18
apr
Seneste opdatering: 19/4-14 kl. 0157
24 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 (islamisk læresætning)  Af Britta Mogensen, antropolog

Ahmed Akkaris nys udkomne bog ”Min afsked med islamismen: Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark” har rettelig vakt furore. Akkari har været på TV igen og igen, og der har været anmeldelser i næsten alle aviser.

1-akkari  22.8.2013, I 050

Akkari beskriver, hvordan allerede modersmålsundervisningen bruges til endnu en vej til islamistisk indoktrinering. Han skriver om unge mennesker, som ikke har haft det sorte uheld at blive placeret i en koranisk friskole, hvor navnet er i direkte modstrid med den tvang børnene oplever i skolen, men senere indfanges og radikaliseres. Om uautoriserede imamvielser (polygami og børneægteskaber), også med danske unge piger/kvinder, der bliver imamgift og konverterer, uden at de har den fjerneste anelse om konsekvenserne. Om kvindelige islamister. Om tvangsindhylning af pigebørn og kvinder. Om shariadomstole og mord, der skjules. Om ”balkonpiger” (dvs. unge piger/kvinder, der kastes ud fra altanen), men af politiet vurderes som selvmord. Om imamer, der opfordrer til vold mod Danmark og resten af Vesten. Om de forskellige islamistiske gruppers strategi til afmontering af vores demokrati og frihedsrettigheder. Om knopskydningen inden for hver enkelt islamistisk gruppe, hvor hver ny knop får et nyt navn, så der kan hentes flere penge fra de kommunale kasser. Om den indbyrdes uenighed om, hvem der har monopol på ”sandheden” og meget, meget andet.

Dette indlæg er ikke endnu en anmeldelse i det righoldige udvalg. Mit formål er i stedet at trække nogle punkter frem i afsnittet om Muhammedkrisen. En stor del af befolkningen har vidst henholdsvis haft mistanke om mange af disse punkter i mange år, men først nu bekræftes det i Akkaris bog. Andre dele af befolkningen har valgt – på samme måde som de tre aber, der holder hænderne for øjne, ører og mund – ikke at lytte til svovlprædikanter, der advokerer for indførelse af khalifatet, omstyrtelse af demokratiet og vestlige frihedsrettigheder. I stedet har disse personer ikke alene bagatelliseret de problemer, den sagesløse befolkning er blevet påtvunget, mens de selv er krøbet i skjul for denne verdens ondskab i deres anstændige, hvide enklaver. De har tillige hånet befolkningen og skammet den ud for racisme og fremmedfjendtlighed, mens de gjorde Khomeinis bon mot: Islamofobi til deres eget og i tro socialistisk ånd mentalt sygeliggjorde anderledestænkende.

Af Akkaris bog fremgår, at radikaliseringen af unge er en velorkestreret drejebog over, hvordan imamer og andre fanatikere umærkeligt lokker unge ind i et miljø, der i bedste fald ødelægger deres liv, i værste fald afslutter det. Samtidig hjernevaskes de til at hade Danmark, danskerne samt alle, der ikke vil indordne sig.

Bogen er samtidig en drejebog over, hvordan fanatiske islamister er i stand til at mobilisere onde kræfter i den muslimske verden med det ene formål at destruere en nation. Uanset indbyrdes kævlerier om, hvem der har monopol på ”sandheden” og 1400 års indædt had, lykkedes det dem at forenes i dette ene ønske: Danmarks kollaps.

Fra Akkari som 16-årig teenager blev lokket ind i fanatiske kredse, og indtil han 16 år senere som en af de mest forhadte personer i dette land forlader fanatismen, lykkedes det ham sammen med sin islamistiske arbejdsgruppe at kaste Danmark ud i landets værste krise i 70 år.

