Interessant dokumentar og Tysklands unge, første euroskeptiske parti i 40 år. Det fik 7 af Tysklands 91 pladser stemmernei EU parlamentet. Om UKIP kunne danske journalister sige, at det “er meget, meget ekstremt,” hvilket tyder på, de ikke engang har læst en Wikipedia om UKIP. I Sverige hedder de naturligvis de “Högerextrema, EU- och främlingsfientliga Ukip.”

Jeg har kendt UKIP længe inden Nigel Farage blev formand, og jeg har taget mig til hovedet over dansk og svensk journalistik. Det er, bortset fra at det vil en udmelding af EU, det mest moderate af alle de “højreekstreme” partier, der blev indvalgt forleden. (Farage vil helst ikke ind på den varme kartoffel, den øgende trussel fra politisk islam. Andre begavede UKIP folk som Gerard Batten vil. For et par dage siden havde islamiske besættere fysisk overtaget en skole i Birmingham, bare et eksempel på den trojanske hest, islam er, og som englænderne kalder deres forsøg på omvæltning af skoler i Bradford og Birmingham.)

Alternative für Deutschland er Euro-mostandere, men vil blive i EU. Begge dele rammer ned i den store diskussion, om EU kan slankes og rulles tilbage, eller om det må opløses. Jeg hælder til det sidste. Ritt Bjerregaard har lignet Unionen med en cykel: Hvis man ikke tramper i pedalerne, vælter den. Andre imperier og bureaukratier har haft den samme indbyggede inerti. Udvide eller gå under.

På en svensk avisredaktion

Nogle gange skal billeder have lov at tale for sig selv. “Transseksualitet, transkønnethed eller kønsidentitetsforstyrrelse er en psykoseksuel identitet, hvor der er uoverensstemmelse mellem det kropslige og subjektivt oplevede køn.” Der er uenighed om forekomsten, men 1:100.000 er det almindelige skøn. Vi er altså ude i yderkanten af promillerne, hvad man også roligt kan sige om svenske journalisters særlige interessesfære: Minoritetsdyrkelse som karneval frem for virkelighedsbeskrivelse. Corren utklädda till transor för en dag.