13
feb
Seneste opdatering: 14/2-15 kl. 0153
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

På mandag får filmen om Eik Skaløe (1943-1968) premiere. Jeg forestiller mig, jeg skal se den. I den anledning har jeg varmet op med forskellige film om Steppeulvene, blandt andet denne fra 1988 hvor den overlevende del af orkestret medvirker og f.eks. en ung Lama Ole Nydahl (min. 25:28 og igen min. 32:50) og en klogt analyserende Iben Nagel Rasmussen (Itsi Bitsi, som Skaløe kaldte hende.) Det er en rigtig god lille film. Berlingske har haft nogle gode artikler: Da Eik mødte Iben og “Vi kan spejle os i Eik Skaløe”.

Man siger, at de der påstår de kan huske tresserne, ikke var tilstede, og det gælder i nogen grad for mig og Steppeulvene, og ikke kun fordi det er 47 år siden. Der er nok ikke så mange andre nulevende, der har overværet 2-4 koncerter med Steppeulvene i orkestrets korte levetid, for de var bestemt ikke “kult” da de eksisterede, få kom til koncerterne og ingen købte LP en Hip de første år. Jeg tror det var helt ind i 90 enre, den fik en enorm renæssance.

Jeg hørte dem med en ven i sommeren 1967 i Valhalla på Dyrehavsbakken, muligvis en gang i Galleri 101 i Store Kongensgade, jeg kan ikke huske det.  Der kom et bredt udsnit af eksistenser fra komponisten Per Nørgaard til den finske drop out og senere morder på et evigt LSD trip, Provo Knud. Det lå lige over for politistationen, men det var Ekstra Bladet der fik lukket bulen.

Grunden til min tågede hukommelse er selvfølgelig, at alle var lige så vinde og skæve som Steppeulvene selv. Valhalla, der blev revet ned i 2011, var en gammeldags dansepavillion med trægulve, og når jeg ser det for mig nu, var det næppe en tredjedel fyldt. Jeg fotograferede også dengang, men når jeg ikke havde kameraet med, må det skyldes at jeg ikke opfattede dem som noget særligt på det tidspunkt. Det nytter ikke at ærgre sig over nu, hvor de er historiske og Eik Skaløe har fået opkaldt en plads efter sig ude på Holmen.

Min ven “Banemanden” (fordi han arbejder i DSB), købte straks Hip, og vi hørte den meget grundigt til indtagelse af hash i store mængder. Når jeg hører den i dag, holder den stadig. Skaløe ville være forfatter ligesom Jim Morrison, og det er hans første vingeslag som digter, man hører på den. Den unge Bob Dylan havde sat ham i gang. Teksterne er vilde, men de har struktur i tanken og rimer endda. Se et par vers fra En Dunhammeraften:

 

I værelse 7 spiller Rifbjerg skak med
Grundtvig der sidder og nynner Bach
I Frue Kirke kan ingen begribe
hvem der sidder og ryger på orgelpibe
Det’ da ellers ikke særlig svært at forstå
når man har sine violette snabeltyrkersko på
Det’ en dunhammeraften
Hammer med stort H!

Tycho Brahe sidder på Rundetårn og
tegner horoskopet for pinsemor’n og
snadder på sin pibe og vifter stolt på en
motorvejsbølge er der ikke koldt nej
Sjælland er’n dejlig varm ø at bo på
når man har sine violette snabeltyrkersko på

 De tre musikere, der medvirker i filmen, var netop musikere og forstod ikke rigtig hvad Skaløe var ude på. “Vi spillede bare.” De mange fejl, man kan høre på HIP, skyldtes af pladen blev optaget på to døgn uden rettelser og måske navnlig at de var høje på LSD og hash samtidigt. Oven i købet myldrede uvedkommende mennesker ind og ud af studiet. Det var kaos, men det gør ikke noget. Jeg elsker den som forældre elsker et skeløjet barn. Man kan høre alle numre på You Tube.

Min tid med stofferne sluttede i 1969. I det jeg påregner, at forbrydelsen er forældet, kan jeg godt for første gang afsløre, at jeg smuglede et kilo hash fra Beirut til Danmark som finale. Ikke af kommercielle grunde overhovedet, jeg tjente ikke en krone, det gik op i røg og venner på samme måde som det kilo hash, Steppeulvene havde med på turne i Jylland.