Den importerede fjende

Den lille eksklusive hårde kerne i Arbejdsgruppen bestod udover Akkari af ti andre islamister. Fem af disse deltog i den første delegation til Egypten. Den anden delegation på fire tog til Libanon og Syrien: Akkari, Abu Laban, imam for Islamisk Trossamfund, Raed Hlayhel, imam i Grimshøj-moskeen i Århus, der konkurrerer med Taiba moskeen i København om at være mest fanatisk, samt talsmanden for Islamisk Trossamfund Kasem Said Ahmed.

På et tidspunkt dukkede Asmaa Abdol-Hamid pludselig op i Arbejdsgruppen. Det er ikke sædvane blandt islamister at høre på eller samarbejde med kvinder. Medmindre, selvfølgelig, man mener, at dét at bøje de ubøjelige regler kan have betydning for ens sag. Og det kunne måske Abdol-Hamids idé om at melde JyllandsPosten til politiet for hetz mod en minoritetsgruppe. Arbejdsgruppen var i tvivl. Abdol-Hamid insisterede og var den, der sendte den til politiet. Anmeldelsen blev underskrevet af 13 islamistiske organisationer. Og som Akkari siger det:

”Var det endt med en sejr i retten, ville Arbejdsgruppen være der til at høste æren, mens et nederlag ville kunne afvises som endnu et led i de vantros beskidte kamp mod islam.”

Retssagen blev dog ikke til noget, da anmeldelsen blev afvist af Rigsadvokaten. Også den egyptiske ambassadør, Mona Omar Attia, var en nyttig medsammensvoren. Hun havde sin egen dagsorden som forsvarer af ’det fuldendte menneske’, der synes at have et stort behov for, at nogen hele tiden går i brechen for ham. Ingen måtte dog vide, at hun arbejdede sammen med Arbejdsgruppen. Hun lovede at mobilisere andre muslimske ambassadører, og det blev aftalt, at det skulle se ud, som om de ”spontant” rettede henvendelse til Anders Fogh. Det var også hende, der arrangerede Arbejdsgruppens rejse til Egypten.

Både Akkari, Arbejdsgruppen og ambassadørerne vidste, at statsministeren i Danmark slet ikke havde mulighed for at blande sig i pressens forhold. Men det var ikke noget, man videreformidlede til de muslimske lande, hvor den slags er ukendt. Akkari oplyser, at havde Anders Fogh givet blot den mindste indrømmelse, ville krav være fulgt på krav. Han citerer den islamiske læresætning: ”Man skal få så meget som muligt ud af en bøjet nakke”.

Hverken Rigsadvokatens afvisning af politianmeldelsen af JP eller statsministerens afvisning af ambassadørernes intervention var spildt ulejlighed. Man havde trukket det perfekte offerkort. Nu kunne det dokumenteres over for imamer, muftier og ekstremistiske jihadgrupper i de muslimske lande, hvordan islam blev diskrimineret i Danmark, og hvor dårligt muslimer blev behandlet. Det var en helt igennem win-win situation.

Arbejdsgruppen bestod på det tidspunkt af elleve medlemmer fra forskellige islamistiske organisationer. Den første delegation på fem personer rejste til Egypten, mens den anden på fire, som Akkari deltog i, tog til Libanon og Syrien. Formålet var at hidse landene op og få dem til at lægge så stærkt et pres på Danmark, at man ikke alene fik en undskyldning, men at islamkritik fremover skulle være ulovlig, og ytringsfriheden skulle knægtes.

De tolv tegninger vakte ikke i sig selv den store ophidselse, men der rejste sig et ramaskrig, da de tre ekstra billeder, hvis tilsynekomst ingen ville kendes ved, blev vist frem. Delegationerne undlod at oplyse, at disse billeder aldrig havde været i nogen dansk avis.

Akkaris gruppe bestemte sig til at opsøge flere terrorgrupper, herunder salafistgruppen Amal. Resultatet af besøget viste sig to måneder senere, da den danske ambassade i Beirut stod i flammer.

