31
jul
Seneste opdatering: 31/7-14 kl. 1355
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

1-MossĂž,2014, II 061

Alle krige handler i sidste ende om at fÄ tilgang til materielle ressourcer. Det hÊnger naturligvis sammen med det forhold, at den dominerende Þkonomiske naturlov er knaphedens lov.

Vi kan henfÞre krige til uforenelige ideologiske interesser, uforenelige religioner eller simpelt magtbegÊr, men ser vi nÊrmere efter, ligger kampen om ressourcer bag ved de etiketter, vi sÊtter pÄ. Derfor udgÞr den afgÞrende trussel mod verden i dag det forhold, at nogle befolkningsgrupper vokser voldsomt samtidig med, at de ikke formÄr at producere nÊr nok til at opretholde tilvÊrelsen. Der er ikke land nok, der er ikke vand nok, og der mangler i de voldsomt voksende befolkninger intellektuel kraft til at gÞre noget ved ubalancerne.

Derfor har stigende dele af befolkningerne i den islamiske civilisation (”civilisation” i Samuel Huntingtons forstĂ„else af begrebet) og store dele af den afrikanske civilisation sat kursen mod den vestlige verden i hĂ„b om overlevelse. For muslimerne har deres eksplosive befolkningstilvĂŠkst efter Anden Verdenskrig givet deres religiĂžse ledere ny styrke til at sĂŠtte turbo pĂ„ Koranens bud om at islamisere hele verden. Hele grundidĂ©en i deres ideologi er absurd, islam er pĂ„ alle planer den store taber i den globaliserede verden, men taberne kan i kraft af deres antal blive den faktor, som gĂžr os alle til tabere.

Landene i MellemĂžsten har en helt uholdbar befolkningstilvĂŠkst og en meget ringe produktion. FN regner pr. 2013 med, at folketallet i Irak vil vokse fra ca. 31 mio. i 2010 til 145 mio. i Ă„r 2100 (mod 5 mio. i 1950), i samme periode i Saudi-Arabien fra 27 til 42 mio. (mod 3 mio. i 1950), fra 173 til 261 i Pakistan (mod 37 mio. i 1950). Egypten havde i 1926 14,2 mio. indbyggere, i 1950 20 mio. indbyggere, i 2007 78,9 mio., i 2011 83,7 mio. og forventes i 2100 at have 123 mio. I Afrika er det vĂŠrre endnu. I f.eks. Nigeria, som pr. 2010 havde 158 mio. indbyggere, vil der Ă„r 2100 if. FN vĂŠre ca. 779 mio. (mod 37 mio. i 1950). Den afrikanske befolkning som helhed forventes if. FN at vokse fra 1,1 mia. i 2013 til 4,2 mia. i 2100 – en tilvĂŠkst pĂ„ 280 pct. lĂŠs videre pĂ„ Jyllands Posten

To svenske jĂžder spytter klart ud

Befriende for en gangs skyld at hÞre to, der ikke holder hÄnden over deres plageÄnder eller lyver som politikerne, der i virkeligheden bare vil beskytte sig selv mod resultaterne af deres egne gerninger. Den svenske shaming er selvbeskyttelse, intet Êdlere. Se det hele pÄ Den fula och fina antisemitismen del 1

Ilya Meyer, göteborgare och jude tidigare bosatt i Indien, England och Israel, menar att det finns en specifik svensk politisk korrekthet som han inte har stött pÄ nÄgon annanstans Àn i Sverige.
– Att antisemitismen hĂ€r till största delen skulle bero pĂ„ svenska rasister och nazister Ă€r ett förlegat synsĂ€tt. Vad gĂ€ller sverigedemokrater vet jag inte, det finns sĂ€kert folk dĂ€r som inte Ă€r vĂ€lvilligt instĂ€llda till oss judar. Men den mest utbredda antisemitismen idag kommer frĂ„n islamistiska grupper och individer frĂ„n Mellanöstern. En minoritet av svenska muslimer ger sig pĂ„ judar.

Ilya berĂ€ttar att hans yngsta son blev trakasserad av unga mĂ€n med ursprung frĂ„n Mellanöstern – aldrig svenska killar. Dessa arabiskĂ€ttade invandrarkillar skrek antisemitiska slagord och att han som smutsig jude inte skulle fĂ„ vara i ”deras Sverige”. De slog honom tills han lĂ€rde sig sjĂ€lvförsvar. Sonen intervjuades i SVT:s Agenda om övergreppen men i samma program blĂ„nekade dĂ„varande integrationsminister Mona Sahlin om att unga med muslimsk bakgrund kunde begĂ„ sĂ„dana handlingar.