Det er fra den tid, jeg har mine varme erindringer om Beirut inden borgerkrigen, en smuk, civilliseret forlængelse af europæisk kultur ved Middelhavet. Muligvis influerede min grønne libaneser på min oplevelse, det står også lidt tåget. Var den mon virkelig så skøn?

En tid der også i den grad er ovre. Om Eik Skaløe i virkeligheden begik selvmord, er jeg ikke sikker på. Når man ser ørkenen på grænsen mellem Indien og Pakistan, kan man forestille sig andre grunde.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Skåning

    Ett kilo från Beirut till Danmark??? Jodå, ditt brott är preskriberat, om du inte vill bli svensk politiker, det vill säga. 😀

    • snaphanen

      grøn libaneser, mild hash, man kunne ryge det hele dagen uden at blive utilregnelig 🙂 Jeg gav to eller trehundrede kroner for det

      • Skåning

        Skämtade lite med anspelning på den här dagsaktuella jättenyheten. Och det jag säger är ju i högsta grad sant, även om jag förstår ditt bristande intresse. Om du någon gång i ditt liv rökt hasch eller ens skippat TV-avgiften, så är du borta i moraltantslandet Sverige.

        http://www.gp.se/nyheter/sverige/1.2628895-bah-kuhnke-backar-om-mariju anarokning

        • snaphanen

          Det var parfymerad indisk tobak :-)))))) “I never inhaled”

        • Skåning

          He he. Jo, den där ledaren har förbluffat mig hela dagen. Självaste Marteus går ut och gör avbön, och erkänner öppet det vi har vetat hur länge som helst. Hur i hela fridens namn ska man tolka det? Min första reaktion är, fattar inte kärringen vad hon har ställt till med? Tror hon att vi ska förlåta henne för den extremt nedlåtande tonen hon har kört i 15 år? Inte jag, kan jag säga. Men det är faktiskt den första intressanta utvecklingen i svensk media på lång tid där jag inte gör narr av de som säger att “vinden har vänt”, även om det är rent för sent.

        • snaphanen

          Ja, hvis man tæver sin kone i 25 år, og så pludselig fortryder og beder om forladelse, hvor troværdig en person er man så? Desuden har det jo haft følger:

          http://ledarsidorna.se/2015/02/vi-maste-kunna-gora-bade-och/

          Gun-Britt Holmer

          Problemet är att det redan är kört. Problemen är för stora redan idag och om fyra år är de oöverstigliga. De senaste tio åren har varje nyanländ tagit med sig 2,1 anhöriginvandrare, inte 0,6 som Migrationsverket officiellt räknar med. Deras statistik visar bara hur många anhöriga som kommer upp till två år efter den nye “svensken” fått PUT, därav skillnaden. Så de 400 000 som beräknas komma de närmaste åren kommer att resultera i dryga miljonen invandrare när alla till slut fått hit familjen. Och då faller hela vårt välfärdssamhälle ihop som ett korthus antingen vi vill det eller inte, sen får alla Godhetsapostlar tycka vad de vill om det.

        • Skåning

          Johan Westerholm är en märklig filur. Så vettig men ändå så dum. Hur kan man forstätta tro på sitt socialdemokratiska parti, efter deras “crime record”?

          Angående Albert Speer så har du i allt väsentligt rätt. Han var en belevad man och en god talare och kom därmed undan med 20 år i Spandau, medan en mycket mer oskyldig person som Streicher fick dödsstraffet. Å andra sidan är jag smått tacksam. Han skrev trots allt tre böcker som ger den djupaste insikten i det tredje riket man kan få. Det är trots allt en historisk gärning. Och hur kontroversiellt det än låter så är jag av åsikten att Nürnberg-rättegångarna var sken-rättegångar, där vinnarna satte sig till doms över förlorarna, hur goda intentioner judge Jackson än må ha haft. De dömdes av minst lika goda krigsförbrytare i form av Stalins lakejer.

        • snaphanen

          Ja, Westerholm er interessant. Han har et skarpt og detaljeret blik på, hvor den er helt gal. Samtidigt har han en ubegrundet optimisme, der er helt uforståelig. Den svenske optimisme var en af de ting, Jalving i sin bog fandt særligt påfaldende. Det kan være, at Bergman og Ekelöf er pessimister, men i politikken skinner solen altid.