Det lykkedes også delegationen at få møder i stand med Hamas og Hizbollah. Det Muslimske Broderskab har tætte forbindelser til Hamas og kunne facilitere et møde med denne organisation.

Møderne fandt sted i dybeste hemmelighed. Blev det afsløret i den danske offentlighed, kunne de miste den medvind, de havde i (en del af) den danske presse og (en del af) den danske befolkning. Selv de mest uvidende ved, at begge disse organisationer står for vold og terror.

Akkari var da heller ikke i tvivl om disse to organisationers effektivitet:

”Det var viljen til vold, der havde skaffet de to organisationer enorm respekt og popularitet hos muslimer i alle dele af verden, og blev det nødvendigt, vidste vi, at de havde kræfterne og forbindelserne til at iværksætte et angreb i Danmark.”

Terrororganisationerne gjorde deres arbejde godt. Volden eksploderede i mange muslimske lande. Danske ambassader blev sat i brand, hurtigt sammenflikkede stykker stof, der skulle forestille Dannebrog, blev brændt af, og det værste af alt: Mange mennesker døde.

Inden mødet med de to terrororganisationer havde de også forsøgt at ophidse muftien i Beirut. Men så langt fra at støtte deres mission, blev de kraftigt advaret af ham mod at fortsætte den farlige vej, de havde begivet sig ud på.

Delegationen lyttede ikke til det tilsyneladende eneste ordentlige menneske blandt alle de blodtørstige imamer, muftier og organisationer, de kom i forbindelse med på deres rejse.

Nu gik alvoren af det, de havde sat i gang, omsider op for dem. Men det var umuligt at standse den bølge af had og destruktion, der hærgede flere muslimske lande. Akkari skriver, at de blev bange for ansvaret, men det var ikke Danmark, de følte noget for. ”Vi følte for os selv.”

Akkari oplyser navne på alle sine tidligere allierede, såvel herboende som meget kendte udenlandske fanatikere, som udlændingemyndighederne beredvilligt giver visum som ”gæsteimamer” uden først at tjekke disse personer. Oplysningerne ligger ellers frit tilgængeligt på nettet, og ethvert barn kan forvisse sig om, at det er en katastrofe at give disse personer indrejsetilladelse til noget vestligt land.

Som om det ikke var nok med salafisternes og Det Muslimske Broderskabs invasion af vores land og især sidstnævntes utallige forgreninger, hvor hele tiden nye celler kommer til med nye navne, har også den ekstremt radikaliserede tyrkiske bevægelse, Milli Görüs, fået godt fodfæste i Europa. Ifølge Akkari er der alene i Danmark 40 lokalafdelinger. Skulle nogen tro, der er kommet med fred, så se her:

“IMGT vil underkaste hele den ikke-islamiske verden. Fredelig sameksistens er kun midlertidig tilladeligt som forstillelse (“Taqiya”). (“Im Namen Allahs”, Köln 1990 s.25 ff.).

“Europæeren er en ateist og afgudstilbeder, en ågerkarl, kapitalist, socialist, zionist, kommunist og imperialist, uafbrudt brunstig og beruset i sprut, han elsker at bryde ægteskabet og er materialistisk. Han har forskrevet sig til djævelen. De (europæerne) er agenter og spioner. Som sådan kan de optræde som læger, som sygeplejersker, som kloge lærere, og som nogle, der går ind for fagforeninger, men alle er de islams fjender”. (Bevægelsens blad “Mille Gazete” 24.7.1986).

Den indre fjende

Men ikke kun fanatiske islamister over hele landet støttede Arbejdsgruppen. Det gjorde også danske medløbere, der skammeligt svigtede deres land og den danske befolkning, da det gjaldt om at stå fast over for ydre ondsindede kræfter. Det er bl.a. personer, der har beklædt ikke helt ligegyldige hverv her i landet, såsom de to tidligere udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen (V) – som i øvrigt inden sit knæfald for en af de grummeste -ismer i verden var en god en af slagsen – og Niels Helveg Petersen (RV). Også andre politikere fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var fanatikernes allierede.