Före detta företagaren och debattören bekrÀftar Ilya Meyers bild av de underdÄniga svenska judarna:
– Judar vill inte sticka ut utan vi anpassar oss till de lĂ€nder vi bor i. DĂ€rför Ă€r svenska judar mer Ă€ngsligt svenska Ă€n svenskar ibland, sĂ€ger Stefan Ritter. Det Ă€r otĂ€nkbart att göra som i Danmark dĂ€r före detta ordföranden i judiska församlingen i Köpenhamn Ă€r ledamot för Dansk Folkeparti.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

18 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
9 years ago

Morten: “Og hvis gener indenfor befolkninger forandrer sig i et tempo, sĂ„ vi kan konstatere det INDEN for en historisk tidsramme – sĂ„ har vi netop at gĂžre med et fĂŠnomen, der er endog sĂŠrdeles dynamisk! Og derfor nĂŠrmest diffust.” Naturvidenskaben bygger pĂ„ matematik og dermed en nomotetisk behandling af information. Men som du skriver: NĂ„r debatten nĂŠrmer sig menneskelig adfĂŠrd og reproduktion, bliver sagen mere diffus. SĂ„ skal ogsĂ„ et ideografisk perspektiv lĂŠgges pĂ„ et studieobjekt – herunder symbolanalyse. Det er rimeligt velkendt, at fortidens fĂŠringer forebyggede degenerering af stammen ved fĂžlgende praksis: NĂ„r et skib kom pĂ„ besĂžg,… Read more »

HH
HH
9 years ago

Tack till SkĂ„ning för tipset. Jag ska verkligen ta itu med Arnstbergs bok. Men precis som du stĂ„r jag undrande, fast du kommer med en annan tanke – att bryta ett mönster.Och det Ă€r precis detta som vi alla stĂ„r undrande över. Varför inte? Deras tĂ€nkesĂ€tt verkar ju vara mer Ă€n medeltida.

SkÄning
SkÄning
9 years ago
Reply to  HH

Det dĂ€r svarar Arnstbergs bok ganska bra pĂ„. Vi höll pĂ„ att bryta zigenarnas kultur och inĂ„tvĂ€ndhet pĂ„ 50-talet. De ca 500 zigenare som dĂ„ bodde i landet blev bofasta medborgare med samma rĂ€ttigheter som andra, och pĂ„fallande mĂ„nga bytte namn till Pettersson och Karlsson. De bildade par med svenskar och allting sĂ„g bra ut. Men sĂ„ kom 60-talet och plötsligt skulle zigensk kultur bevaras, de skulle skyddas frĂ„n förtryck, odla sin sĂ€rart osv. SĂ„ smĂ„ningom började man till och med aktivt börja importera zigenare frĂ„n resten av Europa för att visa att den “humanitĂ€ra stormakten” Sverige skulle lyckas dĂ€r… Read more »

Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
9 years ago

Svar til Morten:

Arbejdsdeling er er god ting. Jeg er historiker, og menneskehedens biologiske tilpasning er ikke mit felt. Derfor mÄ jeg stole pÄ genforskere. De skriver f.eks., at intelligens kan mÄles og afhÊnger af arveanlÊg.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/genetiske-forskelle-afgor-intelligens

I en anden net-artikel, jeg fandt fornylig, oplyses det, at fem eller seks menneskegruppers genom har forandret sig siden deres udvandring fra Afrika for ca. 1,8 millioner Ă„r siden. Det oprindelige genom er for disse gruppers vedkommende blevet suppleret med gennemsnitligt 14 procent. Det drejer sig sĂ„ledes om tillĂŠrte egenskaber, som nedarves. Omgivelserne pĂ„virker og ĂŠndrer “populationer” – og GØR DEM FOSKELLIGE !

