Reinfeldt færdig som M-formand

Ganske forudsigeligt.  At hele 13 procent stemmer på et parti, de ved ikke vil få indflydelse, og som oven i købet er smudskastet og obstrueret af pressen, siger noget om viljen i befolkningen. Det er jo mærkeligt, at det skal være sådan nogle amatører som undertegnede, der skal fortælle Alliancen, at hvis Fredrik Reinfeldt havde fulgt min strategi fra for en del år siden, så havde Reinfeldt stadigvæk være statsminister på SD’s stemmer. Langt hovedparten af de nye SD stemmer, kommer fra Moderaterna. 775.797 svenskere har stemt på SD. Det er over 250.000 flere end der bor i Gøteborg. Det er skriften på væggen, og det har det været i mange år.

Nu er han også færdig som formand, som jeg har gættet på flere gange. Hvis Anders Borg efterløser ham, er der håb. Han går for at være betydeligt bedre begavet og mere omgængelig. Hvorfor han må gå, afsløres ikke endnu, men det kan nemt være ufrivilligt. Fortsætter det med udfrysning af Sverigedemokraterne, vil disse sikkert på omkring 20 procent og være større end Moderaterna i 2018. Hvis der kommer nyvalg inden da, vil det ske hurtigere.

Reinfeldts valgsprog synes at have været: “If you can’t beat them, let them destroy you.” Det stiller gammelmoderaterne ikke op på.  Da de svenske “borgerlige” ikke har villet lytte til fornuft, er det hvad der kommer til at ske, med midre en ny Moderatledelse evner at lægge skuden helt om.

Svensk politisk er ikke rationel, det er en neurotisk sindstilstand. Hvis udfrysnings- og afstrafingstaktikken ikke virker, udfrys og afstraf lidt mere. Den tror, den er avantgarde i Europa, i virkeligheden er den narcissistisk og provinsiel. I virkeligheden er folket fornuftigere end eliten. Europa bliver aldrig som Sverige, men Sverige bliver under stor protest som Europa.

Indtil videre er Sverige i selvvalgt krise og fornægtelse. Stefan Löfven vil ikke røre ved SD og næsten 800.000 svenskere, mere krise er garanteret. Det ligger i alles underbevidsthed, de kan ikke skjule det for kameraerne. At se “sejrsfesten” hos socialdemokraterne, er som at høre orkestret på Titanic. Der er intet at fejre.

Se også Morten Uhrskov: Sverigedemokraterne bliver tungen på vægtskålen og helt uden indflydelse. Sveriges jagannathvogn vil køre videre.  Valdeltagelsen var 83.4 % – højere end i 2010. Det endelige procenttal bliver lidt højere.

Sverige ved et vannskille

Av HANS RUSTAD

Sjelden eller aldri har et velutviklet land spilt hasard med sin fremtid slik Sverige gjør.

Hvis Sverigedemokratene er ytterliggående, hva skal man da kalle et politisk etablissement som tar mål av seg til at Sverige skal bli en nødhavn for verdens lidende? I år vil det resultere i 135.000 nye svensker. Det kan bli mange flere.

En statsminister fra et konservativt parti sier at “dette ikke handler om politikk, men om medmennesklighet”. Han ber svenskene åpne sine hjerter og lommebøker slik at Sverige kan ta imot de plagede menneskene.

Politikk handler om styring, om fordeling av ressurser. En nasjonalstat skal først og fremst tilgodese befolkningen. Sverige har som første land i historien sagt at “nei, ansvaret gjelder hele verden”. Det norske sosialdemokrati har samme retorikk, men Sverige er det første som omsetter det i praksis. Det er politikk som misjonering. Når en konservativ statsminister uttrykker seg som en predikant forstår man at Sverige er grepet av en vekkelse. Det nye Sverige er et gigantisk eksperiment.

Sjelden eller aldri har et velutviklet land spilt hasard med sin fremtid slik Sverige gjør. Selv et stort land ville hatt problemer med å ta imot 135.000 mennesker på ett år, og skal man tro Fredrik Reinfeldt er dette bare begynnelsen. Sverige står klar til å være livbåt for hele verdens befolkning.

Sosialdemokratene kan ikke være dårligere.

Foreløpig viser ikke de store norske mediene noen vilje til å se kritisk på det svenske eksperimentet. NRK later som om det er det sunne, normale Sverige mot de slemme Sverigedemokratene. Slik binder de seg til den samme masta. Hvordan skal NRK forklare neste svenske intifada? Det vil selvsagt være politiets skyld, slik det var i Husby, da en utlending ble skutt. Eller det er de sosiale vilkårene, for lite penger og diskriminering. Dette er “open-ended” forklaringer – for med tilstrømming av titusener av mennesker fra underutviklede land vil det alltid være for lite penger og for dårlig behandling. Sverige vil kunne skru seg selv ned, grave seg ned i et stadig dypere hull.

Norge gjør det samme, men takten og dimensjonene er ikke like vanvittige, og oljerikdommen demper virkningene. Men retningen er den samme.

Nettopp derfor orker eller ønsker ikke norske medier og politikere å snakke om hva som skjer i Sverige. Vi tar heller imot de innsatsvillige ungdommene som flykter hit for å få jobb. De flykter også fra noe.

Norske medier/politikere havner på etterskudd. Når en svensk kunstner dømmes til et halvt års ubetinget fengsel for noen plakater, får det nesten ingen oppmerksomhet. Man later som det ikke har funnet sted. At Sverige kan bli en eksportør av ekstremisme og terror, ser det heller ikke ut til at norsk etablissement har fantasi til å forestille seg.

I Danmark har man oppdaget farene for lenge siden. Det var herfra de tre terroristene kom som planla å angripe Jyllands-Posten og skjære hodene av redaksjonen.

Svenskene hisser seg opp over danske kritikere. Den nye nordiske krigen er mellom Sverige og Danmark. Norge står passivt i mellom, men driver i svensk retning. Derfor er dagens valg også et valg som betyr mye for Norges fremtid.

Man kan følge SVT’s valgdækning  her.