Arbejdsgruppen havde hemmelige møder med Niels Helveg Petersen. Det var Akkaris opfattelse, at NHP ikke så meget støttede deres forehavende, som han ønskede at indsamle krudt mod landets statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Akkari lækkede NHPs hemmelige møder med Arbejdsgruppen:

”Min vurdering var, at offentligheden ville se det som et tegn på respekt fra højeste sted, at en anerkendt politiker som Niels Helveg Petersen valgte at møde os. Det ville undergrave det ganske sandfærdige billede af en løgnagtig forsamling af imamer, som medierne forsøgte at male. Samtidig kunne det drive en kile ind i sammenholdet i Folketingssalen i sagen om tegningerne. Anders Fogh Rasmussen måtte ikke få held til at samle politikerne i modstand mod vores kamp, og derfor var splittelse og intern dansk kritik et fremragende våben.”

Men også inden for egne rækker mødte statsministeren kritik. Den tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, faldt sin formand i ryggen og beskyldte ham for at have begået en enorm diplomatisk fejl ved at afvise et møde med ambassadørerne. Ellemann-Jensen gik så vidt i sit forræderi mod statsministeren, at han i hemmelighed mødtes med Arbejdsgruppen. Selv om han ifølge Akkari var noget mere objektiv end NHP og vejede for og imod, var mødet ”i direkte modstrid med instruktioner fra statsministeren, der fra Folketingets talerstol havde opfordret til at ’lægge imamerne på is’.”

Blandt statsministerens kritikere var endog regeringens udenrigsminister Per Stig Møller. I en tv-dokumentar fremførte han, som så mange andre, det synspunkt, at afvisningen af ambassadørerne var det, som slap uhyret løs. ”Uden den var alt nok gået i sig selv, har både politikere, kommentatorer og eksperter hævdet”, og Akkari tilføjer: ”Hver gang har jeg for mig selv rystet stille på hovedet.”
Akkari beskriver, hvordan Politiken, efter at hele hans eget bagland af islamister så at sige var smuldret, nærmest hetzede regeringen og statsministeren. I befolkningens øjne – dvs. den del af befolkningen, der ikke tilhørte Politiken-segmentet – kunne Politiken næsten ikke arbejde mere intensivt for at fremføre islamisternes synspunkter og støtte dem, end den gjorde, og skrive imod regeringen og i særdeleshed statsminister Anders Fogh Ramussen. Hans integritet så avisen ikke på med milde øjne.

Efter Arbejdsgruppens opfattelse var Politikens opbakning dog noget svingende, selv om ”de journalistiske knive blev hvæsset i takt med, at det internationale pres mod Danmark tog til.”

Arbejdsgruppen ønskede derfor kontakt til Seidenfaden selv. Kontakten kunne ikke ske direkte for det tilfælde, at det kom til offentlighedens kendskab. ”Derfor blev enhver dialog i stedet sendt via en tunesisk journalist og en egyptisk oversætter…”. Man ville selv ”skrive artikler og have dem offentliggjort uden censur”, for at få danskerne i tale. Det var chefredaktør Tøger Seidenfaden lydhør overfor, men ville ikke forære noget væk. Ville Arbejdsgruppen selv skrive, kunne den få annonceplads og betale for det.

Men selv om mange politikere, forfattere, kunstnere m.fl. (den såkaldte elite) svigtede deres land under en krise og leflede for islamisterne, var Seidenfadens svigt ubetinget den værste. Da chefredaktøren valgte at betale erstatning til spøgelsesgalleriet af den muslimske profets 94.923 formodede mandlige efterkommere, var vist tydeligt for de fleste, selv for avisens trofaste støtter, at nu var filmen knækket for moralens vogter.

