ernst Henrich Berling.265 avisforsider fra 265 års historie

Muhammedkrisen i 971 ord

Jeg har forlængst forladt Muhammedkrisen i 2006, så sandt som islam betyder ‘krise’ og Europa nu hver uge har sin større eller mindre Muhammedkrise takket være…nå,ja. Man blir’ så træt i masken, universiteterne kan gnaske i den og producere nogle Muhammedkrise-specialister og seniorforskere, tænker jeg. Jeg holdt op med at læse Tøger Seidenfadens efterfølgende, volumniøse sorgarbejde længe inden han døde fra sit livs fejltagelse.

Det er ingen skam at blive klogere, som nu f.eks. Stig Dalager og andre kunstnere så sagte gør, ja måske en dag ligefrem Klaus Rifbjerg og Suzanne Brøgger, det er bare af begrænset offentlig interesse at læse om resultatet af deres psykologisk-politiske udvikling i slow motion nu syv år efter. Det er ingen skam at blive klogere, men det er en skam at kloge sig på noget, man er blank på, det var hvad Politiken segmentet gjorde i 2006.

Maren i Kæret, hvortil jeg heldigvis hørte i 2006, tænkte umiddelbart: “Her er sgu’ noget galt”, – hvor galt opdagede jeg på Islamofobi-konferencen i Bella Centret i maj 2006, et rædselskabinet af islamister og danske flagellanter – men man skal være venstreintellektuel eller hedde Uffe Ellemann, for ikke at tænke sådan, eller som Orwell skriver:

You have to be an intellectual to believe such nonsense. No ordinary man could be such a fool.

Erhvervsmanden Asger Aamund fremstiller, hvad det hele gik ud på på et læserbrevs længde, og jeg tager det kun op her, fordi det er så kort og faktaspækket. Det er det abstract, man kan nøjes med i stedet for en rapport på 400 sider. Andre vestlige intellektuelle og politikere, især da svenske og norske, hvis dømmekraft svigtede dem over en bank, bør læse med så de er forberedt på det næste, mafiøse anslag fra OIC. Aamund skriver virtuost, han har ikke gået på Journalisthøjskolen, eller hvad det hedder lige pt. Asger Aamund: Abens sidste hyl:

Islamiske organisationer har længe kæmpet for kriminalisere islamkritik i Europa. Man satsede på at bruge Storbritannien som løftestang, men det blev den danske Muhammedkrise som leverede varen. De demokratiske lande kan stadig prale af at have bevaret ytringsfriheden. Men de tør ikke bruge den.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bjovulf

    Så er der gang i den igen, igen 🙁

    Iransk debattør: Hold din fede kæft, Omar Marzouk

    http://www.bt.dk/politik/iransk-debattoer-hold-din-fede-kaeft-omar-mar zouk

    Af Oliver Okstrøm Fredag den 3. januar 2014, 17:14

    Debattøren Firoozeh Bazrafkan slår hårdt tilbage på Omar Marzouks kommentar om, at DF-politiker skulle være en kylling.

    Efter det kom frem, at den danske politiker Tina Petersen (DF) er gået under jorden, fordi hun har modtaget dødstrusler over YouTube fra danske islamister. Den danske standup-komiker Omar Marzouk kunne ikke holde sig tilbage på Facebook.

    DF’er er gået under jorden efter trusler

    – De nogen kyllinger de DF’er og har det hele i munden. Kom tilbage og kæmp din kujon, skriver Omar Marzouk på Facebook

    ….

    ———————–

    DF’er er gået under jorden efter trusler
    http://www.bt.dk/politik/dfer-er-gaaet-under-jorden-efter-trusler

    Omar Marzouk: Tina Petersen er en kujon
    http://www.bt.dk/politik/omar-marzouk-tina-petersen-er-en-kujon

  • Jeg vil tro, den kvikke Firoozeh kan outsmarte den ret middelmådige Marzouk – uden at jeg har undersøgt det.

  • Lotte

    “Muhammedkrisen på 971 ord”

    Tak. Ikke mindsr for at holde ud.

    Godt Nytår Snaphane.

  • Morten – – –

    @ Steen

    Johannes Sløk gav udtryk for den tanke. Men den er nok så universel og tidløs, at den knapt kan tilskrives en bestemt person.

    – – –

    • ja, vi havner nok i Grækenland.

      PS: Nu Krag fik magt, ville han selvfølgelig også beholde og bruge den, til han mente, han var færdig.

  • Rune

    Jens Otto Krag ville alltså inte vara statsminister. Han påminner i det avseendet om Tage Erlander som inte heller ville vara partiledare och statsminister. Men han bet i det sura äpplet och ställde upp. Någon akademisk karriär, som han drömde om, blev inte av.
    Min erfarenhet är att de bästa cheferna ofta är dessa som aldrig har strävat efter att bli chefer.
    Båda är säkert ett par bra exempel på detta. Även om jag inte känner till Jens Otto Krag något närmare. Men jag minns att han var Statsminister under lång tid.

    • ja, han tøvede også i 1962, da han blev opfordret til at blive statsminister første gang. Men som sagt, allerede i 1947 ville han nødigt være handelsminister, da Hedtoft bad ham. Han var da embedsmand.