      • Svend Andersen

        Jeg vil nu mene, at lys libaneser er uovertruffen i forhold til alle andre varianter – en let og opløftende rus uden nogen form for nedtur efterfølgende; det giver en helt fantastisk visuel oplevelse i HD-vision, en knivskarp virkelighedsgengivelse med vibrerende farver.

        I tresserne kom det bedste, via Israel, fra de citrusklædte bjergskråninger nær Sidon. Det kunne bl.a. kendes på løvestemplerne på de små bomuldssække, som hashen var blevet presset. Det kan stadig fås i en udmærket kvalitet i smilets by.

        Hvis det ikke forholdt sig sådan, at du nu kun ryger almindelig kedelig pibetobak, skulle jeg gerne byde på en joint af ovennævnte, når vi næste gang mødes til islamofobernes woodstock, til at genopfriske og dele gamle minder fra denne sorgløse periode i vores ungdom – og gerne som sidste år sammen med tømreren fra Drakabygget.

        Der er mange små anekdoter at fortælle, du skal hermed få et par stykker på forskud:

        Min første kone var i midten af tresserne kendt som “Københavns hashdronning” – hun boede et sted i Olfert Fischers Gade, altså i nærheden af Galleri 101, som i øvrigt blev drevet af en vis Harald Olsen, bedre kendt som “Profet Olsen” – min kone var blandt andet leverandør til Steppeulvene, som dog ikke var mere udflippede end at de ville have kvittering (til deres regnskab) for leverede varer. Det fik de så på en håndskrevet lap papir, med teksten:

        “Stof til habitter: 500 Kr.” [underskrift] … hvilket med datidens priser (en gros) har været ca. et kilo, så vidt jeg husker.

        Profet Olsen lavede også et stunt med narkotikapolitiet, lidt i stil med Steppeulvenes. Det var dog ikke blomster, men en rygeklump, som han forærede dem. Historien er som følger, med hans egne ord (frit efter hukommelsen):

        Olsen var en dag blevet busted af betjentene på Station 1 (den i St. Kongensgade) og taget med på stationen til undersøgelse og afhøring. Desværre for betjentene fandt de så ikke noget på Profeten, og ifølge hans version var skuffelsen temmelig stor rundt om bordet. Han bad så om at måtte gå på toilettet et øjeblik, og her fandt han en pæn rygeklump frem fra et hemmeligt gemme i gevandterne. Tilbage ved bordet lagde han klumpen midt på bordet med ordene “værsgo’ kære venner, så har i lidt at ryge på!” … nu kom der smil på betjentenes ansigter, og Olsen kunne gå som en fri mand.

        Nogle år senere boede jeg sammen med ham på en yoga-ashram, han hed nu Swami Suddhabrahmananda, og var forøvrigt en fortrinlig kok. Senere er han blevet handlende i rav fra de Baltiske lande. Han har altid været eminent til at komme på god talefod med folk, og han er efter sigende den eneste person, som rav-mafiaen derovre lader eksportere rav uden indblanding fra deres side. Men det er en helt anden historie.

        • snaphanen

          tak, jeg husker skam godt profet Olsen. For dig vil jeg godt gøre en undtagelse med den lyse Libanon. Måske bringer den flere minder frem fra tågerne

  • Peter Buch

    For mine ører er der et par småfejl i Jensen, teksten til sangen: Jensen.

    I en annonce i ekstrabladet
    reklamerer et firma med lune store dyner
    man kan næsten snuse at mister Huxley har vadet
    omkring på en auktionen og set en masse syner

    Jeg tror der skal stå “omkring på redaktionen og set en masse syner”.

    Jensen Jensen kom og se
    træk hvad de irske guirlander
    og spraglet konfetti
    mens gondolerne sejler
    i stenede hjeah

    Tror jeg skal slutte:
    “de stenede hjem”.

    Jeg mene min far viste hr. Huxley rundt på EB redaktionen 1961.
    http://www.timothylearyarchives.org/
    http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object81860/da/

  • Peter Buch
  • Rune Hansen

    Det er en lille verden. Det 55-årige offer for terrorangrebet i Kanonhallen var producent af dokumentarfilmen ’Kun for forrykte’ fra 1988 om Eik Skaløe og Steppeulvene,
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/terror/den-myrdede-var-kendt-filminstru ktoer/5443118

  • snaphanen

    Det er den dræbte Finn Nørgaard, der har produceret den. Dagen efter blev han dræbt. Jeg havde aldrig hørt om ham