Det er svært at forestille sig den styrke, en mand er i besiddelse af, når de, han med rette kan forvente støtter ham, går bag hans ryg og konspirerer med hans fjender i hans livs værste krise. Hvornår har vi sidst – om nogensinde – haft så stærk og principfast en statsminister?

Efter Muhammedkrisen

Tilværelsen gik igen ind i sædvanlig gænge. Sådan da – og for de fleste af os. Mejerikoncernen Arla blev glad igen. Koncernen, der havde berømmet Saudi-Arabiens gode og retfærdige samfund, har for længst fået syndsforladelse. Ifølge Akkari dog mod betaling af aflad. Så nu kan de saudiske husmødre igen glæde sig over at kunne købe de gode, danske mejeriprodukter. Og vi andre, der ser med foragt på dette firma, kan jo bare lade være med at købe dem. Så bliver der også mere til saudierne.

Kurt Westergaard blev udsat for et mordforsøg af en somalier, der forsøgte at myrde ham med en økse. Stod vi så alle sammen med vores landsmand og rasede over, at denne (næsten) øksemorder var tilbudt alt, hvad dette land har at tilbyde alle, der kommer over grænsen? Nej, én skilte sig særligt ud. Den stærkt venstredrejede journalist Karen Thisted mente, at Kurt Westergaard med mordforsøget havde fået sin 15 minutters berømmelse. Vel nok en af de mest hånske og svinske bemærkninger, nogen journalist nogen sinde har udtalt i dette land.

JyllandsPosten og dens modige ansatte har i dag til huse i en fæstning. De undgik med nød og næppe jihadisters ubeskriveligt bestialske mordplaner.

Moskeerne fortsætter med at radikalisere de unge. Men nu rejser de én og én til Syrien og bliver slået ihjel. Og hvis ikke, glider de bare ind i samfundet igen, når de kommer tilbage efter at have lært alt om våbenføring og terror.

Med alle de oplysninger, som med Akkaris bog er kommet PET i hænde, ville man med et snuptag kunne plukke islamisterne ud. Med deres samarbejde med fanatiske kræfter i den muslimske verden og opfordring til ophidselse, terror, mord og optøjer med det formål at ødelægge vores land og omdanne det til en shariastat, har disse personer forskertset enhver ret til at opholde sig i Danmark. Da de samtidig er til fare for landets sikkerhed og dermed landets borgere, er det i henhold til loven uproblematisk at fratage dem et eventuelt foræret dansk statsborgerskab. Konventioner eller ikke konventioner.

Jeg vil slutte med Akkaris ord: Danmark finansierer ganske enkelt den ideologiske krig mod sig selv.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

24
Deltag i debatten...

avatar
13 Comment threads
11 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
12 Comment authors
BergfastAnne Marie BuchPeter AndersenHans Undsteen Recent comment authors
  Subscribe  
newest oldest most voted
Notify of
Anne Marie Buch
Guest
Anne Marie Buch

Bergfast, nej, vi skal ikke blive som muslimer. Men vi er noedt til at erkende at hvis en aggressiv ideologi og den tilhaengere erklaerer os krig, saa kan vi vaelge at vaegte fred hoejest, og derved samtidig vaegte underkastelse. Vi kan ikke baade faa fred – eller fravaer af konflikt – og forvente at aggressionen forsvinder af sig selv. Det goer den ikke. Citatet burde omskrives til: We have the choice between sunmission and war. We choose submission – we will get war. For saadan er det. De vil aldrig holde op med at vaere aggressive. Vi har indviteret en… Read more »

Bergfast
Guest

Anne Marie Buch skriver:….” Vi har indviteret en stor gruppe mennesker till landet”… Det är just det? Det är inte – de invandrade -, som själva har givit sig – tillstånd – , att invandra? Samt heller inte givit sig själva tillstånd att erhålla retroaktiva barnbidrag, bidrag för uppehälle, för tandvård, för husgeråd, möbel, kläd- och teknikinköp, för hyresbidrag osv. osv? De invandrade har inte själva givit sig själva – tillstånd – , till någonting. Det är nationerna som har. Det har Danmark, Sverige, Frankrike, Tyskland osv., som har gett dessa tillstånd. Det är nationernas politiker och regeringar som med… Read more »