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago

Men netop som historiker ser du jo ogsĂ„, at et millionĂ„rigt perspektiv er langt ude over historisk tid. Og hvis gener indenfor befolkninger forandrer sig i et tempo, sĂ„ vi kan konstatere det INDEN for en historisk tidsramme – sĂ„ har vi netop at gĂžre med et fĂŠnomen, der er endog sĂŠrdeles dynamisk! Og derfor nĂŠrmest diffust. Har vi sĂ„ det? Ja, altsĂ„, arveanlĂŠg kan jo pĂ„virkes inden for en enkelt generation. Det har vi mange eksempler pĂ„, sĂ„ hvorfor ikke? Men vi er ude i spekulationer. SĂ„ mit rĂ„d er: Lad det aspekt ligge. For sikkert er det, at… Read more »

SkÄning
SkÄning
9 years ago
Reply to  Morten - - -

Hmmm. Det hĂ€r resonemanget kĂ€nns nĂ„got förenklat. För Ă€ven om man accepterar samspelet mellan gener och kultur och att förĂ€ndringar kan ske ganska snabbt (en generation Ă€r vĂ€l dock lite vĂ€l optimistiskt) inom lokaliserade grupper, sĂ„ fĂ„r man vĂ€l Ă€ndĂ„ inse att det Ă€ndĂ„ kanske Ă€r över 100 000 Ă„rs genetisk distans mellan sĂ„ vitt skilda grupper som pygmĂ©er, nordbor och australiensiska aboriginer, vilket gör att potentialen kan variera ganska kraftigt om man inte blandar rejĂ€lt. Men kanske viktigast. Om man förstĂ„r att genetiska förĂ€ndringar kan ske ganska dynamiskt och snabbt i samspel med kulturen, dĂ„ mĂ„ste man ju samtidigt… Read more »

HH
HH
9 years ago

VĂ€xling hĂ€r till ett sidospĂ„r. I hĂ€nderna fick jag John Otto Johansens bok “Folket som ingen ville ha. Zigenarna i Östeuropa.” Boken kom pĂ„ svenska – norsk förlaga – pĂ„ Bruno Östlings förlag 1997. Det jag hann lĂ€sa innan boken kom i andra hĂ€nder gör mig emellertid sĂ€ker pĂ„ att om du som lĂ€sare vill veta mer om zigenare/romer och mycket annat – skaffa denna bok! Det Ă€r det mest kompletta jag lĂ€st i saken. SĂ„ hĂ€r t ex: det var sprĂ„kforskare som faktiskt kunde bevisa att romerna stammar frĂ„n norra Indien. Om de flydde för Timor Lenk eller utsatta… Read more »

SkÄning
SkÄning
9 years ago
Reply to  HH

Om du inte har lĂ€st Svenskar och Zigenare av Karl-Olov Arnstberg sĂ„ bör du definitivt göra det. Ser det som ett standardverk kring zigenares situation och del helt felspĂ„rande “integrationspolitiken” frĂ„n 60-talet och framĂ„t, vars misstag upprepas med varje ny invandrargrupp som anlĂ€nder. Svaret pĂ„ din frĂ„ga finner man nog dessvĂ€rre inte i nĂ„gon av böckerna. Minns inte var jag lĂ€st denna teori, men det handlade om minoriteters överlevnadsstrategi i (förtryckande eller ej) majoritetssamhĂ€llen. Det Ă€r vĂ€l ingen större hemlighet att judar klarat sig vĂ€ldigt bra genom att specialisera sig inom köpmanna- och vetenskapsyrken, vilket ofta lett till avund. Zigenarna… Read more »

Torben Snarup Hansen
Torben Snarup Hansen
9 years ago

TilfĂžjelse Store dele af Europa blev ramt af krig i 1500-tallet og 1600-tallet. Drivkraften var tydeligvis ikke Ăžkonomi, men religiĂžse stridigheder. Spanien var nĂŠrmest en supermagt med et gigantisk imperium, som omfattede enorme arealer i Amerika plus halvdelen af Italien plus de nuvĂŠrende stater Holland og Belgien = Nederlandene. Men en ideologisk mĂ„lsĂŠtning medfĂžrte, at den spanske konge Filip d. 2. spildte enorme ressourcer pĂ„ at bekĂŠmpe katolicismens fjender – frem for alt protestanterne i Nordeuropa og Frankrig. Fra isĂŠr MĂ©xico og PerĂș strĂžmmede ĂŠdelmetaller over Atlanten og medfĂžrte et markant opsving i Europas Ăžkonomi – med undtagelse af Spanien.… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago

Fremragende eksempel, Torben. “Øjet, der ser”! “Kriger” eller “kĂžbmand”.

