26
aug
Seneste opdatering: 27/8-14 kl. 0354
20 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg har et andenhåndsforhold til Karen Blixen, jeg har set, læst og hørt om hende, men jeg har aldrig læst hende. Jeg har haft den muligvis forkerte fornemmelse, at hendes liv var lige så interessant som hendes bøger, måske mere. I hendes sidste interview med belgisk TV her, tre måneder før hendes død, kan jeg lide hendes råd til unge mennesker tilsidst. Her vejer hun 35 kg af en behandling med kviksølv for en syfilis, der i virkeligheden havde forladt hende i 1915.

Blixen er, som man også kan høre i hendes båltale, ikke feminist. Hun dyrker kønnenes forskellighed som en rigdom. Ligemageri som i nutidens feminisme, er foruden magtkamp en form for seksualforskrækkelse. Alligevel kører hun bil, driver virksomhed og går på jagt og er i det praktiske liv fuldstændig ligestillet. Intet en mand kunne gøre, kunne hun ikke, hvad der er imponerede af en født i 1885.

Jeg har set Orson Welles’  ‘The Immortal Story’ og ‘Babettes Gæstebud’, læst Judith Thurmans ‘Isak Dinesen: The Life of a Storyteller’, Thorkild Bjørnvigs ‘Pagten’, Aage Henriksens ‘De Ubændige’, krydset vej med nogle af de unge mænd, der kom på Rungstedlund, Jurij Moskvitin, for at nævne én, der ikke kan protestere, og jeg har indtryk fra min mor, der kom som lille pige på Rungstedlund, og har fortalt om hende. Men læse hende, det blev ikke til noget, der var for meget andet. Hendes engelske og franske er perfekt, og hendes udtale er fascinerende rædselsfuld.

Sensommerudflugten til Dragør med en veninde i går, kaldte på årets sidste isvaffel på havnen. De sidste søvnige hvepse sværmede om syltetøjet. Hjemvejen faldt over Ørestaden, hvor jeg ikke har været forbi i fem år. Der er sket meget siden da. Jeg er helt for arkitektur, der vover pelsen i stedet for at gemme sig i kuber af glas og beton som i nu 80 år. Det er Daniel Liebeskind, der har tegnet Cab In hotellet, op Jean Nouvel der har tegnet DR-koncertsalen.

Alligevel synes jeg der er en underlig infantil candyfloss-æstetik over flere af bygningerne derude. Lidt hoppeummet for de helt små på Helsingør-Helsingborg overfarten. “Glade farver.” Det kunne nydelige damer af Louisiana-segmentet sige til Svend Wiig Hansen i den bedste mening om et maleri af hans, og han blev ikke rigtig glad, for mange var undfanget i besværlige perioder. Ørestaden er stadig et sted, man flygter hjem fra. Det blæser altid koldt nær høje huse.

1-25.8.2014 001

2-25.8.2014 003 3-25.8.2014 026 4-25.8.2014 020 5-25.8.2014 022 6-25.8.2014 0241-25.8.2014 032

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

20 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] af kvinder, giv mig mine borgerlige veninder eller en Karen Blixen. Hun dyrkede kønnenes forskellighed som en rigdom og så feminisme som ligemageri og […]

Ördög
Ördög
9 years ago

test
test
[B]test[/B]

mb
mb
9 years ago

På ingen måde. Det var bare en opfølgning af mit forrige indspark desanbevedrørendes – at Chr. Braad Thomsens ‘holdninger’ ikke vinder genklang hos folk der har læst hende.

mb
mb
9 years ago

»At fremstille Karen Blixen som sympatisk indstillet over for nazismen er langt ude. Karen Blixen dyrkede konsekvent ideen om det fri individ og den eksistentialistiske livsanskuelse. Man skal fordreje alt, hvad hun står for, for at se sympatien med Nazityskland«. Marianne T. Stecher, Blixen-forsker

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2383711/ekspert-langt-ude-at-tro-at-blixen-var-nazist/

Peter Buch
Peter Buch
9 years ago

DDR med flere penge end de havde, det minder billederne minus isberget og Dragørmotivet mig nu om, i første omgang.