Anne Marie Buch
Guest
Anne Marie Buch

Bergfast, danskerne – og de europaeiske befolkninger generelt – vaelger magelighed og fred, og ofrer derved deres frihed og demokratiet. Paa laengere sigt faar de heeler ikke hverken magelighed eller fred. Konflikt-villighed er noedvaendigt naar man skal bekaempe totalitarisme. Og hvis man ikke bekaemper totalitarisme – saa vinder de totalitaere. Det er det der er ved at ske i Europa. Europaerne tror fejlagtigt at den staerkeste vinder. Det er helt forkert. Hvis man ikke opretholder et vist maal af villighed til konflikt og en vis vilje til at bruge magt, saa vinder den mest aggressive. Og hvilken ideologi er mest… Read more »

Bergfast
Guest

“You were given the choice between war and dishonor. You chose dishonor and you will have war.”

Såå…?

Det är alltså därför som en del muslimer – kämpar – , eller kanske ibland strider, och bekämpar dem som eventuellt vill håna eller förolämpa dem?…

För försvarandet av sin – ära – …?..

Så vi skall alltså bli – såsom – muslimer ….?

Anne Marie Buch
Guest
Anne Marie Buch

Fra http://www.ft.dk/samling/20051/forespoergsel/f39/beh1/forhandling.htm? startItem=-1

” Statsministeren har også et ansvar, og selv om det er et lidt mere nuanceret synspunkt, end fru Pia Kjærsgaard magter, så må jeg sige, at det måske kommer tættere på sandheden om, hvem der har ansvaret i denne sag. Både imamerne og statsministeren må dele noget af dette ansvar.”

Taenk det sagde hun den uduelige finke! Og et flertal af den danske befolkning stemte hende gudhjaelpemig ind paa statsministerposten!
For pokker hvor danskerne dog faar hvad de fortjener! Jeg har saa lidt til overs for deres ufattelige ladhed, magelighed og konfliktskyhed.

Bergfast
Guest

Anne Mari Buch sa:…”For pokker hvor danskerne dog faar hvad de fortjener! Jeg har saa lidt til overs for deres ufattelige ladhed, magelighed og konfliktskyhed.”… Så anser då Anne Mari Buch, att det skulle vara bättre med konfliktvillighet?… Sådan – konfliktvillighet – , som kanske då en hel del olika fanatiska kategorier av människor, och däribland en del muslimer, vill ge uttryck för?… Till vilken nytta kan man då undra…. Nej, tack och lov istället för – (den nordiska?), konflikt-ovilligheten – ? Och tack och lov för det sansade, för det eftertänksamma, för det lugna?…. Tack och lov för det… Read more »

Peter Andersen
Guest

“Så anser då Anne Mari Buch, att det skulle vara bättre med konfliktvillighet?…”

Det er jo en forsimpling Bergfast. Man er ikke konfliktvillig/konfliktsøgende, bare fordi man ikke er konfliktsky.

At tage ordenlige beslutninger, på et oplyst grundlag, er nu engang at vise samfundssind. Kan man ikke finde ud af det, kan det jo enten skyldes ladhed, magelighed eller konfliktskyhed.

Jeg tror det var det Anne Marie Buch sigtede til.