Spanien var netop stadig i “krigerfasen”, og landets imperium et krigerimperium. Mens resten af Europa buldrede ind i “kĂžbmandsfasen” – og blev rig i mĂždet med de nye handelsvarer.

Supergodt eksempel!

– – –

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago
Reply to  Morten - - -

P. S. Øjet, der nu ser, er hverken “krigerens” eller “kĂžbmandens”, men “den professionelles”

Bergfast
9 years ago

Intressanta och bra kommentarer av Torben Snarup Hansen och Morten, som nyanserar Mogens Camres perspektiv (i materialistisk ÄskÄdning).

Angela
Angela
9 years ago

Och i en del lĂ€nder har man samma ord för “krig” och “handel”.

Torben Snaup Hansen
Torben Snaup Hansen
9 years ago

Tak til Mogens Camre for en god kronik. Den fĂ„r nĂŠppe det Radikale Venstre til at ĂŠndre politik, men den har den fordel at stemme overens med virkeligheden. PĂ„ Ă©t punkt rammer skribenten dog helt ved siden af mĂ„let. Det handler om hans Ăžkonomiske reduktionisme. Citat: “Alle krige handler i sidste ende om at fĂ„ tilgang til materielle ressourcer. “ Nej, det gjorde og gĂžr alle krige faktisk IKKE. Det er sandt, at den aktuelle folkevandring af ikke-vestlige tilvandrere skyldes Ăžnsket om materiel komfort. Men fattigdom og elendighed de steder, de forlader, er KULTURELT betingede fĂŠnomener. Eksempelvis rummer Afrika langt… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago

Det er sandt, som Torben Snarup Hansen her pĂ„peger, at den materialistiske historiefortolkning ikke rĂŠkker til at forklare fĂŠnomenet “krig” eller blot “casus bellum”. Og det er ligeledes sandt, at krig er et kulturelt fĂŠnomen. Man kan sĂ„ledes slet ikke nĂžjes med at se pĂ„ “det sete”, nĂ„r man skal vurdere krigsĂ„rsager. “Øjet, der ser” er naturligvis endnu vigtigere, ogsĂ„ i denne sammenhĂŠng. Marx levede i en “kĂžbmĂŠndenes tidsalder”, hvor de store imperier ikke lĂŠngere var kriger-imperier – modsat det romerske imperium – men netop kĂžbmandsimperier. Selv slaveriet var ikke lĂŠngere et kriger-fĂŠnomen, men et handelsfĂŠnomen. Vi tog ikke slaver.… Read more »

SkÄning
SkÄning
9 years ago
Reply to  Morten - - -

Jag hade inte varit sÄ snabb att avfÀrda gener. Man ska ha klart för sig att evolutionen inte tog slut för ~8000 Är sedan nÀr vi blev bofasta bönder, utan har haft en ganska stark pÄverkan in i modern tid. Och tilbagestÄende kultur Àr vÀl relativt. Vikingarna lyckades ju t ex ta ett teknologiskt försprÄng framför resten av Europa, trots att man levde i ett stamsamhÀlle (med en viss form av demokrati).

http://time.com/91081/what-science-says-about-race-and-genetics/

I övrigt en vÀldigt bra text av Camre, och en mycket utförlig utfyllnad av bÄde Torben och Morten. Detta behöver uppmÀrksammas.

Morten - - -
Morten - - -
9 years ago
Reply to  SkĂ„ning

Tak for anerkendelsen! Jeg affĂŠrdiger heller ikke gener. Jeg gĂžr bare gĂŠldende, at som forklaringsmodel er de for dynamisk og uudforsket en stĂžrrelse. Vi ved, at deres indflydelse pĂ„ os er kolossal. Vi er ogsĂ„ begyndt at forstĂ„, at vores indflydelse pĂ„ dem, ligeledes er kolossal. Men et fuldstĂŠndigt billede, der inkluderer vekselvirkninger, har vi ikke. Dog synes de ikke at kunne forklare den mĂ„de, civilisationen systematisk er blevet viderefĂžrt pĂ„ i forhold til menneskelig bevidsthed. “Historiens spring”, reinkarnationen af tidligere – nu mere statiske (stĂžrknede) – civilisationers erkendelsesmĂŠssige fremskridt i nye, fremvoksende civilisationer med fremtiden for sig. Vikingesamfundet var… Read more »

18
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x