Hr. Naturli'
Hr. Naturli'
9 years ago

Off topic:

Det er første gang, jeg ser de modbydelige muslimske grooming-svin nævnt i dansk presse.
Naturligvis uden at det nævnes, at de er muslimer:

http://ekstrabladet.dk/112/article4983958.ece

Hans Und
Hans Und
9 years ago
Reply to  Hr. Naturli'

Man skal ikke glemme, at dem der satte den muhammedanske invandrings tsunami igang, selvfølgelig udemærket har vidst, hvad resultatet ville blive. Og selv i de tilfælde, hvor de har været drevet af en eller anden drøm om evig verdensfred, så er det “burde vide” som man ville have været klar over, hvis man havde undersøgt sagen. Et af de forhold man kan bemærke er, at ingen har været ude og forklarere, hvad deres egentlige motiver har været. Muhammedanerne som sådan gør bare som foreskrevet i koranen. Så hvad der har drevet, i dansk sammenhæng, folk som Gammeltoft, Preben Wilhjelm, Thor… Read more »

Polka Charlie
Polka Charlie
9 years ago

Daniel Libeskind stod vist alene for facadens geometriske dekoration/udtryk på Cabinn-hotellet i Ørestad (også kaldet “Cabinn Metro”). Indretningen af selve hotellet stod ejeren, Niels Fennet selv for. Cabinn Metro er således blot en Libeskind-skal hvilket er en skam, særligt hvis man har oplevet hans mesterværker som f.eks. det jødiske museum i Berlin eller Dansk-Jødiske Museum i København. Libeskind stod vist også for masterplanen for “Ørestad Downtown”, som var meget dyr at realisere – og derfor blev (ihvertfald delvist) droppet igen. Hvis du alligevel under dig selv én is mere i år, så skal du besøge “Ismageriet” på Kongelundsvej. De laver… Read more »

Bjovulf
Bjovulf
9 years ago

Selv på (D)DR har man nu bemærket, hvad der sker i Sverige ang. censur imod ikke-godkendte ytringer og politisk ukorrekte værker fra kunstnere – som fx. Dan Parks – med de “forkerte” meninger: Kommentar: Sverige til angreb på den kunstneriske frihed 25. Aug. 2014 kl. 19:22 Den svenske kunstner Dan Park har allerede siddet fængslet i længere tid end den kinesiske systemkritiske kunstner Ai Weiwei. I torsdag blev han igen idømt seks måneders ubetinget fængsel. Lasse Marker er vært på ‘Kulturknuserne’ på P1. Han mener, at den kunstneriske frihed er under massivt angreb i Sverige og undrer sig over, at… Read more »

mb
mb
9 years ago

Karen Blixen om Islam:
http://eticha.dk/news/karen-blixen-om-islam/

Modsat får den besynderlige Christian Braad Thomsen det tolket derhen at Blixen sympatiserer med nazismen http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1090269/karen-blixen-foretrak-islam/

Richard Riis opponerer mod Thomsen: http://ricardtriis.wordpress.com/2010/10/23/blixen-og-islam/

Crass Børsting
Crass Børsting
9 years ago

Hr. Snaphane, tillad mig for en gangs skyld en kritisk kommentar til et af Deres indlæg. At beskæftige sig med K. Blixen og endda have “et forhold” til hende uden nogensinde at have læst hende – det er noget pjat.

Hun skrev mange noveller, adskillige af dem kan læses på under en time.

Machiavelli
Machiavelli
9 years ago

Karen Blixen levede sammen med muslimer på sin farm, og da verden i dag er af lave med hensyn til freds religionen, kan man dag ikke uden videre betragte tingene gennem Blixens briller. Og man kan slet ikke tage hende til indtægt for kritik af Islam.

Peter Andersen
9 years ago
Reply to  Machiavelli

Jo, man kan. For det hun kritiserede var netop ikke muslimerne, men derimod koranen og Muhammed, som jo ikke gav den enkelte muslim (eller nogen anden for den sags skyld) en ærlig chance.

Machiavelli
Machiavelli
9 years ago
Reply to  Peter Andersen

Svarer i morgen, nu er det sengetid.

Machiavelli
Machiavelli
9 years ago
Reply to  Peter Andersen

har ikke tid.

Morten Dreyer
Morten Dreyer
9 years ago

Sjovt nok viser du et billede fra Strandgade i Dragør det er taget godt 100 meter fra hvor Karen Blixen boede en lang sommer hos sin sekretær, imens Rungstedslund blev istandsat.

Det var noget af besøg i ca 1960. Ubekendt var hun bestemt ikke.

Ved lidt festivitas kom jeg tæt på Blixen, hvor hun læste op af en novelle.
Lidt for tæt på, da jeg stod i vindretningen.
Meget kunne man sige om vores store historiefortæller, men daglige bade var ikke lige hende.

20
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x