Bergfast
Guest

Ok. Kanske feltolkade hennes meningar… Peter Andersen:…”At tage ordenlige beslutninger, på et oplyst grundlag, er nu engang at vise samfundssind. Kan man ikke finde ud af det, kan det jo enten skyldes ladhed, magelighed eller konfliktskyhed.”… Dock, såsom politiska majoriteter röstar, kan också bero på propaganda? På viljor att – vara goda – , (som just propagandan säger att medborgare INTE är,som t ex röstar på SD)? Samt på en aningslös och insiktslös tro på att, såsom propaganda säger, invandringens storlek är enbart av – godo för samhället – ? Och, inte att förglömma en konstant stegrande – amerikanisering –… Read more »

Peter Andersen
Guest

Ja, den væsentligste grund til at folk stemmer som de gør er nok den, at de fleste mennesker bevæger sig indenfor små cirkler. Man taler, tænker og tror i overensstemmelse med de cirkler man bevæger sig i. Her kan det være arbejde, sport, kærlighed eller forskellige interesser, der sætter dagsordenen. Politik er noget med at sætte et kryds engang imellem og måske interesserer sig lidt for det nære. Men det er, for mig at se, magelighed eller dovenskab. I et demokrati, har alle mulighed for at bryde ud af deres cirkler og sætte sig lidt ind i de større sammenhænge.… Read more »

Bergfast
Guest

Peter Andersen:…”men hvis man virkelig synes at ens eget navlepilleri er vigtigere end at sætte sig lidt ind i sin samtid, så har man ærligt talt ikke fortjent et demokrati.”… De flesta människor i en – demokrati – , varken vill, kan eller orkar, utöver sitt dagliga arbetsliv, sitt familjeliv, och sina hobbyintressen, sätta sig så särdeles mycket in i politik. De är fullt upptagna med att försöka vara – lyckliga – . Det kan man inte missunna dem. I USA röstas det på en ny president vart fjärde år. Det kallas för – demokrati – . Men i den… Read more »

Anne Marie Buch
Guest
Anne Marie Buch

“det værste af alt: Mange mennesker døde.”

Vaerst? Muslismer slaar hianden ihjel i muslimske lande. Jeg kan ikke se det som noget saerligt. Det sker hele tiden. Og i det omfang de myrder hianden, er der faerrer til at infiltrere og smadre resten af verden.

Hans Und
Guest
Hans Und

Helvegs landsforrædiske arbejde var tilbage i 2006 omtalt her på bloggen. Hvad der er sluppet ud er et udsagn om at muslimerne de sidste 5 år er blevet mishandlet af Danmark, som blev gengivet i en arabisk avis. Hvilket under alle omstændigheder er løgn. Tilgengæld sige et skøn (mit), at antallet af danske kvinder der er blevet voldtaget af en muhammedaner i den periode må være omkring 5.000 – 6.000 inkl. mørke tal. Helveg har haft rig lejlighed til, at dementere, bl.a. ved denne lejlighed hvor Pia Chistmas bringer udtalelsen på bane: http://www.ft.dk/samling/20051/forespoergsel/f39/beh1/forhandling.htm? startItem=-1 Hvad der er nok så interesant… Read more »

Maja Dacke
Guest
Maja Dacke

Steen, bara en undran … Finns denna artikel någonstans i engelsk översättning?

Glaedelig Påsk-fortsättning!

Eyvind Dk
Guest
Eyvind Dk

“Danmark finansierer ganske enkelt den ideologiske krig mod sig selv.”
Mere præcist kan det vel ikke formuleres?

Peter Buch
Guest
Peter Buch

1972 Strawbs lp Grave new world…
https://www.youtube.com/watch?v=g42yYVXppRs

Angela
Guest
Angela

Tipsar om Jan Tullbergs, docent i ekonomi, nya bok: “Låsningen”. Igår var det den 4:e mest sålda boken på bokus.se http://www.friatider.se/node/8958 Tullberg tar upp det som jag och många andra ofta nämnt i debatterna att undanträngningseffekterna inte tagits upp när kostnaderna för invandringen beräknats. ”Invandrare har sällan en unik kompetens utan de flesta har högst normala jobb som att köra taxi eller jobba som biträde i vården. Tanken att invandrares yrkeskompetens och därmed arbetsinsatser är unika bygger på ett missförstånd. Amerikaner skulle inte bli utan tomater om farmarna inte längre hade tillgång till illegal mexikansk arbetskraft. Tomaterna skulle troligtvis öka… Read more »

Machiavelli
Guest
Machiavelli

Sidste udkald, da jeg ikke kan lade være.
Man kan snakke fra nu af og til Juleaften og takke manden for hans afsløringer, men han er – som han også selv siger – en landsforræder, og dem holder man sig fra. Så enkelt er det. Så de nyttige idioter lever stadigvæk i bedste velgående.

Hartvig Jensen
Guest
Hartvig Jensen

Godt skrevet og meget velformuleret Personligt tilgiver og glemmer jeg aldrig diverse dagblade, personer, tidligere ambassadører, forfattere , firmarere etc. Af samme grund undgår selv idag mange år efter Arla produkter. Tillige er jeg skæbnen taknemelig for at Uffe aldrig nåede at blive landets Statsminister.

Bergfast
Guest

Intressant och grundlig redogörelse, och intressant att boken har skrivits. Och slutorden om att fanatiska och krigsvilliga islamister borde kunna utvisas och fråntagas sitt danska medborgarskap låter fullt förståeliga. Men man kan ändå inte ungdå att fråga sig: Hur kommer det sig att invandringspolitiken som sådan inte får ifrågasättas? Hur kommer det sig att det (tydligen?) finns viljor inom massmedier, (JP), som istället vill kritisera, håna, förlöjliga, bespotta invandringen, vill ge sig på de invandrade, när de väl har tillåtits att invandra till nationen? Som därmed intet annat gör än att försöka skapa och att försöka – bädda för bråk… Read more »

Bergfast
Guest

Korr…

….”Hur kommer det sig att det (tydligen?) finns viljor inom massmedier, (JP), som istället för att vilja kritisera, håna, förlöjliga, bespotta invandringspolitiken,vill ge sig på de invandrade, när de väl har tillåtits invandra till nationen?”…

Angela
Guest
Angela

…”när de väl har tillåtits invandra till nationen”? Du berör kärnfrågan. VEM styr, vem har tillåtit detta eller som Michael Moore sa i sin best-seller: “Vem stal mitt land?” Mogensen skriver utifrån ett danskt perspektiv liksom Julia Caesar skriver från ett svenskt men detsamma händer i hela västvärlden. Jag har inte läst boken. Bara ögnat det första av inlägget men jag förstår direkt att detta är ett TOPP-inlägg av en mycket kunnig som modig person.För det tillsammans med Julia Caesars krönikor och t ex “Våldtagen av staten” är delar av sammanhanget. Det sammanhang som makteliten slår sönder. Snuttifierar så att… Read more »

Bergfast
Guest

Angela skrev: …”Precis som alla hjälporganisationer och fredsorganisationer är en del av krigsorganisationen. Utan krig och konflikter bleve de arbetslösa…”… Kanske är det en lite drastiskt formulering, även om det kanske kan finnas en viss verklighet i den… Dagelind skriver en intressant krönika på Avpixlat, som handlar om kommuners höga banklån för att klara av sociala försörjningsutgifter. Summor som idag tydligen är uppe på 500 miljarder kr, och som är lån vars årliga räntor betalas med befolkningens skattepengar, som man kan bli lite konfunderad kring… Kanske går fenomenet att jämföras med de lån som nationer förr tog för att kunna… Read more »

MIKE
Guest
MIKE

Det er rigtig, rigtig godt skrevet. Jeg har ikke selv læst Akkaris bog – men overvejer det. Jeg håber dit indlæg kan læses andre steder end her, for det vil være syndt hvis det kun er snaphanerne der har fornøjelsen. Du er god Britta 🙂 og jeg har læst meget af det du har skrevet de sidste 5-8 år.